Sikke en historie. Godt du tog hende igen.. Nåå stakkels lille hyp. VIlle give hende en sidste chance og smide hende op hos Susan.

Susan meget høj gravid, så om hun selv lige kan træne en sådan hest er nok tvivlsomt. HUn har en uddannet instruktør på sjælland, som også er dygtig til problem heste http://www.lenesaermark.dk/.

Min gamle hoppe som egentlig fungerede fint nok som ridehest (mentalt, fysisk var lidt en anden sag), kunne også stejle ved pres fx ved en anden rytter. Den gjorde det aldrig med mig, andet end i starten, fik det trænet væk. Men som skrevet, så prøv at snak med hende jeg linker til.

lidt om det er den slags ridning (BBH) du vil gøre det i fremadrettet?? For mig ville det være en hest på halv kraft og så ville jeg hellere lade den stå. Tænker måske mere på ARR som en mulighed.

Ovenstående skal ikke tolkes som en kritik af BBH ryttere eller heste, men inden man smider penge i et sådant projekt skal det være gennemtænkt. Personligt er jeg af den holdning, at hvis min hest ikke kan/vil gå almen dressur må jeg lade den stå og finde en anden.

Tænker først på http://www.brittmenne.dk/

Og derefter også på www.arr.de som Nete Langhoff siger.

At der er fuld røntgen etc. betyder ikke, der ikke er noget galt, det kender jeg selv. Jeg siger ikke, at der er! Siger bare, at man KAN faktisk ikke helgardere sig.

Hippo 2 - nej det ved jeg godt. Man kan jo kun se det yderste af torntapperne på røntgen, men det jeg mente, var nu også bare at jeg snart ikke kan gøre mere Men hun er jo altså også gennemgået adskellige kiropraktik behandlinger ved forskellige behandlinger, og de har ikke fundet så meget som en lille bitte ting i selve ryggen. Dog har hun haft låsninger i nakke og lænd, som jo så er fjernet.

Jeg vil ikke fremadrettet ride som BBH, eller det vil sige .. Varmer faktisk altid op, på en måde der kunne forveksles med BBH, men må være ærlig at sige at jeg arbejder mod moderne dressur med lidt mere rejsning osv, dog først når jeg føler hesten er klar, og kun i korte perioder af gangen.

Jeg vil SELV ride på hesten, så hvis jeg skulle ned til Susan, var det for at få undervisning, ikke en anden rytter. Desuden er der et år til, så hun er jo nok ikke stadig høj gravid til den tid

Har nu taget kontakt til arr, omkring et trænings ophold ..

Jeg er ikke interesseret i at snakke med flere clairvoyanter, dem har jeg haft rigeligt ude af. Men tak alligevel.

Tilføjelse; fordi man sender en hest til BBH, betyder det jo ikke at man skal ride som der gøres der.

Man sender hesten derhen med et problem man ikke selv kan løse, så kigges der på dette problem og det løses. Det er ikke fordi man skal have mast en ridestil ned over sig, men man søger vel stedet for at få løst problemet og det får man, man behøves ikke at få en ridemåde med hjem også.

Men selvfølgelig kræver det dog også, når man sender sådan en hest afsted, uanset hvor, at man er åben for at det kan være ved en selv fejlen ligger - om det er ridning, håndtering, udstråling eller hvad det nu er.

Hej.

Føler sgu med den skønne hest. Håber du kan få en dejlig glad hest du kan ride på, men til dig for ellers at beholde hende hvis ikke det går..

Lige en bemærkning til det med man kun kan se de yderste torntappe på røntgen, Hørsholm Hestepraktisk, har noget røntgen scanning what ever som kan se dybere.. Har en veninde hvis hest man ikke kunne stille den rigtige diagnose på, hun var i Hørsholm flere gange, bla pga man fandt ting man troede var derfor, til sidst tilbød de hende denne dyrere behandling/undersøgelse og man fandt ud af hvad hesten fejlede, kan ikke huske navnet, men var noget med de kongler i ryggen man ikke ser på normal røngten.. Ved ikke om det er noget du vil bruge flere penge på. Hvis du vil vide mere vil jeg gerne spørge min veninde hvad det hed, den undersøgelse hendes hest fik lavet.

Jeg tænker, at den anden undersøgelse, der kan laves er en scintigrafi-undersøgelse. Det kan vist kun foretages på Højgaard på Fyn og koster omkring 9000 kr. for scintigrafi alene.

Dertil supplerende undersøgelser, da scintigrafi ikke kan stå alene.

Min erfaring er, med denne type problemheste, at oftere end man tror, er fysiske problemer årsagen til adfærden. Også selvom problemet kan være svært at finde. Eller som du også overvejer at lade være med at ride på hesten. Det er dog noget problematisk at avle på en hest, der er uridelig, uden at kende årsagen, for hvad med afkommene?

Det er opmuntrende, at hesten kan rides i skoven, det kunne pege på frygt, og det er dog nemmere at arbejde med, end en udiagnosticeret smertetilstand. Men som sagt, RIGTIG mange heste, der er undersøgt, og som er uridelige lider af et eller andet.

Jeg var fx. engang udefor en hest, der var uridelig og havde en meget mærkværdig adfærd. Det viste sig ved obduktion, at hesten havde haft en hjerneblødning...... Ikke fordi jeg tror det er præcis det, der er i vejen med Canyon, men bare for at illustrere, at hesten kan fejle noget, som ingen kan finde.

Når jeg arbejder med en hest, hvor jeg ikke rigtigt ved, om der er noget fysisk i vejen eller ej, så sætter jeg kravene LAAAAANGT ned. Fx. kan man starte i skridt for lange tøjler eller lignende. Så lægger man LIDT på indtil man finder det sted, hvor hesten begynder at reagere, og så løser man problemerne her, før man går videre. Hvis hesten bliver ved med at sige fra, uanset hvor små krav, man stiller, så er der stort set altid noget fysisk i vejen.

I øvrigt skriver du, at kiropraktoren foreskrev en masse behandlinger og at det var derfor, hun blev solgt i første omgang. Du skriver også, at en (anden eller samme?) kiropraktor senere sagde, at hun ikke blev ridehest.

Hvorfor er du så sikker på, at hun ikke hele tiden har haft smerter eller er hvinsk, og at det er årsagen til problemerne? Og kunne du ikke i en længere periode ride hende i skoven, for derefter at prøve på banen igen, når skovtursridningen fungerer rigtig godt, og når Canyon ikke har dårlige forventninger til ridning?

Sagen er den, at hun står et sted, hvor man kun kan ride ud via veje, og Canyon har et stort problem med større biler. Jeg har ikke kunne vænne hende til dem, da hun simpelthen bare ikke kan lide dem.

Men, det er også planen jeg vil ride hende på ture, efter hun har folet, men jeg vil jo også helst gerne kunne ride hende på en bane. Jeg stiller vitterligt ingen krav til hende på banen, andet end at hun skal gå fremad. Tøjlerne er helt lange. Men hun vil simpelthen ikke. Lige så snart jeg styre hende imod udgangen, så går hun villigt frem, dog stadigvæk ikke 100 % styrbar, men det er jo også et spørgsmål om rutine, da hun jo ikke har været redet meget.

Jeg anser mig selv for værende ret så habil med ungheste og tilridning, og har aldrig haft problemer, jeg ikke kunne arbejde mig ud af med tålmodighed og individuel håndtering/træning, men lige i dette tilfælde, synes jeg det er svært.

Kiropraktoren der havde sagt at hun ikke lbev til ridehest igen, er en ven, og jeg er ret sikker på at han sagde det, fordi han ikke mente at hun var 20 behandlinger værd, med hendes temperament. Han har dog været ude og give hende alle de behandlinger hun har haft brug for og han har nu skiftet mening, efter han har kunne mærke at hun kom fri for de låsninger hun nu engang havde ..

Ja, så kan jeg godt se, at det er umuligt at ride hende i skoven.

Jeg har haft mange problemheste igennem hænderne. Men jeg kan ikke komme i tanke om en hest, der simpelt hen havde dårligt temperament. Jeg har arbejdet med mange forskellige heste, med forskellige sind, og forskellige tærskler for voldsomme reaktioner.

Hver gang jeg har fundet det sted, hvor hesten kan arbejde med, så har den også gjort det. Villigt og roligt.

Der FINDES heste, der er svære pga. dårlig behandling, men de bliver hurtigt samarbejdsvillige, når de finder ud af, at der ikke sker noget dårligt. Det kræver, at man sætter kravene tilstrækkeligt langt ned, men så går det som regel også hurtigt fremad.

Og Canyon var jo vanskelig INDEN hun endte hos hestehandleren. INDEN de dårlige oplevelser, som jeg læser det. Jeg synes, at pilen peger mere og mere imod, at der faktisk er noget fysisk i vejen med hende.

Hvis jeg bliver bestilt til sådan en hest, så gør jeg det klart, at jeg arbejder som om hesten har et adfærdsproblem. Hvis mit arbejde slet ikke har nogen effekt, ja, så tager jeg det som et tegn på, at noget fysisk er i vejen. Det kan være en vej til at sandsynliggøre, at der er tale om fysiske problemer, uanset at der ikke kan findes en diagnose. Jeg og andre adfærdsbehandlere kan selvfølgelig tage fejl, men jeg har mange erfaringer for, at heste med voldsom problemadfærd, der ikke lader sig påvirke, er syge heste.

Hvis jeg skulle vælge, hvor jeg ville lægge mine penge med sådan en hest, så ville jeg først og fremmest lægge dem hos en kompetent dyrlæge, der rådede over mange forskellige undersøgelsesmetoder. Man kunne jo tænke sig, at hun fejler noget, der gør ondt, når hun drejer, men som er udholdeligt, når hun går ligeud i skoven.

Kan du beskrive nogenlunde detaljeret, hvad du GODT kan gøre med Canyon?

Jeg kan godt skridte hende på banen uden sadel. Jeg kan sagtens dreje hende i naturen (også skarpt). Dem der har redet hende hos hestehandleren, har godt kunne ride hende på banen i alle tre gangarter (har jeg også selv gjort) men det kræver afstraffelse, og det går jeg bare ikke ind for. Så det vil jeg ikke ende ud i. Jeg vil hellere at det tager flere år, men at det så er med positiv forstærkning.

Jeg kan ALT med hende fra jorden, dog ikke longere, medmindre hun virkelig presses frem, for ellers rejser hun sig også der.

Mon det kan være hendes riben, der er noget med? Når jeg tænker over det, så kan det jo godt være dér hun ømmer sig, når hun f.eks for sadel på med spændt gjord ?? For hun er anerledes uden sadel, dog stadig ikke helt perfekt, men det kan jo også være fordi hun er bange for at smerte kommer? Hmm ..

Men nej .. For så ville hun jo nok også ømme sig på tur .. Hvis altså det var pga ribben .. Åhh det er svært ..

At hesten lige præcis går modstand imod longering og ridning passer godt med fysiske problemer.

Alle de kiropraktorbehandlinger, hun har været igennem, har de hjulpet noget på hendes adfærd?

At hun kan drejes skarpt 1 gang i skoven, er ikke det samme som at skulle dreje og dreje og dreje på ridebanen. Starter stejleriet helt fra det sekund, hvor du sætter dig op, eller går der lidt, før hun begynder på det? Hvor mange gange i træk, har du forsøgt alene at sætte dig op på hende og bare skridt for lange tøjler på banen? Og hvis du har prøvet det, hvad har resultatet så været?

Kan du ride hende på banen uden sadel? Du skriver noget om, at hun ømmer sig når hun får spændt gjort - det kunne pege på gjordkrampe, som fx. ses ved hvinskhed.....

Når du plejer at kunne løse problemer med ungheste, men bare ikke kan med hende her peger også på fysiske problemer.

Har du nogensinde haft givet hende smertestillende i en periode (i samråd med dyrlæge naturligvis) for at se, om det gør en forskel? Hvis det gør, så er der god indikation for, at smerter er årsagen. Det vil ikke virke, hvis hesten er hvinsk og hvinskhed vanskeligt. Vanskeligt at diagnosticere og vanskeligt at behandle. Men brunsterne giver en indikation af, om det kunne være problemet.

Nej hun ømmer sig ikke, når man spænder gjord.

Hun begynder allerede når jeg lige præcis har sat numsen i sædet. Hun vil helst ikke gå frem. Medmindre vi er ude fra ridebanen.

Har ikke prøvet det du siger med smertestillende, men det var da egentlig en god idé.

Metoden med at prøve smertestillende kan give en indikation, men er ikke nogen absolut sikkerhed. Fx. virker alle slags smertestillende ikke på alle slags smerter.

Hvis det er en form for nervesmerter, så kan smerten sagtens være der, selvom hun får smertestillende. På den anden side kan man være heldig, at det ændrer på noget.

Jeg kom til at tænke på, at du på ridebanen kan prøve at sætte dig op, og så ride hende ud af ridebanen med det samme. Og gentage det nogle gange uden at gøre andet. Og gøre det mange gange i træk. Det forudsætter, at der virkelig er tale om et adfærdsproblem, men kan i så fald være med til at bryde hendes dårlige forventning til, hvad der skal foregå på ridebanen.

At bryde angst/dårlige forventninger er altid en vigtig del af adfærdsbehandling. Man kan tro, at det ikke kan løse problemet, men det hjælper virkelig meget at få hesten til at "sænke paraderne" som basis for at kunne arbejde sig fremad. Det sværeste i denne fremgangsmåde er tålmodighed. Omvendt så skal der også ske en virkning i løbet af relativt kort tid. Hvis man fx. følger denne procedure i 2 uger, og det slet ikke gør en forskel, så kommer det nok aldrig til det.

Jeg vil prøve din idé om at ride ud af banen med det samme .. Og så må jeg se hvad jeg så skal gøre :/

Det vil være dejligt, om du opdaterer os på et tidspunkt

Det skal jeg nok

Ja, hvis en hest har stejlet i mange år, også hvis det er af adfærdsmæssige årsager, så kan handlingen være klassisk betinget - dvs. en helt automatisk reaktion på en påvirkning. Årsagen kan enten være, at hesten har gjort det rigtig mange gange, eller at den engang slap fra en meget skræmmende situation på denne måde.

En hest, der har stejlet højt og meget i 9 år vil være meget vanskelig at kurere. Derfor har jeg også sommetider anbefalet aflivning af sådanne heste. Ikke fordi jeg har vidst præcis hvorfor hesten gjorde det, men fordi hesten var så farlig, og fordi træningen af en sådan hest må formodes at være forbundet med stor lidelse. Ellers ville hesten ikke reagere så voldsomt.

Og ja, uanset til hvilket formål man sælger en yngre, pæn hest, så er der altid nogen, der vil forsøge at ride den. Så man bør udlåne en hest til selskabshest, for så kan man hente den igen, hvis nogen vil ride på den.

Det er ikke alle heste, der kan være rideheste. Nogen heste klarer bare ikke de krav, der stilles til den almindelige ridehest. Og så kan de ende sådan...... Og så tror jeg faktisk det er bedste for hesten at komme herfra selvom det er trist og en svær beslutning at tage.

heste kan sagtens gøre en enkelt, ikke-specielt-voldsom oplevelse til en særdeles skummel ting og slipper de afsted med at komme ud af situationen på en voldsom måde, kan det sidde uhyggeligt grundigt fast i adfærden.

Det er som regel de kvikkeste, mest følsomme og de der virkelig har kapacitet, som risikoen er størst hos.

Jeg har een som to gange i sit liv har tabt rytteren, med et års mellemrum og derved løbet rundt på banen et minuts tid, med daskende bøjler (ikke sket her).Det medførte også hypersensitivitet overfor schenkelhjælpen, som ikke var et issue før de/n hændelse/r.

Det lyder som en bette banal ting, men det tog 3-4 mdr før han kunne kapere løse bøjler - vi startede bare med gradvis tilvænning, plasticbøjler der ikke rasler så meget, i skridt, gående ved siden af osv...og efterhånden blev han longeret 5 min før hver ridetur.........med løse bøjler.

Samme hest var senere i en potentiel salgssituation hvor mulig køber ville prøve en sadel der var stiv (alm bomsadel)- den er vant til læderbom der giver sig med bevægelsen. Sadlen passede OK og efter et par min begyndte protesterne med hopserier og små-buk og sadlen blev taget af med det samme. De næste ti ganges opsadling kiggede han skeptisk ......

Jeg skal måske tilføje at dressur-talentmæssigt er det den bedste hest jeg nogensinde har redet, herunder cool overfor omverdensting (lyde, traktorer, larm osv), så han bliver her.

Hans egne indre fornemmelser/følelser, reagerer han altså kraftigt på- men ikke på selv voldsomme ting udefra,som han kan se, hvad er.

Vi havde en anden her, som blev eskaleret af en bestemt træner på sit stopsignal i biddet, engang. Den rejste sig een gang og det tog + 6 mdr at aflære det, hvor vi måtte være to hver gang, man skulle bruge biddet til noget, fra ryggen.

Så nej, der behøver ikke være noget fysisk galt, selvom jeg absolut tror, at der er det, i 98-99 % af den slags adfærd. Der er bare de få undtagelser.

Har du fået tjekket hoppen for hormonelle problemer? Scanning af livmoder og æggestokke - og ikke mindst, tjekket om hoppen suger luft ind?

det er en trist historie med din hest, alle de mange flytninger, salg, forskellige ryttere ect.

Det lades til, at du har gjort alt mennesjkeligt muligt, for at undersøge hvilke smerter, som kunne ligge til grund for hestens adfærd.

Det er dog rigtigt vanskeligt med en heste som din, der både har fysiske problemer (og her er du nødt til at udspecificere, hvad det er kiropraktoren mener, som er i vejen med hesten - hvad behandler han/hun den for? hvordan? og hvorfor mener vedkommende, at hesten har fysiske problemer?) og adfærdsmæssige problemer, som sikkert er forstærket af hestens mange negative oplevelser.

Din hest er ikke just ridehestmateriale som den står nu og selv om den kan rides i fremtiden, kan du risikere, at det kun er en yderst professionel rytter, som kan håndtere den. Eftersom det er uvist, hvad som får hesten til at reagere, er det svært at træne denne adfærd væk. Og det giver en ekstrem farlig hest!

jeg er faktisk lidt rystet ved at se en rytter i løbesko og korte ærmer - det er ikke speciel smart beklædning i den situation. Jeg erfarede her for kort tid siden, at en af mine tidligere staldnaboer (unge pige) nu sad i en kørestol, stærkt hjerneskadet og ude af stand til at kommunikere med omverdenen. Hun skal mades, vaskes, passes som et lille barn resten af sit liv. Hun var blevet kastet af en hest - en "problemhest" hun havde i træning. Hun var uddannet træner, monty roberts instrutør ect. så hun viste hvad hun havde med at gøre.

Og så er det spørger: hvad er det du vil med din hest i fremtiden? der er nok en meget lille sandsynelighed for at karrieren som ridehest bliver noget for den, og det er ligegyldigt og det er adfærd, fysiske smerter eller andet som ligger til grund.At tvinge en hest til noget, den gang på gang viser, at den ikke er i stand til, er synd. Både for hest og rytter. I værste tilfælde kan det ende med frygtelige følger for rytteren.

Er det en risiko du er villig til at tage?

Jeg har selv været igennem noget af en tur med min hest. Den var også tjekket, så rigeligt, af både dyrlæger, massører og fysioterapeuter. Og den fejlede jo ingenting - den var bare fræk! Det var i hvert fald konklusionen, fordi DE ikke kunne finde svaret. Efter at have skiftet dyrlæge tre gange, skiftet sadelmager en gang og også inden længe skiftet kiro, er jeg efterhånden nået til bunds i, hvad min hest fejler. Og kun fordi jeg endte med at sende den i ridning hos en meget dygtig dame, som efter lidt tid heller ikke syntes, at der udelukkende var tale om et adfærdsproblem. Problemet var, ligesom for dig, at det ikke var det samme hver dag, at det hang meget sammen med om f.eks. hesten var alene eller sammen med andre, osv. Efter at have forstået problemet til fulde, kan jeg også forstå, at min hest ikke kunne kapere at have ondt, hvis der var andet der generede den. Idag, hvor jeg har fået ny sadel (selvom den gamle passede) og skiftet træningsmetode, så trækker jeg den samme hest ud af stalden hver dag. Før var hub "dr. Jekyll og mr. Hide", idag er hun bare den samme hver dag. Simpelthen fordi jeg tager hensyn til det, hun fejler, og fordi hun ikke bliver stresset af ridningen.

Din hest vælger altid den løsning, som gør mindst ondt. I dit tilfælde, så vælger den at stejle og få smæk i måsen for det, fordi det gør mindre ondt, end det andet, som gør ondt på den.

Jeg var møg træt af at høre fra alle de kloge hoveder her på HN, som påstod at min hest havde ondt, når nu den VAR tjekket i hoved og mås. Men jeg må jo så give dem ret og melde mig i koret. Jeg har i hvert fald erkendt, at jeg ALDRIG nogensinde kommer til at stole på en behandler igen, og får jeg ikke et svar, som virker sandsynligt, så må jeg lede videre hos den næste behandler. Jeg har et repetoir af behandlere, som jeg bruger til det, som de hver især er eksperter i. Der er tydeligvis ikke andet, der tilnærmelsesvis er pengene værd.

Først vil jeg gerne lige sige at jeg IKKE afstraffer min hest. Ej heller når hun stejler. Til gengæld roser jeg hende, når hun så går frem og gør noget positivt.

Min hest er tjekket for om hun suger luft ind dog kan jeg ikke huske om det blev gjort særlig grundigt. Men det er klart én af de ting hun skal tjekkes ekstra for, når hun har folet til sommer.

Og så vil jeg tjekke op med en 4. kiropraktor, når hun har folet. Og så vil jeg spare op til en af de der særlige røntgen fotograferinger af hele hendes rygsøjle og nakke.

Så må vi se hvor vi ender.

Én spørger om det er dét værd .. Ja det er det for mig. Der er altid en risiko, når man har med heste og gøre. Min hest er kun 6 år gammel, og jeg føler absolut ikke at det er tiden til at give op endnu. Jeg er slet ikke i tvivl om at der er ting jeg kan gøre anerledes i min træning, som jeg prøve af, efter følle er vænnet fra.

HELDIGVIS er Canyon ikke en hest der hopper rundt og teer sig som en idiot. Hun stejler, ja, men meget blidt og ikke noget med at løbe eller hoppe efterfølgende. Hun lander igen, og så står hun helt stille, så man kan sætte sig til rette og ride videre, eller hoppe op igen (hvis jeg nu har synes at stejlet var liiiidt højt, så hopper jeg gerne af, og det er fuldt ud muligt, da det netop er så "roligt" hun stejler, dette er faktisk kun sket 1 gang så vidt jeg husker).

Dét kiropraktoren mente Canyon fejlede dengang, var en låsning i nakken, som gav hende en vedvarende migræne. En skæv/låst skulder. Og to forskudte lændehvirvler. Alt dette skulle eftersigende være rettet helt på plads nu. Dog skal hun tjekkes helt igennem efter sin fødsel nummer 2, da der jo godt kan opstå noget i lænden efter det.

Dengang hun blev tilredet, var hun from som et lam. Så blev hun solgt på prøve til en pige, som 1 måneds tid efter sendte hende tilbage igen. Så fik jeg hende i en byttehandel, og hun har fra starten stejlet. Så jeg er 110% sikker på at der er sket noget ved hende, som havde Canyon på prøve i 1 måned .. Det har ikke lykkedes mig at komme i kontakt med hende, da jeg ikke ved hvem hun er, og ikke kan få noget afvide af salgsstalden. Men jeg tror jeg vil prøve igen, at få kontakt med hende .. Det kræver bare at salgsstalden vil hjælpe mig.

Jeg må være ærlig at sige, at jeg nok har givet for hurtig op MANGE gange med Canyon. Dvs. Jeg har prøvet at ride hende, stødt på en stejlende Canyon, og så givet hende ferie i flere måneder, for så at prøve igen og selvfølgelig stadig støde på en stejlende hest. Og det er jo en fejl af mig. Men jeg har tænkt at hun ikke har været klar osv.

Men det kan jo sagtens være at hun nu bare har "fundet ud af" at hun slipper for arbejdet, ved at bruge denne metode .. + at hun selvfølgelig noget af tiden har haft ondt ..

Glæder mig helt til føllet bliver vendt fra, så jeg kan give det nyt og lidt mere vedvarende forsøg.

Jeg vurderer og stiller ofte spørgsmål om, hvorvidt en hesteejer kan vurdere, hvad hesten vil gøre lige om lidt og FØR den gør det - og hvor mange sekunder eller minutter der går, før det går helt galt.

Hvis man har 1 sekund imellem første advarsel og den værste reaktion, og hvis hesten gør det ved mindste provokation, så er den super farlig.

Hvis man har flere sekunder og ved, at der skal noget bestemt til, så har man mulighed for at stoppe inden det går for vidt, og få trænet situationen på en anden måde. Og så er hesten ikke nær så farlig.

Som jeg læser det med Canyon, så kan du forudse, hvad hun vil gøre INDEN hun gør det. Og har du endda en mulighed for at afbryde, hvad du gør, inden hun tænker på at rejse sig. Hvis det er sandt, så synes jeg bestemt, hun fortjener en chance mere. Men du skal lægge en plan (evt. med kvalificeret hjælp) og holde dig til den. At presse hesten, konstatere, at hun stejler og lade hende stå i månedsvis, det fører den gale vej. Hun skal slet ikke presses så langt, at hun stejler, for så øver hun sig og oplever tilmed, at den ubehagelige ridning stopper.

I stedet skal du arbejde imod, at hun kommer til at se ridningen og træningen som en fornøjelse...... Når jeg har med en hest at gøre, som kæmper, så afstår jeg helt fra at slås med den. I stedet starter jeg med at lave øvelser, som slet ikke ligner det frygtede. Enten som det eneste i en (kortere) periode, eller før og efter det ubehagelige. På den måde får hesten mere behag end ubehag, og det kan ændre billedet gansk meget på kort tid. Naturligvis forudsat at fysiske problemer ikke står i vejen.

Det har du helt ret i Tina, altså at jeg kan forudse det og også sagtens stoppe det. F.eks ved at lade helt være med at gøre noget og bare klappe hende, eller f.eks dreje hende.

Men jeg kan ikke sætte mine "krav/pres" længere ned end de allerede er .. For det eneste jeg kræver er jo at hun vil skridte for lange tøjler .. Eller .. jeg kan selvfølgelig gå helt ned til at hun kun skal tage et par skridt, og så få nus og kæl, og så et par skridt mere, og så få nus og kæl osv. Ville det være en idé ?

Hvor mange gange om ugen, vil du mene at en hest som Canyon skal trænes ?

kunne også bestå af at være på ridebanen, at du satte dig op og bare sad (ingen pres om at gå) og at hun så bare blev tryg ved det? Hoppede af igen, trak 3 runder, hoppede op igen, klappede osv. Så hun bare blev helt, helt afslappet. Når hun så er det, så beder du om få skridt frem, roser og hopper af og trækker et par runder. Det kan du så udvide over tid både i længde og hvor mange gange du hopper op og ned.

Ved siden af kunne du trække ture, så hun kom ud og så noget andet. 2 dages træning på banen og så 1 dags fri kunne være en mulighed, men nogle heste har bedst at 15 min daglgit, mens andre har bedst af fri hver 2. dag i starten. Det er meget forskelligt fra hest til hest.

Hun er helt roligt ved bare at stå stille med mig på ryggen. .. Ja hun kan sågar blive en drillepind og dreje hovedet så hun kan lege med mine snørrebånd ..

et godt sted at starte Hvad hvis nogen trækker dig? Tænker at du må starte helt forfra og tilride den forfra når hun har folet. Som Tina skriver, gør det til en fornøjelse for hende, fjern presset og så mærk efter, så du stopper FØR den får lyst til at stejle. Jeg tror ikke med sådan en hest at det er smart at sende den et andet sted hen, måske du kunne lokke Tina til at komme ud til dig og hjælpe dig med træningen?

Jeg kommer selvfølgelig gerne og hjælper. Og jeg er meget enig med Janne i, at hun nok må startes helt forfra.

Hvis der ikke er noget i vejen med hende fysisk, så kunne sagen jo være, at hun ikke fatter noget som helst af det, der foregår på banen. Og så må du starte op med alt, hvad der kommer efter opsidning.

Fx. med at blive trukket rundt og se, hvad der sker ved det.

Nu har læst tråden igennem igen, og jeg kan egentlig ikke se, at hun nogensinde er blevet andet end ryttervant. Hvordan red du hende, da det gik galt første gang? Som en tilredet hest, eller som en hest, der ikke var styrbar?

Tråden er uendelig, og vi kan jo nok blive ved.

I prioriteret rækkefølge er mine bud på, hvad der er i vejen:

1. Fysiske problemer

2. Hun er ikke tilredet, men bare ryttervant og derefter misforstået

3. Hun har haft rigtig dårlige oplevelser med hård afstraffelse på ridebanen

Det kunne jo også være en kombination.

Hun er gjort ryttervant, og styrbar i alle tre gangarter .. Men det kunne jo sagtens tænkes at hende som havde Canyon i 1 måned, inden jeg købte hende, måske har presset hende alt for hårdt, eller andet ..

Hvad vil det koste mig at få dig ud, Tina ?

Jeg har sendt dig en pb. vedr. pris og yderligere oplysninger.

Jeg faldt lige over trådens overskrift igen. Sidste chance som ridehest..... Fik hun egentlig nogensinde den første? Var hun reelt styrbar, da du fik hende, eller startede problemerne, da du startede med at ride hende?

Problemerne var der allerede da jeg købte hende. Jeg købte hende som et slags projekt i et led af min berider uddannelse.

Så ja, vil da mene jeg gav hende en fair chance dengang, men jeg gav jo nok alligevel for hurtig op, da jeg troede hun havde smerter.

enig med Tnia MJ og Jannj

vi havde en her, som havde "trænet sin rytter" i at når den havde gået en 10-15 min på bane (da har den sikkert været småtræt dengang den var helt ung, så det passer meget godt at der har været lidt småbrok, med en følsom og temp-fuld sydeuropæisk donna), så kunne den fjolle lidt og så opgav hun og satte den på stald/ eller red ud på tur.

Den blev solgt til en stor pige på 12 år og var ganske dramatisk reagerede, inkl. hele skolen over jorden, når man overskred den der 10-15 min tærskel for seriøst arbejde (da var den 8-9 år og adfærden ret solid). Vi begyndte med at GÅ uden rytter, iført kapsun, op og ned af vores blide bakke, til vi ramte muren. Så ville dullen gerne hoppe lidt rundt i luften, men jeg lokkede hende til at blive nogenlunde på jorden, med godbidder OG konsekvent pres og release, til at komme videre og overleve at gå i mere end 10-15 min......og så fremdeles. Det tog ikke lang tid før den kunne rides helt normalt, både bane og tur- 6-7 uger måske.

En anden havde lært det samme mønster med at træne sin rytter i at komme på stald efter ca. 15 min, den var en stor, ung lømmel-herre der slog med hovedet i store cirkler efter en 15-20 min rytterkrav på bane, men var redet meget på tur (var i god form osv)....5 år...vi var to, en ovenpå og en fra jorden, kapsun på og snor i. Der besluttede vi, at en hest på 5 år i normal rideform godt kan gå 45 min let arbejde på bane, så vi blev bare ved til vi nåede det tidsrum, fra første dag, med en kombi af godbidder og pres-release...det tog ca 3 uger,hvor vi var to HVER eneste gang, så var den i vinkel.

Så det med at give op efter een/ få ganges besværlig adfærd, det går slet ikke og slet ikke med kvikke hopper - man MÅ være vedholdende, rolig, konsekvent og have en række forskellige måder at løse problemet på, hvis det har siddet fast længe.

HN-bruger 23358 *eva lydeking-olsen*

Tusind tak for din historie, det giver rigtig god mening.

Jeg mente ikke, at du ikke havde givet hesten chancer. Du har givet hende MANGE chancer, og det er prisværdigt. Ligeledes godt, at du holdt op med at ride fordi du mistænkte smerter.

Hvad jeg mente var, at hun jo egentlig ikke er redet ret meget og måske aldrig har fået den chance det er, at starte helt forfra. Det er ikke sjældent, at en hest ødelægges under tilridningen, alene fordi den startes forkert op.

Det er i så fald ikke din skyld, da du ikke har tilredet hende.

Først vil jeg sige for pokker hvor jeg tager hatten af for dig aldrig har jeg "mødt" en person der gør så meget for sin hest, STOR respekt for dig og din kærlighed for din hest. Hvor er hun super heldig at hun har dig som ejer!

Så tænkte jeg på om du har overvejen enten scintigrafi eller myelografi ? I stedet for at ofre flere penge på røntgen, kiropraktor osv, ville jeg vælge at få lavet en af disse to.

Så vidt jeg ved så er scintigrafi hvor man sprøjter kontrastvæske ind i knoglerne for at se om disse er som de skal være.

Ved myelografi kan man oveni se alle nerverne også - denne metode tror jeg dog ikke man kan få lavet i Danmark.

Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men vælger du at få lavet en af disse undersøgelser, så kan det godt svare sig at køre til Tyskland. Men det kommer selvf. an på hvor man er fra

Iben ?Sille-Musen?: Ja det har jeg overvejet, men det koster virkelig mange penge, og der er allerede postet en masse penge i hende. Men jeg skal helt klart have sparet penge sammen, så jeg kan få lavet dét med at sprøjte kontrast væske ind .. Jeg troede bare at det kun kunne gøres i benene?

Jeg syntes det er dejligt du vil gøre så meget for hende.. Jeg havde nok når der var sparet sammen kontaktet Hørsholm, som hjalp min veninde med at få udredt sin. De er altså virkelig super super dygtige..

Nej man kan sprøjet kontrask væske ind i hele kroppen... Det er mere dybtegående end røntgen.

Jeg har lige været ved at tjekke priser da det var meningen min hest skulle igennem denne undersøgelse.

I danmark kan man få det gjort for ca 10.000 - dette er scintigrafien, myelografi laver man vist ikke i danmark.

En scintigrafi koster ca 7.000 i tyskland - og da koster en myelografi ca 10.000

Jeg ville kraftigt overveje at køre hesten til BargteHeide hesteklinik - det ligger ca 1½ times kørsel fra grænsen. De er altså bare længere fremme end danske dyrlæger. Da jeg var dernede var Andreas Helgstrand fx dernede med en hest.

Ud over at de er meget grundigere er det også langt billigere, og hvis man fx finder noget på en scintigrafi så kan de gøre mere for hesten end de danske kan.

Ud over dette er de MEGET ærlige. De laver ikke en masse unødvendige undersøgelser for at tjene penge.

Jeg fik klinsik testet min hest for 1100 kr alt i alt. Undersøgelsen tog 1½ time, og hesten blev set for hånd på blødt underlag, på hårdt underlag, set i longe og set under rytter, samt blev tjekket af en kirurg. Hesten skulle så egentligt have en myelografi, men dyrlægen dernede sagde lige ud af posen at det ville være spild af penge fordi han allerede efter de kliniske undersøgelser kunne sige 100 % hvad hesten fejlede.

Jaah, det var jo en mulighed ... Canyon er bare ikke den mest tålmodige i en hestetrailer/lastbil, så ved ikke om det er løsningen for hende .. Men ellers er Hørsholm vel også et ok bud ..

Baseret på min egen hoppe, der var meget lig din i opførsel - så ville jeg få lavet en scanning af ovarierne, og en generel klinisk undersøgelse af hendes "hoppe-dele"

Min hoppe fik diagnosen hvinsk - havde cyster på begge ovarier.

Selve "symptomerne" på generel hvinskhed passede ikke på hende, hun var ikke specielt hingstegal eller sjattede utidigt på gulvet - men medicinen virkede rigtig godt, hun blev ridelig igen - skønt!

Hvinskheden endte dog med til at blive en medvirkende faktor til at hun blev aflivet, da hun fik max dosis af depotmedicinen, og virkningen aftager langsomt - hun blev mindre følsom for det, og dermed mere "fjollet" i ridningen igen.

Hej Sheila-Maria.

Jeg har selv 1 stk problematisk hoppe.

Hun stejler i flg. tilfælde:

- Hvis man presser hende

- Hvis man rider hende væk fra andre heste på et sted hun ikke kender

- Hvis man rider hende væk fra stalden
- Nogle gange når hun skal ind på en konkurrencebane

- Hvis hun får lov at "tage styringen" og jeg ikke er skarp nok (ikke hård - for så stejler hun...!)

- På fold (når hun leger står hun mere på 2 end på 4 ben, så det ligger til hende...)

Hun bukker aldrig

Kort historie lang (eller noget), så har min hoppe væltet bagover med mig 2 gange på tur og stejlet med mig både på dressurbane, springbane, på vej til rideklubben mv. Hun har været skyld i at jeg brækkede et ben men fordi hun til daglig er SÅ SØD OG UKOMPLICERET(!) og fordi hun springer formidabelt har jeg knoklet for at forstå hende.

Hun er naturligvis undersøgt og fejler intet. Selvfølgelig skal man være sikker på at hesten ikke fejler noget fysisk, men det er desværre også en hvilepude/undskyldning for mange at forsøge at disagnosticere sig ud af et ikke-eksisterende fysisk problem i stedet for at forsøge at håndtere den problematiske psyke!

Noget der virkelig har hjulpet mig er at have besøg af Torben Andersen som gav mig nogle fifs til hvordan jeg skulle tackle stejlene fra ryggen. Hans hjælp gjorde faktisk at jeg fra den ene dag til den anden kunne skridte ud af vejen og væk fra stalden uden konflikter. Dog er det ikke noget jeg praktiserer at gøre til daglig fordi jeg VED at hun vil opsøge konflikten igen på et tidspunkt. Men træningen hjalp mig til at lære at håndtere hendes stejl og har hjulpet mig MANGE gange.

Noget af det vigtigste jeg har lært af Torben er at jeg aldrig skal optrappe en potentiel konflikt. Altså stopper hun op og er bange skal jeg IKKE trykke til hende med schenklerne (så eksploderer hun) - og generelt skal hun have ro og tid til at tænke sig om. Ikke dermed sagt at hun skal have sin vilje - man skal bare ikke forcere hende. har ellers altid fået at vide at "man bare skal losse til og så skal hesten fremad!" hvis den rejser sig - det er SÅ forkert.

Min hoppe ELSKER at springe og jeg har praktisk talt aldrig problemer med hende når vi springer. I år har hun endda været til en masse stævner hvor hun problemfrit har gået ind på fremmede stævnebaner og det har været fantastisk. Hun var faktisk blevet så sød at jeg lod en veninde "springe" på hende (bomtræning) - dagen efter kunne jeg ikke få hende over et krydsspring og hun stejlede lodret! SÅ følsom er hun. Heldigvis har jeg en meget dygtig og erfaren underviser, så da min hoppe havde fået ro i hjernen så kørte springtimen som vanligt.

Mit bedste råd er at du får besøg af Torben og får løst problemet med DIG OG HESTEN - hvad hjælper det dig at andre kan ride din hest? Og bliv ved - det skal nok lykkes. Rid hesten der hvor du og hesten føler jer bedst tilpas og spor jer ind på hinanden. For mit vedkommende slapper jeg mest af når jeg springer, for det elsker Umarla. Jeg slapper mere af på vej over en kæmpe oxer end ved at skridte ud af vejen.

Husk at ride med hjelm og sikkerhedsvest så længe du har en hest der stejler regelmæssigt! Jeg har altid hjelm på, men vesten er på når jeg springer og rider i terræn. På dressurbane/i ridehus har jeg ikke haft konflikter i over et år, så der rider jeg uden.

DER ER HÅB FORUDE!!!

Umarla til en opvisning - har måtte jeg ride efter en anden ind på banen fordi hun ikke kunne håndtere den store menneskemængde. Først efter små 10 minutter kunne jeg ride selvstændigt rundt - men da hun så springene glemte hun at være besværlig...

Få sekunder før dette billede spurtede hun rundt og bukkede og stod lodret

Til juleafslutning i en "presset situation" hvor vi her springer en kæmpe tripplebare var hun helt rolig. Få sekunder før ville hun ikke skridte over den grønne bom ved siden af springet.

Det gælder om at lære sin hest at kende på godt og ondt

Sikke da et skønt indlæg fra dig af. Det lyder helt formiddabelt at du har kunne træne dig ud af dine og din hest's problemer. Jeg giver bestemt heller ikke op.

Når din hest stopper op, og du ikke må presse hende frem. Hvad gør du så? Venter du bare til at hun selv går frem/tilbage/til siden, eller hvad gør du for at komme videre derfra, uden at løbe ind i en stejle konflikt ?

...men ja, ikke optrappe, bare stå og vente,ligeudrettet, ville jeg sige.

Jeg rider mange unge og temperamentsfulde heste, som er lette i fronten og man presser ikke for meget. Hellere stå og tælle til en udånding (plejer jeg at sige). Når hesten har åndet ud, har den sluppet på den indre stemning, som var lige ved at udløse konfliktadfærden...og så rider man bare videre.

Vi har en gang stået med både en megabukkende rodeopony og senere med en stejlende fjordhest og hver evige gang de lagde an til halløj...stoppede vi og ventede-ventede-ventede til vi kunne ride videre. Nogen gange var "videre" kun 2-3-5 skridt og så startede festen forfra, men vedholdenhed giver bonus.......så når den sædavnlige en-times tur havde taget 3 timer (første gang) tog den 2 anden gang, så halvanden og så var det som regel ret Ok derefter.

Vi har i de tilfælde altid en på jorden som hjælper.Og det kan godt være det tager mange mdr før man kan galoppere....

Det er også HELT almindeligt at den slags følsomme fiduser IKKE kan klare dobbeltsidig benhjælp eller dobbeltsidig tøjlehjælp i ret høj grad (og hvad skal man da også bruge den slags begynder-ting til ?).

Altså: Ikke ride frem for begge schenkler, ikke stoppe for begge tøjler, andet end i kritiske situationer - man rider jo altid for diagonalhjælpen og det er bla for at de følsomme fiduser ikke skal føle sig fanget, trappet mellem hjælperne og fordi det er fysiologisk logisk.

Keep up the spirit.

Det lyder rimlig logisk .. Men hun har faktisk ikke synderligt meget imod benene, så snart hun er igang .. Det er ikke noget med at jeg skal sidde og sprede benene, jeg kan sagtens lade dem "dingle" ind i siden på hende, uden hun flipper.. Men jeg vil prøve bare at vente, når hun får et flip .. Og hvis hun så alligevel fortsætter konflikten, plejer jeg at dreje hende af. Derefter vil jeg så lade hende vente igen. Det er måske vejen frem

Det er ikke kun KS hesten kan fejle i ryggen. Min hest var også igennem et meget langt forløb, hvor vi ikke kunne finde ud af hvad den fejlede, før Kassernens dyrlæge fandt ud af at han havde Spondylose 3 steder i ryggen. Som jeg forstod det, er det slidgigt i selve ryghvirvlerne. Min hest kunne også sagtens gå ture, men kunne til sidst kun "gå til bidet" i paraderne.

Jeg håber får dig at du får en dejlig ridehest!

Hilsen Marianne

Ja det er mig igen, med Spondylosehesten

Jeg vil bare sige, at jeg kunne også ALT med min hest, og han var tidligere galophest, han kunne alle gulerodsøvelserne, han kunne gå lange ture i skoven med og uden sadel, jeg kunne ride ham i skoven i grime, Jeg kunne longere ham, og han kunne via min stemme gå meget kort trav, almindelig trav og travøgning i longen. Han kunne ALT undtagen at gå til bidet.

Jeg fik på et tidspunkt at vide af en meget anderkendt dyrlæge, at jeg skulle longere ham to gang om dagen med indspændinger, DET kunne hesten ikke. Bedst som vi var i gang, kunne han stoppe op, steje, snurre rundt eller bakke hurtigt tilbage, han ødelagde en indspændingstøjle og trak en bidring skæv Jeg ringede grædende til dyrlægen, som bare bad mig fortsætte Her skal det lige siges at indspændingen var så løs som den kunne være.

Da dyrlæge Linus fra Kassernens dyrlæger, så ham i longen, kunne han se på hans måde at bevæge sig på og hestens muskelsætning, at han skulle lede i ryggen, hvilket jeg tvivlede voldsom på da han var røngtenfotograferet mange gange i ryggen og havde været på Landbohøjskolen i flere uger, da de alle mente at han havde en meget mild KS og den ville kunne trænes væk(bla. med longering med indspænding)

Linus mente ikke at hesten havde været tynget af KS, men fandt jo så Spondylosen, og beskeden lød: Din hest har ondt, når den går og når den står!"

Behøver jeg at sige, at jeg synes du skal besøge Linus

Hilsen Marianne

Vi var også igennem en periode med smertestillende, det virkede ikke smertelindrende! Hvis det(gud forbyde det) er Spondylose din hest har, så tror jeg kun man kan smertelindre ved at give blokader med binyrebark direkte i ledet.

Hilsem Marianne

Først og fremmest - hatten af for din tålmodighed og det stykke arbejde du trods alt har forsøgt at ligge i hende. Men skulle hun overgå til avlen - så er det vel heller ikke så slemt, for hun er da en smuk og harmonisk hest

Mht spondylose - så vil jeg lige give mit besyv med her. Ikke at jeg nødvendigvis tror det er det din hoppe fejler, men mest fordi jeg ikke er helt enig hvad Marianne "Freetyle" skriver...

Min pony lider også af spondylose - dog kun i ét led. Og det kan altså ikke sidestilles med slidgigt! Det kommer sig oftest af,at hesten har slået ryggen ved feks et spark, har siddet fast eller endda rullet over en stor sten. Dette får skubbet en/flere ryghvirvler "ud af plads" og den vil derfor begynde at "vokse" skævt ned mod lungerne (altså modsat KS hvor det er de øverste torntappe der giver balladen - ved SP er det de nederste torntappe der er synderne). Hos nogle SP-heste der vil det give en varig skade med stor ømhed til følge fordi knoglen ikke vokser,men blot stritter skævt... Ved andre (som hos min) - der vokser knoglen og kan feks vokse sammen med en anden knogle (feks det øverste af et ribben) og danner dermed et stift led. Disse heste kan oftes fungere som rideheste igen, såfremt de får en passende sygdomsperiode (ofte op mod 6-9 måneders ro).

For en SP-hest er det ofte smertfuldt at skulle hæve ryggen og søge fremad, da det netop generer leddene (tænk omvendt KS - så giver det mening). Derfor bør man IKKE longere med indspænding, men istedet lære hesten en slags "mellem-holdning" indtil leddet er stift og så kan man træne efter parolen "ryggen op" igen - denne gang så mht at hesten har et stift led.

Det er dog desværre kun en meget lille procentdel (mener Hørsholm sagde ca 3-4%) der bliver rideheste igen - og det afhænger igen af HVOR SP´en sidder.

Puh nu blev det lidt langt - men men, som jeg har forstået det så har TS gjort snart hvadsom helst for denne hest så mon ikke det var blevet opdaget hvis det var SP/KS?

Mange tak for jeres beskeder.

Jeg tror ikke at det er SP, da Canyon meget nemt går i holdning af sig selv, når hun rides frem. Desuden er det MEGET lidt hun har været redet, så det kan vel næsten ikke være slidgigt - og i så fald, ville det have været opdaget nu ..

Canyon får lov at gå med føl til efteråret 2013, hvor hendes føl bliver vendt fra, og så starter vi stille og roligt op .. Og så må jeg se om jeg kan få det trænet ud af hende, uden at gøre hende mere vred . Vi tager det stille og roligt i hendes tempo. Men tak for jeres svar !!

Nogle gange er der det gode omsorgs gen, der

ender med at kaste os i armene på " problem mænd"

og " problem børn!" og " Problem heste"

Man skal være meget bevidst, om hvorfor, hvordan

og hvor man egentligt burde sige - du der, du er ikke

sød ved mig trods jeg "giver dig kærlighed"

eller "ly og foder"

Den hest trodser rytter på foto med dens stejlen

Den vil ikke rides, af vedkommende slut

"Så lad være"

" find en der har kemi med den"

" og rid frem og med løs tøjle"

" Du er tung" " sidste gang fik jeg ondt"

" hop af"

Og hvad med at købe en dygtig hest du kan vinde med

og gøre det nemt, billigt og til en succes..

Håber i læser det med lidt humor. og jeg er selv

højt på listen med at opsøge problemerne...

hi hi.

Jeg vil lige sige, så det ikke bliver misforstået, jeg er fuldstændig enig i at en sp hest IKKE skal longeres med indspænding, det var da SÅ tydeligt med min hest Det jeg sagde, det var at flere dyrlæger mente at han havde en mild ks, hvor den ene dyrlæge mente at jeg skulle longere den med indspænding 2 x om dagen i 5 uger!!! men det var jo fordi han troede at hesten havde ks.

Hilsen Marianne

Kan ikke se hvad dit indlæg skal gøre godt for ?

Hvordan går det med hende ? Er du kommet videre i træningen ?!

Har fulgt med på sidelinjen, og tager virkelig hatten af for dig, og det du gør for den smukke hest !

\\ Pernille

Jeg håber virkelig for dig, at denne gang bliver lykkens gang. Det er bare så svært at stå med drømmehesten, man bare ikke kan ride på.

Jeg har selv en besværlig hest, den har været i fuld røngten, haft kiropraktor og fys mm, men er stadig ganske besværlig til tider. Jeg har så lige haft en alternativ behandler ude. Hun er uddannet massør, og noget der minder om kranio sakral behandling, kan ikke huske hvad det hed.

Min hest tog super godt imod det, det er en meget blid behandlings form, og hun kunne finde ting som de andre ikke kunne. hun ramte utroligt godt plet med de ting hun fandt, i forhold til hvor jeg vidste at hesten havde problemer. Jeg kan allerede se en forskel på hesten, skal dog have hende ud igen. Hesten har dog også en sart psyke der driller.. stort projekt!

Men min pointe er bare, at jeg gerne vil anbefale Nanna, som hun hedder. Det er en blid behandlingsform, og så koster det jo ikke en formue, som meget af det andet gør. Mener hun tager 400 for en behandling. Det var måske værd at prøve

Jeg har haft en hel hær af alternative behandlere ude på canyon .. Enten så truer Canyon dem fra start til slut, og ellers så må de slet ikke komme i nærheden af hende. De gange hvor det har lykkedes, har det ikke hjulpet en døjt, desværre

Men har hun en hjemmeside, hende Nanna ? Og er hun uddannet?

Sikke en historie!

Jeg kan kun anbefale dig at få Tina MJ ud. Hun har virkelig hjulpet mig med min tidl. hest, der også var en "vanskelig" hoppe.

Held og lykke med dit projekt - Håber du opdaterer.

Jeg har talt en del med Tina, og har fundet frem til nogle metoder jeg vil prøve af på hende, når tid er.

Mange tak Skla nok opdatere når der er noget at opdatere