Gad vide om I kan huske os? Det er godt nok længe siden jeg sidst har lavet et indlæg her på træning med Monark og jeg.
Men han lever endnu den gode gamle hest <3
Monark fik jo i januar 2010 opereret en kindtand ud, da den var flækket og pilrådden
De måtte bore hul i hans kranie for at komme til at stemple tanden ud - det tog rigtig hårdt på hans immunforsvar, så i over et år kæmpede vi med orm. Han tabte sig rigtig meget - lignede faktisk bare en åring, som ikke havde fået mad i flere måneder
Hver gang en ormekur stoppede med at virke, kom ormene retur ufortrødent... Jeg opgav faktisk kampen... ringede og bad min dyrlæge komme og aflive Monark - kunne ikke bære at se min hest så tynd, og uanset hvor meget jeg fodrede på ham, så tog han bare ikke på.
Dyrlægen kom og bad mig lukke Monark i ridehuset... Jeg forstod ikke hvorfor, men gjorde bare som han sagde. Monark rulede sig og fløj op og bukkede vildt og løb tosset rundt i hallen med ørene fremme og spil i øjnene - som altid
Dyrlægens melding var, at han ikke kunne eller ville aflive en hest som var så glad for livet!
Han ville tage en ormeprøve mere! og så se hvad den sagde denne gang! Jeg var stadig opgivende, men kunne ikke tvinge dyrlægen til at aflive, så tog en snak med ham om, hvad jeg kunne gøre ud over at give ormekur og spurgte indtil, hvad det var der gik galt i Monarks krop, siden den bare ikke kunne bekæmpe de sk*de orm!
Dyrlægen ordinerede endnu en ormekur - denne gang dog en af de nye, som ormene endnu ikke er resistente over for, og jeg købte 3 kg. microvital fra hippolyt for at booste hans immunforsvar ... og så skete der ting og sager!
Monark tog på og tog på...vi tjekkede ham for orm en måneds tid efter ormekurens virkning stoppede og han var ormefri

Jeg startede ham så småt op igen med masser af lange skridtture og skridtbånd, og han byggede muskler på og masser af kondition! Så sidste sommer red jeg tre MB'er på ham med ret fine resultater 
Havde så en ret turbulent vinter med staldflytning, masser kurser langt væk hjemmefra etc. der gjorde at jeg desværre ikke fik trænet så meget
Kun et par enkelte skridtture i ny og næ 
Men nu er vi igang igen
Med næsten fuld styrke! Da han blev syg med tanden havde jeg jo lige debuteret ham i Grand Prix et par måneder for inden, og der er langt vej derop igen - men må tilstå at til trods for at Monark har rundet 17 år, har jeg ikke opgivet troen og håbet på at ride GP igen - så længe min hest er glad, sund og rask træner vi mod GP igen 
Jeg har tidligere redet med nogle sadler som har klemt ham lige bag skulderen, hvilket gør at hans muskulatur her er meget meget lidt udviklet. Må også sande at jeg nok ikke kun kan klantre sadlerne for den knap så pæne muskulatur, men må indse at min ridning dengang ikke ligefrem var hensigtsmæssigt! Heldigvis er jeg blevet klogere, så har siden jeg startede Monark op redet for laaaaaange tøjle. Så lange tøjler at jeg kun har holdt på tøjlen med en hånd oppe ved spænden og jeg skal da love for at remonte-træningen giver pote! Hold da op hvor begynder han at bygge flotte muskler!
Er nået så langt nu at jeg kan begynde at korte tøjlen lidt op så han får lidt støtte på bidet, men på ingen måde er krøllet sammen. Rider en masse overgange, og den trav jeg får nu efter en overgang fra galop er helt fantastisk! Med masser af bæring og fremaddrift uden han på nogen måder løber væk fra mig! Wauv! Er virkelig imponeret! Og man skal godt nok tage sig sammen for ikke at sætte sig ned i sadlen og samle ham lidt mere sammen og så få den der super fede samlede trav, hvor hesten bare tager en med
Men jeg holder mig i skindet og lader være 
Er glad for at jeg har taget et valg om at gøre min ridning bedre og lære at bygge hesten mere korrekt op! Håber inderligt at jeg kan gøre det hele vejen med ham op til GP! Men nu må vi se... forventer ikke Monark gider være dressurhest 10 år endnu, men tager en dag af gangen og er taknemlig for hver en tur jeg får på min søde lille hest 
Lige et billede taget i går at 17-årige Monark 
Det viser dog ikke så godt, hvor flot han faktisk er blevet i sadellejet/bag skulderen, men har desværre heller ikke noget førbillede - kunne ellers have været sjovt 
Undskylder at det er blevet så langt, håber jeg snart kan lokke en veninde med kamera med ud og skyde os en dag vi træner, så jeg kan spamme Opslag og billeder en dag 