Hej,
Inden for alle hesteracer er der jo variationer/forskellige typer. Desuden har vi jo alle forskellig smag og behag.
Først må man definere, hvad en klassisk type egentlig er - hvad man forstår ved begrebet. Herunder skal jeg ridse op, hvad jeg selv synes, men mine kommentarer handler KUN om, hvorvidt jeg synes, at disse racer er af den klassiske type - og IKKE om, hvorvidt jeg mener disse heste kan bruges til den klassiske ridning - for her kan alle heste bruges!!
Mange forbinder f.eks. frieseren med en klassisk type, men hvis man ser på malerier fra "dengang" (f.eks. findes der et godt maleri af Christian den 4. på en højt skolet frieserhingst). kan man tydeligt se, at de heste, der benævnes friesere, er en helt anden type end den, vi alle ser for vort indre øje, når racen nævnes.
Lidt det samme med Frederiksborgeren - den type har også ændret sig gevaldig meget.
Irish Cob/Tinker er efter min mening i den tungeste ende typemæssigt.
Lippizanere af den bedste kvalitet er nok ret tæt på.
Spanske heste af bedste kvalitet er nok også ved at være der, desværre ser det ud til, at avlen til stadighed går i den "forkerte" retning, hvad angår den klassiske type.
Jeg rider selv en Welsh Cob blanding og har haft den med på kursus hos Bent Branderup, som udtalte, at den af alle de deltagende heste var tættest på den klassiske type (blandt varmblodsheste, frederiksborgere, arabere m.fl.). Og hun er altså ikke udvalgt specifikt med klassisk dressur for øje - mere ud fra at skulle være en god all-round ridehest til alsidig brug (og samtidig gerne måtte være en lille smule køn at se på 
).
I mine øjne er en klassisk type en hest med gode evner for at opbygge muskler (nødvendigt til denne type arbejde), godt sat sammen (gode vinkler for og bag, velansat hals, ikke for lavrektangulær men bestemt heller ikke højrektangulær), let til bens med god bevægelsesaktion uden overdrivelser eller spektakulære spjæt, ædel og med et energisk temperament uden at være nervøs eller overtændt.
Men som jeg allerede har nævnt - alle heste kan bruges til klassisk dressur ud fra devisen, at dressuren er til for hestens skyld og ikke omvendt.... Det er dog altid en god ide at vælge hesten ud fra de forudsætninger den har fra naturens hånd, så den er egnet til arbejdet og ikke fra starten har nogle "handicaps", der gør vejen mere besværlig end nødvendigt. Disse "handicaps" kan f.eks. være hvis hesten er stærkt overbygget eller har benstillingsfejl.
Når du mener "egnet til klassisk dressur", så er det jo også spørgsmålet om du mener, at du vil hele vejen til kapriolen, eller om du "bare" ønsker at ride rundt på en afspændt, løsgjort, samlet og letridelig hest. Det er klart, at jo højere du stiler, des vigtigere er det, at hesten har de naturlige forudsætninger. Men læs i øvrigt Bent Branderups bog om klassisk dressur (tror også det er titlen) - heri er der eksempler på heste af forskellige racer, der er nået langt indenfor klassisk dressur, selv om de ved første øjekast ikke ser ud af noget særligt.
MVH
Jette
.