Generelt er træning meget kontekstafhængig - det vil sige, at hesten forbinder det, den har lært på ridebanen, med ridebanen. Derfor skal den også først lære, at stop-signalet betyder det samme udenfor ridebanen.
Min søsters vallak trives fint med, at han skal gå ved siden af mig, når jeg trækker ham, mens han gerne må gå bagved, når det er min søster, der trækker. For ham er det åbenbart to forskellige situationer og helt ok, at der gælder forskellige regler.
Dertil kommer, som flere allerede har nævnt, at de mange indtryk fra omgivelserne er med til at distrahere hesten og gøre dens opmærksomhed på rytteren mindre.
I et stykke tid var jeg rigtig godt tilfreds med at min hest skridtede så roligt, når jeg skridtede af på marken efter banetræning - og jeg havde slet ikke behov for at parere eller dæmpe tempoet. Af en eller anden grund fik jeg en dag alligevel lyst til at parere - og fandt ud af, at han overhovedet ikke reagerede selv om stop-signalet fungerede fint på banen. Så måtte jeg i gang med at træne stop-signalet på marken, og nu sidder det også ret fint der, bortset fra at jeg stadig kan mærke, at han har en tendens til at overhøre det, hvis der er noget andet, der fanger hans opmærksomhed.
Efterhånden som hesten lærer at stop-signalet betyder stop i flere forskellige kontekster (på banen, i skoven, på marken, i ridehuset osv.) så vil den efterhånden nå til at det altid betyder stop - også hvis den kommer ud på en ny mark eller i et nyt ridehus.
.