Jeg synes der er sket en meget positiv udvikling siden jeg var barn (i 80'erne).

Dengang jeg havde min pony stående på Sportsrideklubben Aalborg, og når vi skulle ha' springundervisning, så stod træneren altid med en longepisk og slog ud efter alle hestene/ponyerne. Dette resulterede så også i, at min pony stillede sig op i et hjørne og stejlede (og min mor stod og skreg bag barrieren). Grufuldt, hvad man fandt sig i som barn!

Samme sted var der en forholdsvis kendt berider, hvor jeg en dag var vidne til en ellers dygtig dressurhest, der blev gennembanket, så den var fuldstændig skumsvedt bagefter. Men igen var jeg alt for ung til at udtrykke min mening og troede nok nærmest, at det var helt normalt ....

Heldigvis er det mange år siden, jeg har oplevet den slags. Til gengæld har jeg nogle gange indenfor de seneste år været vidne til en yderst uhensigtmæsssig brug af glidetøjle.

Ved snart ikke, hvad der er værst .... Den psykiske straf ved overdreven brug af pisk eller den fysiske straf ved uhensigtmæssig brug af glidetøjle ....

jeg bruger pisk ( og spore) dagligt, som en del af kommunikationen med hestene.

Alt efter om det er en unghest eller en mere rutineret hest, så bruges pisken forskelligt. Men overordnet set bruges den til at forstærke et signal givet med fx schenkel eller sæde.

Ved en unghest bruger jeg pisken til at forstærke schenkelsignalet - på den måde kan jeg sidde med mere rolige og stille schenkler.

Ved mere rutinerede heste bruger jeg fx pisken på bagparten til at forstærke den samlende hjælp givet med sædet. Her vil jeg fx ride ind i samlingen i et hjørne, og for igen at kunne side mest rolig og ikke voldsom i mine hjælpere, så hjælper berøringen med pisken på bagparten hesten til at træde op under sig/tænke fremad i samlingen.

Jeg bruger også pisken i træning fra jorden af, som en forlænget arm/pegepind. Fx er det super at bruge pisken som forlænget arm, hvis du vil lærer unghesten at blive indparkeret ved en opstigningsskammel.

Jeg har da jeg var yngre brugt pisken som kraftig forøgelse af et signal og/eller afstraffelse.

Jeg er nu ældre, og har lært at ved forkert brug af pisken, der mister man SÅ megen fremdrift i træningen - og det er spild af tid at blive sat flere ugers træning tilbage, fordi man lige lod sin vrede gå ud over hesten. Og der er det jo i bund og grund lige gyldigt om det er en piskeseance, en kæberasler af et træk med tøjlen e.l.

Og da jeg har lært så meget mere om korrekt grundridning, end da jeg var yngre, så har jeg lært, at det slet ikke er nødvendigt at bruge pisken hårdt/som afstraffelse. Hård brug af pisken indikerer bare for mig, at man som rytter ikke har lært at ride for små hjælpere og optimal timing.

Jeg har lært brugen af pisken ved tidligere at se hvad andre gjorde. Og hvis hård piskeføring var "det man gjorde", så var det jo noget alle incl jeg gjorde.

Nu har jeg gennem de sidste 5 år redet ved en fantastisk berider, hvor pisken bruges som et korrigerende og understøttende redskab i træningen. Og jeg håber, at jeg ved bla at træne på den lokale rideskole kan inspirerer andre og yngre ryttere til, at man kan ride unge heste op til middelsvært niveau i dressur uden hård/overdreven brug af pisk, og hvor hesten er med på "legen" og er glad for at samarbejde med sin rytter.

mvh Charlotte

Sporer til at forfine schenkelhjælpen. Kræver stor kropsbevidsthed og balance.

Pisk til jordarbejde for fremdrift eller sideførende hjælp eller takt til piaff eller løft til spansk skridt. Kun brugt som signal.

Pisk under rytter forstærkning af sideførende hjælp til forståelse (viderebragt fra jordarbejde). Evt. Som let fremaddrivende forstærkning bag ved schenklen af unghesten. Kan bruges af erfarne ryttere til korrektion.

Slår man sin hest med pisken burde man sætte sig ind i basis grundtræning af hesten og finde sig en god ridelærer.

Jeg er helt med på hvordan pisken bruges som en hjælper til at give hesten signaler under træning, og også hvordan forkert brug af pisk kan ødelægge måneders træning. Det har jeg selv bitterligt erfaret for mange år siden.

Det der kunne være interessant høre om var i hvilke sammenhænge pisken bør/kan bruges som korrigering eller straf om man vil...

Jeg har blandt andet været nødt til at bruge pisk et par gange når jeg skulle fodre på folden, da hestene ellers ville have tromlet mig ned. Jeg har altså brugt pisken for at hestene respekterede mit personlige rum eller hvad man nu skal kalde det.

Personligt rum bruger jeg ikke en pisk til at skabe personligt rum.

Her gør jeg mig "bred", og/eller stamper truende eller vifter med arme, hvis hestene på folden ikke respekterer mig.

Pisken kan hestene jo nærmest ikke se, og brugt som forlængelse relaterer de jo heller ikke til, at det er "mennesket" jeg skal holde afstand til, men bare en svirpende lyd og et rap, der får dem til at vige.

mvh Charlotte

Straffer aldrig en hest med en pisk, det finder jeg ikke brugbart.

Men jo, jeg har nogle gange taget en med ud på en fold ved indluk fordi jeg ikke ville trampes ned af heste - der har arme og store bevægelser bare ikke været nok.

Ellers bruger jeg den som forstærkning af et signal eller forlænget arm i jordtræning. Det duer dog ikke så meget på min følsomme dame, så der er en pisk ikke noget hun ser tit

Jeg synes der er en fin linie mellem pisken som hjælper, og som korrigering. Den vallak jeg rider er en ældre herre, og en smule døv for schenklerne (flere års ridning med overdrevent brug af sporer, formoder jeg). Til ham bruger jeg pisken til at få fremdrift, idet jeg selv rider uden sporer, og forsøger at fintune ham en smule i forhold til at reagere på benene.

Jeg giver signal med let sschenkeltryk, og derefter en let markering som hjælper med pisken på bagparten. Hvis ikke jeg får den ønskede reaktion, får han et let rap, ikke voldsomt, men mere end blot en markering. Dette kan vel både tolkes som korrigering, og som en intensivering af signalet jeg giver.

Ville dog ikke bruge pisken som straf, medmindre hesten er direkte farlig. Har på et tidspunkt redet en hoppe, som er meget følsom og forvirret, og hende har jeg af nød slået med på øverste del af halsen, da hun gik i vejret med mig. Dette for at få hendes opmærksomhed, da hun var kogt helt over, fordi jeg bad hende skridte et sted på turen, hvor vi normalt travede. Havde jeg haft pisk der, havde det nok været den jeg brugte i stedet for hånden.

Nu er begge de heste jeg rider meget følsomme dyr, som desuden heller aldrig har været redet voldsomt meget med pisk. De ville bestemt ALDRIG finde sig i den brug af pisken man ofte ser rundt omkring - også på stævnebanerne i GP klasserne, nu efter det er blevet tilladt.

Jeg synes det er helt fint at ride med pisk, personligt kan jeg finde på at tage den med hvis han er lidt "mat" en dag - så giver den lidt ekstra fremdrift, bare jeg har den i hånden (dvs. uden overhovedet at bruge den). Kan også være for at få et lidt bedre spring i galoppen (igen - bruger den ikke, har den bare i hånden ).

Synes pisken er et rigtig fint værktøj, men kan godt nok også få ondt i maven noglegange over at se hvordan den bruges af nogle ryttere

Jeg har ikke straffet med pisken i mange år efterhånden.

Men jeg har givet et ret kraftigt dask til en hingst jeg engang red på. han glemte vist at jeg sad på ryggen af ham da der var hopper i nærheden.

Og så har jeg engang trukket en hoppe på fold der var så ligeglad med om havde fat i hende eller ej. Hun tromlede og maste og stejlede op ad en og forsøgte at sparke med forbene. Hun var decidret farlig og hun fik altså nogle klaps med pisken for at få hande til at lytte efter.

Det var meget mærkeligt med hende hun reagerede stort set ikke på når man daskede hende en med pisken. Det var som om hun bare tænkte: "nå så det ville du ikke have at jeg gjorde" ingen reaktion som sådan bare en lille undren over hvad der var sket.

Ja og inden jeg bliver lynchet så var hun altså utrolig farlig at håndtere, og var det fra dag ét hun stod i stalden. Hvorfor hun var sådan aner jeg ikke, men ejeren havde sendt hende i ridning i den stald jeg arbejdede i fordi hun var for stor en mundfuld for hende.

Hvis jeg bruger en pisk som korrektion så er det enten på skulderen eller bagparten alt efter hvad hesten skal. under springning så vil jeg forstærke de fremadgående hjæpere med en pisk der ligges på skulderen.

I dressur vil det primært være på bagparten at jeg vil ligge pisken for at få lidt ekstra energi og samling i en øvelse.

Håber du kan bruge mine svar til noget.

Mvh Anja

Har aldrig redet med pisk.........

Jeg har lige sagt min plads op på en rideskole, hvor det åbenbart er helt normalt at skulle bruge pisken til både at afstraffe og drive hesten fremad. Da jeg tilsyneladende var for tøvende med pisken, så kom ridelæreren ind med en assistent og to longepiske, for at få min hest til at holde galoppen.

Jeg har slet ikke indtryk af at der var andre end mig der synes at det var mærkeligt...

Jeg rider slet ikke med pisk, men når jeg har gjort det har det været for at lige "snitte" på bagparten for at få mere fremaddrift og bæring bagtil.

Jeg har haft pisken med som afstraffelse på Fame - da jeg fik hende, havde hun en fix idé om at gå i vejret når tingene ikke lige gik hendes vej, her havde jeg en springpisk med, som hun fik mellem ørene så snart hovene forlod jorden. Efter 3 gange stoppede hun.

Derudover har jeg også haft en pisk med for at markere fremaddriften når jeg skulle hente hende fra fold. Hun testede mig meget de første måneder jeg havde hende og hun nægtede derfor at følge med. Jeg havde prøvet diverse ting inden (den første måned var det intet problem) såsom zigzag etc. Da dette absolut ingen effekt havde, tog jeg pisken med på folden, bad hende gå frem uden brug af pisk, ingen effekt. Bad en gang til og da hun ikke reagerede, markerede jeg med pisken ligesom vi har brugt markering med pisken som fremad i jordtræning. Ingen effekt og her måtte jeg så virkelig markere og gøre signalet med pisken tydeligt og for hver skridt hun gik fjernede jeg presset med pisken, men igen, så snart hun stoppede op, kom presset med pisken igen. Jeg behøvede kun den ene gang med pisk, efterfølgende var det ikke noget problem.

Jeg bruger pisk som pegepind, dutteredskab, forstærkning (tap) af signal (mest ved indlæring) og en longepisk ved longering, løsspringning og løse heste på banen. Og når hesten skal ind fra fold, så knalder vi nogle gange så kommer de som regel (undtaget om foråret, så må vi ned bagved og drive dem ind)

Jeg har redet på lånte heste hvor deres ekstreme madglæde gjorde at et hårdt rap var det eneste der var skarpt nok til at overgår præmien ved at snuppe sig en bid, ubehageligt, men desværre nødvendigt og efter ejers ønske.

Men ellers bruger jeg ikke pisk som straf, og tror i virkligheden meget lidt på straf.

Korrigering: jeg lægger nogen gange pisken på damens skulder hvis hun lige den dag har tendens til at skyde den - tæller det? Men jeg lægger den bare og lige giver et lille press.

Hvornår er det ok? Personligt synes jeg, at når jeg ser en hest blive straffet med pisk er det urimeligt og tarveligt. F.eks hvis den ikke springer, ikke løber hurtigt nok, ell lign. Det gør mig trist.

Du spørger: Hvornår er det ok at sætte hesten på plads med pisken? SJÆLDENT - nærmest aldrig!!

Som regel skulle man hellere komme igang med noget almindelig opdragelse og grundtræning... Når jeg har behov for at stoppe en adfærd er et skarpt nej som regel nok, jeg kan slet ikke forstille mig en situationmed min hypper hvor jeg ville finde det rimeligt at knalde hende en med en pisk....

Blev jeg desideret angrebet af en hest ville jeg dog ikke tøve med at slå, og slå hårdt. Men helt ærligt, hvor sandsynligt er det lige...

Fordi jeg ikke synes det er ok, kan jeg ikke beskrive den "korrekte måde"...

Det jeg har lært af undervisere og erfarne ryttere er at lade være, det gør ondt. Jeg vil ikke gøre min hest ondt.

Du kan nok have ret i det er tabu - og hvor jeg normalt er enig i at tabu ofte er noget der skal frem i lyset og ikke ties ihjel, så er dette nok mere et tabu fordi det er skammligt at man pisker sin hest, så man derfor ikke vil indrømme det eller tale højt om det.

Og jeg lyder nok fordømmende, men jeg tvivler på at åben snak vil ændre min syn på at de fleste der slår deres hest burde

tænke lidt mere over hvad de gør.

Jeg er rummelig nok til at have forståelse for en hektisk, desperat situation hvor man kommer til at svinge pisken (nok meste hvis det også fortrydes bagefter), men jeg ejer ikke rummelighed nok til at ikke forarges over den som finder det helt ok at "sætte hesten på plads" med piskeslag jævnligt.

Faktisk kunne brugen af udtrykket "sætte på plads starte en helt ny diskution for mig....

Havde lige en blandet oplevelse på Vilhelmsborg lørdag morgen. Var lige forbi for at hente en staldveninde, og vi kiggede ind i opvisningshallen, hvor en springklasse for mindre ponyer var i gang.

En af ponyerne refuserede, hvilket fik rytteren til at give den 3 rap i rumpen. Så refuserede den igen, og tøsen vendte pisken om og langede hesten flere slag på rumpen.

Da hun red ud af banen, fik hun en overhaling af dommeren - så højt, at publikum kunne høre med.

Jeg håber, denne tøs fandt ud af, at det er ganske uacceptabelt at skabe sig sådan, bare fordi man ikke kan få sin hest over et spring.

Måske skulle hendes forældre sørge for, at hun fik noget undervisning UDEN pisk - eller i så fald skulle den kun bruges på hende, når hun ikke hørte efter, hvad underviseren sagde!!!

Gad vide, hvem der har lært sådan et barn at bruge pisken på den måde... måske har hun set nogle voksne gøre det???

Usmageligt var det i hvert fald...

Øv ser tit små børn med skrapt bid pisk og sporer uden at kunne magte det...

Jeg bruger en kort springpisk fx da min unghest havde for vane ikke at ville den vej jeg ville. Først blev nej og andre ting afprøvet men han havde en rigtig teenageperiode. Så derfor købte jeg en kort pisk ved 40 cm. Når han så snurrede rundt eller lige midt i brugte jeg den til et dask på skulderen. Det gjorde jeg to gange og nu er det væk. Pisken er sjældent med mere. Han skulle ikke lære at snurre rundt i trafikken det er nemlig for farligt

det et har virket fint og er på intet tidspunkt noget overgreb.