Hej,
Jeg har i tidligere tider været henvist til at bruge vej og sti (og skov) til at træne mine heste og gør det da stadig væk, da jeg betragter ethvert øjeblik jeg sidder på hesten som en form for træning - min nuværende hest er et skravl, der meget nemt belaster sig forkert, så jeg prøver at holde hende afbalanceret altid.
Jeg bruger f.eks. versader og traversader - på småveje uden trafik zig-zag traversader (kunne også være schenkelvigning) over vejen, i skoven på lige spor. Halve parader, temposkift, parader, tilbagetrædning, forpartsvending, halvpirouetter, galopanspring til skiftende sider o.s.v.
Samlede gangarter på ujævne strækninger, friere gangarter på god bund, langsomt tempo ned ad bakke, friskere tempo op ad bakke, et lille spring i ny og næ, hvis der er væltet et træ o.s.v.
Der er masser af muligheder - kun fantasien sætter grænser. Og så får du en dejlig bonus oven i købet: Terrænridningen giver hesten en suveræn kondi i forhold til at ride i sandkasse
.
MVH
Jette