Ókay, det kan jeg godt forstå 
Det er svært at sige hvad du skal gøre, da vi ikke har vores følelser involveret. Og for mig betyder følelser omkring en hest, rigtig meget!
Det lyder til at du har et specielt følelsesmæssigt bånd til plagen. Og her er det for mig vigtigt: kan du leve uden ham?
Du vil godt kunne ride ham, men jeg ville ikke mene at du vil kunne ride ham på samme niveau, som den store. Pga. størrelse osv. Men som du nævner, så har du alligevel ikke tid til at ride så meget. For så ville du godt kunne beholde plagen. Men på et tidspunkt vil du måske have mere tid, iogmed at dine børn bliver ældre. Og her tænker jeg, at så ville du måske igen få tid til 2 heste. Dvs. så kan du have plagen + en større.
Eller du kan vælge hoppen, som kan rides og passer størrelsesmæssigt, desuden kan du ride stævner på hende hvis det skulle komme dertil.
Men hvis jeg skulle vælge, så ville jeg vælge med hjertet, dvs. vælge den jeg ikke kan leve uden. Og i dit tilfælde tror jeg det er plagen.
Jeg har selv prøvet at sælge en hest, pga. særlige omstændigheder og fordi jeg var en meget dum teenagetøs der lyttede til alle andre og ikke mit hjerte. Og det har gjort at jeg nærmest hver dag tænker på den hest jeg solgte, nogen gange grædt mig i søvn selvom at det er flere år siden jeg solgte hende. Vi havde sådan et stærkt bånd til hinanden at sidste år havde jeg på fornemmelsen at hun var død.
Jeg fik så fat på hende som ejede hende i vinters, hvor hun fortalte mig at Dear var blevet aflivet om sommeren, for præcis et år siden. Der kan vi tale om et specielt bånd imellem ejer og hest. Og har du sådan et bånd til din plag, er det 100% ham du skal beholde!
Jeg ville end ikke for min værste fjende, ønske at den person skal gennemgå det savn jeg har oplevet, efter at have solgt Dear.
Heldigvis kan jeg nu sove om natten og vide at hun har det godt. Men græder dog stadig over tabet af hende, for hun skulle have været hos mig.
Så tænkt dig rigtig godt om inden du vælger.
Men har du et tærkere følelsesmæssigt bånd til hoppen, så vælg hende.
Undskyld den lange smørre 