Mon ikke alle, der rider tur, kender til at fasaner, agerhøns og harer, der letter lige foran hestene kan være anledning til et gevaldigt spjæt eller måske ligefrem en snurretur?

Min Comet håndterer det sådan set rigtig pænt. Afhængig af, hvor tæt fuglen eller haren er på os, så giver han et spjæt, men da han faktisk ikke er bange for fugle og harer, så plejer han at blive på stedet og rette sig op igen.

Hvis fulgen er meget tæt på, når han at blive ca. ½ meter lavere fortil samtidig med, at han læner sig lidt bagud, hvilket tipper mig godt frem på halsen. Hvis snureturen kommer er jeg ret sikker på, at jeg smutter af.

Heldigvis er jeg indtil nu blevet siddende og heldigvis er Comet ret hurtig til at registrere at "det var bare en fugl", og den er han jo ikke bange for.

Jeg tror ikke, at man kan træne "spjættet" væk, for det er meget instinktivt, men jeg har tænkt mig at forsøge at forstærke hans hensigtsmæssige erkendelse af, at "det var bare en fugl". Så nu fylder jeg en håndfuld godbidder i lommen, og så er min plan, at hver gang der letter en fugl, vil jeg parere og forstærke ham I, at det er den rette løsning ved at give ham en godbid. Hvis fulgen er tæt nok på behøver jeg ikke at parere - det har han gjort selv

Jeg har tænkt på, om jeg vil komme til at forstærke ham for at spjætte - det vil jo være uhensigtsmæssigt. Men jeg satser på, at hvis jeg venter med at sige min "roselyd", til han står stabilt og roligt på alle fire ben, så vil det blive det, jeg forstærker.

Er der nogen, der har forsøgt sig med noget lignende - eller har I andre forslag til træning af en rolig tur-hest?

min hest er total tur sikker med lastbiler mejetærskere alt næsten

men hun bliver nu også forskrækket når der lige letter en fasan foran os men det gør jeg også selv ...selv om jeg ved den ikke er farlig hihi det er ok for mig men man kan da helt sikkert træne sin hest fra det også men lidt naturlig reaktion synes jeg er ok for mig

det er jo ik en robot

Hej,

Jeg har arbejdet på den måde med min hoppe, når det gælder knallerter, motorcykler og den slags 2-hjulede støjmaskiner, som hun har været meget bange for. Jeg har lært hende, at i stedet for at spjætte eller vende rundt (ikke så praktisk at stå på tværs på en vej, når der kommer en motorcykel i fuld fart.....), så stopper vi op og så vanker der en godbid.

Nu er hun blevet så god, at hun selv stopper, hvis der er noget "farligt" i anmarch, og hvis det bliver rigtig farligt, så kan en hånd ned mod lommen få hende til at blive stående, hvor hun tidligere måske ville have hoppet rundt.

Men lige m.h.t. fasaner, hvor man har 0 forberedelsestid, ved jeg ikke, hvordan det ville virke - der har min hoppe det helt fint (solsorte er MEGET farligere ). Til gengæld ved jeg, at når vi træner i ridehallen og der er en farlig lyd udenfor (f.eks. når plæneklipperen sender en sten mod ridehusvæggen af stål), så reagerer hun bedst, hvis jeg får hende stoppet straks, rost hende for at stoppe og så giver en godbid. På den måde reagerer hun mindre og mindre på disse pludselige ting, da hun forbinder lyd+stop med godbid.

MVH
Jette

Tak for jeres svar. Det er noget i retning af det, du beskriver, Jette, som jeg forestiller mig - eller egentlig gør han allerede det rigtige - jeg håber bare at kunne få "mere af det samme", sådan at han bliver hurtigere og mere sikker i sin erkendelse af, at "det er bare en fugl".

Læsning om forskning i stress og menneskers hjerne giver mig følgende forståelse: de strukturer i hjernen, der reagerer instinktivt på farer (amygdala), kan ikke trænes, men de strukturer, der er centrale for indlæring (hipocampus), kan dæmpe amygdalas instinktive reaktioner. Det der sker ved kronisk stress er at amygdala kører på højtryk og ikke længere kan dæmpes af hipocampus.

Helt for egen regning har jeg omsat det til heste:

- Heste kan ikke trænes, når de er stressede eller i højt alarmberedskab, så er der for meget aktivitet i amygdala til at indlæring via hipocampus kan finde sted

- Hvis man undgår at hesten ryger for højt op i alarmberedskab kan heste lære at ting og situationer ikke er farlige, og hippocampus kan blive stærkere og stærkere til at dæmpe amygdalas flugt-respons

Hvis du, Jette, har brugt gradvis tilvænning, så stemmer det jo meget godt med dine beskrivelser

Og Jeanett, det lyder til, at du har en hest, som hviler i sig selv og ikke bliver skæmt af omgivelserne - det er rigtig dejligt for både dig og hesten

åhh ja, da min den gamle skulle lære at blive natur sikker var det helt andre midler der blev taget i brug!

Han var bom trafiksikker, alt fra store traktore til små cykler, men hoppede der noget ud, eller op af buskadset, ja hu hej et spjæt!!!!

Vi fik hund og tiden gik, og da han blev gammel nok tog jeg ham med på ridetur, og jeg skal lige love for min gamle hest kom på overarbejde, for var der nogen der hoppede ind melle træerne, ud af busken, farede op af glade osv så var det hunden.... og hesten spjættede måske 20 gange i løbet af de første ture, men det helt utrolige er faktisk,.......

.... at han nu ikke spjætter mere

Idag, nu 3,5år siden vi øvede "løs hund med på tur", og min gode gamle hest gider ikke så meget vrække med et øre når de møg fasaner springer op, og det er sådan set lige meget om vi skridter eller tager en go galop!

Fantastisk!

Så det kan faktisk lade sig gøre at, få dem til at stoppe "helt" med at spjætte

4 års haflinger hoppe!

Hun har sammenlagt været redet 6 måneder, og hendes reaktion er intet mindre end fantastisk i sådanne situationer.

Ser hun at der er hare/fasaner/agerhøns eller lign, så stopper hun op kigger og spidser ører, det er det.
flyver/hopper de op foran hende, så farer hun lige sammen, og det er det, så er vi videre

NinaSt- det lyder spændende det med en godbid efter noget farligt på tur. Det vil jeg da overveje. Vil du skrive en opdatering om det virker på din hest?

Nu bør fasaner, der flyver op, jo skydes og sættes på middagsbordet jeg vil dog ikke både styre en bange hest og et haglgevær, så fasanerne får lov at beholde livet he he he.

Mht. solsorte kan de være væsentligt farligere. De har tit deres faste ruter og hvis man går eller rider på solsortens vej stryger de altså tæt fordi og det husker hesten altså.

Ja, jeg skal nok opdatere. Men selvfølgelig har der ikke rigtig været nogen fugle, der har været tæt på, siden jeg lagde træningsplanerne.

Det med "løs hund" minder mig om, da jeg på et tidspunkt red en af min fars heste. Min fars hund kunne godt lide at holde os med selskab ved ridebanen, og så kunne den jo finde på, at pusle rundt i buskene og ved maskinhuset. Hesten blev først ret utryg, men når den så at det var hunden, så slappede den af.

Og når jeg så hunden, sagde jeg "det er bare Zenta". Efterhånden fandt jeg ud af, at den sætning også virkede, når vi var redet ud en tur - også selv om hunden ikke var med

Hi Hi Det har jeg en løsning på....

Min tidligere hoppe var vokset op i en stald, hvor de havde løsgående påfugle både udenfor, men også indenfor. Den hest havde nerver af stål på trods af sit ellers varme temperament. Den var jo vant til at påfuglene fløj rundt inde i stalden og hun sprang ALDRIG til side for vildt i skoven.

Så måske et par fine påfugle kunne løse problemet for dig

Jeg bruget meget da min hest var ung at jeg selv skramlede i buskene ved siden af stien med min dressurpisk. Nu bliver han så godt som aldrig bange, og det maksimale han gør er at et par muskler sitre lidt (at rytteren så letter 10 cm fra sadlen og er ved at faldeaf pga forskrækkelsen hver evig eneste gang rør ham heller ikke, han er sku lidt sej min gamle dreng )