Logo used for printing

HN afstemning
Kræver dit opstaldningsted, at din hest er udtaget fra konsum? (Forslag: Nomorehorses)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Hjælp - river sig løs og løber
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 13:28

Hej Alle håber på gode råd og erfaringer (også mht. klikke træning)

 

Lige lidt om hesten:

Har fået ny lille hest (ca. 150 stg) for 3 måneder siden. Han er den sødeste, kærligste og venlige hest - vi er så gode venner og han kommer løbende hen til mig ude på folden. Ridningen går fint fremad (han er lidt lærehest for mig). Har fire heste/ponyer her hjemme i stor løsdrift. Min ridelærer kommer her hjem og underviser os ca. 1 gang om ugen, og det går som sagt fint fremad. Han er meget social og flok orienteret, ikke særlig selvstændig, og meget blød, og en kylling over for visse ting feks. blæst i træer er MEGET farligt, også selv om det er træerne ved ridebanen, hvor han har gået de sidste 3 måneder !

 

Problemet jeg har, er at han indimellem river sig løs fra mig, når jeg trækker ham i grimen eller grimeskaftet - det kommer som et lyn fra en klar himmel, og der er ingen chance for at holde ham. Når han ikke gør det, går han fuldstændig pænt. Har efterhånden fundet ud af at det nok er fordi han stresser, for det er værre hvis det blæser, eller de andre heste går den anden vej. Men det er alligevel ikke forudsigeligt. Har flere gange troet, at det var overstået, fordi der så måske var gået 10 dage, hvor han ikke havde gjort det. Har både prøvet at træne gå - og - stop osv. men som sagt er det jo helt perfekt ellers. Har også prøvet at jage ham lidt væk, ala Monty Roberts, når han løber fra mig, og så lade ham komme til mig igen, men det har heller ikke hjulpet.

 

Iøjeblikket gør jeg så alt for at situationen ikke skal opstå, dvs. typisk tager en anden hest med i den anden hånd. Idet jeg ikke aner hvad jeg skal stille op, og jo flere gange han gør det jo mere "lærer" han det jo også. Tør efterhånden ikke tage ham ud hvor der ikke er hegn omkring - heldigvis ligger min ridebane op og ned af en af foldene. Er lige begyndt at overveje om klikke-træning kunne være en mulighed ? kender ikke til det andet end hvad jeg har læst herinde, hvad mener i som kender det ? kunne det hjælpe ? og hvor køber man sådan en klikker ? Og hvordan griber jeg det så nemmest an ?

Håber virkelig på nogle gode konstruktive råd.

 

Venlig hilsen

Lise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ved
Forfatter:  Louise (Vega) (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 14:29
ikke noget om klikker træning... Men da jeg købte ny hest for snart 10 år siden gjorde hun det samme når hun skulle alene ind fra fold.
Hun er en stor dame på 172 cm, og så lille mig til at holde hende. Det var så slemt at jeg var lige ved at give op, men så blev jeg gal en dag, lagde snoren om mulen på hende, og så gik vi ind på trods af mange protester fra hende. Hun har aldig forsøgt siden.
Tror det handler om bestemthed, vilje og så at være det der split sekund foran, så man fanger hesten når den tænker på at gøre det, men før den gør det.
Tja.... Det er min erfaring
Vh Louise

Lækker BH Zack/Royal Blend vallak f. 2011 sælges
Ædelt, ydtryksfuldt hingsteføl e. Blue Hors Zack/Londontime/White Star f. 2012 sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 hingste kæde
Forfatter:  kærbøllerne ♥guttenapollo♥ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 15:03

kunne være en løsning, er nogen lunde det samme som ovenstående,min gl hest var mega stærk, red først med 3 rings bid , men gik ned på alm bid efter er stykke tid. De fleste gange , når jeg trak hende. gik hun pænt, men ville hun noget andet , gik hun bare og jeg kunne ikke holde hende, med hingste kæde prøvede hun måske en enkelt gang, men smerten gjorde, hun valgte og gå pænt .Med træning lærte hun og gå pænt uden kæde.Min stædige og madglade fjordhesteblandning gik også bare , hvis der var græs eller mad forude. Så hingstekæde på , men nu går han pænt efter noget træning.

Nu er din hest noget mere vågen end mine heste, som bare er gået , fordi de vil og kan, og ikke fordi de var bange.

Men kan kæden medvirke til , den hurtigt står stille og du kan berolige den, frem for den river sig løs, så du eller hesten kommer til skade.er det en mulig løsning, men træning er det bedste.

Jeg har trænet mine med en rebgrime på , de reagerer meget bedre og lettere med den på.

Så det kan du prøve i første omgang.

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar til louise
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 16:22

Hej Louise

så nemt er det desværre ikke - det har jeg prøvet. Han er mega-stærk og i den situation helt ligeglad med snor om mulen - han har iøvrigt udviklet et lyn-hurtigt snup-tag træk, så ligegyldigt hvor forberedt man er river han sig løs - min voksne stærke og særdeles hestekyndige søn river han sig også løs fra.

Men tak for dit svar.

Vh Lise

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar til svar :-)
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 16:34

Hingstekæde har jeg overvejet - men er bange for at han kommer til skade, hvis han alligevel river sig løs og så render afsted med sådan en på (han har jo allerede jokket flere grimeskafter istykker). Har ingen problemer med at styre ham når jeg rider, og heller ikke ellers faktisk, han hverken trækker eller skubber, er super sød til at stå stille når han skal have ordnet det ene eller det andet - han bryder sig slet ikke om konfligt og vil helst gøre alle glade. Så det er kun i de der situationer hvor han pludselig tror at en tiger er ved at overfalde ham - eller at han skal væk fra alle andre heste for tid og evighed, at han pludselig laver sit lille nummer. :-(

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mit råd.
Forfatter:  zobbe ♥ishest♥ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 17:41

Vi havde også en kanon stærk fjordbolle, der havde fundet ud af, at den var stærkere end os. Det endte med at vi tog hovedtøjet med ud, og gav den det på, hver gang vi skulle hente den fra folden, og så havde vi ikke de problemer længere.


Med venlig hilsen Tina


Gør livet til en fest - rid islandsk hest !



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad om
Forfatter:  Ulla ♥Bastian♥ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 18:23

du prøvede at finde en der kender til træning fra jorden som kunne hjælpe dig? Måske det kunne handle om at hesten ikke respekterer, at det er dig der har lederskabet? Måske der kunne være en måde, hvorpå det bliver attraktiv for hesten at blive hos dig?

Håber du finder en løsning, kender selv alt for godt det med at dyret bare går sin vej, sådan var min gamle hest osse...

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter:  AnjaPrice (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 19:01

Hvad med longeline og hingstekæde? Det giver dig længere tid til at reagere før du løber tør for reb.


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

0
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter:  Charlotte ♥4muler♥ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 22:14

Jeg er enig i at det handler om at være bestemt.

Men det hjælper ikke noget med et træktov, hvis han først har fundet ud af at han kan rende fra dig.

 

Tag longe på ham, eller et langt tov, så kan du stoppe ham når han har løbet lidt. Du skal bare holde ved, og giv ikke op, han kan godt lære det.

 

Når du går med ham skal han respektere dit rum dvs han skal holde pænt afstand og må ikke mose forbi dig. Gør han det så bak ham tilbage.Ignorerer han dit bakke signal så vend ham rundt, hjælper det heller ikke så ryk hurtigt i grimen med tovet , små klare ryk, så han hører efter. Brug evt rebgrime til at trække ham i når du øver med ham, men den er kun til træning , han må ikke bindes i en rebgrime eller gå på fold med den, da den ikke kan knække.

 

Mht klikker træning så er det meget vigtigt med timingen, og det er nok ikke nemt hvis han løber fra dig fordi han er fræk, hvis det er pga han er bange så kan du godt prøve det, men jeg tror først du skal have lederskabet på plads, da han nok kunne gøre det igen hvis det stikker ham, selvom du har klikkertrænet.

 

Håber du kan bruge noget af det.

 

Vh charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddddddddd
Forfatter:  Sandra ♥Cashew♥ (Præsentation Opd.) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 22:41

Når dyret først har "lært" at den kan rende fra dig, vil den selvfølgelig blive ved med det.

 

Jeg ville også smide kæde på den, tage en dressurpisk med. Hele vejen når du går med ham, stop op. Bak ham (evt tap med pisken på bringe/forben) og få ro på hans ben. Han skal stå stille før i går frem igen. Gå nogle skridt igen, stop igen. Gå frem igen osv. Hele tiden have hans opmærksomhed. Du kan evt supplere op med godbider. Dvs når han gør som han skal. Fx bakke og stå stille når du beder ham om det så giv ham en gulerod eller ligende.

 

Sørg for han aldrig kommer "op foran dig" når i går, men han bliver lige ved din side med hovedet. Er hans skulder oppe foran dig, har han glemt alt om dig allerede.

 

Der udover hvis han begynder på noget tidspunkt at mase på når du siger "stop" så trækker du altså igenenm i hingstekæden til du får en reaktion tilbage og han lytter. Slip presset når han lytter alitd og husk rosen.

 

Tro mig - efter 3-4 gange kan du trække ham med normalt torv og uden noget igen kun ved hjælp af små signaler fra torv og dit kropssporg og godbider :)


"Det er kun de dygtige ryttere der bør bruge hjælpetøjler. - Problemet er bare at de dygtige ryttere jo ikke behøver dem.. " ?

McLean

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nervefasthed
Forfatter:  Ditte *pichu* (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  18-06-2012 23:23

Lyder som om den ikke helt stoler på dig..

 

Jeg ville træne nogle nervefasthedsøvelser med ham.. Træn "farlige" situationer i et kontrolleret miljø, så hesten får noget tillid til dig og stoler på dig nok til, at følge med dig, selvom tingen er meget farlig..

 

Et lille trick, til og holde en hest: Brug et langt reb og når hesten løber, lader man rebet "løbe" igennem hånden en meters penge og lukker så hånden.. Det gør man giver hesten et ryk istedet for et træk.. Et træk kan enhver hest løbe fra, det kniber lidt mere med et ryk.. ;) HUSK HANDSKER!! Og også ligeså snart hesten stopper, slip trykket og giv den ro, så den får ros, ved og blive ved dig..

 

Håber du kan bruge det.. Held og lykke.. ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for alle jeres svar
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  19-06-2012 08:59

Lige for at slå et par ting fast :

 

Han skubber ALDRIG til mig eller går op på siden eller overhaler når jeg trækker, han stopper når jeg stopper og står stille så længe jeg ønsker. Han kan finde på lige at stoppe op og så skal jeg lige trække i ham inden han går igen, det er det vildeste (altså ikke rigtig noget at træne der..) De gange han er løbet væk fra mig har det altid været den modsatte vej af hvor vi var på vej hen, aldrig forbi mig. Så jeg tror faktisk at han respekterer mig fint.

Men nej, en stærk nok leder for ham er jeg jo tydeligvis ikke. Dog skal det siges at jeg godt kan berolige ham når han bliver forskrækket, og han foretrækker helt klart at gemme sig bag mig, når der er noget farligt, så jeg kan altså godt bruges. Men han har det rigtig skidt med at blive skildt fra sin flok, og specielt når der er det mindste "farlige" (feks. blæsevejr). Han er virkelig meget uselvstændig og fjollet nogen gange, og kan derfor pludselig synes at situationen er meget farlig. Et lille eksempel : Hvis de andre 3 heste ikke er på samme sted, så han kan se dem alle, løber han frem og tilbage mellem dem og kan ikke finde ud af at slappe af hverken det ene eller det andet sted - de andre tager det med ophøjet ro.

 

Det med longen har jeg prøvet en enkelt gang, men der var stadig så meget knald på da han nåede enden at jeg ikke kunne stoppe ham - (kender godt alt det med at give et ryg kontra et træk osv.) problemet er at han er så sindsyg hurtig og stærk. Min søn ville også bruge metoden med langt tov og handsker, men han er både hurtigere og stærkere end mig, desværre har han ikke tid at hjælpe mig hele tiden og da det ikke er forudsigeligt og hele tiden at han river sig løs, er det svært at træne.

 

Derfor overvejer jeg klikke træning, for han er bestemt meget glad for godbider men ikke på nogen anmasende måde. Mad beroligere ham også - hvis han feks. er kommet lidt op at køre når han står ved striglebommen, beroligerer det ham meget hvis jeg feks. bare plukket et par håndfulde græs til ham.

0
0
Svar på denne tråd
 
 ::::::
Forfatter:  gmille (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  19-06-2012 09:18

Lyder som en træls situation - som andre forslå kan det evt være en idé med hovedtøj på og så evt sætte træktovet igennem ringene?

 

Jeg havde selv en hest der stejlede og løbe den anden ved hvis hun blev bange. Jeg gav hende hovedtøj på og træktovet gennem bidringene - bandt en knude ude i den ene ende af træktovet - så det ikke kunne løbe gennem hænderne på mig. Efter et par gange - gik hun fint.

 

Håber det lykkes for dig at tæmme dyret.


....nu med prinsen og den halve gård :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 0000000000
Forfatter:  perlemor 1 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  19-06-2012 10:35

Få fat i eller lav et gammeldags klaptræ. De ødelægger ikke noget i munden og er ret effektive til at stoppe hesten da den får et tryk ved kæberne og det er ubehageligt for hesten men skader den ikke

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar til svar :-)
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  19-06-2012 19:16

Hvad i alverden er et klaptræ ? :-)

 

Prøvede lige at præsenterer ham for klikketræning idag, han forstod meget hurtigt at jeg havde en pose godbider bag ryggen, og ørerne kom også frem når der blev klikket, men hvordan han skulle udløse det klik fattede han ikke :-) (øvede med et target) Men der skal måske bare nogle flere gange til :-) ?

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Træning
Forfatter:  Faxe ♥Faxe♥ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  20-06-2012 08:14

Hej !

 

Trist situation I er havnet i .....

 

 

Jeg syntes at du skal holde dig langt væk fra smertefulde eller afskrækkende midler - og istedet træne tilliden og styrke Jeres forhold ..... så kan det være det ikke er første valg at løbe væk fra dig ! ? !

 

Hvis du kan finde / låne / lave en indhegning hvor du i en lang line har 100 % kontrol - og er helt sikker på at hesten ikke kan "komme væk" - så ville jeg bare træne, træne og træne at den bliver hos dig og selvfølgelig rose den når den så gør det Så er jeg sikker på det stopper ret hurtigt !!

 

Mvh Jannie


Jannie

Rolig westernhest kan købes af kærlig western eller turrytter

kr. 35.000

Kvalitets udstyr kan medkøbes !

0
0
Svar på denne tråd
 
 motivation
Forfatter:  Valdimar (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  21-06-2012 18:09

Jeg synes klikkertræning kunne være en rigtig god idé. Med klikkertræning bliver hesten automatisk mere fokuseret på dig og har større motivation for at blive hos dig. Den kan selvfølgelig være så bange at den slet ikke kan fokusere på klikkertræning/godbidder, men det lyder det ikke umiddelbart til? Du er velkommen til at skrive til mig PB hvis du har spørgsmål vedr. klikkertræning :)

 

- og så ville jeg også holde mig langt væk fra alt smertefuldt. Måske vil det lykkedes at få hesten til at lystre den vej, men jeg ser ikke meget samarbejde og motivation i den løsning.

 

Anitta :)


---------------

Naturlighest.dk

- fokus på hestens naturlige adfærd og behov

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for alle jeres svar
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  25-06-2012 22:26

Jeg har valgt den blide vej - tror nok han nu har forstået klikkeren og er nu så småt begyndt at bruge den når jeg trækker ham væk fra de ander. I dag virkede det ihvertfald fint :-)

 

Vh.

Lise

0
0
Svar på denne tråd
 
 lille notits;)
Forfatter:  Anja86 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-06-2012 14:20

Jeg bliver lige nød til at skrive et lille notits: Aldrig træk i longe hvis der er risiko for at hesten stikker af!! Jo mere tov, jo mere er der at den kan få rundt om benene og jo mere er der den kan hænge fast i..jo mere fare er der for at den panikker helt. Longe er til lukket ridebane el. lign hvor man til dels kan kontrollere situationen.

Og dernæst jo længere tov jo mere momentum kan hesten få når den stikker af og så er det helt håbløst at stoppe den alligevel.

 

Min smed, der håndtere mange mange heste dagligt, har lært mig at man med unge heste eller heste der er risiko for smutter altid skal have fat i grimen med den ene hånd, fat om grimeskaftet med den anden, og så en albue ind i halsen på dem så du altid kan kontrollere deres hoved og opmærksomhed. Hvis de først kan dreje halsen er de simpelthen for stærke...og må give manden...det virker.


Mvh Anja


Der findes kun få mennesker der ved alting, men mange som ved alting bedre.

Johannes Hohlenberg




0
0
Svar på denne tråd
 
 tralalala
Forfatter:  Mazda1994 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-06-2012 18:55

Min Robin gjorde det samme.

Gik pænt indtil han lige pludselig skred...
Han gjorde det/gør det både med rytter og fra jorden.

Når jeg går med ham nu, har han altid hingstekæde på. Jeg prøvede først med kapsun og rebgrime, men intet kan holde ham. Det kan hingstekæden :) Og han er blevet meget nem at håndtere nu.

 

Når jeg rider ham har jeg full cheek bid på ham, eller hvad det nu hedder. :)





Hobby avl af miniature heste:

Perhaps Love

La Luna

Incredible Dark Design

http://minihesten.skysite.dk/


smagen af Bøf

kødet er fra Angus

www.bomholdt.dk

et sted du kan købe kvalitetskød



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter:  Rose (Cardiff) (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-06-2012 19:11

"...man med unge heste eller heste der er risiko for smutter altid skal have fat i grimen med den ene hånd, fat om grimeskaftet med den anden, og så en albue ind i halsen på dem."

 

Dette råd ville jeg personligt ikke tage imod, da hesten stadig er stærkere end dig, og du ved at lave "styrkeprøve" på denne måde bare sætter dig selv i en situation, hvor du risikerer at komme til skade, når hesten smutter. Hånd i grimen? Av, mine brækkede fingre

Min hest gør det samme, og jeg har efter at have prøvet mange, mange løsningsmodeller, fundet ud af, at hendes "smuthul" ligger ved venstre skulder. Skulderen skrider, og hesten følger efter. Jeg arbejder derfor i øjeblikket på at kontrollere denne skulder, og få den til at vige på kommando, så den ikke kommer derud, hvor hesten kan smutte.

Jeg kan fortælle, at jeg har været igennem alle ovenstående løsningsforslag, og intet har virket med min lidt-større-end-gennemsnittet og derfor brølstærke hest.

Om jeg har løst tov, stramt tov, hingstekæde, bid osv. gør her ingen forskel - Hesten er stærkest, og går den, så går den.

 

Mit råd er derfor: Find ud af, HVORDAN hesten smutter, når den smutter. Få derfor øje på det signal, han giver INDEN , han smutter (det er måske svært at få øje på, men jeg garanterer, at det er der), og få så lukket for det "smuthul", han benytter.

Min hest tager hovedet få cm. op, lægger ørerne tilbage, skyder venstre skulder ud, og "kaster" sig rundt til venstre på en 25-øre.

Når jeg når at fange signalet (hovedløft og lægger ører), og får "lukket" for skulderen, grynter hun og tager et par hurtige skridt, men bliver, hvor hun skal være. (og får selvfølgelig MASSER af ros)

 

Analyser ned til mindste detalje, hvad din hest gør, når han løber - Og stop ham så i det, i stedet for at begynde med diverse styrkeprøver, for dem taber du.


 

Rose - og Kongejordens Cardiff

Cardiff søger part nord for Aalborg: www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/242168

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvorfor...
Forfatter:  Anja86 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-06-2012 22:24

Hvorfor er det farligt for dine fingre at have fat i grimen? Hvis hesten smutter, er der vel ikke forskel på at slippe en grime eller et tov?

For mig er det den eneste sikre måde at trække flere forskellige unge heste, fordi du altid har styr på hvor de er ift. dig. Så ingen risiko for at de løber en ned eller lign.. Samtidig har du helt styr på hoved og hals og dette alene bremser langt de fleste flugtforsøg inden de udvikler sig.

 

Nå, men lyder som om at TS har fundet den rigtige måde for hende så det er jo det vigtigste :)


Mvh Anja


Der findes kun få mennesker der ved alting, men mange som ved alting bedre.

Johannes Hohlenberg




0
0
Svar på denne tråd
 
 svar til svar :-)
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-06-2012 23:09

Svar til Rose : det lyder rigtig fornuftigt, det du skriver, og det er faktisk også mere elller mindre det jeg er gået i gang med - og så også helt at få fundet ud af, i hvilke situationer det er, at han løber. Samtidig med at jeg, via klikke træning og i det hele taget omgangen med ham gør alt hvad jeg kan for at knytte ham til mig og få ham til at se mig som en leder man kan stole på. Og jeg er nemlig helt enig - ligegyldigt hvad vi gør, er han langt stærkere og vil vinde en hvilken som helst styrkeprøve (han river nemt grimen ud af hånden på en, hvis det er det han vil).

 

Men som sagt, går det i øjeblikket fint - han har ikke revet sig løs i mere end 14 dage nu, men jeg er også 100% "på" de gange hvor jeg trækker ham og tænker at der kunne være den mindste grund til at løbe.

 

Han er en rigtig sød hest og ønsker ikke konflikt, strækker sig også rigtig langt før han bliver sur på en anden hest feks. Så jeg er ret overbevidst om at det er "stress/usikkerhed/utrykheds- relateret" når han gør det.

 

Vh Lise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg bruger selv
Forfatter:  low ♣rider♣ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  28-06-2012 08:31

klikker på min hoppe, og det virker.

 

Hun var også god til bare at skride sin vej og sprænge kæderne på staldgangen, når hun blev "bange".

 

Siden jeg begyndte på klikkertræningen, er vi begge på talefod igen... så at sige

 

Hun er en helt anden og mere rolig hest.

 

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Træn årsagen
Forfatter:  Ditte (Lenzicco) (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  03-07-2012 10:32

I stedet for at prøve at forhindre at hesten stikker af, synes jeg du skal fokusere mere på HVORFOR hesten gerne vil stikke af.

 

Du har jo selv givet svaret - seperationsangst. Dit eksempel med hans adfærd på folden bekræfter jo kun, at han er meget knyttet til sine foldkammerater.

 

Jeg ville derfor fokusere på, at han lærer at blive taget væk fra flokken. Det kan du sagtens bruge klikkeren til. Tag ham gradvist væk fra flokken, lav evt. en klikkerøvelse for at give ham en opgave, og vend så tilbage til flokken som belønning. Gradvist kan du tage ham længere og længere væk, stadig beholde hans fokus via klikkeren og lære ham at slappe mere af selvom flokken er ude af syne. Han skal lære, at flokken stadig er der, selvom han ikke kan se dem. Og at han altid kommer tilbage til dem!

 

 



Lenny Langben - hellere stor og vågen end lille og doven!

 


***

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for alle jeres svar
Forfatter:  Lisetv (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  11-07-2012 09:13

Hej Alle

 

Bare lige for at fortælle, at jeg håber og tror at jeg har løst mit problem :-)

 

Det var Roses råd, som jeg kunne bruge. Jeg fandt hans "smuthul" som var at dreje højre om (idet man sædvanligvis trækker hesten med højre hånd, på hestens venstre side). Trikket har så simpelthen været at trække han (med hånd i grimen) på den anden side ! Jeg har flyttet ham flere gange nu, hvor han ikke har haft lyst til at gå med (stormvejr og alting ) men han er gået med, det går godt nok langsomt - få skridt ad gangen, og så skal han lige "overtales" til at gå videre, men han forsøger slet ikke at trække sig løs, og vi ender med at komme derhen hvor jeg vil :-) :-)

 

Vh.

Lise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ændre adfærd
Forfatter:  Jette (Forrest Fern) (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  11-07-2012 14:19

Hej,

 

Jeg har haft en lignende problem med min hoppe overfor bestemte ting. Hun er så flink, at hun ikke river sig løs, men hun kan blive lidt voldsom i reaktionerne, hvis hun bliver skræmt. Især på vejen m.h.t. motorcykler og knallerter har vi haft problemer. Jeg har prøvet alverdens metoder og fundet frem til én, der bare virker!

 

Det går ud på at finde ud af, hvornår hesten lige præcis BEGYNDER at synes, at noget KAN gå hen og blive farligt, bremse krikken og rose helt vildt plus give godbidder. Når så det "farlige" er overstået, går vi stille og roligt videre.

 

De første gange er selvfølgelig lidt nervepirrende, for bliver den nu stående??? Men min hoppe lærte MEGET hurtigt, at hvis noget bliver farligt (hvad enten jeg trækker eller rider), så stopper hun simpelthen op og venter, til det er overstået. Og så får hun selvfølgelig ros og godbidder.... Hun er desuden trænet i at blive berørt med plastposer, dækket til med presenning, gå under plaststrimler og den slags - netop for at lære, at "farlige" ting måske ikke er så farlige, hvis man forholder sig roligt.

 

Hvis det er frygtsomhed, der får din hest til at reagere, så kunne denne metode måske bruges? Du kender jo din hest og ved, hvad den kan finde på at reagere på. Så kunne du jo teste metoden på ridebanen ved at lade hesten provokere (meget lidt og forsigtigt i starten) og prøve at lære den fidusen i at stå stille. Ved at starte træningen på den måde, ved du jo, hvornår påvirkningen kommer og kan være forberedt.

 

Hvis det derimod er viljen til at forlade dig til fordel for noget bedre (enten trygheden i flokken eller belønningen i at få fat i en stor græstot), så gælder det om altid at være et skridt foran. Det handler om at holde hestens opmærksomhed på dig til alle tider (f.eks. ikke give den lov til at gå og kigge den anden vej men kun gå lige frem og ligeudrettet og i dit tempo), og hvis du fornemmer, at opmærksomheden er ved at smutte, så må du gøre noget lige med det samme (skifte retning, tempo, bremse, bakke, blafre med arme og ben, stampe i jorden, lave sjove lyde eller hvad der nu virker for jer). I starten ville jeg ikke være ked af for en sikkerheds skyld at tage en snor under hagen eller en kæde på (eller evt. trensen), for hensynet til din egen sikkerhed er altså vigtigst! Tag også helst handsker på, så du ikke får revet/brændt hænder og fingre, hvis den prøver at løbe fra dig.

 

God arbejdslyst.

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)

Eksisterende bruger:
Log ind

Ny personlig bruger:
Opret profil



Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN

Pris og vilkår for annoncering


Mest populære sider



Logo