Jeg synes ikke det er fejt at sige stop og indse at man faktisk måske i bund og grund ikke helt passer sammen med hesten

 

Man elsker hesten ja, men ridemæssigt er der nogle heste man kan bedre sammen med end andre. Sådan vil det altid være.

 

Hvad føler du dybt i dig selv? Har du lyst til at prøve at sælge ham og finde dig en mere stabil hest som du måske matcher bedre sammen med så er det hvad du skal gøre.

 

Nogle ryttere elsker de der meget friske heste, som spjætter lidt rundt, som er meget sensitive. Nogle hader dem.

 

Vi ryttere - ligesom hestene - er jo helt forskellige. Og det er okay..

Jeg er nok lidt som dig. Jeg knytter mig rigtig meget til min hest, og er meget opsat på at få det til at fungere med den hest man har. Selvom hesten skiftes ud, skiftes problemerne ofte bare ud med nye.

 

Men det lyder til at du har givet din hest meget tid og tålmodighed. Så måske er det på tide at du gør noget nyt?

 

Hvis jeg var dig ville jeg sende min hest i træning. Ikke ved berider, men ved en der har en forståelse for heste med problemer. Evt en som du kan arbejde sammen med. Jeg ved godt at sådan noget ikke er gratis, men hvis dig og din hest skal komme til at fungere sammen, så tror jeg at du er nødt til at gøre noget drastisk.

 

Jeg har selv stået med en meget misforstået hest, og at jeg fik den rette hjælp, gjorde en verden til forskel! Hvis du er interesseret i at høre om hvem, kan du bare skrive en privatbesked

 

Så mit råd ville være at prøve dig frem indtil du finder en underviser der forstår din hest og dig Når man opnår den forståelse, er man ikke i tvivl!

nu kommer der lige en lidt hård udmelding- meen den skal ikke opfattes helt så hård, bare som et wake-up call.

 

Du har en sensistiv hest- godt, så må den altså de- sensitivseres lidt. Jeg har set så mange ryttere håndtere heste som var de rådne æg, med det resultat til følge, at hesten spriger for ingenting og man knap kan røre den. Du har kun haft hesten i 6 måneder og jeg kan høre den er lidt af en udfordring.

 

ønsker du at beholde hesten, har du reelt kun to udveje:

 

1. begynd at træn hesten i at blive "ramt af en tånegl" og bumpet lidt i sadlen. De gange jeg har redet unge heste til, har jeg godt nok brugt meget tid med at stå op klappe på sadlen, dappe dem på måsen med foden og den slags. Den bliver ikke roligere af, at blive pakket ind i vat- tværdigmod. At træne parade igen og igen, gør ikke hesten mere afslappet i trav- for det bliver jo ikke trænet. Heste kan ikke overføre viden som os, så det nytter ikke at træne skridt igen og igen og derefter håbe, at det vil hjæpe på traven.

 

2. send den i træning/tilridning. En 6 års som kun kan rides i skridt får du ingen penge får, så ligegyldigt om du vælger at beholde eller ej, skal der lægges noget træning i hesten.

 

heste har forskelligt sind og nogle vil altid være mere flyvske end andre. Men prøv at se på de dressurheste, som skal gå på de store baner til høj musik, flag og pynt. Jeg kan garantere dig, at det er nogle levende modeller, nok mere sensitive end gennemsnittet og jeg kan også garnatere, at de bliver trænet igen og igen og igen, til at være lydige under pres og i det hele taget til at håndtere presset.

 

Men det er meget tidskrævende og man skal være meget konsekvent. Og vil man hellere have en ukompiceret ridehest ( hvilket er fuldt forståeligt) så ville jeg købe mig sådan en istedet.

Først så har jeg haft hesten siden den var 6 og den er lige fyldt 8. Den kom fra folden som 6 års blev tilredet og solgt til mig.

Det andet er at hesten er nået mile vidt - den er trænet med pressening (staves?), op på paller, gå igennem diverse udfordringer mm.

jeg har trænet hesten ved opstigning, at klappe den i sadlen, stige op i bøjlen og ned igen, kradset i lændedækkenet,lavet lyde men stadig stige op med lethed.

Jeg er ikke det mindste i tvivl om at det arbejde jeg har lagt i hesten er et super godt grundarbejde - men jeg tvivler på om jeg gider fortsætte processen.

Jeg tror at jeg nået til at jeg "bare" gerne vil ride på en stabil hest.

Jeg har selv tilredet min gamle hest og jeg har en rigtig god og fornuftig tilgang til grundarbejdet.

Men jeg er fortvivlet - jeg ELSKER min hest og der er en rigtig fed og gnistrende kemi.. meen jeg er træt og træt af blå mærker.

hesten har allerede rykket sig i ridning ved de parader - der er langt færre stres udspring. Underviseren er kompetent og hamrende dygtig - men problematikken ligger hos mig. Vil jeg fortsætte eller sælge?

Tak for din meget forståelse besked Louise ☺
Jeg har allerede en underviser som er rigtig dygtig - jeg har tænkt mig at tage en seriøs snak med hende om min hest og jegs fremtid.

Der er ingen skam i at erkende, at den her hest kræver mere arbejde end jeg kan overskue.

 

Hvis man mentalt er der, hvor man ikke orker mere, så er det vel bedre at overgive hesten til en der orker end at makke halvhjertet med det, fordi man ikke rigtig tror på det mere.

 

Jeg er overbevist om, at hesten hurtigt aflæser, hvis man ikke er fuld comitted til træningen, og så bliver det hurtigt en ond cirkel.

 

Der er altså også nogle heste som fortsætter med at være meget sensitive og som aldrig bliver 100 procent stabile lige gyldig hvor meget du nok end træner den til situationer med presninger, plastic og diverse.

 

En lidt tændt hest vil altid være mere vågen. Det er derfor heste fåes med så mange forskellige temperamenter i dag. Så man kan vælge hvad der passer til en som rytter

 

At man som rytter ikke magter opgaven at have en hest man skal være lidt "på vagt" over for, faktisk hele tiden - er foreståligt. Det er ikke alle der har lysten og drivet til sådan stor opgave. Nogle ryttere vil bare gerne ud og have en god ridetur på en stabil hest som har et roligt temperament. Det er da også okay i mine øjne

 

Jeg har nemlig selv været der. Med en hest som (desværre havde haft en skod fortid) og derfor var meget levende, sensitiv, meget misforstået - derfor havde han et meget uønsket mønster i sin adfærd. Den blev meget bedre med træning og træning. Men man skulle altid være "på vagt" over for ham og omgivelserne, for lige gyldig hvor meget man trænede - så ville det altid være i ham. Det tror jeg også er tilfældet med heste som evt har oplevet dårlige ting i fortiden eller heste som er enormt sensitive og meget-meget hyper følsomme.

jeg havde set forkert- undskyld.

 

Men hvis din hest efter 2 års intensiv træning kun kan rides i skridt og går i panik ved at rytteren kommer ud af balance kortvarigt, så ville jeg stille spørgsmålstegn ved, om det er ridehest den skal være.

 

Som du beskriver det, har du købt en hest som skulle være tilredet, men knap kunne stå bundet, sadles op eller stiges op på, uden at hesten gik i panik. Her 2 år efter er det bedre, men ikke så meget at hesten sådan kan rides rigtigt.

 

Enten griber du din træningforkert an- og det lyder det ikke til, slet ikke hvis du har en træner som guider jeg godt - ellers er hesten simplethen ikke ridehestemateriale. I sådan et tilfælde er hesten stort set værdiløs og sælger du den vidre, er det med en grel skæbne i vente. Så er det barske valg med at få hesten lagt til hvile bedre for både den og dig.

 

vil du " give hesten en chance" kan du sende den i træning. Hvis træneren er dygtig, vil vedkommende hurtigt kunne fortælle dig om hesten har mulighed for at kunne blive en sensitiv, men brugbar ridehest eller kun rides af professionelle. Hvis det sidste af svaret, skal den godt nok være udstyret med gode gangarter og evner, for at kunne finde en køber.

 

..så fik jeg Tove Nielsen fra Naturgaarden til at kikke på den.

Det er en meget smuk hest du har.

 

Jeg har haft en hest ligesom din. Meget speciel og mærkelig.

Vi besluttede os for at den fik een chance mere, ved Tove og ellers var det DAKA! Den var på det tidspunkt 3½ år.

 

Skulle jeg ofre lidt på en behandling ved Tove eller et beløb på aflivning og DAKA... Valget var egentlig ikke så svært!

 

Min hest var født hos os og derfor var det så mystisk, da vi kendte den igennem, hver og en af de dage den havde levet.

 

Havde faktisk et par stykker der gerne ville købe den, men jeg ville ikke sælge af frygt for at andre ville komme til skade.

 

Den blev en helt normal og dejlig hest efterfølgende.

Hej.

 

Her er mine tanker efter jeg har læst dit indlæg, måske du kan bruge noget at det jeg skriver.

 

Jeg ville se på foderet, tage al kerne fra den og give den wrap/hø + vitaminer. Når den ser spøgelser som du beskriver kan den have mangel på magnesium og det kan man prøve at give ekstra i krybben. Det tager noget tid før den optager det. Og hvor mange timer er den på fold?? Får lidt foldtid, forkert foder, magnegsiummangel er = spooked hest.

 

Derudover skriver du at den er blevet tilredet som 6 års direkte fra en mark. Har den været i hænder inden det? Det lyder som om at kontakten til hesten ryger meget nemt, og der ville jeg træne kontakten til hesten har fokus på dig med positiv forstærkning, så hestens flugtindstinkt bliver bekæmpet på en god måde.

 

Det er heller ikke sikkert at den i realiteten er tilredet, når den overreagerer på berøring. Som andre skriver så skal den desensiliberes og jeg ville nok finde en træner som er dygtig til dette da din hest har haft de reaktioner siden du fik den.

 

Jeg har selv en meget sensitiv vallak, og han har lige været i træning hos BBH træner Lene Særmark, som er meget dygtig til sensitive heste via posetiv forstærkning og indlæring af signagler ved berøring. Min hest er meget sensitiv men cool samtidig, men jeg har så også selv haft ham i hænder siden han blev født, og jeg har hele tiden været bevidst om hans temperament og har forsøgt at fremelske hans rolige side fra start.

 

 

 

 

Vh Charlotte

 

jeg ville også kigge på foderet. mange heste ville have det bedre på bare hø/wrap og vitaminer

det er det bedste jeg har gjort for mine to. får de bare foder med skyggen af korn, ja så går der rent rodeo i det. altid sjovt når man altid trækker med to heste af gange, hvor de smutter til hver sin side..

 

men prøv evt også at arbejde med noget jordarbejde. skab et samarbejde. tror nemlig også at han tester dig lidt for meget

prøv at google "de 7 lege". jeg fik undervisning i det med mine, og det har virkelig gjort en kæmpe forskel. for istedet for at skal kæmpe imod sin hest, ja så skaber man et samarbejde.

Jeg solgte min store hest i sommers og købte Islænder i stedet, da jeg var nået samme punkt som dig. Og det har vist sig, at være det helt rigtige valg for både hesten og mig selv
Hesten var ikke super sensitiv eller noget, bare stor og ung og jeg er blevet halv-gammel og har nogle fysiske begrænsninger, som satte begrænsninger i ridningen, hvilket gjorde at jeg blev for forsigtig og usikker, hvilket igen påvirkede hesten, som så ikke fik lov at lave nok.

Ikke samme situation som dig, men jeg stod i nogen af de samme følelser, hvor jeg bare gerne ville have en hest jeg kunne få nogle skønne rideture på, uden bekymringer og begrænsninger.

 

Det tog mig et år, at tage beslutningen, da det virkelig var min drømmehest og han var ganske enkelt også bare en fantastisk hest, men vi var bare ikke det rigtige match (havde haft ham i 3 år og virkelig prøvet)

 

Han er nu ved den helt rigtige ejer, drøner rundt i skoven og hopper naturspring, går dressur og bane springning og har generelt lige præcis det liv han skulle have. Jeg har den skønneste Islænder, som jeg selv er ved at tilride og det er bare succes og glæde hver eneste dag.

 

Situationen er ikke den samme og jeg siger heller ikke, at du skal anskaffe Islænder, men at jeg synes du skal tage dine tanker og følelser alvorligt og virkelig overveje om i er det rette match, både for din egen og hestens skyld.

 

Det er en dyr hobby, som skal være en glæde og fornøjelse for begge parter!!!!

har overset det..

 

Men er hesten overhovedet undersøgt for om den fejler noget fysisk.? Hvis nej, så skal du starte der inden du gør noget som helst andet..

 

Jeg kan godt forstå du er træt og opgivende - og jeg kan godt forstå du bare gerne vil have en normal ridehest.

 

Ham du har speciel, og bliver formentlig aldrig en nem og normal ridehest, nu da han igennem år er tilvænnet at være så sart og sensible.

 

Der er mange muligheder for at arbejde med ham, desensibiliserer ham, træne fra jord og ryggen, ændre foder ect.

Muligvis kan det lykkes, muligvis ikke - men det er helt sikkert ikke nemt og lige til.

 

Havde han været min hest, så var vi stoppet.

 

Jeg har heste for at ride på dem, ikke for at lave alt muligt andet. Og muligvis kan han i andres hænder blive en spændende og dejlig hest at arbejde med.

Men jeg ville få mig en god ældre velredet hest, som er velopdragen og nem, og som jeg kunne få nogle gode oplevelser med, hvis jeg var dig.

 

At sælge sådan en hest som du har er meget svært. Og jeg ville overveje nøje hvem der måtte få lov til at købe den.

 

mvh Charlotte

og her er en historie fra det virkelige liv:

 

jeg købte en ryttervant hest som har været lige knap 7 år og vitterligt bare ryttervant. Den kunne heller ikkes stå stille, hoppede for hvert et blad som vendte forkert og stejlede ved det mindste pres.

Efter 2 års kamp fik jeg den flyttet fra et stort ridecenter til et mindre sted, fik en dygtig træner, som lærte mig at håndtere en meget sensivitv og "hoppet" hoppe. Gennembrudet kom da vi begyndte at ride military og distance- den hest som kunne være umulig hjemme i sin egen skov, var en hurtig, koncentreret engel på udebane, hvor den fik afløb for sin energi.

 

Men den er stadig i en høj alder meget vims og fuldblodstosset, så du kan træne meget, men ikke alt. Jordarbejde har f.eks aldirg virket for min hest, da den vimser rundt som en flue i en flasker og desuden bliver decideret aggresiv af at blive longeret ( man må ikke skynde/drive på den fra jorden, så bliver fruen vred)

 

Jeg har vænnet mig til at ride en hest som springer for alt, om ikke andet for man et godt sæde. Men nu er jeg også blevet en gammel dame og min næste hest ville jeg ikke orke var sådan en "springfjeder!" min erfaring er bare, at du kan træne en hest massivt og væk fra mange ting, men er man vims, vil man altid være lidt vims.

sige stop er det jo kun dig der reelt kan svare på. Men måske du går med tankerne for at forberede dig selv lidt på at det er sådan det skal være?

 

Jeg kan dog tilføje min historie. Jeg har en dejlig fjordvallak på snart 8 år. Det har været ret frustrerende at læse om at fjordheste er såååå rolige og springer ikke for noget som helst, når man så havde en der vendte på en fem-øre og galoperede afsted, fordi den pludselig har set et eller andet. Især når den så gjorde det for 5. gang på samme tur. Eller den nærmest rendte en ned fordi der kom to ponyer løbende på en fold. Eller da han begyndte at reagere mere voldsomt på små ting, såsom at stejle i stalden når man skulle sadle op, fordi der gik heste forbi udenfor. I december fik jeg 10 dages magnesium-kur for at afprøve om det kunne hjælpe. Efter 6 dage var han fuldstændig sløv og virkede lidt småforkølet. Derefter kom energien igen, men hans overreaktioner forsvandt. Så jeg er fortsat med magnesium og har en HELT anden hest i dag. Han kan stadig blive forskrækket og kan godt finde på at løbe afsted. Men der er stadig kontakt til ham og han kommer fint i ro igen når han finder ud af at det ikke var noget.

Så for mit vedkommende har magnesium bare været guld værd.

Jeg tænker: Er hesten udredt af dyrlægen? Røngten af ryg osv? Tjekket for sædstrengsadherance?

Sådan en adfærd kan meget vel skyldes den konstant er i smerter... Derudover kan det være fodringen ligeledes, så en blodprøve ville også være et godt bud på en udredning...

 

Er der ikke noget at hente der, ville jeg kigge mig selv dybt i øjnene og mærke efter i maven... Dér har du svaret for hvad du skal...

...er for kort til trælse heste. Sorry to say.

 

Man kan drage en parallel til et parforhold. Du har en bankkonto, som du kan hæve og sætte ind på. Hvis hesten alene hæver, ender den til sidst i overtræk.

 

Du kan også spørge dig selv, hvor langt du er villig til at gå? Hvor meget vil du risikere for at ride lige netop denne hest.

 

Sidste år blev jeg smidt af og havde smerter i næsten halvanden måned efter. Det er bare ikke det værd. Ikke i min bog. Ikke i teorien. I praksis kravler jeg stadig derop. Saldoen stiger nemlig stadig dagligt. Der i ligger forskellen i min verden.

 

Jeg ville nok overveje at få en anden til at træne hesten og se, om der er en basis at bygge videre på. Om det er en hest, du nogensinde vil få glæde af.

Er du kommet nærmere en beslutning? Det er rigtig røv at stå i den situation Jeg har stået i samme situation og jeg valgte at sige stop sidste år. Hesten var tjekket på kryds og tværs.

 

rigtig meget held og lykke, mærk efter i dig selv og det er kampen, tiden, følelserne og pengene værd.