Jeg så en video på et tidspunkt. Han viste hvordan han trænede en meget (u)opmærksom hest når den kom ud af traileren et nyt sted. Hver gang hestens opmærksomhed var et andet sted end mandens skiftede han retning og forlangte (på en pæn måde) at hesten fulgte med ham. Giver det mening for dig?

Det som Sanne beskriver er meget hjælpsomt og så kan det praktiseres på forskellige måder. Det vigtigste er dog at ignorere det, som er farligt. Det jeg mener er at det kan virke lige modsat at sige "rolig, rolig, rolig" Hun kan føle sig bekræftiget i at hendes adfærd er korrekt. Du roser hende jo.

Så i stedet skal du som Sanne beskriver det, vende hende rundt eller evt bakke hende et eller to skridt tilbage. Altså afled hendes opmærksomhed og giv hende en lille opgave (ændre retning eller bakke fx)

og og så skal du selv være rolig, det er du jo nok klar over, men det er nærmest det vigtigste.

Ja og så pas på dig selv, bær evt hjelm sådan at hvis hun får dig væltet eller lign så er dit hoved beskyttet.

først kig på foderet. mine heste er oppe i det røde felt bare der er en andelse havre i foderet. de er oldenborg med en tand til den varme side

prøv at google "de 7 lege" super godt redskab til at få et godt samarbejde med sin hest

Jeg har en meget varm hoppe, og jeg kender bestemt til problemet.

Min hest (6 år til maj) har hele sit liv været udsat for lidt af hvert og hun er bombesikker - som i at hun ikke bliver bange for noget. Men hun er mega nysgerrig, og når jeg rider rundt på banen, skal hun følge med i hvad alle andre laver. Nogle dage er hun selvfølgelig værre end andre. Hvis der sker noget spændende (en hest vrinsker), kan hun også køre sig selv helt op i det røde felt - hvis hun får lov!

Først og fremmest ignorerer jeg fuldstændig hendes adfærd. Hvis jeg bliver bare lidt irriteret på hende, og får presset lidt for meget med schenklerne, ja så hidser hun sig meget hurtigt op. Så jeg ignorerer hende.

Dernæst beder jeg hende om noget svært. Lige pt ville jeg bede hende om en versade. Det handler om at få hestens fokus tilbage på dig.

Jeg har heldigvis kun problemet når jeg sidder på hende, men fra jorden ville jeg gøre mere eller mindre det samme. Ignorere adfærden og bede om en form for øvelse hvor hesten skal tænke sig om

Jeg laver ikke noget stort nummer ud af det Straffer ikke hesten for det, men ignorere det bare selvom jeg tager mig tid hvis det fx er i naturen og hesten er bange for noget - så tager vi det stille og roligt og kommer forbi det farlige.

Og ja, kig også på foderet - en sådan type skal ikke have stoppet noget med over 10% stivelse i sig, det hjælper ikke just på humøret.

Har været turen igennem med en vældig " munter" hest i den anden ende af træktovet.

For at opmuntre dig vil jeg sige, at da jeg startede, troede jeg aldrig nogensinde, at jeg ville turde ride ud i naturen på mit vilddyr. Jeg har i dag den mest stabile, afbalancerede hest, der IKKE er bange for nogetsomhelst, og som gerne er støttepædagog for de unge og uerfarne.

For det første skal du væbne dig med tålmodighed og vide, at det kan gå fremad, og så pludselig have en dag hvor hesten har glemt alt om at tage den med ro.

jeg startede med at sørge for at ændre foder til roepiller og tilskud af magnesium og masser af hø. Ikke noget "opkvikkende".

vi startede med at træne meget på et lukket område. Jeg gik meget ved siden af hende fra begge sider og øvede stop/tilbagetrædning/hovedet ned/godbid til vi var blå i hovedet. Det tvang hende til hele tiden at holde fokus på mig, og jeg kunne ligesom nå at afbøde en evt "eksplosion". Da jeg havde det helt på plads, begyndte jeg at introducere hende til fx bomme på jorden, hvor vi stadigvæk fra jorden gik over, vendte rundt, over igen, bakke over, gå over med et ben ad gangen, bakke over et ben ad gangen....og vigtigt: den skal bakke LIGE, ellers er det en undvigemanøvre. Jeg introducerede en longepisk med en plastikpose for enden (vigtigt her at starte med at vifte laaaangt væk fra hesten. Du skal starte stille, og så længe heste bevæger sig, bliver du ved at vifte. På sekundet den står stille, holder du din pisk stille og roser hesten. Den skal lære, at løsningen på at det ubehagelige stopper, er at hesten skal stå stille og IKKE flygte. Din timing er ekstremt vigtig. Du kan efterhånden komme tættere og tættere på for til sidst at kunne røre hesten med din larmende pose...men husk at gå stille frem og først at stoppe din larm/bevægelse, når hesten står stille. Kun fantasien sætter grænser for den larm og balade, du kan finde på hjemme, og som du kan introducere hesten for.

Da jeg følte, at jeg havde kontrol over hesten hjemme, begyndte jeg efter endt seance at gå meget kort ned ad vejen, græsse i grøftekanten og gå hjem. Jeg gjorde hver gang turene en anelse længere og HVER gang, der var noget ubehageligt på vej, eller jeg kunne mærke, at hun var ved at blive nervøs og anspændt: stop/tilbagetrædning/hovedet ned/godbid. Nogle gange 50 gange på en 10 mins tur. Hav gerne en lille pisk med, så du kan tappe på forbenet, hvis den ikke vil træde tilbage.

Jeg havde altid hjelm og sikkerhedsvest på, også fra jorden.

Det tog ca. 6 mdr med daglig træning før jeg turde sætte mig og ride ud i følgeskab med en bundstabil hest.

I starten når der var optakt til "ukontrolleret balade" hoppede jeg af og lavede min kæphest med stop og tilbagetrædning.

Der blev efterhånden længere og længere mellem de farlige ting og i dag kan intet ryste hende.

altså masser af tålmodighed, start træningen derhjemme og introducer en ting ad gangen, og gå først videre, når den nye ting er accepteret og på plads.

Den tid, du bruger nu på at træne hesten ordentligt, får du tusindfold igen, når du om måske 1 1/2 år har en bundstabil hest, du kan skridte afsted på med lange tøjler og tankerne på stand-by ?

Jeg er helt enig med Line

Du kan når du laver tilvænningsøvelser, det er dem med en plastickpose på pisk f.eks. anvende en stick/pind som ikke bøjer så nemt som en longepisk. På den måde kan du bedre stoppe stimuli når hesten står stille. Er det svært for hesten at kapere stimulien gør du det blot længere væk og/eller langsommmere. Det er vigtigt at du præsenterer stimulien med rytme sådan at hesten lærer at forudse hvad der sker.

Når i kan med pisken/pinden/sticken kan du udvide med en bold, en pressenning, gå igennem noget smalt, plastick flæser der hænger ned fra noget, gå under noget ect. ect. kun fantasien sætter grænser og du får en mere afbalanceret hest.

Hej.

Tak for jeres svar.

Der er blevet set på hendes foder og hun er blevet skåret ned i havre

Flere skriver, at jeg skal ignorere hendes adfærd. Prøv at ignorer en hest på 170, som vader ind i dig, mens den fnyser og er bange for stenene i siden og derefter prøver at få en mundfuld græs. Det er simpelthen ikke muligt.

Jeg har tidligere kunnet ignorere ophidset adfærd, ved bare at lade som om, at jeg ikke har bemærket det og selv bare sidde roligt på ryggen eller trække hesten fordi det uhyggelige uden selv at reagere det mindste. Men det går altså ikke med hende her. Det er hun for varm og for voldsom til.

Jeg må lære hende et signal, der gør, at hun vender sin opmærksomhed mod mig. Når hun er rolig er hun god til at stoppe, når jeg stopper, men det forsvinder, når hun bliver "vild". Jeg tror, at jeg vil prøve med godbidder - det plejer altid at kunne fange hestens opmærksomhed. Den med lige at stoppe og tage hovedet ned, lyder god. Også fordi hesten forbinder det at have hovedet nede med at slappe af.

Samtidig må jeg nok også skrue mine forventninger til hende endnu længere ned - gåturen ned ad vejen må vente. Vi bliver bare på grunden.

Jeg venter lige lidt med pisken med plastik på...

Jeg har altid ridehjelm og handsker på, når jeg arbejder med hende og er heldigvis selv god til at bevare roen. Skal se, om jeg kan få en til at filme min træning i næste uge, det er altid godt at se

Jeg tror faktisk, at jeg med tålmodighed, kan få trænet hende til at være rolig. Alle de heste, jeg har trænet, har jeg kunnet ride i skoven uden sadel på til sidst - i alle 3(4) gangarter... men nu er det her jo lidt noget andet. Men - det er dog målet!

Heidi

Line er kommet med en masse gode råd!
Det handler simpelthen om at have masser af tålmodighed.

Det der sker, når din hest, stresser op - vadrer ind i dig, for så at smide hovedet ned og græsse, er konfliktadfærd, hvilket også kaldes en overspringshandling, da hun vælger en helt malplaceret ting at gøre i situationen.

Det er klart din hest er i konflikt, når den stresser op og bliver frustreret, og ikke kan komme væk fra konflikten, hvor efter, hun så tyer til overspringshandlinger.

Jeg synes også det er vigtigt, at du prøver at blive ved med at ignorerer hendes adfærd og få hendes kontakt igen, ved at bede hende om en simpel øvelse, som de andre også har været inde på.

Det handler om at lære hende at kunne slappe af.

Sæt dine forventninger ned og træn et sted, hvor du ved hun ikke stresser op, som ved vejen. Når hun er helt afslappet og fokuseret det sted, så øg afstanden, til du tilsidst kan træne ned at vejen

Min tidligere pony, som desværre er aflivet nu, var også utrolig sensitiv og stressede let op, hun blev en ganske fornuftig og velafbalanceret pony, dog kunne hun stadig have dage hvor hun stressede sig selv op, så var det bare 2 steps tilbage i træningen igen/ eller ændre forventningerne den dag

Good luck!

Jeg bruger meget det - hvis jeg går med en hidsig hest som er oppe i feltet - at bakke hesten. Den skal respektere mit rum.

Når hesten begynder det mindste at hidse sig lidt op og få øje på noget bakker vi lige et par trin tilbage (det skal trænes på banen først så bak-signalet virker) Jeg bruger en dressurpisk til at tappe på fx bringen.

Når vi har bakket et par skridt får hesten en godbid og vi går videre.

Hidser hesten sig igen op, bakker vi et par trin mere og godbid igen. Det fortsætter vi med.

Nu er vi ved at nå det faaarlige (Fx sten i siden af vejen) og hesten begynder at mase, vige og vil gå til siden. Igen. Bakker vi. Jeg er lidt meget striks i min bevægelse og mit kropsprog, hesten skal lytte. Godbid bagefter så tager man nemlig fokus væk fra det farlige.

Aldrig stoppe op ved det farlige, gå direkte forbi det og videre. Hvis du stopper op ved alle de farlige ting siger du netop til hesten "pyha ja, det er farligt det der, det skal vi hen og kigge på".

Nej. Videre afsted og fremad, men uden den går ind i dig osv selvfølgelig. Det er derfor jeg bruger det at stoppe op og bakke tilbage et par skridt med et samme, en godbid og videre derud af.

Jeg har jo en konkurrencehest og hvis hun - hver gang hun kom til stævne udenbys - skulle glo på alle de ting der var lidt små farlige ville vi aldrig få redet programmet igennem før vi blev disket

Så for at holde fokus væk fra det farlige må du finde på at hesten får noget andet at fokusere på i stedet for. Det skal gerne være dig den fokusere på.

Altså det er jo svært da alle heste reagerer forskelligt, men jeg gør faktisk nærmest modsat "Mig Sandra" her ovenover (ud over det med at bakke, som er glimrende).

Jeg har besluttet at min unghest skal være så cool som muligt, og det betyder at vi har haft en meeeget lang opstarts fase før tilridning, hvor vi bare har gået en masse ture.

Masser af gulerodsstykker i lommen, og hver gang han gør noget "sejt" så får han en belønning.

Med min ædedolk virker det perfekt.

Dvs, hvis der ligger noget farligt plastik, så går vi stille og roligt hen mod det. Når han så er så tæt på som han tør, får han en gulerodsbid og jeg roser helt vildt. Her reagerer min så sådan at så skal han da lige lidt tættere på = endnu en gulerod, og til sidst er han helt henne og snuse, og jeg kan træde forsigtigt på det og sparke lidt til det = endnu en gulerod. Til sidst ender han som regel med selv at træde på det = endnu en gulerod.

Det samme med tomme dåser (som de skide miljøsvin smider overalt!!!), dem træder jeg lidt på så de larmer lidt, og til sidst sparker jeg stille til dem så de ruller lidt. Nu kan han selv finde på at gå og rulle dem med mulen fordi de lugter sjovt.

Førhen sparkede han vildt bagud hvis han trådte på en dåse, nu vipper han end ikke med ørerne.

Så her konfronterer vi det "farlige" stille og roligt så han finder ud af at det jo ikke er farligt, tværtimod godt, fordi han får en godbid ud af det. Og det betyder altså ikke at han så begynder at skulle undersøge alt nye steder, han er bare blevet mega selvsikker og rigtig cool fordi han får lov at "gå på opdagelse".

Vi var ellers lige nået til at selv traktorer ikke var farlige når de kører roligt forbi (hvis han fik en gulerod), men vi mødte desværre en klaphat med vogn på, som bare rasede mod os, og først satte farten ned nærmest ved at stå på bremsen lige foran os, så alt jo hylede og larmede, og det har så desværre sat os helt tilbage til start når det drejer sig om de helt store maskiner, men det tager vi så bare forfra med besøg ovre på bondegården igen.

Mvh Anne

Hvem er det der er så uenig med nærmest alle i tråden? Det virker helt absurd at der trykkes tommel ned til de fleste svar, specielt fordi de fleste råd ligner hinanden og jo er meget "generelle" altså ikke noget i nogen "ridestilsretning" som man kunne være uenig i?

Personen kunne måske melde ud med HVAD der er galt med rådene og hvad der skulle gøres istedet?

Normalt er jeg ligeglad med tomlerne, men det her er da en gåde

Ja Magnail/Karen det har jeg også undret mig over. Men det er jo let at dislike her på hestenettet når man bare er anonym.

Hej.

Ja, det irriterer godt nok også mig. Jeg hader de tomler!

I går var jeg ude med hende i regnvejret og hvor jeg plejer at have hovedtøj med longen sat fast i biddet, så valgte jeg bare at tage hende i grime i går, jeg lod pisken ligge og fyldte samtidig lommen med godbidder.

Det var dejligt, at det blev uden pisk og bid, for så var der pludselig lidt mindre at holde styr på og det beroligede i hvert fald mig.

Hun var desværre lidt sløj (Hun er på antibiotikakur og så kan man selvfølgelig argumentere for, at hun skal have ro osv. - men altså 15 minutters træning ca. 3 gange om ugen skader næppe. ), men jeg valgte alligevel at tage hende ud. Hun var super. Fulgte roligt efter mig og jeg tror, at jeg har fundet den teknik, der skal bruges på hende - godbidder.
Normalt har jeg ikke godbidder i lommen og uddeler dem aldrig bare på må og få. Men i træningsøjemed kan de være gode - og da tøsen her er vant til at få godbidder, reagerer hun prompte, når hun hører min lomme! Sådan får jeg hurtigt og nemt hende opmærksomhed. Samtidig lavede vi en del parader og jeg fik hende til at bakke en lille smule - det gør hun meget nemt, når jeg bare trykke en smule på hendes næseryg og kommanderer "bak".

Jeg er ikke meget for at bruge bakketræning, som dem der har læst min anden tråd her i træningsforum ved. Jeg mener dog stadig, at det kan være fint at bakke hende fra jorden, når der kun er tale om få skridt og det nærmere fungerer som lydighedstræning, fremfor en måde at få hendes opmærksomhed på, når den forsvinder pga. noget meget farligt.

Lige et billede af den smukke pige:

Min dejlige fjordhest kunne også køre sig helt op over de mindste ting. Og da han stejlede i stalden under strigling fordi to heste gik forbi i gruset udenfor, synes jeg at NU skulle der gøres noget. Fik et råd fra nogle veninder om at bruge magnesium.

Og kan kun sige at det har jeg været rigtig rigtig glad for. Nu er der intet med ham. Han kan stadig reagere på nogle ting, men det er ikke de samme voldsomme reaktioner og når han så ser at det ikke var noget, falder han til ro igen.

Ved siden af magnesiumen træner vi agility hvor han får lidt at kigge på og vi kan øve tillid og signaler. Det har dog været lidt halvkedeligt, da han sådan set er ligeglad med paraplyer, presseninger, gardin, bomme osv osv...

Dejligt at høre, at I havde en lille succesoplevelse. At sætte forventningerne ned er altid en god start og godbidder er absolut også noget der virker hos os! Hold også fast i at træne meget stop og bak hjemme, så det nærmest bliver en refleks hos hende.

Jeg tror ikke at du skal se bakket som en så grænseoverskridende ting. Det er alletiders middel til at "snappe" dem ud af deres hysteri og få brudt den onde cirkel. For mit vedkommende hjalp det hesten til at falde ned lynhurtigt og fik fokus væk fra det der skræmte.

Jeg ville måske alligevel beholde hovedtøj eller etologigrime (hvis du har en sådan), indtil du har helt styr på hende, for hvis hun vælger at gå hjem, kan man intet stille op.

fortæl endelig hvordan det skrider frem.

tomlerne ned fatter jeg heller ikke en dyt af

Det lyder som om du skal være mere opmærksom på dit eget kropssprog. I linket neden under kommer der lige et ekstremt eksempel, men det giver stof til eftertanke.

www.youtube.com/ watch?v=MEMXKmzqKAg&x-yt- cl=85027636&x-yt-ts=1422503916

Du skriver også at hesten "render dig ned"/går ind i dig. Det er noget der bla. kan afhjælpes gennem jordarbejde, hvor hesten lære at flytte bagpart(her er det meget vigtigt, at hesten krydser korrekt over, da det fortæller en del om hestens fokus)flytte sig til højre/venstre omkring dig, flytte forpart og bakke. Bare vær meget opmærksom på det første signal du giver, da det senere er det hesten vil/bør reagere på. Brug derfor aldrig en pisk som første signal, men som senere hjælp kan den være fin. Når du håndtere hesten generelt, har jeg et godt link.

www.youtube.com/watch?v=e1wnJH2tbu8

håber du finder noget der virker for jer.

Hej.

Tak for de nye svar.

I dag var jeg derude igen og blev mødt af en glad og veltilpas hest. Hun har været uheldig, siden jeg begyndte at passe hende for en måneds tid siden - yverbetændelse med efterfølgende antibiotikakur, en sprøjte, der ramte lidt forkert og et par spark fra de andre hopper, som resulterede i lidt ømme hævelser. Samtidig fik hun ret meget havre!

Nu er antibiotikakuren forbi, hævelserne og de ømme områder er stort set væk og hun er sat ned i havre.

Jeg kunne derfor trække en fornuftig hest ud af stalden i dag - selvom det sneede og hun endnu ikke have været på fold. Jeg havde hende igen i grime, det virker afslappende på os begge to (opgraderer snart til rebgrime - skal lige have købt én i hendes størrelse). Hun fulgte rolig efter mig og stoppede (lidt efter) jeg stoppede. Når jeg løb, løb hun og når jeg gik, gik hun igen. Der kom et lille bukkespring af ren og skær iver, men det var for helt løs longe og hun blev alligevel ved siden af mig. Der blev ikke hevet eller sledet - og vi sluttede med at græsse roligt i ti minutters tid.

Hun virker ikke så varm længere og når hun begynder at blive lidt for bange, så får jeg hurtigt hendes opmærksomhed ved at stikke hende en godbid.

Så det går i hvert fald den rigtige vej - vi hyggede os meget i sneen i dag og sørgede for at blive tæt på stalden og ikke udfordre skæbnen ved at gå op og ned ad vejen.

Vibs: Jeg vil ikke begynde at ændre på hendes foder, før jeg kender hende bedre.

Deseado: Jeg fortsætter i grime, for der er hun meget mere afslappet. Investerer dog snart i en rebgrime, som er mit foretrukne redskab, når jeg arbejder fra jorden.

Perlen: Ja, jeg prøver at være meget opmærksom, og som jeg har skrevet længere oppe, vil jeg se, om jeg kan få slæbt en med derud til at filme mit jordarbejde med hende.

Heidi & Madicken

Hej.

Jeg vil da lige komme med en lille opdatering igen.

Vi har brugt en del tid på ridebanen nu og i det store hele går det godt! Den ene dag gik det galt, for vi lavede lidt øvelser, hvor jeg gik og så skulle hun gå og når jeg løb, skulle hun løbe. Jeg kom til at give et for voldsomt signal til trav, så hun tænkte bare "yes, nu skal vi lege!" og fór frem med et kæmpe bukkespring! Det resulterede i, at longen røg op mellem hendes bagben, jeg måtte slippe den og hun tog den i fuld galop tilbage til stalden! Der skete heldigvis ikke noget og det rystede vist mig, og de andre heste i stalden, mere end det rystede hende.

Hun har stadig også svært ved at være alene i stalden, så det har også resulteret i nogle voldsomme oplevelser. Nu tager jeg søstrene med ind og så arbejder vi med det senere, når hun hviler mere i sig selv, så der ikke er flere, der kommer til skade.

Men det går godt med at være på ridebanen. Vi kan både arbejde fra jorden og ride derovre nu. En gang i mellem bliver hun bange for en bil i det fjerne eller rovfuglen, som holder til i skoven, men hun er rigtig god til at lytte til mig, når jeg så lægger schenklerne til hende.

I går longerede jeg hende lidt og det gik så stille og roligt for sig. Ude i longen lystrede hun på både skridt, trav og parade og bagefter gik det fint med at bakke hende og få hende til at flytte sig for min hånd.

Vi har også været ude på et par skovture. Den første var ren rodeo - jeg fik prøvet, hvordan en af hendes bukkespring føles oppefra og samtidig fik jeg da mærket, hvor stærkt hun kan rende i en nysået mark! (30 km/t!). Hun fnøs, småtravede og slog vildt med hovedet. Men jeg blev siddende i bukkespringet og fik stoppet hendes vilde galop og vores næste ridetur (hvor vi også havde fundet et bid, der passede bedre og smidt gelen under sadlen, der gav mig en fornemmelse af at være på vej væk) var ren terapi. Der skridtede vi bare roligt i forårssolen.

Så selvom der stadig er nogle vilde oplevelser en gang i mellem, så går går det godt med Madicken. Næste skridt: at kunne ride ud på tur alene! Der går nok liiige et stykke tid!

Heidi