Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Trav, galop og kørsel

 Fra dødsfald til sejr på travbanen
Forfatter: 
Dato:  02-04-2012 21:31
Indsat fra nyheden Fra dødsfald til sejr på travbanen:

 

Amatørkusken Niels Knudsen glemmer ikke foreløbig søndag 1. april. På Jydsk Væddeløbsbane sad han bag sin kammerats travhest, P J Bit, der kort efter målstregen faldt død om af et hjertestop. Siden vandt selv samme kusk det afsluttende løb med vennens Nicholas Bit.


Det kunne godt have været en aprilsnar, men det var nu gravalvorligt, hvad der skete efter afviklingen af fjerde løb i går på Jydsk Væddeløbsbane for amatørkusken Niels Knudsen. Et løb med travhesten P J Bit endte på tragisk vis, da hesten efter en voldsom galoptur faldt død om kort efter målpassage - angiveligt død af et hjertestop.
»Jeg kunne 100 meter før mål mærke, at noget var galt med hesten. Jeg mistede ganske enkelt kontakten med den, så noget måtte være galt. Jeg var meget i tvivl om, hvor galt det egentlig stod til, lige da den var faldet om. Jeg har nemlig tidligere prøvet at køre en hest, som lukkede for luften, men den kom sig relativt hurtigt igen. Det gjorde P J Bit desværre ikke,« fortæller den rutinerede travkusk dagen derpå.

 

 


Billede

Banedyrlægen var hurtigt på stedet, men kunne konstatere, at P J Bit allerede var død.
Foto: Ole Hindby.

 


Vandt efterfølgende med staldkammeraten
P J Bit ejes af Niels Knudsens mangeårige ven, Per Møller, som også havde bedt sin ven om at køre staldkammeraten Nicholas Bit i eftermiddagens sidste opgør. Og det blev en meget følelsesladet køretur, der på lykkeligvis endte med sejr for de to hårdt prøvede travvenner.
»Det var selvfølgelig svært at komme sig efter sådan en oplevelse, hvor Per pludselig mistede en god hest. Men det hele var faktisk udramatisk på trods af de tragiske omstændigheder. Hesten faldt om ganske stille og roligt, og jeg kom heller ikke noget til. Derfor var jeg også i stand til at sætte mig op i sulkyen og køre i det sidste løb i går. Sejren med Nicholas Bit er en af dem, som jeg har været mest lykkelig for i min karriere som travkusk,« siger Niels Knudsen.

 


Billede

Niels Knudsen på vej mod sejren med Nicholas Bit efter dødsuheldet med staldkammeraten P J Bit. Foto: Ole Hindby.


Hestesportens Medier

0
0
Svar på denne tråd
 
 død hest
Forfatter: 
Dato:  03-04-2012 16:25

Det er så uhyggeligt dette bare sådan kan ske... Der har været en del på det sidste med heste som er faldet om og døde.. Men om det er mere end tidligere, ved jeg ikke, det er nok bare mere oppe i medierne nu.. Men trist er det :(

 

 

Var selv på banen da dette skete, og fik godt nok en klump i halsen.. Sender mine varmeste tanker til ejerne og træneren, sørgelig måde at sige farvel til sin hest :(

 

Min egen fik da hvertfalde et ekstra klem og nys på mulen den dag


0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  03-04-2012 19:16

Det er bare så forfædeligt :-( det er så væmmeligt når sådan noget sker.

Det er de dage man ønsker at man var blevet hjemme.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Dødsfald
Forfatter: 
Dato:  04-04-2012 11:21

Det er SÅ trist, når det sker - især for kredsen omkring hesten.

Det må være et kæmpe chok at miste en hest på den måde!

Jeg føler virkelig med P J Bits omgangskreds.

 

Men det puster desværre også tit liv i en debat om, at væddeløb er synd for hestene.

Folk, der ikke færdes i hesteverden, er ikke klar over, at en hest lige så godt kunne falde død om på folden efter en frisk galoptur!

Er der tale om et hjertestop eller en bristet pulsåre, så er der bare ikke noget at gøre...

 

Der skete et lignende dødsfald på Nykøbing Falster Trav sidste år, og der var Racing Live, der transmitterer travløbene på nettet, ret hurtige til at få fat på banedyrlægen Casper Degel, der kunne forklare for seerne, hvad det er, der sker, når en hest falder om på den måde.

Det synes jeg var rigtig godt!

Selv om det er tragisk, når sådan et dødsfald (heldigvis sjældent) sker, så kan det måske være en trøst for nogle at høre, at hesten ikke når at lide - den er faktisk død, inden den rammer jorden.

 

Men puha - håber aldrig, jeg selv kommer til at opleve noget lignende!

 

Hilsen

Annelise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hkfhlch
Forfatter: 
Dato:  04-04-2012 17:23

Det samme sker jo for sportsmænd senest fodboldspillere er faldet om på banen. Undersøgelser viser at når man yder max så påvirker man især hjertet og har man den mindste hjertefejl så kan det gå galt. Jeg læste om en undersøgelse om ironman-deltagere udsætter sig selv for ekstrem belastning på hjertet, selvom man har trænet prof og længe. Så hård sport er unormalt for os me

nnesker. Om man kan drage en parallel til ridesporten. Det ved jeg ikke men det virker jo logisk. Så jeg tror bestemt at så hård en sport som prof ridesport er i dag så vil der være heste som bukker under ved at deres hjerte simpelthen ikke kan klare at yde så meget. Derfor sker det også hyppigere hos sportsheste end den normale ridehest.

Synd når det sker.

 



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hickstead
Forfatter: 
Dato:  04-04-2012 18:29

faldt jo om under en springkonkurrence..

 

www.youtube.com/ watch?v=ns3EbpkZ6WY&am...re=related

 

At det lige så vel kunne ske efter en rask galop på folden tror jeg simpelthen ikke på..

 

Det sker hyppigst under eller efter en stor kraftanstrengelse som jo ofte er i forbindelse med sport på højt plan.. Hvor sportsudøveren f.eks fodboldspilleren selv har valgt er der jo så ingen der har spurgt hesten..

 

 


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gigi gh
Forfatter: 
Dato:  04-04-2012 18:39

Maggiemay

 

Jeg giver dog fuldstændig ret i at der ikke er nogen der har spurgt hesten. Fair nok at man som f.eks triathlet ønsker at udsætte sig for den fare at yde max. Men problemet for mig ligger nok i at hesten ikke har valgt sporten. At den elsker at løbe, fair nok. Men jeg er sikker på at den ikke elsker at blive presset til at yde max på den måde som mange heste på højt plan gør.

Mennesket er et forunderligt dyr!



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 RIP PJ bit
Forfatter: 
Dato:  04-04-2012 21:19

Det er noget rigtig øv.

Jeg var ude i samme løb og kunne i sidste sving godt se at der var noget helt galt.

PJ blev ikke presset da han slog over i galop den sidste omgang og Niels sad helt stille og bare holdt hesten i jævn galop inden i feltet indtil han trak ud lige foran mig med 300 m hjem.

forfærdeligt når sådan ting sker. Jeg håber aldrig jeg kommer til at opleve det.


Det er ikke den stærkeste der overlever.

Det er den, der er bedst til at tilpasse sig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 dødsfald
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 11:23

Hej Maggimay, jo en hest kan falde død om på folden.

Min første hest døde 18.mai i 1989og da var han 12-13 år, vi havde vært på en rolig skrittetur i skoven, og jeg slapp ham på fold sammen med 3 andre heste, jeg var kommet 100 meter ned i vejen da jeg hørte ham vrinske, men han var bak en haug så jeg så ham ikke, jeg sprang opp og finder min hest liggende på bakken, der var 3 krampetrekninger og ham var død, der var ingen tegn til kamp og ingen sår, der var en som hadde sett at hesten reiste seg på 2 og segnet om på bakken, det tok kun 3 min, fra jeg hørte hesten og til jeg var hos ham, og da trakk han sitt siste sukk med hodet i mine armer, og det var ikke sjovt, det var snakk om at han måske hadde fått hjertestopp, det var det dyrlegen mente. Han hadde ingen smerter sa de til meg, alt var over på noen få min.og ham der hadde sett hesten reise seg på 2 kunne fortelle at der var ingen som sloss, de han gikk sammen med var hans venner, 2 hopper og 1 vallakk. Jeg kommer aldri til å glemme det. Og han galloperte bort til dem andre hesten og de forsvant bak en haug, så han døde på folden efter en liten gallopp, og han døde sammen med sine venner rundt seg, og på vår skrittetur var der ingen tegn til at han skulle dø fra meg i løpet av den neste timen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 MaggieMay
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 13:11

Dér tager du så fejl, for det var præcis hvad der skete med moderen til en af vores tidligere heste!

 

Hun var blevet lukket på fold, og havde lige taget en frisk tur rundt i folden.

Hun stoppede for at græsse, og pludselig gjorde hun ligesom et "hop", og faldt stendød om.

Jeg har det fra opdrætteren selv, og jeg tvivler på, han lyver.

 

Men det er klart, at risikoen stiger ved topbelastning, hvis hesten har en skjult hjertefejl.

Det behøver dog ikke være en hjertefejl - det kan også være en virus, der har svækket hjertet.

 

Hilsen

Annelise

0
0
Svar på denne tråd
 
 Årh jamen altså da!!!!
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 19:13

Annelise som du selv skriver så stiger risikoen ved topbelastning - og det er præcis hvad jeg skriver - så lad da være med at skrive "der tager du fejl"..

 

NEJ, jeg gør ikke, jeg skriver at jeg ikke tror på at det LIGE SÅ VEL kan ske hjemme på folden = jo større belastning des større risiko hvad enten det er hjertefejl aneurismer eller whatever..

 

Burde have sagt mig selv at der selvfølgelig ville være nogen, der havde en historie om en hest der bare drattede om og derfor tilsyneladende mener at kan påstå at risikoen er lige så stor som i forbindelse med belastning.. Eller endnu bedre - påstår at jeg tager fejl for så derefter i samme indlæg at erkende at risikoen stiger i forbindelse med belastning hvilket er det jeg skriver..

 

Kunne man ikke få en kommentar på det med at ingen har spurgt hesten om den har lyst til at løbe (risikoen) i stedet..


Jeg køber aldrig en travhest igen men jeg elsker hende jeg har over alt på jorden.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har ikke...
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 20:11

Jeg har ikke sprurgt min hest om jeg må ride/køre den. Har du selv spurgt din hest om den har lyst til at have dig på ryggen MaggieMay? Uanset hvad folk vælger at bruge deres hest på, er der ingen der skal fortælle mig, at de har spurgt hesten om det er ok.

 

Men jeg kunne da godt tænke mig at vide, hvad din hest svarede


 

Emile

The lovelist horse ever borne

1997 - 2011

You will never be forgotten

0
0
Svar på denne tråd
 
 For hulan da...
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 21:13

...hvor du da elsker at ordkløve, Maggie May!

 

Du skriver: At det lige så vel kunne ske efter en rask galop på folden tror jeg simpelthen ikke på..

Det læser jeg altså som, at du ikke tror på, det nogensinde er sket, at en hest er faldet om efter en frisk galoptur på folden, og det er vi så nogen, der har beviser på, at det er.

 

Jeg synes faktisk, du er lidt flabet, når du skriver, at "du nok tænkte, at nogen havde en historie om en hest, der var faldet død om". Påstår du, at vi lyver?

 

Det er vel logik for perlehøns, at en risikoen for, at noget går galt, hvis en hest har hjertefejl, stiger i takt med, at hjertet belastes.

En hest, der går roligt og græsser, får naturligt nok ikke pulsen så højt op.

Det, jeg prøver at sige er, at der absolut ikke behøver at skulle "væddeløbspuls" til, for at en hest med nedsat hjertefunktion kan dø af det.

En frisk galop rundt på folden, en "stubfræser" hen over marken, en runde på springbanen kan være nok, hvis hjertet er svagt.

 

For en sund og rask, veltrænet hest er der ingen øget risiko ved at starte i løb eller konkurrence - dens hjerte/lungefunktion er trænet til det.

Faren er, at en virus på hjertet ikke bliver opdaget - ofte er der ingen faresignaler på forhånd, og ingen har derfor mistanke om, at hesten lider af nedsat hjertefunktion.

Men det er jo ikke fordi hesten bliver presset for hårdt, at den dør - det er fordi, den er syg.

 

Giver i øvrigt Solveig ret - der er vel næppe nogen overhovedet, der spørger deres hest, om den har lyst til det, den bliver brugt til.

Hvorfor spørger du ikke på Avl, om folk derinde har spurgt deres hopper, om de har lyst til at blive sat i fol den ene gang efter den anden i deres liv?

Sådan noget pjat!

 

Hilsen

Annelise

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 1232343454365
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 22:55

Hvis man skal drage en parallel mod de menneskelige sportsudøvere over til hesten - så er det ikke kun et dårligt hjerte der skal til. Men kraftig overanstrengelse over længere tid kan faktisk ødelægge hjertet.

 

Her er artiklen

 

www.fitness-guide.dk/ironman-og- maraton-belaster-hjertet-hardt/

 

Når mennesket kan få skader på hjertet af hård træning så kan hesten med garanti også. Nok derfor vi ser så mange topheste dratte omkuld.

 

Jeg tror bestemt ikke at det har noget med hjertefejl at gøre. Men en stor belastning af hjertet der er med til det.

 

At hobbyhesten falder omkuld tror jeg nærmere kan være hjertefejl eller relaterede sygdomme. Og ikke overbelastningssygdomme.

 

Men det er KLART at heste som konstant er i fysisk hård træning har en overhængende stor risiko for at belaste hjertet hvis man skal tro denne artikel.

 

Ja jeg synes det giver stof til eftertanke...

 

 

 

 

 

honeylady: iiihh... du er da ligeså meget en ordkløver... Man skal VIRKELIG passe på hvad man skriver herinde. ALT bliver vendt og drejet.

 

Nu skriver Maggie jo faktisk nedenunder den tekst du refererer til at det HYPPIGERE sker for sportshesten end den alm hyggehest.

 

Nu findes der også LANGT flere hyggeheste som ikke er under samme pres og det er da sikkert at nogle af dem kan have hjertefjel eller en anden sjælden sygdom som gør at de pludselig en dag falder om. Nu har jeg dog YDERST sjældent hørt om det og kender INGEN hvis hest er faldet om og er død på stedet.

 

Og med de forholdsvis få heste der er på højt plan er der bare yderst mange tilfælde af heste der falder om. Især på det seneste.

 

Og et tilfælde i år på travbanen og et sidste år. Er mange i forhold til hvor få heste der egentlig stilles til start i travsporten.

 

Synes jeg ihvertfald:-)



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 1232343454365
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:21

Her er links til heste som er døde i sporten eller under træning.

 

Dertil skal siges at det nok ikke er alle der kommer i medierne.

 

Men det er uhyggelig nemt at finde masser af artikler og videoer af heste som er døde i sporten.

 

DER SKAL ADVARES MOD GRIMME BILLEDER OG VIDEOER!!!!!!!!!!!!!!!

 

 

 

www.travoggalop.dk/nyhedsarkiv/ arkiv/nyhedsarkiv-2011/uge-29/stald- ktas-hest-doed-under- traeningen.aspx

 

 

www.ridehesten.com/Heste-nyheder/ SeNyhed/?ID=12463

 

 

 

 

www.landbrugsavisen.dk/nyheder/ netnyheder/2009/3/9/hest+doed+under+ gallashow.htm

 

 

 

spn.dk/andensport/ridesport/ article2599450.ece

 

www.hesteforum.dk/heste-artikler/97- Tina-Lund-i-sorg-over-doed-hest-

 

 

http://ooia.wordpress.com/page/2/

 

 

 

spn.dk/andensport/ridesport/ article2578269.ece

 

 

 

www.youtube.com/watch?v=vxQLVjjdv88

 

 

www.youtube.com/ watch?v=W1lfipGZCLk&feature=related



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 18.638....
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:27

Med tanke på, at der blev afholdt 18.638 hestevæddeløb i perioden 2000 til 2005, svarende til et gennemsnit på 3.106,3. Lad os "lege" at der i gennemsnit er 10 heste i hvert løb (kunne ikke lige finde tallene på det), så er der 31.063 heste til start om året.

Klart at hver hest starter mere end 1 gang om året. Men altså bare for at give et billede, så syntes jeg da ikke det er så mange, der "dratter døde om".

At det må være helt forfærdeligt, når det sker, er klart.

Jeg har ikke selv prøvet hverken at køre, ride eller eje en hest, der er kollapset på den måde.

Har kun set det fra sidelinjen, og det syntes jeg har været ganske forfærdeligt... Ønsker ingen i den situation.

 

Det er egentlig ikke for at sige hverken for eller imod i den debat, tråden er drejet hen på.

Bare for at høre, hvor mange mange er???

 

Med venlig hilsen

Katrine

 

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 1232343454365
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:39

Det er bare underligt at der sker alle disse mystiske dødsfald med heste i sporten.

 

31.000 heste til start om året - ja da travhestes arbejde er at stille til start så må man gå ud fra at den stilles så ofte så muligt.

 

Min egen trav-ven stiller hans hest næsten hver weekend.

 

Jeg kan ikke finde et tal på hvor mange aktive travheste der er i dk og før man har de tal kan man drage en konklusion om 1 hvert år på banerne er mange eller ej. Hvad med dem der dør i træning?

 

Nu taler vi KUN om mystiske dødsfald - ikke om skader der fører til aflivning. Men kun om heste der falder om uden grund.

 

Jeg mener stadigvæk at der er en sammenhæng mellem det og for hårdt pres på hjertet.

 

Hvis det ligefrem er usundt at dyrke marathon og triathlon så kan det heller ikke være sundt for en hest at yde max på en lang strækning...

 

Ja en hest er flugtdyr og er skabt til at løbe væk - men ikke i den hastighed og over en så lang strækning.

 

 



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 ulykke....
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:46

Nu er det heldigvis meget meget sjældent, at der sker sådanne pludselige dødsfald.

Hvad årsagen var her ved vi jo intet om.

Der blev udtaget dopingprøve på hesten, men resultatet foreligger først om et par uger. Den viser nok næppe noget.

 

Man hører da om at pludselig ligger hesten død i boksen en morgen eller på marken, så selvfølgelig kan det ske, det sker jo også for mennesker, hunde, katte osv.

Vi dør alle på et tidspunkt af et eller andet.

 

Ved nogen væddeløbsheste tager man forskellige hjerte og kredsløb tests Ekg, hjertediagram m.m. inden de kommer til start. Det gør man bl.a. for at udelukke evt sygdomme.

Jeg tager næsten altid deres puls efter arbejde og løb, for at sikre den lyder rigtig og falder som den skal.

 

Jeg syntes det er sjældent at man ser heste der er meget overbelastede efter et væddeløb. Der skal man nok op på virkelig eliteplan, derby eller lignende. Hvis hesten er utilpas, puster meget eller har for høj puls efter et løb er det tegn på sygdom og den må til dyrlæge. Det kan være en harmløs forkølelse, virus eller en halthed eller....

 

Mit største problem med løbshestene er, at de ikke vil drikke så meget vand som jeg syntes de skulle sådan en løbsdag, så jeg er lidt bange for at de bliver dehydreret.

Nogen der har et godt råd til hvordan man får hesten til at drikke når den er i byen?

De både drikker og spiser godt når de kommer hjem.

Jeg forstår så ikke dem der tager hesten med til en væddeløbsdag uden hø eller wrap. Det kan da ikke være sundt at stå så mange timer før og efter løb uden stråfoder. Jeg syntes det er så synd.

Men der er jo stor forskel på hvordan folk har hest, og hvordan man syntes tingene skal gøres.

 


Det er ikke den stærkeste der overlever.

Det er den, der er bedst til at tilpasse sig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 1232343454365
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:51

Den ene video jeg har lagt ind dør en hest efter at have trukket et tungt læs! Det er da tydeligt at den dør af overanstrengelse! Hesten ville jo ikke være død på marken - men dør netop fordi den yder max og nok også mere end hvad den kan klare.

 

 



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 Miss-jazzi
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:53

Nu om dage starter travheste ca 10-12 gange om året.

Der er faktisk kun lunden der har løb næsten hver uge og der er jo ikke løb der passer hver gang. (propositonerne er jo forskellig fra gang til gang)

Så din trav-ven må være en berejst mand der tager land og rige rundt.


Det er ikke den stærkeste der overlever.

Det er den, der er bedst til at tilpasse sig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:55

Jeg har ikke set dine links. Snakker om ulykken med PJ Bit på JVB

 


Det er ikke den stærkeste der overlever.

Det er den, der er bedst til at tilpasse sig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 1232343454365
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:57

Jeg aner intet om trav - men ved bare at min trav-vens heste bliver kørt så meget så muligt. Aner ikke hvor meget han tager rundt. Kan bare se på hans FB-opdateringer at han er ude næsten hver weekend. Nu skrev jeg også NÆSTEN. Jeg holder sørme ikke regnskab.:-)



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 1232343454365
Forfatter: 
Dato:  06-04-2012 23:59

Jeg mener bare at man godt kan drage en parallel til hesten som døde på travbanen, med de links jeg har linket til.

 

Jeg tror ikke samme hest ville have været død hjemme på folden.

 

igen skal det siges jeg TROR!



Inkarneret Hestetosse med sin HELT egen mening!


Flotte armbånd lavet af hestehår - se på http://www.bricksite.com/ZZDesign


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hestevæddeløb
Forfatter: 
Dato:  07-04-2012 00:06

Tallet er hestevæddeløb. Altså både trav- og galopløb.

 

 

Med venlig hilsen

Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  07-04-2012 00:28

Så er det forhåbentlig ikke med den samme hest

25 starter på et år er altså rigtig rigtig meget.

 

Jeg satser på 5-6 starter i år med min Makemyday han startede slet ikke i 2011 og kun 3 gange i 2010. Han er nu 8 år og startet 21 gange og tjent 40,000,-

 

Har du set løbet med PJ Bit?

Jeg var med i samme løb og jeg ved virkelig ikke hvad den døde af. Men den var kun i trav ca 800 meter hvorefter den slog over i galop. Den fulgte dog feltet ca 500 meter i galop.

Jeg føler virkelig med kredsen omkring PJ og jeg ved de var rigtig glade for deres hest.


Det er ikke den stærkeste der overlever.

Det er den, der er bedst til at tilpasse sig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 P J mhbjim
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 10:06

Lidt sent svar til debatten.

P J døde efter dyrlægens udsagn af et hjertestop, som var forårsaget af en ukendt hjertedefekt.

Hesten kunne lige så godt være faldet død om hjemme på marken efter en løbetur sammen med de andre heste som her.

Det var bare uheldigt at den desværre skulle falde død om i offentligheden, men et held at det trodsalt var væk fra feltet, så der ikke skete en større ulykke!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 nemlig nemlig
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 10:17

Tak for informationene :)

Og ja er helt enig, skulle det være var det heldigt at det ikke skete midt i løbet så flere heste og kuske kom til skade.

 

men det er bare altid så sørgeligt.

 

Og dejligt at hører det kunne være sket alle stedet, så de fordomme omkring for hårdt løb, træning osv kan blive fejet af banen :)

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 Angående hjertefejl
Forfatter: 
Dato:  30-05-2012 11:29

Jeg synes ind imellem at jeg hører om heste med hjertefel - ikke ofte, men engang imellem. Det virker da også meget realistisk, at en vis procentdel har en hjertefel - ligesom det er tilfældet med andre levende væsner.

 

Nu er det bare sådan, at de fleste heste holder fint til at gå på en græsmark og hygge sig, og måske blive brugt til en hyggetur engang imellem. De kan derfor gå rundt i årevis med alle mulige disponible sygdomme, uden at det nogensinde vil blive opdaget.

 

De heste, der bliver syge/skadede/slidt op/får anfald, er de heste der bliver brugt - og jo mere de bliver brugt, jo større er risikoen.

 

Akkurat som den er hos mennesker, der træner intensivt ;)

 

Efter min mening kan man ikke udlede noget som helst af, at nogle heste i den ene eller den anden sport falder om - hverken om sportens hårdhed/farlighed eller om hestenes holdbarhed ;)

 

Hilsen Sif


Det er sjovt at tage fjordheste alvorligt


www.sadelrummet.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Vores dyr
Forfatter: 
Dato:  09-06-2012 10:24

Nej hesten har ikke bet om at blive tæmmet og brugt.
Hunden har ikke bet om at blive brugt til at feks finde døde mennesker i ruiner. Men vi klapper af hunden fordi den kan, til tros for det er et meget stort psygisk præs for hunden. Politi hunden har ikke valgt at være betjent, den har ikke valgt at blive skudt eller stukket ned.

 

Nej hesten har ikke valgt at løbe trav, gallop eller blive brugt til alle de andre ting vi nu bruger dem til.

 

Men nu er det såen at vi har tæmmet hesten, hunden, katten og alle de andre dyr de har omkring os.

Vidste du godt at en malkeko ikke når at blive ret gammel før den er klar til slagter??

Den har da ikke valgt at stå på en stald 24-7 året rund og føde en kavl for så få den fjernet inden der gået et døgn??

Tror koen fortrak at stå på en mark men sin kalv hvis du spurgte den.

0
0
Svar på denne tråd
 
 forstår ikk din point
Forfatter: 
Dato:  10-06-2012 16:39

crystal - Hvad er din point ?

 

Jeg vil da også hellere lægge hjemme under dynen end at arbejde hårdt ?

Hesten har heller ikke bedt om at trave rundt med hovedet mellem benene i cirkler, 8 taller osv.. med udstyr og bid i munden?? men det skal de også?

 

 

Så kan vi jo blive ved med at finde alle mulige sammenligninger og "forklaringer"...

 

Et hjerteanfald kan ske for alle. Selv for dem som ikke yder fysisk hård træning. Men der kommer mere pres på blodomløbet i pressede situationer, hvilket gør at årene brister.. Men det kan ske selv på en stille og rolig mark hvor hesten blot slapper af.


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider