Jeg tror, at vi amatørryttere ofte kommer til at ride vores heste til skader, fordi vi har for travlt, har for høje ambitioner og rider for ensidigt.
Travlt fordi vi ofte kun har en hest, og derfor bliver den allerede fra 3 års alderen redet som en fuldt udvokset hest.
Profferne har flere at vælge imellem, og rider mere effektivt på kort tid.
For høje ambitioner, fordi ALLE amatører gerne vil ride med til DSA og egnethedstest o.l, og det eneste tidspunkt vi "kan det" er når hesten er 4 år, og jo knap skal gå stabilt.
Her er profferne meget mere realistisk hvilke heste de tager med, og kan jo fint fravælge at tage afsted med en lækker unghest, hvis de ikke føler den er klar.
Ensidigt fordi amatørryttere ikke længere er All round ryttere, men mere og mere enten dressur eller spring osv.
Og så træner man nu det man kan lide, så nogle heste kommer aldrig ud af sandkassen.
Mange proff heste bliver skridtet i naturen /på hård bund, fordi man ved det betyder noget for senernes styrke. At de så måske ikke kommer på fold....
Og jo nogle heste holder heller ikke til proffernes arbejde, og bryder ne. Men her oplever jeg ofte, at enten gør man meget hurtig op om det er noget man vil/er værd at lappe på, eller om man slår den ned. Og er den værd at behandle og genoptræne, så går man meget mere proff i gang med en genoptræning og behandling.
amatørryttere elsker deres ene hest, og vil gøre alt for den eneste ene, også selvom chancen for et heldigt udkomme er ringe. Skaderne opdages først for sent. Og genoptræning er 14 dage i longe på blød bund, efterfulgt af stævne - om hesten så har stået stille i et 1/2 år.
Profferne laver træningsplaner for deres hestes udvikling og sætter mål efter det.
vi amatørryttere rider rundt og tuller, nogle gange meget seriøst og lagvarigt, andre gange kortvarigt og inkonsekvens.
Hvem kender ikke amatørryttere som lige rider 3 timer i skoven for fuld nald, efter at hesten har haft mere eller mindre fri i flere månede pga eksaminer, læseferie og 3 ugers ferie i Italien - men stubmarker DET skal den da nemt kunne klare.
Hvem kender ikke amatørryttere som i lange perioder nærmest ikke gider at ride, og når de endelig SÅ skal ride dressur så er hesten "dum og stiv" og SÅ skal den rides igennem i 2 timer.
De proff stalde jeg kender rider jo ofte kun hesten i 30-40 min maks - for hesten går fint, og trænes på det niveau den er gående på.
Jeg ved så, at jeg er rimelig heldig med de stalde jeg kender. Og jeg kune sikkert finde stalde med profferne hvor de rider både grimt og uhensigtmæssig holdbarhedsmæssigt.
Men hvor profferne presser hestene unødigt er det jo ofte, fordi amatørrytteren/avleren ønsker hesten tilredet og stabilt gående på 3uger. Eller hvor profferne skal rette op på "hjemme tilridninger" som er gået galt m.m, og det må jo hverken koste eller tage tid !
Mvh Charlotte - der som amatør dressurrytter virkelig skal huske på at ride tur, løsspringning og give unghestene fridage nok 
