Hej Octipus

Det lyder da spændende Umiddelbart ville jeg foreslå en god omgang jordtræning, en masse tillidsøvelser og smidighedsøvelser og så forfra op igen. At hun bliver sur og stejler virker mest som tegn på at der er noget galt, ikke bare at hun "ikke gider". Måske er det bare hendes måde at fortælle, at hun bestemt ikke bryder sig om situationen.

Det kan jo skyldes en masse Sadlen, bidet, pisken, rytter, ridebane, you name it. Måske er hun bare utryg og har brug for at få vist tingene stille og roligt?

Held og lykke! Jeg ville starte fra jorden af.

en hest, og denne hoppes reaktioner (ikke interesseret i at samarbejde, stejlen og gryntelyde) er et udtryk for ubehag. Ubehaget kan skyldes kroniske fysiske smerter, udstyret eller rytters brug af udstyret. Ubehaget kan også skyldes stress og forvirrig hvis hendes faste rytter ikke benytter korrekt og stuktureret signalgivning.

Hvis der ikke er helt styr på samarbejdet mellem hest og rytter samt lydigheden, gør et skarpt bid kun situationen værre, så du kan til at starte med hjælpe hende med at få skiftet til mere grund-arbejde egnet udstyr, som f.eks. en grime.

Det du skal være opmærksom på mht. racen, er at islænder er kendt for at kunne skjule meget ubehage/smerte, og derfor skal der meget ubehag/smerte til før at en islænder giver udtryk for ubehaget/smerten. Derfor skal man være ekstra obs når en islænder bliver modvillig, for så er der virkelig noget galt!!!

Der findes ingen knapper til tølt og pas, da det kan være meget individuelt hvor den enkle hest skal være balance mæssigt for at finde den korrekte takt i den korrekte form. Men som udgangspunkt kan man dele islænder op i at foretrække trav eller pas (hvis ikke tølt). Hvis de foretrækker trav skal man ride lidt mod pas-takten for at finde tølt-takten, og for dem der foretrækker pas, skal man ride lidt mod trav-takten.

Pas er kun ønskværdigt flyvende = høj fart, og derfor ikke noget man behøver at bekymre sig om før alle de andre gangarter er stabile.

Jeg synes dette lyder som en hest der prøver at fortælle at der er noget hun ikke er tilfreds med, håber både du og ejer er interesseret i at lytte til hende og hjælpe hende til at blive en afslappet og glad ridehest

Det jeg fornemmer med den lille fine hoppe er at den har nogen problemer med mennesker, da jeg kom med min for 3 mdr siden, fik jeg af vide den var en djævel. Det tror jeg ikke på før andet er bevist. Og hvorfor er den det, er så mit næste spørgsmål. Den har store problemer det kan jeg se. Ejeren af hesten er så også pylret, for pylret, og er endelig langt om længe ved at skære ned på gulerødderne i tide og utide. Jeg fornemmer at ejer siger den er blevet behandlet hårdt ved tidligere ejer. Og det er den nok også. Det ved jeg jo ikke noget om.
Det jeg ser og føler er
at den er uopdragen
Men usikker
den ved den er stærk, dog.
Men den og også nysgerrig

og lærevillig
jeg tror faktisk ikke den ved hvad den skal på banen
tror måske den er enemandshest
Ligenu står den alene på fold, igen. Og det trives den fint med. Jeg har skam ladet min dame gå med den, det gik rigtig fin min er jo ligeglad med alle andre bare der er græs og der ikke står en anden i ti cm hovedafstand. Jeg følte at så farlig kunne den da ikke være, ingen tumult overhovedet. Så kunne de jo udvikle lidt socialt, hvis de ville. Og jeg har ellers været noget af en vogter ved min her i sommer pga andre omstændigheder med min. Og prøver for så vidt at tilbyde selskab til min med de begrænsede græsforhold hun må få. Og øv lige som det gik godt bliver islænderen skadet, ude på marken selvfølgelig... Heldigvis fik min ikke skylden, men de kommer vidst ikke til at gå sammen mere. Den er nu ovre det igen. Og jeg har ro på med min igen, hun bliver stribegræsset med mundkurv, super græssensitiv gammel hoppe. Men smertefri glad og sunde hove masse af energi igen. Nå det var ikke min de skulle dreje sig om.
Hun har nævnt at i vinters kunne de ride alene ud, og gjorde det tit. Men det tør hun slet ikke mere.
Ja den bliver bange for skud oppe fra skoven, og et hjørne på banen, er blevet farligt. men det kan min altså også blive, i overraskelsen. Hvis jeg kunne præge den lidt og få den til at få tillid igen, for det tror jeg den mangler, og så tror jeg også den er klog og benytter sig af det. Hmm kan man føle det...

Jeg tror jeg vil prøve i grime noget jordtræning, og prøve med et mildere bid. Og så vil jeg prøve at mærke hende i ryggen krydset. Finde ud af hvilken vej den drejer når den drejer. Der kunne jo være noget der gør ondt. Havde det været min havde jeg nok, fået den tjekket i hoved og røv. Kiro, dyrlæge diverse. Og så har jeg en aftale med en bonde mand om hans stubmark der kunne jeg rode lidt rundt med hende i longe. Jeg er vild nysgerrig med at se hvad der sker når min gamle hoppe ikke er med hende på tur, for den ene gang vi nåede at komme afsted sammen alle fire var der altså ikke noget jeg vil kalde farligt ved den. Ja den drejer rundt en gang, og stoppede et par gange men det kunne lige så godt have været min. Jeg havde også tænkt om jeg skulle tage den med som håndhest, men historier med hvordan den har tæsket et par andre heste på folden afholder mig lidt. Og lidt bange for at byde min hest det umulige.

Tænker lidt om jeg skal starte forfra med den, så den kan få tillid til mig også. Men igen, det er faktisk krævende. Og min kommer jo stadig i første række. Men syns faktisk det er lidt synd for ejeren af denne, at den ikke er som hun havde forestillet sig og blevet lovet. Hun skal jo ikke have en som ikke kan styres rundt.

Hvad betyder blub egentlig ?

Ovale baner eller strækninger er da bedst til gangarttræningen ikke?

Mange tanker og små planer med dyret, som endnu ikke er min, men byder jeg på er jeg sq bange for hun slår til. Grin.

Hvordan den lille hoppe nu end er blevet behandlet før, er det jo i hvert fald forkert at "straffe" den for det nu ved hjælp af et skrap bid, bede/tvinge den til noget den ikke kan/forstår, samt måske glemme at behandle den som det den er, nemlig en hest!

Der kan også være sket det at hoppens ejer tror hun har købt en mountbike med en høj cute-heds faktor, og nu så har opdaget at hun egentlig har købt en yderst følsomt og fremadgående flugtdyr? - denne forveksling laver mange islænder-køber og det gør at det kan være svært at få ridningen til at fungere.

I kåringssystemet belønner man hestene for hvor hurtigt de kan gå og hvor fyrrige de er,hvilket folk nogen gange glemme når de bare gerne vil have sig en sød lille skovturshest.

BLUP er en statistisk udregning af om hvorvidt en hest giver avlsfremgang. Den er baseret på de kåret afkom der er i hestens stamtræ, og ændre sig derfor gennem hestens liv alt efter om dens slægtninge bliver godt eller dårligt kåret. BLUP bliver også udregnet for hver af de enkle egenskaber der bliver vurderet til en kåring. Generelt er det ikke så interessant en faktore, da mange heste slet ikke har nok kåret tætte slægtninge, til at skabe en fornuftig sikkerhed for dette tal.

Grunden til at man til stævner rider gangarter på en ovalbane eller lige strækninger, er at man skal have hestene op i meget højt tempo hvilket kræver plads for at undgå hestene vælter i hjørnerne. Til hverdag når man gangartstræner rider man slet ikke i dette meget høje tempo. Man træner styrke, smidighed og stabilitet i arbejds-middel tempo lige som man gør det i alle de andre gangarter. Det gøres på en almindelig 20x40 bane med et godt underlag (ikke tung!!(men det gælderjo for alt slags træning)) samt i terrænet. Det der er vigtigst i gangartstræningen (og som jo også gælder alt anden træning) er hele tiden at have fokus på overlinien og hvad den har styrke til. Ser mange islænder rytter der ikke tager hensyn til det i deres træning, og det kommer der hverken nogen kønne gangarter eller heste ud af.

Så ingen skjulte knapper.

Så mit næste træk ville lyde på lidt jord træning med hende alene uden ejer, bare så jeg kan lære hende at kende og hun kan lure mig lidt mere af. Altså vi er gode venner mig og hesten. Den vrinsker hver gang jeg kommer fra tiden hvor min stod sammen med den, de tre dage de nåede det. Og se hvordan der går.

Så kunne jeg finde på at gå en tur op til spøgelserne, eller se hvor de bor, smil.

og når jeg hopper op igen låner jeg mit eget hovedtøj, med det almindelige bid. Jeg er nødt til at prøve af om det overhovedet er nødvendigt med det skarpe bid. Øh og det er nok lige lidt mere sikkert på en aflukket ridebane.

Mit lille miniprojekt, hjælp rytter med hest, blive vild med isdyr.

Hej.

Det kan være hun reagerer mere på vægtforskydning, let sæde og tøjlekontakt end shenklerne. Min ene islænder som er importeret fra Island, forstod heller ikke noget på en bane i starten. Hun vidste simpelthen ikke hvad shenkelsignalerne betød. Hun er tilredet med andre signaler end dem vi bruger her.

Du skal være opmærksom på at Islændere findes med forskellige viljer- under middel,middel og over middel. De sidste kan være ret fyrige at håndtere/ride, men finder man vejen så er de vidunderlige at ride på.

Det med at du vil træne hende i grime er fint nok, men nogen af dem er så stærke at du ikke kan holde dem i en alm grime eller rebgrime... Så er det bedre at bruge en trense. Jeg har 2 islændere og to varmblodsheste og jeg var målløs første gang min islænderåring viste sin styrke. Hun blev ophidset af nogle venners heste på vejen da jeg gik en lille tur med hende. Jeg har aldrig oplevet en så stærk åring, og jeg er ellers ret stærk selv og har som sagt også store heste.

Det med biddet er skarpt, kan være fordi hesten ikke har så meget plads i munden eller den ikke tager biddet seriøst hvis det er for blødt.

Det er bedre med et skarpt bid som man kun skal give et lille signal med end et tykt som hesten ikke reagerer så godt på.

En af mine rendte med mig fordi jeg jeg prøvede at give hende et mildt bid på, det havde modsatte effekt da jeg måtte tage meget hårdere ved fordi hun ikke lyttede til det milde bid.

Du får højst sandsynlig mest ud af at ride hende ud på tur i stedet for bane, bare ligeud og hvis hun skal tølte så er bakket terræn eller små bakker et godt sted at træne.

Det at hun vrinsker til dig er et godt tegn

Vh Charlotte

Hvis du med skarpt bid, mener et tyndt bid, så skal du nemlig som Charlotte skriver være opmærksom på, at biddet muligvis skyldes at hoppen ikke har ret meget plads i munden. Da du skrev skarpt bid tænkte jeg på et korrektion/stang bid eller noget i den stil, som i hvert fald ikke er hensigts mæssigt på en hest der mangler forståelse for basis hjælperne.

Islænder har ofte lav gane, stor tunge og fyldige læber, hvilket gør at der ikke er meget plads hvis man også vil have et bid der ind. Jeg har endnu ikke mødt en islænder der havde plads til mere end 12mm og de fleste trives bedst på 10-11mm, så pas på med at gå op i tykkelse, hvis det var tykkelsen på biddet du henviser til.

Lyder som en spændende og sjov udfordring for både dig og hest

Og lære. Det jeg mener med skarpt bid, er denne og i nederste ring

Er den ikke skarp ? Den der sidder på trensen er vidst endda tyndere.

Men jeg må hellere lade være med at eksperimentere med mine egne bid.

Det var nemlig tykkelsen jeg mente.

Først skal vi på en gå tur sammen, og lidt jord hygge på banen. Tror isdyret er åben og interesseret. Havde lidt gang i hende i dag. På banen. Med rebgrime. Imellem bomme bakke lidt i firkant. Løbe lidt ved siden af mig. Hun syns det var lidt sjov. Og gumlede mund efter mig. Vi nåede da vidt omkring på banen på Bare et kvarters tid.

jeg er rigtig glad for jeres hjælpsomhed. Muligt jeg har modet og styrken. Men føler alligevel der er forskel fra almindelig pony til islænder. Eller også har jeg haft det alt for nemt med min egen godmodige ponyhest. Uden de store udsving at tage stilling til.

Ej hvor er det godt for hende at du vil tage dig lidt af hende, hun er tydeligvis blevet misforstået.

Islændere er så dejlig en race og de har bare persolighed og styrke men de er også meget venlige.

Jeg er ikke ekspert i bid men jo længere ned du sætter tøjlen i ringene jo mere stangeffekt får det.

Jeg kan ikke se om tykkelsen passer til hendes mund, men jeg ville lægge et alm ikke for tykt 2-delt på evt med faste ringe, da 3 delte bid kan irritere.

Ellers kan det være julie kender nogen gode bid.

Vh Charlotte

bid er stor når den nederste ring benyttes. Dette betyder at du har kraftigt fat i hestens nakke og mund når du tager i tøjlen, hvilket er ubehageligt og provokerende for en ikke veluddannet hest. Stang-effekten gør nemlig at det tryk du tager med i tøjlen øges, derfor er det vigtigt at hesten er meget lydig og veluddanet, samt at rytteren har godt styr på sine hænder, hvis et sådan bid skal bruges.

Hvis nu du sætter tøjlen i den store ring, vil du have hvad der svarer til et almindeligt 3-delt bid uden du behøver at skulle finde nyt bid eller gå op i tykkelse. Vil give Charlotte ret i at en tyndt 2-delt ville være et rigtig godt udgangspunkt, men da det nu ikke er din hest, tænker jeg at det vil være en fordel for dig at starte ud med hvad du har.

Mit råd vil være at du sætter en ekstra tøjle i den store ring og bruger den som primære tøjle, skulle du så komme i en situation hvor du får brug for en "nødbremse" har du så den anden tøjle der aktivere stang-effekten og det tryk hesten er vant til. På denne måde kommer du heller aldrig til at "diskutere" stop-signalet med hende, for hun finder hurtigt ud af at hvis hun lystre din primære tøjle, så får hendes nakke fred. Håber det giver mening, da det er lidt svært at forklare via tekst?

Og dejligt du giver dig tid til i kan lære hinanden at kende fra jorden af Det er der alt magien starter

Super. Det kan jeg nemt hægte på biddet. I den store ring, og så bare lade nr to tøjle hænge løst. Som reserve. Første gang jeg prøvede hende sagde ejer at hun var overrasket over mine løse tøjler. Men det var jo simpelthen fordi jeg var bange for skader i munden. Som kan forstå nu er berettiget. Hvis jeg kunne lære den fine lille hoppe at reagere for løsere tøjler, og bruge sædet lige som jeg gør på min egen, tror jeg ville hjælpe ejeren meget med hendes gigt fingre. Tror hun kramholder den fast og glemmer at give efter når den gør som hun vil have, måske en snak jeg vil tage med hende på et senere tidspunkt når jeg har fundet ud af hvad der virker for den. Jeg kunne egentlig godt tænke mig hun meldte sig til noget undervisning med den. Men af den lidt ældre skole er hun meget snæversynet i hvad der nu om dage er af undervisning. Og der jo allerede en pige derude som får undervisning af en som faktisk rider islænderere, laver jordtræning og hormanship. Jeg selv ville da hoppe med på den vogn, hvis jeg stod med et kommunikationsproblem, ung hest eller andet med min. Jeg må mærke mig frem og ikke gå over stregen. Syns det er vildt spændende med den isbub, syns bare også det kunne være lige så hyl at ejer kunne komme med på mig og min ponyhests ride runde uden panik. Havde min haft den islandske styrke havde jeg snildt forslået lige at bytte rundt. Men er ikke sikker på jeg vil byde min hest hendes vægt, da min ikke er forsvarligt muskelopbygget endnu. Og en ældre udgave. Altså ikke at misforstå, der er bare forskel på 55 kg kendt vægt og 70 kg panikvægt. Men det kunne have været godt så hun kunne se hvad jeg ville gøre i de forskellige situationer. Den ro rytter udstråler går lige i nerven på dyret. Hestogrytterterapi, gad godt vide hvad der fik hendes pony til at freake her et halvt år efter hun fik den.

Tak til jer begge for gode råd og vejledning, og dem der kikker med på sidelinien.

Utrolig følsom lille isbub, jeg har med at gøre her. Kan på flere områder slet ikke se hvad hun mener med at den er stærk og ukontrollerbar. Der er jo bare en hest som ikke har oplevet så meget. Opgiver hun den køber jeg den. Not. Egen situation gør at jeg kun kan/vil tage vare på en hest af gangen. Men derfor kan jeg jo sagtens hjælpe og hærde den lidt. Den er ikke igangsat eller gangarter sidder ikke stabilt på hende endnu. Men jo mere vi snakker sammen mig og ejer, jo mere finder jeg ud af hvor hun vil have knapperne sidder. Hun kunne iøvrigt mærke forskel fra første gang, eller også havde den en god dag. Men jeg kunne nu også mærke forskel i går da hun stod klar opsadlet opvarmet og håbede jeg kom på mine sædvanlige tidspunkt, fnis. Og det gjorde jeg selvfølgelig. Isbub løb ikke fra mig på banen, og lod til at lystre mine schenkelsignaler og sædet og stemmen. Tøjler var lige i kontakt med munden til den løsere side og hun begyndte at gumle søge nedad. Fik så af vide at i tølten er det bedst med hovedet højt oppe. Uha der er mange gangarter og noget værre noget i mellem dem. Men hold nu op hun nød et klap på skulderen når jeg roste hende og vi travede afsted med frie tøjler i kontrolleret fart. Lige som at se en hund der logre med halen når den er glad. Eller noget. Vi hyggede...

Kommer an på hvilken "ridestil" man benytter og mener er mest hensigts mæssigt. Jeg rider alle mine heste hen over overlinien i alle gangarter - det vil sige at deres hovedholdning ikke rejses før hestene er smidige og stærke nok til at fjeder i haserne, kippe i bæknet og derved sænke bagparten, således at rejsningen kommer sig af at hesten sætter sig bagtil, og ikke af at hovedet løftes. Men ser masser af rytter der ikke mener at overlinien er "nødvendig" at bekymre sig om, og løfter hestens hovedet og håber på det bedste Der kommer dog sjældent en særlig køn tølt eller muskelfyldt overlinie ud af det

Så husk at mærk efter hvad der føles mest korrekt i forhold til hvordan hoppen bruger sin krop, inden du måske bliver "guidet" i en uheldig retning!

God arbejdslyst

Jeg takker for gode svar. Og hjælpen. Umiddelbart efter jeg har reddet det her lille kræ nogen gange nu. Mærker jeg ikke de store problemer med den. Hun lystre mig både med og uden bid i munden følger efter mig går til den på banen. Kan nemt stoppes. Er god til at lystre stemmen også. Der sidder stopknappen ihvertfald. Er opmærksom hvad jeg gør og hvad jeg vil have hende til. Hun har ikke rykket i mig vist tænder eller løbet fra mig på nogen måde. Jeg kan ikke se hvor jeg skal hjælpe damen henne. Jeg har været på en kort skov tur med hende, intet. Hun kikker og er opmærksom. Men hun drejer ikke rundt eller på nogen måde pivskid.

Det andet med gangarterne, det har jeg ikke evnerne til. Og føler at hun vil have knapperne sidder en meter væk i form af at svinge med pisken. Jeg er mere til sæde og schenkel. Så jeg tror det er min skillevej til at hjælpe damen. Omvendt så tror jeg at det er det der stresser hesten. Så jeg må melde ud at noget undervisning til dem begge så de kan lære at kommunikere sammen.

Når det er ved rytteren det går galt, syns jeg personligt at hun skal have profhjælp. Da jeg ikke kan forklare hvad jeg mener eller ser. Det da ærligt nok ik ?

Mvh