Min hest reagerer prompte, så snart jeg beder ham stoppe op på banen. Jeg siger bare "prr" lyden, og så stopper han i løbet af to milli-sekunder.
Det er desværre ikke det samme udenfor banen, her skal der noget til inden han reagerer på stop signalet.
Jeg har trænet det en del på banen, og jeg starter med at sige "prr" hvorefter jeg tager i tøjlen (hvis det er nødvendigt) oftest stopper han bare ved stemmen, inde på banen, og står bumstille.
Når jeg rider på tur, så er det absolut ikke nok med stemmen, her siger jeg "prr" og han reagerer ikke, derefter tager jeg først lidt i tøjlen, og er derefter nødsaget til at tage endnu hårdere fat, før han endelig stopper, og så får han selvfølgelig helt løs tøjle lige idet han stopper. Han går sjældent frem uden at jeg har givet signal til det.

Hvorfor har han så svært ved det på tur? Han er ellers glad, rolig og nysgerrig, men vil åbentbart til tider gerne selv sætte i trav, hvilket jeg selvføgelig ikke tillader, og derfor beder jeg ham stoppe/sænke farten hver gang - men det undrer mig at der skal så meget til at stoppe ham.
(Han er ikke bange, nervøs eller kåd på nogen måde; han tager simpelthen det hele så pænt udover)

Selvom han ikke virker til at være nervøs/anspændt på tur, så tænker jeg at der alligevel ryger en hel del flere indtryk ind på en tur, hvor du hele tiden bevæger dig ind på et nyt område, kontra banen, hvor du befinder dig på samme område gennem hele træningen

Så derfor har dit stop signal for stemmen nok sværere ved at trænge igennem, når du rider tur.

For mig er det i hvert fald ikke mærkeligt, at hesten reagerer bedre på et afgrænset og velkendt område, fremfor en tur

Men det er vel "bare" at gå i gang med at øve stoppene på tur også, så du kan få hans opmærksomhed lige så fint der, som på banen

Hej,

Jeg er den lykkelige indehaver af en hest, der bare skal have ALT med, når vi er på tur. Hun kan finde på at stå og kigge ind i folks haver eller endda ind ad folks vinduer, hvis hun ser sit snit .

Hun er meget nysgerrig og samtidig meget ivrig med tendens til at være spændt, hvis hun har en dårlig dag, så mine signaler kan have svært ved at trænge igennem. Derfor har jeg specifikt øvet meget at lystre hele og halve parader på tur, og det har virket.

Så træning, træning og atter træning......

MVH

Jette

Generelt er træning meget kontekstafhængig - det vil sige, at hesten forbinder det, den har lært på ridebanen, med ridebanen. Derfor skal den også først lære, at stop-signalet betyder det samme udenfor ridebanen.

Min søsters vallak trives fint med, at han skal gå ved siden af mig, når jeg trækker ham, mens han gerne må gå bagved, når det er min søster, der trækker. For ham er det åbenbart to forskellige situationer og helt ok, at der gælder forskellige regler.

Dertil kommer, som flere allerede har nævnt, at de mange indtryk fra omgivelserne er med til at distrahere hesten og gøre dens opmærksomhed på rytteren mindre.

I et stykke tid var jeg rigtig godt tilfreds med at min hest skridtede så roligt, når jeg skridtede af på marken efter banetræning - og jeg havde slet ikke behov for at parere eller dæmpe tempoet. Af en eller anden grund fik jeg en dag alligevel lyst til at parere - og fandt ud af, at han overhovedet ikke reagerede selv om stop-signalet fungerede fint på banen. Så måtte jeg i gang med at træne stop-signalet på marken, og nu sidder det også ret fint der, bortset fra at jeg stadig kan mærke, at han har en tendens til at overhøre det, hvis der er noget andet, der fanger hans opmærksomhed.

Efterhånden som hesten lærer at stop-signalet betyder stop i flere forskellige kontekster (på banen, i skoven, på marken, i ridehuset osv.) så vil den efterhånden nå til at det altid betyder stop - også hvis den kommer ud på en ny mark eller i et nyt ridehus.