Igennem min uddannelse til BBH istruktør har jeg fået trænet en del heste... eller faktisk mest deres ryttere.
Vil bruge min testelev som eksempel.
Louise er ejer af denne fantastiske oldenborg på 16 år, som kan gå LA på distriksplan. Jeg startede for ca 6 måneder siden, med at instruere Louise i læringsteori og det brugte vi næsten de første 3 måneder på. GIV ET SIGNAL, OG GIV EFTER DET ØJEBLIK HESTEN REAGERE. Men det var også af stor betydning, at signalerne blev lette og næsten usynlige. Efter bare et par ganges træning, fjernede vi hendes spore, og de har på intet tidspunkt været savnet siden. Det skal siges at hesten mere eller mindre hele dens liv er redet med spore. Og tænk en gang, han reagere så fint uden. - hvorfor skal de så bruges...?
Vi har selvfølgelig hele tiden arbejdet på at få bygget hestens muskulatur korrekt op, og det tog for alvor fat, da jeg startede på modul 2 - Biomekanik og anatomi.
Men min pointe er, at hele vejen igennem er det Louise jeg har arbejdet med. Hendes signaler og eftergift har været alfa og omega for at hesten kunne lærer korrekt. Og det har været så tydeligt, at når fejlene blev synlige hos hesten, så var det piloten der bar skylden. Og jo mere sort/hvid træningen har været, jo lettere har det været for hesten at forstå.
Jeg har kunne mærke det både i min egen ridning og hos mine andre elever, at jo mere fokus det er på rytteren, og jo mere man får kontrol her, jo mere effekt har det på hesten.
Jeg synes det er et rigtig godt indlæg, og perfekt at der bliver gjort mere fokus på dette område.
opstilling er jo ikke bare "hvordan man sidder" men også hvordan man indvirker, og ingen tvivl om at der er rigtig meget der afhænger af rytteren. en gp hest går jo ikke gp med en lc rytter? 
