Det lyder til forveksling som min 4 års hoppe....

Dog med den forskel, at jeg fra første gang hun satte rytteren af, tænkte, at der måtte være noget galt, siden hun i den grad sagde fra.

Dette var nemlig forudgået af en lang periode, hvor hun var uvillig til at gå frem, ikke ville gå på hovslaget især på højre volte, og ofte lagde hovedet på sned.

Dyrlægen fandt ømhed/piskesmæld i nakken, som blev ledbehandlet.

Hesten blev ikke bedre, var stadig mat uden unghestenykker, selv når den var løs, og med manglende udtryk i øjnene

For at få afklaret om hesten overhovedet kunne komme til at fungere, blev hun sendt i ridning hos Sanne Olafsson. Hun fandt straks, at hesten var skæv i muskulaturen og virkede låst i kæben.

Hestefysioterapeut Cecilie Stadler undersøgte og behandlede hende. Hun fandt en total skæv hest, som var stram fra mulespids til hale...Noget som blandt andet kunne forklare hendes karpelænd.

Allerede efter første behandling blev hesten markant bedre, gik meget bedre frem og virkede meget mindre anspændt. Hun begyndte at få liv i øjnene og karpelænden blev meget mindre markant!

Hestetandplejer Lalla Zidaric blev tilkaldt til at tjekke og behandle. Hun rettede diverse skævheder og fjernede en ulvetand.

Herefter kunne Cecilie løsne yderligere, bl.a tungebenet. Hesten blev stadig bedre, og begyndte at fungere under rytter. Sanne og hendes hjælperytter Rose lagde et stort arbejde i, at få hesten til at blive tryg ved at være ridehest.

Der er mange flere detaljer, men det vil være alt for omfattende at komme ind på her...

Desværre måtte jeg tage hesten hjem før tid, da den blev halt og derfor alligevel ikke kunne rides.

Vi er stadig i processen med at få hende igang igen ridemæssigt, men der er rigtig gode fremskridt.

Hesten har ændret sig markant, både muskulært og ikke mindst humørmæssigt. Nu ligner hun en glad og livlig unghest, der er ved at finde ud af, at hun kan bevæge sig uden smerter

Det jeg vil sige med min historie er, at selvom man tror, at ens hest er velundersøgt (min har både været i røngten og scanner) og tænderne er passet, så kan der stadig være noget helt galt, siden hesten siger fra overfor at have rytter på.

Jeg ville aldrig have kunne finde ud af alle de detaljer som Sanne straks så, fra dag 1 hun havde hesten. Bl.a., at hun havde skæv muskulatur i mulen!

Så få hesten undersøgt igen!

Jeg vil hermed også give mine varmeste anbefalinger til Sanne, Cecilie og de andre som Sanne arbejder sammen med.

Nu begynder jeg at tro på, at min hest kan komme til at fungere som den dressurhest jeg har drømt om siden jeg købte hende 1 år gammel

det lyder da lidt kompliceret, træls sådan at måtte starte "forfra" med en hest der egentlig var redet.

nogle egentlige råd har jeg ikke bare nogle tanker:

hvordan er den førhen blevet redet? et eller andet må jo have været anderledes fra hvad tidligere rytter har gjort siden den reagerede så voldsomt, eller er den netop sendt i træning pga problemer i ridningen?

lyder lidt som om den er blevet bagsky i et eller andet omfang, eftersom det forsøger at se rytteren, og reagerer voldsomt når den mærker hjælperne. især når den mærker chenklen let hvilket jo næsten er uundgåeligt især når den ikke vil gå frem, ved ikke om man eventuelt kunne lære den et andet "frem-signal" fra jorden.

umiddelbart tror jeg ikke det er ligner dovenskab er dovenskab, men måske mere en slags afmagt fra hestens side, hvis den ikke føler sig tryg og afklaret med hvad der forlanges så nøler den med overhovedet at reagere og gøre noget som helst, måske af frygt for at få "chok" igen. så jo længere der går uden at den får et chok jo bedre er det selvf. - men igen mega svært når kommer af forskellige udfald, og især når han hver gang får bukket rytter af. det vil den jo lige så længe den er anspændt...

hvordan er hestens sindsstemning generelt når der lægges sadel på og når der trænes. virker den nervøs ved dette. positiv eller negativ i forhold til sit normale jeg, og virker den tilfreds efter endt arbejde.?

går ud fra at tænder og alt det andet også er tjekket

undskyld de mange spørgsmål og manglen på egentlige råd, men synes bare sagen er speciel og interessant?

Nu passer det ikke helt billedet, fordi du skriver, at han har været redet en del før..

(Og jeg går lige, i HN-regi, udfra at hesten er så sund og rask som den kan tjekkes for at være, og kan se på begge øjne).

Men, han lyder lidt som min 4 års Olle-bolle.

Han er sød, nem, rolig, har aldrig oplevet noget negativt og er fit og frisk.

Han er bare ikke den kvikkeste model i hovedet. Han kan sagtens indlære, men kun i små doser, og har lang "indsynkningstid". Han kræver tænkepauser, og tænker "baglæns". Altså, jo mere utryg og, særligt, uforstående han er, jo mere "doven" virker han, da han så nemmere kan overskue sin situation.

Skal man være rigtig grov, og det må jeg, da det er min hest, så kan han ikke både gå og tygge tyggegummi på samme tid.

Din kan jo, som på skovturen, heller ikke både holde tempoet, og holde øje med rytteren, og vælger så at prioritere det, den finder vigtigst, at prøve at greje piloten.

Når i konstant driver på ham, så kan han ikke skille tingene ad, han vil stoppe og tænke, og bekræftes, i bliver ved med at regere..

Min har et "helle-sted", 7 meter fra ridehusporten, når det bliver for meget, så stiller han sig der. Han er ikke ulydig, eller "dum", han kan bare ikke rumme mere. Hopper man af og roser ham til skyerne, så kan man næste dag bare fortsætte, hvor man slap.

F.eks, efter nogle dages skridt og lidt drej og stop, så skal vi prøve trav. Ved enden af en langside får jeg ham med stemmen til at trave, han traver tøvende 5 meter, og ender på sit "helle". Hele hesten er på overarbejde, jamen altså, og er det ikke farligt, og det plejer vi da ikke, og træt mentalt.

Næste dag skridter vi rundt, første gang vi kommer ned af samme langside kan jeg mærke han bliver mere obs, og han sætter så selv i trav samme sted, og traver 20 meter..Ros og af, "sikke en kvik hest"..

Man skal simpelthen dele alting op, trav rundt er, for en hest, der ikke fra naturens side har et "fremad-for-enhver-pris-gen", en fuldstændigt uigennemskuelig opgave, særligt, hvis man begynder at drive for meget, så fatter de virkeligt minus. Du siger trav, hesten traver, så er det lige pludseligt ikke godt nok, så er det for hurtigt, og så skal man dreje, og og og.

Jeg har med held brugt "trav 5 meter, overgang". Så betyder trav, "trav til rytter siger stop". Så kan man øge intervallet, og det går faktisk hurtigt, men så er det EN opgave den skal løse, ikke en uhåndgribelig opgave, som det at overholde et bestemt tempo er. Jeg tror ikke hesten er doven, jeg tror bare den forbinder trav under rytter med en h""lens masse uforståelighed, hvilket så fører til at den er ved at finde den løsning, der hedder "tab piloten".

Ved at lave en masse små travrepriser, så får man også automatisk koblet frem på benene, det betyder jo "frem", og er ikke bare en generende størrelse. Er man så en rigtig tosse, kan man med held nærmest "heppe" den med stemmen på langsider.."Flyv Bolle"..

Nu har jeg redet faderen til min, så jeg kender "tænke-baglæns-problematikken" ret indgående. De er egentligt nemme at tilride, nemme at omgås, men er bare "dovne". De bruger en masse energi på at prøve at forstå opgaven, og når de sætter tempoet ned, betyder det snarere at man skal forklare sig bedre, end forstærke sine signaler..

Hvis nogen taler til os i et sprog vi ikke forstår, så hjælper det jo heller ikke, at vedkommende bare taler højere.

Det han siger i øjeblikket er at han simpelthen fatter hat af det hele. Ligegyldigt, hvor dygtig man end er, så har hesten bare altid ret i den slags, og så må man prøve at analysere sig frem til, hvad sprog hesten forstår.

Det er også ret karakteristisk for dem, at reagere ekstremt voldsomt, når de kortslutter. De har ofte været uforstående så længe, hvor de er tolket "dovne", at man får "med moms".

Hvis han har været redet uforstående i længere tid, hvor presset på ham er vokset, så er det al den frustration, han giver udtryk for, og får i det ikke løst, så går de gerne til yderligheder.

Hvad er han egentlig for en?..

Og det blev meget rodet og generelt, men det du skriver ville være 100% min Bolle, eller hans far, hvis det ikke bliver respekteret at de liiiige skal have tingene ind lidt mere i bidder, og med lidt flere tænkepauser..

Og det kan simpelthen også, for ham, være helt uigennemskueligt, at det dersens "ridning", der før foregik på et sted, på en måde, med en slags pilot, nu pludseligt er noget helt andet.

Under forusætning af, at den intet fejler, så er det en skøn hestetype at arbejde med, de er bare ikke i så høj kurs, da det tilsyneladende giver mere "respekt" at ens hest stamper af ad p##ern til, med forbenene om ørene, end at den går i krybegear.

Meget kvikke og de lidt tunge har egentligt samme behov, at man er 100% konsekvent, og hele tiden er ekstremt obs på, hvad man rent faktisk selv siger med sin krop.

De er ekstret følsomme overfor sindsstemmninger hos mennesker, lidt, smaddersocialt begavede, men ordblind.

(Og igen, jeg skriver udfra at hesten ikke er fysisk syg)

Smertestillende dækker altså ofte langt fra 100%!

Det kender vi andre da vel også fra smertestillende.. Nogle gange tager det bare kun toppen af smerterne og ikke andet..

Og den anden mulighed er at hesten har haft ondt så længe, at den bliver ved at forvente at have ondt, og derfor stadig har samme reaktionsmønster...

troede ikke man red islandske heste til så tidligt?

men siden det smertestillende hjælper så må der jo være et eller andet der spænder hos hesten. og jeg tror som Efie siger at den først skal vende sig mere og mere til at det ikke spænder så meget mere, og derfor er fremskridtene langsomme.
men de er der og det er det vigtigste. hvis den "bare" har muskelspændniger så får den nu mulighed for at slappe af og løsne dem og ved at bruge sig mere rigtigt, og det vil så også være bedre når den kommer af smertepulveret igen.
hvis det kommer igen ville jeg nok overveje måske en kiropraktor eller lignende.

Og i har selvfølgelig fået tjekket at sadlen passer af en, der faktisk er uddannet til at vurdere den slags (sadelmager) ?

Det allerførste jeg tænkte, da jeg læste indlægget var SADELPROBLEMER!!!!

Hvis ikke i allerede har haft en sadelmager ude ville jeg se at få det gjort med det samme.

okay, tænkte nok det var noget med at islænderverdenen også have ændret sig og udviklet sig.

tror måske det er rigtigt at den er blevet trænet mere eller hårdene end dens muskler kunne følge med til, derfor alle spændingerne.

på det smertestillende burde der fortsat være forbedringer de næste 3 dage. og når den kommer af pulveret er det muligt den har det lidt bedre, fordi den mens den var på smertestillende har fået slappet mere af i musklerne og brugt sig selv mere rigtigt.

det er som Tusindfryd siger helt sikkert også en god ide at få tjekket om sadlen trykker.

ellers ville jeg nok kontakte en kiropraktor eller fysioterapeut i dette tilfælde, hvis spændingerne fortsætter kan de jo løsnes op og der kan lægges en træningsplan sammen med behandleren så de ikke kommer igen.

for når smertestillende virker og hesten ellers er tillidsfuld så tror jeg bestemt ikke det er psykisk, ikke udover den hukommelse den har af smerten og spændningerne, som jo forsvinder når den får bedre og mere afslappede oplevelser under ridningen.

I øvrigt synes jeg i skal droppe den chambon øjeblikkelig. Det er generelt meget uhensigtsmæssigt at forsøge med indspænding, hvis man ønsker hesten faktisk skal arbejde med korrekt brug af ryg. Og derudover er det omtrent noget af det dummeste man kan tage i brug, når hesten i forvejen udviser tegn på at noget er galt. Det har aldrig nyttet at forsøge at tvinge hestens hoved ned i en bestemt position. Uanset hvordan man vender og drejer det, så er det det, en chambon gør.

Holdning kommer af, at hesten begynder at arbejde korrekt bagfra og får aktiveret sin overlinie - det er ikke den anden vej rundt. Man kan ikke få hesten til at arbejde korrekt ved at placere dens hoved, men derimod kommer hovedet på plads, når resten af kroppen arbejder rigtigt.

Er den 4 eller 5 gænger?

nu det er en isser, så tror jeg ikke den er dum..Jeg tror den er ved at "give op". 2 gange har jeg set en isser gå i "krybemode", begge gange havde de nærmest opgivet ånden.

Nu er der selve størrelsesfaktoren. Mange islændertrænere er "voksne" mænd, ikke for at starte en vægtdebat, men en 80 kilos mand på en isser, svarer til at sætte 120 kilo, på min føromtalte Ollebolle. Så ville hans tilbøjelighed til at tænke "naaarh", nok blive endnu mere udtalte. Omvendt ville man være ekstremt obs på netop muskelspændinger og længden af træningspas, hvilket desværre ikke gør sig særligt gældende for issere.

Den med "har aldrig bukket før" er ikke noget særligt sigende udsagn. Igen, det er en dårligt balanceret pony, med en stor voksen på ryggen, det er de færreste der har held af at vinde over piloten, ved den kombination.

M.h.t til hovedet "oppe", så er de fleste islænder begavet med en ekstrem stærk underlinie, de holder balancen via underhalsen/undermuskulaturen, og det tager noget længere tid, hundrede år og en madpakke, før man får dem "vendt om", og det kan man først, når den er stabil i traven. Prøver i at "diktere" den lavere mere "normale" hovedholdning, så vil den netop føle, at du umuliggør det, du egentligt beder om, nemlig trav.

Den kan jo sagtens have haft ondt ad H til i muskler og lænd under tilridning, ikke haft mulighed for at sige fra, og derfor endt med at være den "uden-vilje-stabil-hyggehest", den nok er solgt som, selvom den måske er noget helt andet, af natur.

Det at være "doven" er så det eneste konfliktmønster, den har kunnet udvise..

Hov, hvis det er en lang "prof", der har redet den til, så er den jo slet ikke vant til schenckler, de hænger jo ved forknæene, men mere en tryk fra lårene.

Ejer til hesten har haft sadelmager ude, og har bestilt en sadel, der er specialbygget til hesten. Sadlen skulle være klar sidst i November. Det er en stor kraftigt bygget hest. Det er en pige der har trænet den, ved sælger. Som var virkelig glad for hesten, og selv havde overvejet at købe den. Sælger har talt med pigen, og hun genkender heller ikke det med bukkeriet, men at den har været utryg lige i starten når man sad op, hvilket man mærkede ved at den var en smule anspændt. Men kun i starten når den ikke kendte rytteren, og når den først var tryg ved rytteren, var den så stabil som en helt rolig tryg hest, hun siger også, den aldrig har været doven, men gået fint frem for hjælperne. Hun fortæller den har mest været redet i ridehus, og dette har vi ikke hos os.

Vi har redet hesten med 2 forskellige sadler, den ene har meget bred bom, og den anden har normal bom. Begge sadler er stoppet med latex og ligger fornuftigt på hesten, og er ikke for lang. Hesten blev undersøgt i ryggen hos dyrlæge, og ømmede sig slet ikke ved tryk i ryggen, heller ikke ved andre trykninger i bagpart osv. Her var ingenting at sætte en finger på.

Chambonen er selvfølgelig fuldstændig droppet, efter han blev mere anspændt, og var kun på 2 gange i kort tid. Vi har tidligere anvendt den til andre unge heste, som rettesnor til hesten med stor succes. Idéen med, at det er rarere at gå med hovedet nede og bruge ryggen, end være oppe og spændt, har hestene forstået hurtigt og nemt ved denne metode. Derfor gav vi ham den på, bare kort, for at han skulle få idéen af, hvad vi arbejdede efter under rytter. Og dette blev også bedre under rytter herefter, med at forstå at søge ned, men efter nogle dages ridning, blev det værre.

Hesten er 5-gænger, med meget stor rummelig trav. Hesten har lidt balanceproblemer i trav på volte, hvilket den viser ved at få mindre bevægelser end uden rytter, og bære hovedet højere. Hesten vælger traven frem for tölt, har dog vist tölt hvis man har drevet og holdt igen fortil, men den foretrækker at trave, og traver altid på folden.

I dag var hesten ens med i går ridemæssigt, stadig doven, og værre på venstre volte. Men stadig ikke anspændt, og mindre anspændt end i går, man kunne gå virkelig meget til ham, uden han fik et eneste chok.

Få nakken tjekket - minder alt for meget om min dejlige Monroe, som snublede hele tiden - over ingen ting og blev mere og mere "doven" - uvillig- det tog mig desværre ALT for lang tid at finde ud af at hun faktisk var syg og ikke "en dum rød hoppe"

OG få både scannet, røngten og neurologisk test

Ida hvad fejlede din? Min har også snublet meget..

Og nimbus, jeg er misundelig på din IQ.

"man skal forklare sig bedre, end forstærke sine signaler..

Hvis nogen taler til os i et sprog vi ikke forstår, så hjælper det jo heller ikke, at vedkommende bare taler højere."

Det er simpelthen det mest intelligente og klare indlæg, jeg nogensinde har læst! Tror næsten, jeg vil printe det ud.. Du får 13 herfra! Måske også fordi jeg har en olde, der er som den, du beskriver. Jeg måtte ud at lede efter HMS, og fandt Mclean - og med Mcleans viden om hestes hjerne, kan vi nu forstå hinanden.

Han snakker jo også meget om at opdele tingene, og ikke gøre to ting på en gang.

Måske min historie kan bidrage lidt til jeres tanker om den lille isser der har ondt

Min hest var igennem bøjeprøver og røngten af ryg - viste ikke noget.

Kiropraktorbehandlinger - Blev behandlet for nedsat bevægelighed over lænden og fik rettet den første halshvirvel. Derefter longetræning med fokus på korrekt brug af ryg. Så opstart på ridning, men det fungerede stadig ikke.

Smertetest på finadyne - Som du selv beskriver, bedre men ikke rigtig godt. Det der slog hovedet på sømmet for mig var da den efterfølgende skulle rides uden smertestillende. Så var der virkelig forskel. Av av

Til sidst scanning af lænd med fund af tydelig facetledsartrose til følge. Den blev desværre aldrig ridehest igen.

Læs evt. dette: www.netdyredoktor.dk/sw14469.asp

Ud fra din beskrivelse er jeg meget sikker på at der er noget galt. Det er ikke nødvendigvis lænden der er problemet, men det er da en mulighed. Hvis det "kun" er muskelspændinger ville jeg få en kiropraktor eller massør ind over. Der er desværre også mange andre muligheder og kun udelukkelsesmetoden til at finde problemet.

God bedring med den

Line

Nimbus :

Det du skriver om din olle bolle giver rigtig meget mening for mig.

Min 4 års, som jeg har skrevet om ovenfor er også en stor Oldenborgpige på 175 cm.

Jeg er ganske vist overbevist om, at hendes fysiske problemer forklarer størstedelen af hendes problemer, men din måde at anskue deres indlæring på, giver stof til eftertanke.

Jeg vil næste gang jeg rider, helt klart også tænke dette ind, da hun, på trods af, at hun har det meget meget bedre, stadig kan komme med nogle af de reaktioner jeg kender fra tidligere, nemlig sidelæns ned ad langsiden, hovedet på sned osv.

Det er kun småting i forhold til tidligere og vi får det løst, men det kan da sagtens være, at det skyldes, at hun ikke helt er med på, hvad jeg beder om.

Jeg har da også talt med Sanne om, at hesten også sagtens kan være blevet signalforvirret, selvom jeg synes, at jeg har tænkt dette ind fra starten.

Så næste gang vil jeg forsøge mig med korte travrepriser og se, hvad det bringer med sig.

Tak for nogle meget inspirende indlæg

Jeg troede jeg fik rykket hovedet af, for at kalde min hest for lidt langsomt opfattende.

Desværre tror jeg det tit bliver til løsning af et enkelt-problem, når man har "sådan" en. Altså at hesten bliver "doven", når den ikke forstår tingene, så skal den jo bare have noget gummistøvle, i stedet for at opfatte det som en lige så reel konfliktadfærd, som når de går passage med halen i vejret.

Min sejler jo også rundt på 4 spor, og skal man dreje, er det ikke altid at benene følger hovedet. Det er jo noget man skal have lagt ind med vægt, schenkler og ligeudretning, men er man først begyndt at benytte dette til bare "at holde toget igang", så kan man jo ikke bare begynde at bruge det til at rette kroppen op. Så går den jo typisk helt ned i skridt (for nu kan jeg altså ikke greje det her), og når så man, som "ven af orden" jagter den fremad, ja så udleder den at, a, når man skal trave, så skal hun altså pumpe på en, b, selvom hun pumper skævt, så skal man åbenbart bare trave skævt alligevel..Ja, ja så gør vi det.

Det sjove er så, at de tit, til gengæld, er uhyggeligt dygtige til at læse ens sindsstemmning, snarere end de rent ridemæssige signaler, så jo mere man kan tænke fremad, glad og positiv selv, jo mere smitter det af. Omvendt så går de fuldstændigt i krybegear, hvis de kan mærke at man sidder og tænker "så gå dog æsel".

Det sjove er, at vores underviser, der er en gammel "kæft-trit og retning"-dinasaurus, og normalt ingen tålmodighed udviser med hesten, faktisk rådede mig til, kun at ride ham 15 minutter, hveranden dag, aldrig lade ham blive træt, og rose ham, når han selv satte farten op, fordi vi kan altid lære ham at korte ned, men får vi ødelagt fremknappen, kan vi ikke lave den igen. Det var faktisk det sidste, jeg nogensinde havde ventet at høre, fra den kant.

Omvendt er det lidt en gave at have en "snøvler", for den gør netop ikke noget af sig selv, og man er sikker på, at når den kan "noget", så sidder det 100% fast, og den gør det fordi den har forstået meningen. Mange af de heste, der blot tonser afsted fra dag 1 lærer selv at bjærge sig ud af problemerne, de bukker nakken og drejer, tit ved hjælp af taktforskydninger, men har egentligt ikke nogen reel læring ud af det. De følger bare næsen.

Men, det er lidt spøjst at det er Ollerne, der står for skud. På den anden side, så er det nærmest umuligt at få en "øhhhh?" hest klar til en 3 års sadelkåring, hvorfor jeg tror DV er ved at avle dem ud af stammerne.

Berideren, der red faderen til min til sidst, udtrykte det sådan "folk vil ikke have en hest, der skal rides og hvor man skal sige hyp, for man ser meget smartere ud, når man bare skal sidde stille og sige pru-pru"

M.h.t den islænder, det egentligt drejede sig om, så lyder det hele mystiskere og mystiskere. Hesten siger at noget er rivegalt, det kan man ikke debattere med den, der har den bare altid ret. Spørgsmålet må vel også være, om ikke den skal retur, hvis den lige er købt, om ikke andet så på en "ikke-som-beskrevet" vurdering.

Nu går jeg lige helt i selvsving...igen

For år tilbage tilred jeg en hoppe, en kort bred, ben i hver hjørne hest, der ikke havde nogen særligt heldig galop i forvejen, sjældent galloperede på fold, og under rytter simpelthen "holdt op" med at gallopere i bagbenene.

Nu var der ringridning med udklædning, hvilket jeg aldrig kan modstå, 4 uger efter hun var redet til, hun ville jo have godt af at komme i byen, og hun kunne jo bare trave igennem, hvis den onde galop ikke ville lykkedes.

Vi tog ud til nogle venner, der havde en galge derhjemme, og, efter få forsøg, så galloperede hoppen igennem. 10 gange mere, og anspringet sad i skabet.

Da vi kom til ringridning, kunne den tykke lille dame springe an fra parade, og nærmest stoppe tilsvarende, og galloperede skønt.

Det var en klart afgrænset overskuelig enkeltopgave, hun kunne forstå. Galop fra A til B. Når hun selv var overbevist og 100% i stand til at forstå opgaven, så kunne hun selv hjælpe med at overvinde de fysiske begrænsninger.

Det var en øjenåbner af rang, og anskueliggjorde, hvor uigennemskueligt hele vores "nu fedter vi rundt og rundt uden mål og med" egentligt virker for en hest.

Og, hvor ydmyg man nødvendigvis må være, overfor ens egne evner som pædagog.

Ha ha... Den med ringridningen får mig til at tænke på, at når jeg rider "den gamle" alias min olle på 15, så er der ikke noget som kan sætte fut i damen, som hvis jeg finder på at træne anspring i kontra ned af langsiden, overgang til skridt og nyt anspring på næste langside. Så vågner madammen og bliver næsten letbenet og fyrig, hvilket ellers ikke er en betegnelse man vil hæfte på hende.

Men den med "dovenskaben" som en form for konfliktadfærd er jeg helt med på. Det er også noget jeg har tænkt. For hvad skal hesten stille op, når den ikke magter opgaven? andet end helt at lade være at gøre noget = ikke at gå frem.

Team Sølvhøj: måske har I allerede fået tjekket hestens tænder, men selv om I har, er det måske værd at overveje at få gjort det igen.

Hos min hoppe viste det sig i hvert tilfælde, at den del af forklaringen skyldtes ulvetand, skævt bid og dermed låst kæbe og tungeben. Min havde haft tandlæge hvert ½ år siden den var 1 år, og alligevel var der problemer med tænderne.

Og her skal det lige siges, at jeg benyttede en dyrlæge som kun kører tandbehandling, og derfor troede jeg, at der var styr på det.

Da Lalla kom til fandt hun alligevel en masse som skulle rettes, og som hun diplomatiskt sagde, så var det ok, det som var lavet, men "man kan altid gøre mere"...

Tandproblemer "breder sig til hele hesten" og viser sig derfor på måder man måske ikke lige forestiller sig. Det er sørme ikke nemt.

Og så et lille pip om chambonen. Nu hvor min hoppe har det meget bedre, kan jeg se, hvordan hun selv søger frem og ned i longen, blot med kapsun og ingen form for indspændinger. så som I selv har konkluderet, så løser den nok ikke problemet.

hun havde forandringer i nakken, som blev værre over tid. Fik taget røngtenbilleder som 3 års der viste små forandringer, som ikke behøvede at betyde noget da der på det tidspunkt ikke var "neurologiske udfald" men hun snublede allerede da virkelig meget - jeg slog det hen som vokseværk....- som 7 års var forandringerne på røngtenbillederne værre og den neurologiske test også klar.

Jeg kunne blot glæde mig over at jeg aldrig havde lyttet til dem der sagde at hun bare var fræk og skulle have en røvfuld. Men meget trist med en fantastisk smuk hest som jeg selv havde avlet og som gik på fløjen (RDH) som 3-års.

Hvordan er det så gået efter I er stoppet med det smertestillende?

Årh øv, det lyder da som om han har smerter af en art

Så vidt jeg kan forstå, er det den her vallak der har fået bank af en nykastreret hingst, der er tale om - undrer det Jer virkelig at den har smerter ovenpå den omgang?

www.heste-nettet.dk/forum/5/608877/ 608877/

Få hesten udredt af en dyrlæge. Det er åbenlyst at den har smerter, når det hjælper på adfærden at give den smertestillende. Og når hesten tilmed har fået tæsk af en nykastreret hingst / vallak er det temmelig sandsynligt at den faktisk er kommet til skade. Lad være med at rid på den, til dyrlægen har afklaret hvor den har ondt og hvilken behandling der skal til.

I øvrigt bør i måske nok overveje jeres håndtering af hestene. Man lukker IKKE bare en nykastreret hingst, der har gået alene ind til andre heste. Man afventer til hingsteadfærden er HELT væk og hesten er faldet til ro som vallak før man stille og roligt introducerer den til at gå sammen med andre VALLAKKER i starten under meget kontrollerede forhold.

At lukke en nykastreret hingst ind til en vallak, den allerede har angrebet og som nu går sammen med hopper er at bede om seriøse problemer. Hingsten er tydeligvis stadig hingst mentalt og vil derfor instinktivt forsøge at eliminere / uskadeliggøre den anden "han" i flokken, nemlig vallakken. Da vallakken slet ikke længere har kamp instinkter er det med 99,9 % sikkerhed den, der vil få seriøst tæv. Og en en hingst der kæmper om magten over hopperne nøjes altså ikke med bare at skræmme den anden lidt. Den kæmper til der er en utilmativ vinder. Dvs. til den anden er helt væk eller ikke længere rejser sig op... Så dybest set skal i være rigtig glade for det ikke gik værre.

Håber virkelig I stopper ridningen af den stakkels hest, og får den undersøgt ordenligt, det er da helt tydeligt at den har smerter!

Og giver Tusindfryd helt ret, var chokeret da jeg læste tråden og hingsten/vallaken!

Kan slet ikke forstå man fortsætter træningen af en hest der har haft de oplevelser, uden en grundig gemmemgang af dyrlæge mm.

Men håber I får løst problemet, så den stakkels hest kan få ro i sindet.

Held og lykke med det.

Mvh sarah

Så blev vi jo enige, Louise..

Der må være mulighed for fred i mellemøsten

Jeg kan fortælle, at vallakken desværre skal aflives. Han lider af en meget sjælden sygdom, som gør han har muskelsvind, og dermed har smerter døgnet rundt.

Godt at høre det er afklaret. Det anede mig der var noget, da jeg læste om hvordan den fungerede under rytter. F.eks. når de snubler så meget er der stort set altid noget helt galt.

Men for at få den godt undersøgt. Ked af det på jeres vegne, at den må aflives, men det er jo det bedste for den.

I øvrigt er der godt nok noget galt med mange islændere efterhånden Jeg skal ALDRIG i mit liv have islænder igen - det er helt sikkert.

Stakkels stakkels lille hest , men godt I fik ham udredt - og denne historie er en påmindelse til os alle om, at heste yderst sjældent er umulige uden grund ...

Jeg er meget imponeret over hvad Nimbus 1 skriver. Og jeg må give ret. Jeg har dog en lille tilførrelse...:

Tit når man tror hesten er "doven" kan det skyldes at hesten ikke er stærk nok til at få flyttet forbenene før bagbenene kommer bagfra. Når man så forlanger mere fremaddrift må den så kompensere over problemerne. Det kan være den spreder sine bagben for ikke, at træde op i koderne fortil, eller den som problemet her virker doven, da den "nægter" at gå yderligere fremad, da det er ud over dens evner.

Har selv stået som passer på en hest, hvor hverken det at ride med spore eller pisk, kunne give nogen fremaddrift. (er heldigvis blevet meget klogere siden da) Men der en meget meget klog person kom og sagde - Jeres hest kan simpelthen ikke gå hurtiger. Den er slet ikke stærk nok til det.

Vi satte vores forventninger ned og lod hesten arbejde i det tempo den valgte, og efterhånden kom fremaddriftet og det hurtiger tempo helt af sig selv. Men det tager lang tid og masser af muskelsættende arbejde.

Karina: ejer har aflivet hesten fordi den var alvorligt syg !

Team Sølvholm

Det gør mig ondt, men godt, at I fik afklaret, hvad problemet var, og får gjort en ende på den stakkels hests lidelser.

Og tak for opdatering

Marianne

Lidt nyt herfra! Hesten er nu et år efter ikke blevet opgivet, og er i dag fuldstændig normal at ride på og omgås.

Prøverne blev sendt til flere forskellige dyrlæger både i Danmark og Sverige, og det viste sig, at hesten ikke fejlede andet, end den var bange for mennesker.

Hesten er i dag fuldstændig tryg ved mennesker, og utrolig sød og stabil at ride på, og har ingen problemer overhoved.

Så giv ikke op derude!

Øhh, nåede den ikke at blive aflivet?

Mystisk tråd synes jeg.

Tråden er jo gammel - men hvis hesten blot var bange for mennesker hvorfor i al verden hjalp det så at ride hesten på smertestillende på daværende tidspunkt?

Jeg kan godt forstå du synes at tråden er mystisk.

Hesten var på smertestillende i så kort en periode, at dyrlægerne vurderede, at man ikke kunne sige korrekt nok, at den havde smerter. Den spændte jo op ind i mellem og nogle gange 1 gang på 14 dage.

Det er en helt fantastisk hest, derfor aflivede vi den ikke bare, men undersøgte alle muligheder, og det er fantastisk sådan som denne historie er endt. En helt normal, skøn og glad frisk hest, som slet ikke laver unoder mere, og er fuldstændig stabil, modig og normal.

Vi har haft en hestemand ude, der har arbejdet med heste i mange mange år, han mener, at hesten har fået tæsk tidligere, siden den var så utryg ved mennesker. Heldigvis har den genvundet tillid til mennesker nu, efter masser af tålmodighed og træning.

Okay - tak for forklaringen, det gav en hel del mere mening

Jeg er glad for at høre at i dog lyttede til hesten og ikke baare valgte at aflive selvfølgelig Dejligt at den lever endnu og har det godt.

Så må vi da næsten også skulle se et billede var

Der står hesten havde muskelsvind og smerter døgnet rundt!

Hvem konkluderede det?

Og hvordan blev det efterfølgende til at den bare var bange for mennesker og ikke havde ondt?

Det er selvfølgelig godt hvis hesten trive´s i dag, men lyder bare mærkeligt når man læser hvad der ellers er skrevet!

Mvh Sarah

Ps. Vi vil da gerne se et billed af hesten nu.

Der blev i sin tid taget en blodprøve af hesten, hvorfra dyrlægen konkluderede at hesten led af muskelsvind og havde smerter døgnet rundt. Dette var en meget tragisk nyhed, og selvfølgelig tror man på sin dyrlæge når en så "voldsom" konklussion bliver draget udfra blodprøven, der blev sendt til Tyskland for analyse.

Sælger blev derefter kontaktet, hvor den dårlige nyhed blev fotalt. De var meget chokerede, og kunne slet ikke forstå det. De forslog at lade deres dyrlæge kigge på resultatet af blodprøven. Så resultatet blev sendt derop. Derudover blev andre "specialister" kontaktet for at se på blodprøveresultatet. Disse sagde at der var intet specifikt udfra blodprøven der sagde at hesten LED af denne sygdom. Så dyrlægen havde konkluderet udfra adfærd, og noget underskud af diverse ting i blodet, som blodprøven viste.

Der gik noget tid, hvor disse spekulationer fløj omkring, mellem ejer og dyrlæge, samt sælger. (Her havde hesten naturligvis fri, da der var tvivl om resultatet) Ingen ønskede at give hesten op. Der blev efterfølgende arbejdet med hesten, mest i skoven, hvor hesten havde fungeret bedst under rytteren. Han blev tryggere. Modigere. Og kunne så gå ud alene, dog med en anden cyklene ved siden af, for tryghedens skyld - Han var trods alt unghest. Han blev gået ture med, i meget kupperet tærren, for at blive mere sikker på sine ben.

Hesten fungerer idag normalt, er veltilpas og glad, og går glædeligt fremad! Han er forrest på ture med andre heste, og med fin vilje! - Hvert fald intet tegn på dovenhed overhovedet.

Det mystiske er jo, at det smertestillende hjalp dengang. Men før vi begyndte på forsøget med det smertestillende, havde hesten været helt stabil i et godt stykke tid, og var lige begyndt igen på at være anspændt. Som dyrlægen også sagde, var det svært at konkludere, når det ikke var HVER GANG under ridningen hesten havde disse symptomer.

hvis jeg må komme med et rigtig godt råd så ville jeg sende den i genoptræning et sted hvor de har den specielle maskine har nummer dertil tro mig har hesten ondt eller er redet forkert skader fysisk udmattelse osv ja det virker bedre end kun kiropraktor prøv det vil du have nummer så skriv pb