Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Trav, galop og kørsel

 Fodring af XX - umuligt?
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 14:38

Hej,


Ja, jeg ved godt, at dette måske skulle være placeret under røgt&pleje, men det er altså forsøgt uden held derfor spørger jeg nu alle jer galop-folk.


Hvad søren fodrer I jeres XX-heste med?


Sagen er nemlig den, at jeg er indehaver af et styks XX-hoppe, der uanset hvad, jeg hælder i den, så er den bare lidt for tynd. For lige at have alt på det rene, så ER den tjekket for orm af dyrlæge og ja, den har fået tjekket tænder - alt er ok!


Derfor tænker jeg, om der er en eller anden hemmelig formel for, hvordan man fodrer en fuldblod, så den ikke ser så skravlet ud


Hun får pt. hø ad libitum, hvalset havre, wraphø til natten, vitaminer og olie, men lige lidt hjælper det.

Utallige gode råd fra diverse foderleverandører hjælper ikke en dyt - min hest er bare tynd.

Og det er altså ikke fordi hun er hys eller meget "fuldblod" - hun er faktisk dejlig rolig af en fuldblod at være.


Hvad søren gør jeg? Kom nu gode folk med forstand på galop-heste, hvad gør I?


Mange hilsner


Nathasja


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford


Medlem af klubben for manipulerende, hjernevaskende, talentløse ponymødre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min fuldblod
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 15:18

bliver fodret med følgende:


hel havre / byg

Spillers Oat balancer Mix (tilskudsfoder)

Masser af wrap


I sommerhalvåret skærer jeg selvfølgelig ned i foder, så hun ikke får samme mængde mad, som om vinteren.


Går på græs fra morgen til aften. Min fuldblod går ikke på døgnfold om sommeren, men kommer ind i stalden om natten, så hun ikke skal bruge så meget energi på at holde huld.


Hilsen

Mumse


Rigtige kællinger kører Land Rover V8 og rider fuldblod








0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 15:54
jeg ville prøve veteklid og sojaprotein sammen med havre og wrap det virkered på min gamle hest. pas bare på med sojan då den kan gå i benen hvis hun får før meget,1-1½ dl plejer at være nok.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Har prøvet det!!!
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 16:05

Jeg kender det alt alt for godt. Mine 2 hopper har jeg haft sindsyg svært ved at fodre på. Min ene hoppe har været oppe og få 12 liter havre om dagen.

Det kunne være en mulighed at prøve at give den en mavesårskur. Jeg ved godt den er sindsyg dyr, men det er som regel pengene værd. Et andet problem kan også være at den er for meget ude og derfor ikke kan nå at spise alt det grovfoder som den har brug for. Sørg for der er masser af wrap eller hø på folden så den har adgang til det hele tiden.


Min ene fuldblod som blir redet 5 gange om ugen får pt:

1 kg suregrow (brogården)

1 kg fase balancer (brogården)

0,5 kg lucerne

250 g majs

Lidt melasse

1,5 kg havre


Min avlshoppe

1 kg roepiller

1 kg majs

vitaminer/mineraler

1,5 kg NAG muesli

lidt melasse

2 kg havre

Denne hoppe kræver også enormt meget..


Jeg giver dem også klid hvis jeg syntes de er lige i underkanten.

Jeg tror bare nogle gange med de fuldblods at man skal ligge alle regler omkring fodring lidt på hylden og så bare hælde i dem :-)


Men bare prøv at fyld på den med havre eller noget andet så den ikke bliver for tynd til det bliver koldt i vejret for så får du aldrig huld på den.


Michelle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 16:55

...for de mange gode råd. Jeg har også haft stor succes med at give hesten dækken på tidligt, således at hun ikke bruger krudt på at sætte pels og holde huld.


Og måske skal man bare lade som ingenting og så hælde i krikken - den får allerede alt det hø, den kan æde, og så må jeg jo bare suppelere.


Jeg kan bare godt blive lidt bekymret over de store mængder foder, der kan hældes i den uden, at den overhovedet gør mine til at tage på. Selv på sommerfolden bliver hun ikke "dejlig græsrund". Jeg regnede på det (I ved, frem med den gamle ridemærkebog ). Damen guffer FE i sig, som om hun både var i fol og arbejde hårdt ved siden af, men hun må åbenbart bare have en super god forbrænding (der tilgengæld er lidt mindre god for fruens pengepung ).


Endnu engang tak!


/Nat


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford


Medlem af klubben for manipulerende, hjernevaskende, talentløse ponymødre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hejsa..
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 19:01
har du evt prøvet at behandle hende for mavesår?

sweet dreams Angel-brother
0
0
Svar på denne tråd
 
 abcdef
Forfatter: 
Dato:  10-09-2007 21:56

Hejsa!

Vi har en mager traver vi simpelthen ikke kan få noget på sidebenene.

Vi mener jo også at vi har prøvet næsten alt men nu læser jeg så om mavesår... kan jeg få lidt eller meget mere at vide om det?

På forhånd tak!


Vh. Annikka

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ny viden
Forfatter: 
Dato:  11-09-2007 08:15

Ny viden viser faktisk at op til 90% af alle heste har mavesår. Både aktive og ikke aktive. Jeg fik en kur som jeg mener kostede 700 kr. Men min hoppe begyndte at tage på.

Ja det er en dyr fornøjelse, men i år har jeg valgt at se bort fra alle foderkunstens regler. Jeg har siden jeg fik hende fodret uden sukker og uden havre. Det har været enormt dyrt da den ikke kunnde leve at roepiller, lucerne, olie og vitaminer. Så i år får den altså det billige som den overhovede ikke burde ha godt af. Og den ser faktisk kanon godt ud og trives bedre end nogensinde.


Michelle

0
0
Svar på denne tråd
 
 det er lige det
Forfatter: 
Dato:  11-09-2007 09:40
man skal finde en forerplan der holder hul på hesten ,men inte koster mere så man selv skal sulte =) Hvis det tager meget kraft af hende at sætte pæls så prøv at giver hende lidt b-vitamin som tilskud.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mavesår?
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 09:49

Ja, jeg ville også gerne vide noget om mavesår hos heste. Jeg har aldrig hørt om det, så lidt info ville være interessant.


Sakset fra netdyredoktor.dk (www.netdyredoktor.dk/sw13102.asp) står følgende:


Mavesår

Af dyrlæge Tine Mangart Søland

Hvad er mavesår hos heste?
Mavesår er en samlet betegnelse for slimhinde-beskadigelser i den nederste del af spiserøret, i hele mavens slimhinde og i den første del af tyndtarmens slimhinde.

Mavesårene opdeles efter hvor dybe beskadigelserne er og hvor de er placeret.

Både føl og voksne heste kan få mavesår.

  • Op til 50 % af normale unge føl udvikler mavesår.
  • Hos voksne heste har brug og fodring en stor betydning for forekomsten af mavesår.
  • Heste der går meget på fold og rides/bruges løbende har ofte normale maver.
  • Heste der holdes meget på stald og bruges intensivt, har mavesår i op til 90 % af tilfældene.

Hvad er symptomerne på mavesår?
Føl og voksne heste har som regel et forskelligt symptom billede.

Hos føl ses:

  • tænderskæren,
  • savlen,
  • forstyrret dieadfærd,
  • alvorlige koliksymptomer hvor føllet helst ligger på ryggen
  • utrivelighed.


Hos heste ses:

  • koliksymptomer der ofte er tilbagevendende.
  • nedsat appetit,
  • vægttab,
  • kronisk diarré
  • flegmen, dvs. at den krænger over- og underlæbe ud og viser tænder.
  • nedsat præstation,
  • mat hårlag,
  • sure opstød
  • dårlig ånde og ændret adfærd.


Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen?
Som regel ligger der et længerevarende sygdomsforløb forud for mistanken om mavesår. Dyrlægen laver en grundig klinisk undersøgelse af din hest og udelukker andre diagnoser, der kan minde om mavesår. Eventuelt tages blodprøver. Hos føl kan dyrlægen undersøge gødningen for indhold af blod. For at stille en helt eksakt diagnose skal hesten igennem en kikkertundersøgelse med et gastroskop. Denne type kikkert skal være ca. 3 m lang for at nå ned i en voksen hest´s mave. Ofte stiller dyrlægen diagnosen som en sandsynlighedsdiagnose og behandler ud fra denne.

Hvordan behandles mavesår?
Der er ikke i Danmark registreret et lægemiddel mod mavesår til hest. Men der findes lægemidler som bruges til mennesker, og disse kan bruges til heste. Lægemidlerne virker ved at nedsætte syreproduktionen eller ved at beskytte slimhinden i maven.

Derudover findes diætetisk foder tilskud, f.eks Pronutrin®, der har en beskyttende og helende effekt på maveslimhinden. Hesten skal fodres med dette dagligt i 2-4 uger.

Den medicinske behandling skal kombineres med arbejdsfrihed, behandling af eventuel anden sygdom, fodring med rigelige mængder stråfoder og i det hele taget fjernelse af de faktorer, der kan være årsag til mavesår.

Man kan også vælge at behandle forebyggende mod mavesår. Dette gøres oftest hos heste i hård træning, heste der af anden årsag ikke spiser optimalt og syge føl. F.eks. kan det nævnes at flere hestehospitaler i udlandet, rutinemæssigt behandler føl med forebyggende mavesårs-behandling ved indlæggelsens start.

Hvordan er fremtiden for din hest, hvis den har mavesår?
Alt efter hvorfor hesten har mavesår og hvor alvorlige sår der er tale om, kan man ikke regne med at hesten bliver fuldstændig rask.

Hvorfor får heste mavesår?
Heste får mavesår fordi syrebalancen i maven forskydes. Heste producerer hele tiden syre i deres mave, og ikke kun i forbindelse med foderoptag. For meget syre ødelægger slimhinden, og så udvikles mavesårene.

Alle forhold som har betydning for denne balance kan være med til at udvikle mavesår. Dette er f.eks.:

  • For store mængder kraftfoder dels totalt set og dels i forhold til stråfodermængden.
  • Nedsat foderindtag f.eks. på grund af sygdom og sygdom i det hele taget øger risikoen for mavesår.
  • Der findes lægemidler, som i høje doser eller ved længerevarende behandling måske kan være direkte årsag til mavesår.
  • Intensiv træning, som regel af voksne heste, kan give mavesår.
  • Heste der tygger meget producerer meget spyt. Spyt neutraliserer syren i maven. Det er derfor vigtigt at hesten får en stor del af sit foder som stråfoder, da det mindsker risikoen for mavesår.
  • Hos mennesker findes en bakterie som ofte er årsag til mavesår. Dette er ikke tilfældet hos heste.


Hvad er risikoen for, at din hest får mavesår?
Risikoen er tilstede hos alle heste. Dette hænger sammen med den måde heste holdes og bruges på i dag. Alt efter brug og fodring er denne risiko forskellig fra hest til hest. Der ses ikke mavesår hos heste, der går på græs. Derfor antager man, at problemet især skal sættes i forbindelse med hyppigheden af fodring, fodermængde og kvalitet

Hvad kan du gøre for at nedbringe risikoen for, at din hest får mavesår?
Du kan sørge for at din hest fodres med store mængder stråfoder, gerne fordelt over hele døgnet. Du skal lade den komme på fold så ofte det er muligt.

Du skal træne den i overensstemmelse med dens fysik og psyke, og derudover være opmærksom på symptomer på sygdom og tilkalde dyrlægen i tide.

Anden viden om mavesår:
Det er dyrt at behandle en voksen hest med syrenedsættende medicin. En kur til en voksen hest koster pt. ca. 5-6000 kroner. Dette er selvfølgelig billigere til føl.

Læs mere: Ny viden om mavesår.


Ja, jeg håber, at det kan hjælpe nogen. Men min hest, har kun det ene symptom, at den ikke tager på. Derudover har den fri adgang til hø på folden og får wrap i stalden, benyttes ikke intensivt (læs: slet ikke, da fruen pt. ligger på langs grundet knæoperation). Den har måske været benyttet intensivt, jeg ved det ikke, for hun er i sine unge dage løbstrænet. Men det ved jeg desværre meget lidt om, da jeg aldrig har haft med galopheste at gøre og udelukkende har købt hesten med henblik på dressur, spring og avl.

Men jeg tror nu, at jeg lige tager en snak med doktordyr, så må vi se, hvad hun siger.


Tak for megen god respons.


/Nat



Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford


Medlem af klubben for manipulerende, hjernevaskende, talentløse ponymødre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Brogaardens produkter
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 10:03

Vi har super god erfaring med Brogaardens produkter til vores fuldblods.

De har nogle dygtige konsulenter, der kan fortælle dig hvad du skal gøre.

En anden mulighed kunne være at investere i "Den Store Foderbog" der i år er lavet i en ny revideret udgave. Der er forslag til komplette foderprogrammer til bla fuldblods i træning og alm vedligehold.

MVH


Stald-Amazing
v. Nynne Wachs og Mikael Fabrin.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Fodring af XX
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 10:40

Jeg har med held, brugt en blanding som jeg har købt hos DLG.

den hedder Himmerland Special og bliver produceret af

Tjørnehøj mølle. Det er muligt de har givet det et andet navn?

Hilsen Kresten


Skovmands Hestetransport.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nogen gange
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 16:02

kræver fuldblods væsentlig mere letfordøjeligt foder end andre heste. Jeg har en enkelt hoppe og hingsten, som jeg har problemer med. Ingen af dem æder den mængde grovfoder de burde, men får hvad de kan æde, hingsten vil så kun æde foderet fra Jyderup Rideudstyr i den mængde, som kan holde ham ved huld, mens hoppen æder den mængde som hældes i krybben og her vil jeg sige som Michelle, hæld på den hvad den kan æde, jeg har så gode erfaringer med fiberlux og knust majs som ekstra produkt. Alle skal dog i år være, at der slet ikke er den mængde næring i græsset som normale år.

Med andre ord, fuldblods som er tynde, lad dem æde hvad de kan, det er også det trænerne gør.

Hvis appetitten er et problem, kan de hjælpes med en apetitvækker fra dyrlægen, er bla vitamin, men det virker på et døgn.

Held og lykke med projektet.


Pia

Fuldblodshingsten Itsabrahma DVH 913

samt Welsh Mountainhingsten H-S Janus WMH 120

avl og salg af Dansk Varmblod og Fuldblod

0
0
Svar på denne tråd
 
 For det
Forfatter: 
Dato:  15-09-2007 16:36

første ville jeg overveje at gå over til wrap af rigtig god kvalitet og så vælge noget, der er rimeligt fint i det = ikke så lang tyggetid = flere kg til hende. Hun skal have adgang til det hele tiden.


Jeg ville ikke proppe enorme mængder korn i hende, men hvis du vil fodre med et kraftfoder kan jeg fortælle at jeg har haft "succes" med at fodre med Tjørnehøj Mølle. Jeg synes egentligt ikke at foderet så superlækkert ud, men de blev godt nok fede og de elskede det. Faktisk valgte jeg det fra fordi de blev så fede at de umuligt kunne tåle at spise så meget som de skulle for at være dækket ind mht. mineraler/vitaminer.


Som supplement kan du give Lina-mix istedet for olie, for de fleste heste vil gerne spise det ( det er i pilleform) og det er rent "fedt".



Bull terrierhvalpe forventes i begyndelsen af oktober. DKK stambog.

Ingen er både ærlig og fjendeløs

0
0
Svar på denne tråd
 
 Olie...
Forfatter: 
Dato:  16-09-2007 01:07

Min XX'er kan ikke tåle alt for meget foder, da han så bliver helt umulig at ride. Men giver ham minimum 3 dl olie om dagen plus ca et kg horsspeed fra videbæk.(selvfølgelig får han også havre, byg og vitaminer) Og så får han alt det hø han gider æde og ca 3-4 kg wrap og han ser virkelig godt ud. Og så giver jeg ham altid dækken på tidligt, samt også om sommeren, hvis det er lidt køligt..


Anni (XX & DV)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Foder fuldblod
Forfatter: 
Dato:  16-09-2007 10:01

Prøv at se på dette foder, www.baileyshestefoder.dk du kan altid ringe og få lagt en foderplan, hvilket jeg vil råde dig til at få lavet uanset hvilket foder du vælger. Jeg har selv 14 fuldblod som fodres med Baileys, de er faktisk på den "tykke" side. Jeg forhandler selv fodret da jeg er meget tilfreds med resultatet.


MVH sanne.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Mavesår...
Forfatter: 
Dato:  16-09-2007 14:47

Selvom din hest kun udviser det ene tegn på mavesår kan den sagtens have mavesår alligevel. Mange heste viser faktisk slet ikke tegn på mavesår, men hvis du får foretaget en gastroskopi på dem afslører det noget andet.


Jeg har selv en hoppe med mavesår der simpelthen heller ikke kunne tage på selvom vi fyldte hende med hø og foder (hun kunne simpelthen ikke spise det), men idet hun fik mavesårs medicin samt mavesyrereducerende tilskud ja så steg hendes ædelyst også og hun kunne pludselig konsumere væsentligt større mængder hø end hun nogensinde før havde kunnet spise. Jeg mener hun spiste omkring 15 kg. hø om dagen efter hun kom på mavesårsmedicin og vi skulle fede hende op, mens hun før max kunne spise omkring 6 kg. hø om dagen.


Hvis hesten har mavesår er det noget rigtig skidt at hælde fuldfoder/kernefoder i den, da den blot producerer mere mavesyre når du gør det og dermed laver yderligere irritation af maveslimhinden der så medfører at den ikke kan optage foderet ordentligt. Hvis du skal reducere mavesyren er det hø/wrap og græs der skal til samt evt. et tilskud der kan hjælpe den med at få mavesyre niveauet ned på normal igen.

Hesten skal helst have grovfoder af god kvalitet (dog ikke halm) at tygge på 24 timer i døgnet for at reducere mavesyren til et minimum.


Mavesår konstateres ved en gastroskopi, så jeg vil helt klart anbefale at du får undersøgt din hest for mavesår før du går ud og bruger i dyre domme på alverdens tilskud og andet foder.


Pia


Dækken sælges.
Se min præsentation.
...................

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej igen...
Forfatter: 
Dato:  17-09-2007 08:55

Tusind tak for alle jeres gode indlæg.

Mht. mavesår så har jeg overvejet muligheden. Derfor er doktor dyr også kontaktet med henblik på at undersøge hesten, så er den mulighed da udelukket, for jeg tror nu ikke, at det er dét.

Men det var været en meget lærerig debat, så jeg takker endnu engang for jeres fantastiske tilbagemeldinger.


/Nat


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford


Medlem af klubben for manipulerende, hjernevaskende, talentløse ponymødre.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaeh..
Forfatter: 
Dato:  17-09-2007 23:06

Min fuldblod er nu ganske let at holde huld på.


Han bliver redet 6-7 gange om ugen, LA dressur/spring og stævner et par gange og måneden.


han får:


Hø ad libitum i boks(spiser ca. 8-9 kg.)

1,8 kg. havre

2 dl. olie

140 g. salvamin grøn

200 g. soyaskrå.


Jeg vil anbefale dig at få den tjekket for mavesår - det lyder nemlig ikke helt rigtigt at den hele tiden skal være tynd, ellers få taget nogen blodprøver osv. Tilsidst vil jeg råde dig til at få lavet en ordenlig foderplan af fx foderplan.dk



Mvh. Line - stolt fuldblods rytter!
myspace.com/fabaech
Fotografering tilbydes:LineFoto.dk
Flere ting købes og sælges


0
0
Svar på denne tråd
 
 Fuldblod
Forfatter: 
Dato:  19-09-2007 00:02

Hvis du er interesseret,

så kan du sende mig en PB med info om hvad din hest får dagligt ialt- både navn på fodret og mængden- så kan jeg løbe det igennem mit foderprogram og evt tjekke det for mangler.

Jeg har nogle fif til dig, som du kan bruge til, at holde huld.

Det er selvfølgelig gratis!



HEL HAVRE SÆLGES I SÆKKE ELLER I TØNDER

SE PRISER PÅ PRÆSENTATIONEN





0
0
Svar på denne tråd
 
 kogt byg
Forfatter: 
Dato:  19-09-2007 21:59

man skal bare passe enormt meget på at det ikke begynder at gære :-S


det er helt super at fede op med - og de behøver ikke alverden af det.


ellers mener jeg at pavo er et super produkt - de behøver ikke fyldes med mængder af foder for at være dækket ind -og så kan de få noget godt wrap ad libitum - det er meget sundere for hesten ;-)




Karina82

Den, som ikke laver fejl, laver som regel slet ingen ting


min hjemmeside
0
0
Svar på denne tråd
 
 fuldblod
Forfatter: 
Dato:  22-09-2007 21:22

Hej...


Har 2 fuldblod en på 13 år som har været ridehest i 9 år og en på 4 som lige er kommet fra træning på banen og nu skal være ridehest.


Jeg fodre dem med basis musli og linamix fra equifirst, perfekt foder uden haver og med omega 3 fedtsyre.


Den gamle får omkring 2 kg foder i døgnet og den unge omkring 2,5 kg. og så får de wrap ad libitum.


Håber det lykkes for dig.


Mange hilsner fra Lise.


Hilsen Lise

nu med 5 dejlige muler

<3You-who,Little girl,Buccaneer,Zeus og Indigene <3

0
0
Svar på denne tråd
 
 svar ang foder
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 13:18

Ikke havre eller byg.

Har også en der er så grim om vinteren. min dyrlæge sagde de færreste fuldblod kan tåle de div. rene kornarter da de forbrænder det alt for hurtigt uden at optage noget.

Jeg hat fodret med face 2 i godt 3 uger og der er allerede fremskridt.

Plus alt det hø/wrap han kan spise.

0
0
Svar på denne tråd
 
 fodring
Forfatter: 
Dato:  14-11-2007 19:24

Min fuldblod var også noget så tynd sidste vinter.


Han får nu 3 kg havre, 900 g holtekraft(tilskudsfoder der laves på stedet, indeholder bla. majs), Klid til frokost, Mash fra st. Hippolytt et par gange om ugen + ca. 8 kg hø fordelt 4 kg morgen og 4 aften. Der hvor han stod før gav jeg ham også fase balance fra D&H og lucerne(der fik han ikke klid eller holtekraft)


Jeg synes ikke det hjælper bare at fylde korn på ham, da han bare bliver varmere i hovedet og ikke tager på. Jeg synes at hvedeklid er super godt, og lucerne kan også varmt anbefales.



Skal venskabet være bedst, skal det være fuldblodshest

Malik, min bedste heste-basse
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider