Jeg var igår ude og træne tørgrav på mit gamle opstaldningssted, hvor min hest tidligere har refuseret på netop denne grav, hvilket resulterede i jeg faldt af og den har sidenhen ikke ville springe den - og det ville den heller ikke igår.

Jeg rider ridebanespringning på LB/LA niveau uden problemer, hun springer alle former for fyld og har næsten aldrig et stop og jeg rider også military på CNC80/90 niveau - og netop derfor var vi taget ud for at træne tørgrav, for hun har lidt problemer med at springe grave efter den oplevelse hun har haft med netop den grav vi prøvede at træne på igår. Det skal siges at det efterhånden er mange år siden jeg faldt af på graven, men hun kan tydeligvis stadig erindre denne oplevelse og stresser derfor meget op, så snart jeg bare så meget som rider hen imod den. Hun kan godt springe grave andre steder, men trykker sig stadig lidt, så min tanke med at springe netop den grav hun har fået problemet fra, er at hvis jeg kan få vendt det til en positiv oplevelse for hende at komme over denne grav, så tror jeg alle andre grave (især ifm. min terræntræning) vil blive en smal sag for hende at springe.

- Men tilbage til min oplevelse igår; Vi havde lige sprunget lidt baner på 110/120 uden problemer, og skulle så igang med at træne den grav vi var kommet for at øve på - jeg rider hen til den i trav og hesten stopper brat op foran den og begynder at småstejle. Hun har tidligere gået HELT i vejret med mig og jeg synes derfor det er temmelig spookie når hun begynder at lægge an til at gå i vejret, hvilket heller ikke er særlig godt, for vi er derfor i en ond cirkel hvor jeg som rytter ikke er 100 % indstillet på at ville over, idet hun tydeligvis har fundet en måde hvorpå hun kan slippe udenom. Jeg forsøger nogle gange og indser at både jeg og hesten er for mentalt stressede til at det ville lykkedes. Jeg beder derfor min veninde, som godt tør sætte sig i respekt overfor hende og fortælle hende på en hensynsfuld måde, at hun ikke slipper udenom ved at stejle og løbe væk. Hesten indser hurtigt at hun ikke kommer udenom ved at stejle, og vi kan nu få hende helt hen til graven, hvor hun står stille og ikke stresser fuldstændig op. Vi havde på daværende tidspunkt stået på graven i ca. en time, og kunne godt mærke på hesten at den på ingen måder var indstillet på at skulle over, så vi blev nødt til at stoppe med at prøve, idet vi også skulle nå hjem. Jeg føler det som et kæmpe nederlag, fordi vi ikke fik hende over en eneste gang, og hun dermed tror at hun kan slippe afsted med at te sig. Især fordi jeg har planer om at skulle til military stævne den 14. og jeg derfor rigtig gerne vil have løst dette problem inden da, fordi jeg ikke mener det ville være hensigtsmæssigt at tage ud og ride en terrænbane på en hest der stresser sådan over gravene.

Jeg håber der er nogle herinde der har nogle gode råd til hvordan jeg løser mit problem, for det er virkelig vigtigt for mig at få vendt det til en positiv oplevelse at springe grave for både mig og min hest og jeg kan ærlig talt ikke se hvordan jeg skal gribe det an på nuværende tidspunkt, fordi min hest virkelig er stædig når det kommer til netop dette issue.

Hilsen fra den MEGET frustrerede springrytter

Nanna

Jeg ville nok vælge en anden tilgang til den. Prøve at vende det til noget positivt og ikke tænke "den skal over, den skal over idag".

Hvis du har mulighed for at transportere eller tage hesten derhen - gerne hver dag i starten er det bedst. Start i grime og torv (evt langt torv hvis nu hesten vælger at prøve at løbe fra dig) Du kan også tage en dressurpisk med ved hånden. Så over og se på den grav med dig ved siden. Hav masser af godbider med. Når hun er tæt på graven så godbider du hende når hun går tættere og tættere på i starten. Til slut vil det ende med hun går med dig derhen uden problemer.

Så kan i gå lidt rundt om den, bakke hen mod den, bakke væk fra den osv.

Når hun er 100% rolig og tryg ved det kan du begynde at sidde på hende. Start med en hjælper fra jorden som igen her har hende i snor (med grime udenpå hovedtøjet evt) og gør det samme med godbider.

Er hun helt rolig her så kan du selv gøre det - og giv godbid fra ryggen af når hun er derhenne og kan gå rundt om den, bakke hen til den osv.

Er hun 100% rolig og med i ALLE disse trin her uden spændninger og hvor hun lytter helt kan du nu begynde at trave forbi tørgraven. Trav derhen, forbi den og stop op efter den og giv godbid. Gør dette et par gange - evt også i galop.

Til slut kan du nu prøve at trave på den. HVIS Hun stopper, så bak hende nogle gode meter - og prøv at trave på den igen (ikke vende om og væk fra den) Stopper hun igen, bak væk fra den igen - og rid frem på den igen med det samme.

Når hun er ovre - stop op og godbid - masser af ros.

:)

Har haft samme fremgangsmåde med min hest som var meget bange for vandgrave.

Glemte at skrive at hvis tørgraven er "åben" dvs der ingen støtter er uden på siderne af den (som et normalt spring) kan det være en hjælp at i blot sætter en støtte i hver side af den så det "ligner" et spring hun skal på og den ikke bare ligger "åbent" - i starten.

Jeg har desværre ikke mulighed for at tage derhen så tit, så det er jo også lidt problematisk.

Jeg kan godt se hvad du mener med en stille og rolig tilgang fra jorden, hvilket vi også prøvede igår, og det førte bestemt ikke nogen steder hen. Jeg tror at det, i min hests tilfælde, vil være langt bedre for både hende og mig, at tage den ridende, fordi jeg har en teori om at hun i princippet prøver at 'beskytte' mig, idet jeg jo er røget af på graven og hun derfor vil hindre at dette sker igen. Desuden mener jeg også at jeg vil få et bedre resultat ved at tage den fra hesteryg, da jeg jo skal springe den og ikke tage den fra jorden. Hvis det fx. havde været bomme på jorden, så havde jeg bestemt taget det fra jorden, men lige med en grav er jeg af den overbevisning (især fra min terræntræning) at jeg i sidste ende opnår det bedste resultat ved at forsøge ridende.

Men det med godbiderne vil jeg helt sikkert gøre, havde også gjort det hvis vi havde haft nogle med igår. I min verden kommer man længst med beløning, når hesten bare så meget som prøver, og 'straf' (fortælle den ved fx. at vedholde den foran springet, at det ikke er OK at gå udenom det eller prøve at flygte ved at stejle) når den ikke gør hvad man vil have den til. Men jeg vil helt sikkert næste gang tage mig al den tid i verden det nu måtte tage og være fuldstændig rolig og besluttet på, at vi bare skal have en god forbindelse med det at ride hen til - og i sidste ende også springe den forbandede grav Og tørgraven er ikke åben, ellers havde det været 10 gange sværere, da det jo som du siger, ligner mere et 'spring' når der er støtter ved forhindringen.

Vi har også en grav derhjemme som trænger til en restaurering, så det vil jeg straks bede vores vedligeholdelsesmand og at påbegynde når han får tid.

Mange tak for dit svar

Jeg tænkte også først på at du skal træne fra jorden. Er det fuldstændigt no-go for dig?

Hvis det SKAL være fra ryggen, kunne du så skridte hen, når hesten spænder står I bare stille og kigger, evt godbid, drysse lidt rundt om den osv?

Uden at jeg ivrigt ved noget om springning

Jeg tror helt klart at hesten reager på din frygt.

Vil ikke sige det er no-go, men lige i min hests tilfælde tror jeg ikke på det fører nogle steder hen at tage den fra jorden, hun er nemlig meget speciel i sådanne situationer.

Havde også tænkt at gøre som du siger med bare at skridte hen og så rose hende rigtig meget, hvis hun bare står stille og er rolig - men hun får ikke lov til at gå uden om den, løbe væk fra den eller stejle.

Vil ikke sige at jeg decideret er bange, tror mere det er et spørgsmål om at det ligger i min underbevidsthed og det kan hun selvfølgelig mærke - desværre..

Tak for henvendelsen

//Nanna

Hvorfor må hun ikke ha lov at gå udenom eller væk? Måske forlanger du for meget på en gang?

Uden i øvrigt at sammenligne, men når jeg laver 'skræmmekampahne' = træner farlige ting, så tager jeg det virkelig i små bidder. Vi stopper når hun spænder, står og kigger lidt, går måske lidt tættere på eller går lidt væk (for at lette presset) og så prøver vi igen. Afhængig af hvor 'farligt' det stopper jeg måske dagens træning allerde der. Næste gang vi prøver plejer hun at være mere modig.

Men jeg rider ikke konkurrencer, så det er heller ikke så afgørende for mig som det selvfølgelig er for dig.

Men samlet set er hesten blevet meget bedre til at stikke snuden hen og snuse til 'farlige' ting.

Jeg mener ikke at en hest skal have lov til at gå udenom på noget som helst spring, for når den refuserer så kommer flugtinstinktet som regel op i den, og den prøver naturligvis at flygte - enten udenom, ved at stejle, eller løbe væk. Jeg mener derfor at det er rigtig vigtig at holde den foran springet og fortælle den at der ikke er noget at være bange for.

Mht. det med longetove, så er jeg egentlig lidt splittet, for jeg vil jo ikke stresse den yderligere, hvilket jeg lidt tror jeg vil komme til at gøre ved at presse hende på den måde man gør, ved at sætte et torv bag den, men kan samtidig godt se det er en effektiv metode at fortælle den på at der kun er én vej og det er altså fremad..

Jeg vil anbefale at I træner at give hesten en helt anden association til graven end den frygtreaktion den har nu.

Hvis hesten bliver utryg ved tørgraven og føler ubehag i nærheden af den, så kan det godt være man kan lære den at springe henover den, men det vil altid være forbundet med frygt, der f.eks kan bevirke at hesten enten bliver mere spændt på springene bagefter og derfor river dem ned! Og så er man som konkurrencerytter lige vidt, for så har man omdannet en fejl til en anden fejl..

Det kan også være at hesten bliver så utryg over graven at den ikke vil springe andre spring der står i nærheden (ses også ofte ved heste med vandgravsskræk) eller i yderste konsekvens at den bliver så utryg at den stejler ved udgangen, når den kommer ud til baner, der har en tørgrav.

Man kan sammenligne det med hvis man selv har f.eks tandlægeskræk. Hvis tandlægen slår dig, holder dig fast i tandlægestolen eller stikker små metalstykker i siden på dig, når du bliver utryg eller bange for om det er væmmeligt når du skal bores, så vil det helt sikkert give dig MINDRE lyst til at komme til tandlæge i igen..

Hvis du derimod får mulighed for at øve dig stille og roligt i at sidde i tandlægestolen, måske hører lidt rar musik eller får en behagelig massage, så begynder du at forbinde det at komme til tandlægen med noget behageligt og så slapper du bedre af

Her er en video af en hest som var SÅ bange for plasticvandgraven at den slet ikke kunne slappe af hvis bare vandgraven var i ridehuset.. Vi lærte den at vandgraven var et fodertrug og senere lærte vi ham et trick med at løfte vandgraven for en godbid.. På den måde begyndte han at forbinde vandgraven med noget behageligt og sjovt og han holdt op med at være bange for den..

Til sidst kunne han også springe den til stævner uden at blive alt for anspændt

www.youtube.com/watch?v=xt39--BCf9Q

Mange tak for dit svar Susan!

Jeg vil gerne starte med at sige at jeg har DYB respekt for dine fremgangsmetoder og den måde du i det hele taget håndterer dyrene på! Jeg tager virkelig hatten af for at du tager kampen op mod ridesporten og står frem i lyset og siger at det bare ikke er OK at behandle dyrene sådan som mange desværre gør, fordi de nok ikke ved bedre eller bare vælger at vende det blinde øje til. Så tak for at du tager affaire, hvilket mange andre ikke har modet til, for det er jo trods alt dyrenes velfærd der kommer i først række.

Men nok om det

Jeg så den vedhæftede video og er 100 % enig i din fremgangs metode med plastikgraven, man kan jo se at man får et meget bedre resultat, ved at tage det i hestens tempo og lærer den at forbinde den meget noget positivt og til sidst springer den jo uden at tøve - dejligt at se

Og jeg havde også tænkt mig, som du foreslår, at lærer den at forbinde tørgraven med noget positivt, ved at tage en masse guffer med og rose den til skyerne når den bare så meget som prøver og også have en med ved jorden der kunne stå i graven med nogle guffer og give den nogle, når den stikker næsen ned til den.

Men jeg kan jo ikke, som du gør med plastikgraven, gå ned i graven med den og få den til at 'lave tricks' med den, da det jo er en stationær forhindring, så min eneste mulighed er vel så at have en masse guffer i graven og som sagt rose den når den bare prøver at søge hen til den og dermed ikke viser flugtadfærd og i det hele taget tage det i hestens tempo.

men på SØG i nordsjælland har de faktisk et hul der er så lavt at man kan stå nede i det med hesten, det er vel 10-15 cm lavt og er et af dem vi tit starter ud på, netop fordi man kan lade dem træde ned i det uden at de kommer til skade. de har i det hele taget et par huller af forskellig sværhedsgrad deroppe.

Jeg synes vi har god succes med at tage en 100% sikker hest med. den skal være så sikker at man kan skridte den hen til graven for en halvløs tøjle og den går hen over af sig selv. Så rutineret hest foran og urutineret/utryg hest bagved og så stille og roligt i skridt. hvis den unge har brug for at stå lidt lader vi også den gamle vente ved siden af. nogle gange bliver den unge på afsætssiden når den gamle går over, der rider vi bare den gamle tilbage til den unge igen og lader den gå derhed endnu en gang. de kommer ALTID hvis man er tålmodig nok. og så ros selvfølgelig.

Jeg har været oppe og træne på SØG nogle gange, jeg bor på vestsjælland, så kommer derop en gang imellem

Og de grave de har deroppe trygger hun sig lidt på, dog springer hun uden problemer dem der er inde i skoven, så det er egentlig ikke fordi vi som sådan har et problem med alle grave, men som sagt er jeg jo faldet af på den grav jeg var op og træne på forleden og det har tydeligvis gjort hende udtryk ved det at springe grave..

Jeg vil jo gerne have at hun lærer at forbinde det at springe grave med noget godt, så det dermed bliver legende let for hende.

Men nu har jeg også lige fået slået græsset på den grav vi har ude ved mit eget opstaldningssted, så har tænkt mig at tage derop idag med en MASSE guffer og stille og roligt prøve at få hende over

Hej,

Der er kommet mange rigtigt gode forslag her i tråden - jeg vil dog sige, at du også skal tænke på, hvordan du selv har det, når du rider mod netop denne tørgrav, som har givet dig problemer tidligere og nu kun står som et problem i din (under-)bevidsthed. Hvis du spænder bare en lille smule op ved tanken om at ride mod tørgraven, mærker din hest det og bliver usikker.

Jeg har haft held til at få heste til at springe vand både på terrænbaner og springbaner, der aldrig tidligere ville sætte deres ben i en vandforhindring/springe over vandgrav, dels ved at dele op i mindre portioner (som ovenfor nævnt), dels ved at ride mod forhindringen med den holdning, at "bare vi kommer derhen og står og kigger, så er det ok".

Så prøv at tøffe hen til tørgraven på en fuldstændig ligeglad måde. Skridt derhen, slap af i sadlen, tøm hjernen og lad hesten vise, hvordan den reagerer på det. Lirk hesten nærmere - stadig kun med den hensigt, at I skal ende foran tørgraven og så er det nok. Når I er kommet så langt, kan du rose, læne dig tilbage og nyde udsigten til jeres omgivelser, mens det eneste du forlanger af hesten er, at den bare står der og vænner sig til at se på tørgraven. Når du har "kedet" dig længe nok, rider du rundt om tørgraven nogle gange, tættere og tættere på, indtil I har set den fra alle sider og jeres puls (både din og hestens) er helt nede. Rid så væk igen og start forfra. Lad det være nok for 1. gang. Næste gang prøv at starte på samme måde, men nogle af gangene kan du trave hen til graven, men uden at forlange, at hesten springer, stop selv hesten op i skridt i god tid (rid evt. lidt skråt derhen, så du ikke forvirrer hesten alt for meget ved at den tror, at du vil have den over springet).

Næste gang igen kan du så ved 3. eller 4. tilridning evt. prøve at bede hesten springe over tørgraven, men HUSK at være afslappet og "klar" selv - hvis du tøver, bliver hesten straks uskker.

Er der en bom over? Det hjælper nogle gange hesten til at turde springe og giver rytteren noget at kigge på, så man ikke sidder og kigger ned i graven. Det er nemlig meget vigtigt - kig ALDRIG ned i hullet. Inde i dit hovede skal forkanten være din "grundlinie", ikke andet. Hvis der ikke er en bom over, kunne du måske få en relativt lav bom sat midlertidigt over til de første forsøg...

Sørg for at have ladet mentalt op til disse forsøg, så du kan indgyde hesten selvtillid!

God arbejdslyst.

MVH

Jette

Kan sagtens følge dig i hvad du mener Jette, og har også tænkt mig at ændre min indstilling næste gang jeg træner grave.

Man kan vidst roligt sige at mine forventninger tydeligvis var for høje, både til mig selv og til hesten, for jeg havde jo en forventning om at det ikke ville være særlig svært at få hende over, hvilket jo så viste sig at være en helt forkert antagelse og jeg blev derfor rigtig skuffet og frustreret over hesten - men nu er det i virkeligheden mig selv jeg bebrejder, for man skal jo som rytter altid tage udgangspunkt i at det er en selv der har fejlet og ikke hesten og i dette tilfælde var det min forventning til det at træne tørgraven, der var skyld i udfaldet.

Det skal siges at jeg normalt er en meget tålmodig rytter, og jeg forsøger så vidt muligt at ride på hestens primisser, så jeg dermed opnår et samspil mellem hest og rytter - men vi kan jo alle fejle en gang imellem og fejl er jo heldigvis til for at blive rettet

Men næste gang jeg træner grave, vil jeg helt sikkert gøre som du siger Jette, og tømme hovedet helt inden jeg rider hen til forhindringen og være tilfreds, hvis den bare står roligt foran den og slapper af

Jeg ville kombinere alle de gode råd du får her i tråden til en træningsplan

Som Line beskriver er det SUPER hvis man kan få dem til at stå i graven, eler skridte igennem. Det gør jeg også ALTID med stor vandgrav... Min plan ville være.

Start med hesten i grime og trækketov.

Gang 1) Spande med foder og guf ved siden af graven. En på hver side.. Tag en ipod med i dit ene øre, med rolig musik du holder af.

Gang 2) Som 1 og når hesten har spist halvdelen af foder, sæt spndende ned i graven og lad hesten spise op.

gang 3) Sæt spnde direkte ned i grav og gå hen og spis. Husk stadig din musik

Gang 4)Få hesten med ud i graven og tøm spandene.

Når dette går let, sadler du op og skridter hen til graven hvorefter du gentager gang 1 - 4 over så mange gange det er påkrævet for at hesten er HELT cool med det.. (HUSK din musik

Herefter sætter du spanden 3 meter efter graven og skridter igennem graven og lader hesten spise på bagsiden.

Når det går godt, traver du hen mod graven, tager op i skridt lige inden og gentager..

Når det kører traver du iegnnem graven og når det er godt, kan du prøve at lave et lille kryds over graven, som du kan springe og så husk at lade ham spise af spanden på bagsiden..

Det ville være min træningsplan Har du ikke en træner, der interesserer sig for indlæring OG kan hjælpe dig med at slappe af og organisere dine tanker, der kan hjælpe dig på vej ?

Havde også tænkt mig at gøre som du skriver Susan, med at trække den derhen i grime og træktove med foder osv. og derigennem gøre den helt cool med det Det gør det også lidt nemmere nu, hvor jeg har fået mulighed for at træne det derhjemme, så jeg kan gøre det dagligt

... Jeg har faktisk helt glemt at nævne at min springtræner faktisk var med under hele episoden med denne grav, men jeg synes virkelig ikke hun var aktiv nok i at guide mig igennem problemet. Det eneste hun sagde var sådan set at jeg skulle få hende ned på jorden og få hende til at stå foran og slappe af og hun mente så ikke at det var vejen frem at gøre det fra jorden, så det kom vi hurtigt fra igen, og så begyndte hun at undervise det hold der skulle ride efter mig, så det var ikke meget hjælp jeg fik fra hendes side af, hvilket jeg egentlig blev ret skuffet over, da jeg ellers synes hun er en rigtig dygtig underviser!

Min anden træner rejser til Estland for at undervise på fredag og derefter skal han til OL i London, så vi har aftalt at han kommer ud og hjælper mig inden han tager afsted

Men idag står den på en masse godbidder, musik i ørene og en god potion tålmodighed, hvilket forhåbentlig fører til en rolig hest

Held og lykke til TS med træningen

Jeg er simpelthen nødt til at sige, jeg sidder og småtuder over at se den hest på Susan's video, så stolt løfte op i tørgraven , hvor er det bare fantastisk at se på.

En lille opdatering fra gårsdagens træning:

Jeg gik med en veninde (som havde en spand med lækkert hesteguf) op til vores tørgrav og bad først min veninde om at stå ude ved siden af forhindringen, og bare 'være' der, mens jeg stille og roligt trak hen til graven med hesten, for at vise hende den.

De første par gange slog hun med hovedet, for at få torvet ud af hånden på mig så hun kunne komme væk, for hun var ikke helt tryg ved situationen til at starte med. Efter et par gentagelser, hvor jeg havde trukket hende hen til graven, først fra den ene side og så fra den anden, stod hun helt stille og virkede ikke videre bekymret over situationen.

Så bad jeg min veninde om først at gå ned i den ene side af graven med foderet, og give hende det på en sådan afstand, at hun kom forholdsvist tæt på graven. Først var hun lidt skeptisk over at skulle have hovedet så langt ned i hullet, men hendes trang til mad overskyggede heldigvis hendes tvivl

Når hun så var helt henne ved graven i den ene side, bad jeg min veninde om at gå hen i den anden side og gentage det vi lige havde gjort - vi gjorde selvfølgelig dette fra begge sider af graven.

Da vi ikke havde mere hesteguf, prøvede jeg at gøre samme øvelse med hende, bare uden foderet - og hun kom helt hen til graven uden at virke stresset Så det må siges at være en vellykket førstegangs træning med de 'nye' metoder!

Tak for alle jeres svar, de har været til stor hjælp!

og tillykke med dit første spæde skridt til at få ændret din hests holdning til tørgraven Det tager lidt tid på den måde, men for det første er tiden givet rigtig godt ud, fordi du får en hest der er helt tryg ved graven og kan fokusere på springet i stedet, og for det andet går det ofte samlet set meget hurtigere end så mange andre metoder.... Når først I er ovre de første hurdler, kommer I sikkert frem med syvmileskridt!

Jeg glæder mig til at følge opdateringerne i tråden.

vinder, ved at I kører hjem uden at den har sprunget.. Men jeg tænker faktisk om det ikke er jer begge der er tabere i denne sag.?

Du er garanteret nervøs over oplevelsen og hesten er ikke dummere end at den kan mærke det på dig..

Så mit råd er måske lidt anderledes end de andre, nemlig helt at stoppe med at træne lige netop den tørgrav hvor I har haft et uheld og så kun træne tørgrave hvor hun og dig er forholdsvis trygge..

Ang. fremgangsmåde er jeg ret enig med Susan..

Tjov, det kan egentlig godt være du har ret Annemette, for jeg har jo tydeligvis også et problem med graven, som ligger et sted i min underbevidsthed og hesten er også meget mærket af det.

Men ind til videre træner jeg på andre grave, og har ikke udsigt til at skulle op og træne på 'problemgraven' i den nærmeste fremtid, men kan ikke udelukke at det kommer til at ske en dag

Jeg var ude og træne på tørgraven for anden gang idag, og denne gang gik hun lige derhen og tog det i stiv arm uden at trække en mine - hun var helt rolig fra først færd og stod helt stille og afslappet! Eftersom hun var så rolig, tænkte jeg at jeg ville prøve kræfter med at få hende til at gå med ned i graven denne gang og det gjorde hun også uden at blinke

Det er utroligt hvad man kan få en hest til at gøre for lidt hesteguffer, det var virkelig en hurra-oplevelse!

Her er et par stemningsbilleder fra dagens træning.

Der er ikke noget federe end når ens træning virker. Kæmpe kado til dog for at tage rådene til dig, og prøve dem af.

Jeg ville måske overveje, hvis det hele går lige så nemt fra starten næste gang, stadig at have en hjælper med, og så sætte dig op på hende og gøre det hele EN gang til, HELT som fra jorden, inden i skal springe den lørdag. For en del af jeres kobling på det "farlige" sidder nok i konteksten, der hedder, at du er på ryggen af hende, så en del af adfærden kan sagtens komme tilbage når du har fuldt udstyr på hende, og endnu mere når du kommer på ryggen af hende. SÅ jeg ville sadle hende op, men trække hende der ned, og hvis i kun træner fra jorden igen er det SUPER, hvis hun hurtig er lige så cool og du er lige så sej som 2. gang, så kravler du op på hende, og lader hende igen "lokke" af foderet i graven, så hun prøver situationen med graven og dig på ryggen uden spring og forventninger, bare med foder og nus. Og så er i lidt bedre ruste til springtræningen lørdag.

Glæder mig meget til at høre om det

Mange tak for de fine ord!

Jeg havde også tænkt som du siger, at prøve og ride ned til den idag når jeg skridter af efter min træning, for lige at vise hende den mens jeg sidder på hende - for som du siger kan hun jo sagtens have en helt anden association til graven når jeg sidder på ryggen af hende, end hun har nu fra jorden. Men godbider er tydeligvis vejen frem i dette tilfælde

I hører nærmere om ovenstående træning

Hej

Hvor er det dejligt at høre om jeres træning! Og jeg lægger især mærke til, at træningen på denne tørgrav nu forvandlet fra at være et problem, der skulle fjernes, til at være en positiv oplevelse for jer begge! Jeg glæder mig til at læse mere . Det ender såmænd nok med, at denne tørgrav bliver jeres yndlingsforhindring.....

MVH

Jette

En lille opdatering fra dagens træning, som jo er 3. gang vi øver på det

Jeg red derhen efter endt træning og først virkede hun lidt skeptisk overfor det, men så lagde jeg stille og roligt benene ved hende og så gik hun (en smule modvilligt) derhen. Da jeg så kom hen ved graven, gav jeg hende en masse ros og nogle guffer fra ryggen, og det virkede som om det afledte hendes opmærksomhed lidt. Hun stod helt stille og kom helt hen til graven fra begge sider og var i det hele taget meget rolig og afslappet.

Jeg synes at hun efter dagens træning har vist at hun nu er helt cool ved graven, og jeg har derfor endnu mere mod på at prøve at springe den på lørdag Virkelig fedt at man kan få vendt sådan en øv-oplevelse til en wauw-oplevelse på så kort tid og det er jo blot endnu et bevis på at man kommer længst med tålmodighed og en masse ros, når den gør det rigtigt!

Jeg fik ikke sprunget i lørdags, da tiden ikke lige var til det.

Men jeg fik til gengæld trænet den ridende idag, med hjælper fra jorden.

Vi startede ud med at gå hen og vise hende den, og hun var som sidste gang helt cool med den, når vi bare stod foran den. Da vi havde vist hende den fra begge sider, prøvede jeg at trave hen til den. Hun tryggede sig en smule de første gange, men kom alle gangene helt hen til graven, uden at stoppe op langt fra den, men vi fik hende dog ikke over den - men det havde jeg nu heller ikke forventet af dagens træning, da jeg primært bare ville have hende til at være OK med at ride hen på den, og jeg var derfor godt tilfreds med at hun kom helt hen til graven, og tog stilling til den uden at sige fra.

Jeg skal have undervisning i 'tørgravstræning' af en BBH-instruktør på lørdag, så jeg glæder mig til at se hvad udfaldet bliver

Opdatering følger.

Fedt med fremgangen Nanna, og fedt at du tager det så fokuseret og cool. Glæder mig til en opdate efter Lørdag også, er sikker på du er i gode hænder

ej hvor godt at det går fremad. held og lykke med træningen lørdag håber I får rigtig godt udbytte af den

Jeg er også en af dem der glæder mig til at følge de kommende opdateringer

TS- ros til dig for den måde du træner problemet på. Og ros til dig for at være åben for forslagene.

Dejligt det går fremad !

Jeg har flere gange haft held med at sætte støtter på hver side af tørgraven, fx med 5m afstand hen til graven. Starter så med at trave mellem støtte og grøft. Når det går fint, kan hjælper på jorden langsomt flytte støtten tættere og tættere på graven - og wupti, lige pludselig render vi over graven.

Held og lykke

Mange tak for de fine ord

Jeg fik som sagt undervisning af en BBH-instruktør igår på tørgraven.

Hun startede med at se hvordan min hest reagerede på graven, så jeg red derhen og viste hesten den og der var ingen tegn på stres, eller frygt overfor graven på nogen anden måde. Da hun havde tjekket at det altså ikke var graven i sig selv der var problemet, tjekkede vi om mine fremad signaler virkede efter hensigten, og de skulle lige finpudses lidt

Da det var på plads, red jeg hen på graven i skridt og her var vi fokuserede på at komme lige på og få hende til at reagerer på mit fremadsignal en smule ude fra graven. Da vi havde redet på den i skridt fra begge sider (dog uden at få hende over), prøvede vi samme øvelse i trav. Her havde jeg lidt problemer fra gammel vane, med at komme til at overdrive mit fremad og sparke flere gange, istedet for bare at gøre det én gang. Vi fik hende heller ikke over i trav, så vi prøvede at tage den i gallop efter samme princip, med at ride roligt derhen og drive på næsten helt henne ved den. Det prøvede vi også et par gange, dog uden held - men hun kom helt hen til graven, uden at stresse da hun stoppede og havde i det hele taget en relativ lav puls, hvilket vil sige at hun var modtagelig overfor nye indtryk, som hun bestemt ikke er når hun stresser sig selv op og bliver kulleret - hun lærte altså noget

BBH-instruktøren kunne godt se at det var et temmelig kompliceret problem vi her var røget ind i og kom med en idé om at sætte et spring ned i graven, for at det måske kunne få hesten til at se det mere som et 'rigtigt' spring. Det prøvede vi så, og der skete ikke de store forandringer, hun reagerede som før, dog med en enkelt adfærdsændring da jeg prøvede at ride på anden gang med springet nede i, for der begyndte hun nemlig at stejle væk, da jeg påbegyndte min tilridning til springet - vi havde altså fået stresset hende ved at stille et spring ned i, mere skulle der ikke til. Vi blev så ved med at ride på, indtil hun ikke forsøgte at komme væk mere og afsluttede først da træningen.

Jeg synes at vi fik relativt meget ud af denne lektion, eftersom vi fik hende til at komme lige på forhindringen i et kontrolleret tempo og hun var afslappet og rolig under hele forløbet. Der er stadig lang vej igen, men jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal komme over tørgraven på et tidspunkt, hvis jeg bare tager det i hestens tempo og ikke presser hende til at gøre noget hun ikke bryder sig om.

Jeg fik desuden meget ros for at jeg tog det cool og ikke havde nogle forventninger til hende som sådan, andet end at hun skal lære at forbinde graven med noget positivt i første omgang, så skal det nok komme helt af sig selv før eller siden

Et par tanker og idéer..

Er der mulighed for at din hest kan træde ned i tørgraven..? Altså, selvfølgelig skal det være nemt for hende, så hun ikke bliver forskrækket.

Hvad sker der hvis du (fra jorden) placerer foder på den anden side af graven, kan hun så stå på den ene side og nå foderet på den anden? Så vil det måske være en idé at gøre det, så hun ligesom skal række sig ind over. Så kan man evt flytte det lidt af gangen (meget gradvist), så hun bliver nødt til enten at gå over eller træde ned i graven for at nå.

Og ellers ville jeg overveje at prøve Katjas forslag, evt. først fra jorden. Så I går forbi den en hel masse gange, med f.eks. graven på jeres venstre side og en rækker støtter på højre, og så flytter støtterne tættere og tættere på, så hun skal bevæge sig tæt forbi graven og til sidst bliver nødt til at springe over.

For mig at se kan I gøre det både fra jorden og fra ryggen, men det lyder som om hun stadig stresser lidt ekstra når du sidder på hende, så måske vil det være en idé at gå alle skridtene igennem fra jorden, indtil hun kan springe den stille og roligt, og så derefter tage alle skridtene igen fra ryggen.

Endnu en idé:

Lav en "korridor" af bomme og støtter både før og efter graven, så du laver et hegn på begge sider, ligesom hvis du ville løsspringe (kan også laves med f.eks. støtter og afspæringsbånd). Lav ca. en meter mellemrum (eller hvor meget hun skal bruge for at turde gå forbi) mellem hegnet og graven på begge sider. Stil hesten et stykke foran graven, hav hende i longe og gå selv over på den anden side af graven (med noget foder/en godbid). Stå et øjeblik og afvent, hvis der ikke sker noget, så prøv at opmuntre hende til at gå lidt frem (let pres i tovet f.eks.). Lad hende passere graven ved siden af den (mellem støtterne og graven), og giv foderbelønning når hun kommer over til dig. Når det kører, så ryk gradvist støtterne lidt tættere på graven, så hun skal gå tættere og tættere på den (jf. ovenstående forslag). Til sidst vil hun blive nødt til at springe den, og hun har nu passeret forbi rigtig mange gange, og fået godbid på den anden side, så hun kender efterhånden "rutinen". Det kan måske hjælpe hende til at tænke "henover" graven, og ikke kun tænke hen til kanten. Her ville jeg igen primlært afvente, og se om hun ikke selv finder ud af hvilken vej der er bedst at gå. Jeg tror desværre hun vil stresse meget op, hvis du begynder at lægge en masse pres på

Jeg synes det kan være en fordel at træne de her til fra jorden i et longetov, fordi hesten kun skal have styr på sig selv. Hvis den tager et mærkeligt spring, træder ned i graven eller lignende, riskerer man ikke på samme måde at få generet hende, som hvis der nu sad en rytter der fik rykket i tøjlen eller lignende.

Tak for idéerne - Jeg får desværre ikke brug for træning af tørgrav i det næste lange stykke tid, da Amazing idag er blevet sparket på folden og har fået et brækket griffelben. Hun står nu på landbohøjskole og skal opereres imorgen. Dyrlægerne var optimistiske, så håber hun kommer sig oven på skaden, men det er godt nok noget møg

Åh nej, hvor trist

God bedring til hende...

Jo tak!
Hun blev opereret forrige torsdag og har fået sat 5 skruer ind for at holde benet på plads. Operationen forløb lige efter bogen og jeg får hende hjem her i starten af næste uge, så jeg er glad og lettet over at hun er blevet spået en fremtid, hvor ridning bliver en del af træningen igen

Hun skal så stå stille i 12 uger, så benet kan få den ro det skal have og hvis der ikke kommer komplikationer undervejs, må jeg stille og roligt påbegynde genoptræningen.

Så vi kan da krydse fingre og håbe på at jeg en dag ude i fremtiden samler denne tråd op igen, når vi er nået dertil hvor vi også må begynde at springe igen - hvis der selvfølgelig er problemer på tørgravs-fronten til den tid

Endnu engang tak til jer alle for jeres konstruktive forslag, de var til stor hjælp!

Jeg krydser fingre for hurtig og fuldstændig opheling, så I kan komme igang igen.

Det har været spændende at følge din træning, og jeg glæder mig til at følge med, når I forhåbentlig inden alt for længe er klar til springtræning igen.