Først varmer jeg min hest op i skridt, trav og galop (ligeudridning), ikke i ret lang tid, bare nok til han lige er blevet varm..

Derefter skridter jeg, hvor jeg bøjer ham først til den ene side, dernæst den anden, laver versader, reversader og schenkelvigning.. Parader, tilbagetrædning og bagpartsvendinger (for og få styr på skuldrene)..

Så sætter jeg i trav og laver næsten det samme, som jeg gjorde i skridt.. Videre i galop og næsten det samme igen..

I både skridt trav og galop, laver jeg også mange tempovekslinger, for ikke at "låse" ham i et bestemt tempo..

Husk ikke kun og ride ligeud, lav også 20 meter volter, 10 meter volter, volte tilbage, skråt igennem, slangegang osv..

Alle de ting jeg skriver jeg gør, skal gøres med måde, ikke tvinges og overtrædningerne skal ikke overdrives..

Efter endt ridt, strækker jeg ben, nakke og hals..

Hvis hesten ikke er vant til nogle af disse øvelser, skal du selvfølgelig starte langsomt op og efterhånden bygge på..

Sådan gør jeg, håber du kan bruge det..

Frem og ned og ligeudretning. Intet andet. Smidighed kommer bagfra - så det er her arbejdet skal lægges.

Jeg ville aldrig bøje hesten fra side til siden - man opnår kun de bliver trætte i musklerne og så tror man de er blødgjorde. NÆste gang går der lidt længere tid før de er trætte - og 'bløde' i musklerne og så har man den onde cirkel.

gulerodsøvelser fra jorden...

Til Søs: Nu mener jeg jo heller ikke bøje hesten fra side til side, jeg mener stille den udad den ene langside og indad den anden langside..

Er enig med dig i at smidighed kommer bagfra, men for at få ordentligt fat på bagparten bliver man altså nødt til og lave nogle øvelser.. Især hvis det er en hest der ikke er vant til og gå ret meget på bagparten..

Desuden skal alt jo gøres med mådehold, men jeg mener ikke de bliver trætte i musklerne af en enkelt langside eller to, hvor de bliver stillet til den ene eller den anden side.. Derimod får de lige netop den smidighed man ønsker hos dem i halsen, så de har frihed i halsen, skuldrene og bagparten..

Det er bare vigtigt man har varmet sin hest op først og ikke laver øvelserne på en "kold" hest.. Mange når de skridter varm, starter de allerede der, ud med schenkelvigninger og lignende, vent til hesten er blevet varm, så har den lettere ved det og muligheden for overbelastning eller andet er faktisk lige 0, hvis man gør det med måde og ikke forcerer overtrædning, bøjning el. lign...

Hvad man end kalder det, så er det overbøjning af hesten fra side til side for mig.

Jeg tror ikke på, at det skal til for at gøre hesten smidig. igen det handler om hvordan hesten arbejder bagfra og hvad jeg end gør fortil, så gør det ingen forskel bagfra.

Derfor kunne jeg aldrig finde på at gøre noget fortil for at få min hest til at abrejde som jeg ønsker det bagtil. Jo mindre jeg rører fortil, jo bedre chancer har jeg for at hesten arbejder som ønsket bagtil. At få hesten til arbejde som ønsket batil foregår i min verden via min lænd og mine schenkler - aldrig nogen sinde tøjlen. Brug af tøjlen til noget som helst andet end at dreje hesten er i min verden no go - de ryger lige på snotten af tøjlefifler af enhver afskygning.

... er noget jeg træner rigtig meget - rent faktisk når jeg sjældent ud over alm. grundridning og smidighedstræning

Vi kører konkurrencekørsel med vore heste, og selvom vi kører enspænder, så kan det godt være svært at holde dem smidige nok, hvis vi kun kører (desuden giver det ikke nogen motion til mig )

Jeg rider rigtig meget frem og ned, og "hejser op" i korte momenter, når hesten er godt varm.

Jeg rider mange temposkift og træner både på lige og buet spor, og passer meget på hesten "sporer lige". Jeg er ikke dygtig nok til at kunne ride en travers, men jeg bøjer hestene i versader og stiller dem i schenkelvigninger i skridt og trav.

Halve og hele parader holder bagparten engageret og sørger for at hesten arbejder hen over ryggen og "tager mig med".

Jeg synes at det holder vore heste dejlig smidige.

Hilsen Sif

Til søs: Ja undskyld mig, så er vi igen ikke enige.. Tror du misforstår mig fuldstændig.. Jeg mener ikke overbøje fra side til side, men hesten skal da kunne stille sig til begge sider i halsen og ikke kun kunne være ligeudrettet, det får du da ikke en smidig hest ud af..

Og når jeg stiller min hest til en side, er det altså ikke via tøjlen derimod schenklen og sædet..

Ligesom her:

Det som du ser på billedet kan du altså ikke kalde overbøjning!!

Jamen - jeg har en anden holdning.

... med - Ditte *pichu* - jeg gør det også på den måde og det fungerer også rigtigt godt for os, ingen hiven og sliden i nogle tøjler, men stilning og bøjning ved brug af alle hjælperne i harmonisk samspil

søs.. kan du ikke smide lidt billeder eller video af dig i nogle versader/traverser/skridtpiruetter ?

vil gerne se hvordan du udfører dem hvis du udelukkende bruger tøjlerne til "drej".

min hest skal jo først dreje når den får beskeden fra benenene også, så er da nysgerrig efter at se hvordan du gør i praksis.

men kan se du står stejlt på din måde at gøre det på... så vil meget gerne se det

Jeg lægger højre fod op på venstre lår og presser knæet udad og overkroppen frem til vandret. Det gør ret NAS, men skulle give en mere smidig hofte.

.

.

.

.

.

... Nåh, var det hestens smidighed, der blev spurgt til?

Tilgiv mig - men det var min første tanke, da jeg læste åbningsindslaget.

Hej,

Som sædvanlig er der meget delte meninger her p.g.a. forskellige synspunkter og ridemåder.

Men helt fundamentalt handler det vel om, hvad man forstår ved smidighed.

Er det, at hesten kan dreje mulen om til stigbøjlen i alle gangarter (undskyld, men overdrivelse fremmer forståelsen),

eller, at hesten kan krølle halsen sammen, så mulen rører bringen (evt. samtidigt med ovenstående, det er ofte set på opvarmningsbaner hist og her),

eller

Er det, at hesten er i stand til at bevæge sig løsgjort i alle gangarter i enhver form (kort/lang, rejst/ned og frem), formgivning (bøjet/ ligestillet) og øvelser (f.eks. versader, traversader, volter, slangegange o.s.v.)?

Derefter kan vi diskutere fremgangsmåder. Jeg er jo akademisk rytter og har derigennem ét syn på tingene, mens der findes 117 andre måder at gøre tingene på.

For mig er arbejdet med smidighed = arbejde med ligeudretning (ikke ligestilling af hesten, men træning henimod at gøre begge sider af hesten lige stærke og rette hesten lige, så den er i stand til at bruge/bære sig lige meget i begge sider - dette sker igennem voltearbejde, sidebevægelser m.m.),

og

= arbejde med alle formgivninger fra frem-og-ned til samling, således at hesten kan forlænge sin overlinie i både lang og kort form. Herunder også tempomæssige overgange, idet frem-og-ned formen hænger sammen med et friere tempo, mens samling hænger sammen med et kortere tempo.

Derigennem bør hesten blive smidiggjort både horisontalt (lige god bøjning til begge sider) og vertikalt (god løsgjorthed i overlinien, uanset om den går i kort eller lang form).

Jeg håber, det gav mening .

MVH

Jette

.. Jette - faktisk er jeg ganske og aldeles enig med dig, selvom jeg ikke rider akademisk (tror jeg) - du var bare væsentlig bedre til at formulere det end jeg

For mig er smidighed netop den dér "smør-følelse", som opstår når jeg sidder på en hest, der er helt smidig og løsgjort

Hilsen Sif

For mig så kommer smidighed gennem variation - som alle andre sportsudøvere (her tænker jeg tennis, fodbold, dans, roning etc.) så er man nødt til at træne varieret for at komme videre.

Når jeg så træner smidighed med min hest, hvilket selvfølgelig er noget jeg gør hver gang jeg sætter mig på ryggen af den, så starter det med skridt for lange tøjler, herefter trav på store volter. Når vi så har gjort det i noget tid, så vil jeg også stille hesten både ind og ud i volten (det skal ikke misforståes med dreje hoved fra side til side, men stillet let udad/indad hele vejen ned af langsiden eller rundt på stor volte), lave sidebevægelser, tempovekslinger, overgange. Det samlende arbejde kommer efter denne opvarmning, hvis det er altså ikke er en af de dage, hvor jeg kun rider løsgørende.

Ud over det så kan jeg på forskellige dage lave cavalletis arbejde, løsspring.

Ville også bare lige sige at ligesom Sif rider jeg på samme måde som Jette. (og er ikke akademisk rytter hvad jeg ved af. )For mig kommer smidighed altså "kun" bagfra, så temposkift er min opskrift på smidighed (og lydighed som bonus. ). Jeg er dog ikke 100 % enig i at en lang og dyb form skal være lig med et større tempo og at samling er lig et kortere tempo. Synes der skal være minimum tre gear i alle gangarter og former. Selvfølgelig er det lettere sagt end gjort, hehe, men for mig giver det den mest smidige hest når alt går op i en højere enhed.

Hej igen,

Lige en bemærkning til Sif - du burde kaste dig ud i traversaderne! Personligt synes jeg, de er betydeligt lettere at ride end versaderne (i hvert fald for mig - det er på en eller anden måde mere logisk), og så er det den sjoveste/fedeste øvelse, når først hest og rytter har lært det .

MVH

Jette

... det kan godt være at du har ret - men jeg synes det er meget svært. Jeg kommer ligesom i vejen for mig selv - og så kan jeg jo ikke forlange at hesten skal kunne.

Jeg kan dog se (når der kommer en dygtig rytter på hestene), at de godt kan - så det er mig der halter bagefter

Hilsen Sif

Jeg træner smidighed på forskellig måde, alt efter hestens uddannelsesniveau, og bygning.

Men alt starter for mig ved løsgøring, derefter stilling og dermed kommer bøjningen.

Man bliver IKKE smidig af at gå ligeud, hverken som menneske eller hest. Man SKAL på en eller anden måde "bøjes" "Stilles" og træne på forskelligt underlag.

Jeg er akademisk rytter, men det behøves man vel ikke være for at kunne forestille sig hvad man skal gøre ved en krop for at den bliver smidig??

Først og fremmest skal kroppen være afslappet - altså for en hest løsgjort.

Derefter skal kroppen være "lun" ikke brandvarm. Rask skridt er godt...både for hest og menneske.

Så kan man begynde på forskellige "stræk", i den rækkefølge der nu passer en bedst. F.eks frem og ned, sidebøjning (for en hest er det så voltearbejde med stillet hoved og den størrelsesorden bøjning hesten nu kan klare). Så kan de mere specialiserede stræk/smidighedsøvelser komme, plié (som det hedder i ballettens verden -også kaldet versade i hestens verden), Parivrtta Parsvakonasana ( ja ja-jeg ved det, men den er en slags menneskelig traversade øvelse...og mange gør den forkert...de ser den forkerte vej, det er skidt for ryggen...ligesom det må være hvis man stiller hestens hoved forkert i en traversade.)

Når man mestrer øvelserne, så kan man sætte mere tempo på. Hvis man gør øvelserne for hurtigt og kommer til at lave for mange fejl, risikerer man skader, derfor skal man selvfølgelig alliere sig med en god træner.

For at man ikke skal gå hen og blive fed, så er det godt at supplere med en god gå tur et sted med bakker, eller løbe 400 meter hæk (læs løsspringning)....

Og meget inspirerende fra alle kanter.

Kors hvor findes der mange måder at varme en hest op på.

Men lidt af det hele gav mig en super ridetur idag,der lige har måtte tage den med ro efter at have overanstrengt mine knæ og hofte med frem og ned ridning i klassisk regi.

Så alt i alt en super tråd der må gøre gavn hos mange ryttere uanset hvad man kalder den smidighedsridning der som en kaldte det , finder smørklatten frem i hesten.For hvor kan verden bare komme an ,når rideturen ender med et kæmpesmil.

Jeg træner det med skiftevis at få hestens hoved om og røre den ene stigbøjle og derefter den anden, således:

Pga en forudsigelig skade, fremprovokeret af slid efter forkert ridning (spat), går hesten dog pt og nyder sit otium som henholdsvis fold og skovturshest..



Ej, spøj tilside..

Jeg træner min hests smidighed ved bare at ride..

De fleste heste bliver smidige ved at man lærer at bruge sine hjælpere optimalt, ikke nødvendigvis via bestemte øvelser.. Kan du bruge dine hjælpere optimalt, vil din hest også "tippes" og føles smidig til begge sider, dog selvfølgelig med en mere eller mindre udtalt styrkeforskel..

Men dette trænes ved at styrke hestens svage side, ikke pille i tøjlen til en stærke side - det gør bare at den lærer at bøje halsen til den side for smerte nemlig

Nogle gode øvelser til at styrke og DERMED smidiggøre begge sider er f.eks volter eller schenkelvigninger.. Dog foretrækker jeg ottetaller på kryds og tværs af ridebanen, da jeg mener at det giver både styrke, smidighed, koordination for både rytter og hest, samt træning af omstilling, hvilket er meget gavnligt i henhold til både ligeudretning og bøjning..

Bare - for guds skyld - lad være med at fokusere på hvad der sker fortil Fokuser på samspillet mellem din og hestens krop.. Løsgjortheden kommer, når du FØLER hestens styker og svagheder.. Hvis hesten føles "stiv" fortil, kan du jo ride nogle ottetaller Om ikke andet, så for at aflede dig selv for en stund..

Det er i hvert tilfælde mine erfaringer