lige så gerne hopper som vallakker

Vallakker har ofte et mere konstant temperament - der er ikke de store udsving, når man først kender hesten. Dog skal man være opmærksom på, om den er sent kastreret, hvis hestene ikke er inddelt efter køn på marken på opstaldningsstedet. Vallakker, som har ejerfornemmelser over for hopper eller slås med andre vallakker, er en pest.

Hopper har stadig hormonerne intakt, og det KAN betyde, at de svinger i humør, alt efter hvor de er i deres cyklus. De har også en tendens til at være mere pirrelige i forhold til andre heste. Her skal man være opmærksom på hormonforstyrrelser eller hvinskhed, som kan genere ridning og omgang med hesten.

På nogle hopper kan man ikke mærke noget som helst omkring brunsterne.

Dette er dog MEGET generelt - det har jo også meget med træning og korrekt hestehold at gøre. En vallak kan blive lige så frustreret som en hoppe, hvis den f.eks. ikke får nok foldtid.

Jeg har selv haft tre hopper og en vallak - to af hopperne blev jeg aldrig helt tæt med, imens den ældste hoppe og vallakken var lige mig.

Men generelt kommer det an på, om man kan lide lidt fest i hverdagen, synes jeg - om hesten helst skal være den samme hver dag, eller om man godt kan lide, at den har lidt "ekstra personlighed"

Jeg har både en vallak og en hoppe, og gennem de sidste 20 års tid har jeg redet på mange forskellige heste af begge køn. Min erfaring er, at enhver hest er "sin egen". Der ER altså bare nogle faktorer man ikke kan afgøre, ud fra hverken race, farve eller køn (skriver jeg, med frygt for at lyde som om at jeg omtaler mennesker). Enhver hest har, i mine øjne, et potientiale for udvikling, og dermed også for at AFvikle eventuelle problemer og uønskede adfærdsvaner, hvis du er den rette ejer og træner i forhold til dette.

Med det sagt, så mener jeg altså at man skal vende problematikkerne omkring hestehold lidt indad. Hvis du er vant til at tænke "typisk hopper!" hver gang en hest af hunkøn gør noget uønsket/negativt, så tror jeg at det er svært at abstrahere fra det i sidste ende, og måske ville det være bedre for dig at have en vallak, hvor du lettere kunne løse problemerne med åbent sind? For hvis man, når der opstår problemer med ens hest, vedtager at problemet egentlig er det køn den nu engang har, så er det jo faktisk slet ikke noget man kan ændre på

Jeg synes at du skal se på hestene du prøver, som individuelle heste og ikke som en del af et køn. Jeg tror at du vil få rigtig mange gode oplevelser og overraskelser på den måde. Min egen hoppe viser ikke anden brunst, end at jeg kan se at hun har lidt "tis på lårene" nogle gange i løbet af året. Faktisk tænker jeg aldrig over at min hest er en hoppe, med mindre de andre opstaldere siger et eller andet generaliserende omring hopper, der irriterer mig. For vallakker kan altså også sparke, skrige, være svingende - for slet ikke at tale om dem der er overdrevet hingstede og dominerende overfor de andre vallakker eller springer på hopperne. PYHA, sikke noget!!!

Held og lykke med hestejagten.

De sidste 2 vallakker jeg har haft, har netop været meget hoppe glade, hvilket har resulteret i nogle skrammer og spark på fold, hvis ikke de gik på opdelt. Derud over synes jeg vallakker leger mere, mine har leget MEGET, hvilket igen fører til skrammer og da jeg er en alt for pylret hesteejer, kunne jeg faktisk godt tænke mig, at det gik lidt mere roligt for sig på folden og her vil en hoppe umiddelbart være at foretrække eller er det bare min opfattelse?

Jeg vil nu ikke tilskrive alt "negativt" adfærd til at det er en hoppe, for min tidligere vallak var dels en bisse på fold, alt for hoppe glad og kunne blive temmelig hys, når tingene ikke lige gik efter hans hoved, men jeg foretrækker netop en hest med noget personlighed og vil ikke kunne trives med en "robot-hest".

Jeg er bare i tvivl om de brunster, fordi der netop tales meget om hysteriske hopper, som er fuldstændig umulige både fra jord og ryg under brunst, men det er bare det fuldstændig modsatte billede jeg har af den Islænder hoppe jeg skrev om i første indlæg. Må indrømme, at jeg bruger en del tid på at "studere" den, både på fold og når ejer har hende inde på staldgangen og under ridning. Og ja, jeg har fortalt ejer, at jeg synes den er rigtig fin og hvorfor jeg "stirrer" sådan på den, så hun ikke undrer sig for meget over den der halv-gamle tosse, der kigger så meget på hendes hest

Hej

Jeg synes, at det er et rigtig godt råd, at du skal tage ud og prøve forskellige heste med forskelligt køn.

Jeg selv har ikke nerver eller lyst til hopper, dels fordi de ikke altid er så samarbejdsvillige - nok i deres brunster(altså de hopper jeg har kendskab til) og dels fordi hopper kan være noget så stride overfor hinanden på folden. Jeg har set flere hopper gå i stykker på andre hopper, end jeg har set valakker gå i stykker på andre valakker.

Og leg på folden ser jeg som noget positivt blandt "drengene", her får de rørt sig i stedet for hopperne, som tit står og står. Og da en islænder kan have tendens til at være lidt for nem at holde huld på (læs: kan være svære at holde slanke med alm./foreskriftsmæssig fodring), så synes jeg at det er positivt, at de selv motionerer lidt.

Nu er jeg jo selv "kun" til han-heste - har pt. 2 valakker og 1 lille hingst (bliver til vallak til efteråret), så jeg har nok lidt svært ved at være helt objektiv.

Puha, den er svær at svare på, men du har fået nogle fornuftige svar. Alle heste er jo forskellige, men skal man skære over en kam, så er hopper ofte lidt mere "spændende" at arbejde med. Det kan jo være både godt og skidt, afhængigt af hvordan det manifesterer sig, og hvordan du er som rytter. Meeeen, omvendt er der også vallakker der kan være sjove... Generelt er jeg til hopper, men der er enkelte vallakker jeg virkeligt gerne ville eje.

Mht avl, så ja, det er en klar fordel, MEN så vil jeg sige at du så skal gøre dig selv den tjeneste at selektere meget kraftigt i hvad du vælger, da der pt er væsentligt flere heste end der er købere til. Selv hvis man avler kun til sig selv, skal man have i tankerne hvad det lige nøjagtigt er man vil bruge afkommet til, og ud fra det vurdere om ikke man kunne købe sig til det blandt de virkeligt mange heste der konstant er i udbud. I sidste ende koster det både færre penge og mindre tid (men man går selvfølgelig glip af oplevelsen).

Avl er mest interessant hvis du har fundet en hoppe du virkeligt klikker med (ud over at den kan bidrage med noget spændende til racen). Det lyder dog som om du har fat i noget allerede der, hvilket er vildt fedt, men please vær kritisk med om dens gener er avlsværdige - og ligeså med hingsten. Der er simpelthen så mange der bare lige vil have en ekstra hyggehest, og de heste fylder meget i markederne rundt omkring.

Hertil skal også føjes at man jo mister hoppen som ridehest i enormt lang tid i forbindelse med drægtighed og foling. Det gælder måske ikke alle, men det har jeg i hvert fald oplevet med min - jeg har savnet min hoppe så sindssygt meget siden jeg indstillede ridningen til nytår, og der går nogle måneder endnu før hun er genoptrænet nok til at jeg vil sidde på hende. Jeg har mistet det meste af et års ridning (og træning) på det projekt.

Nu er det absolut ikke for at være negativ, for jeg aner jo ikke hvad det er for en hoppe du har i tankerne, men det er noget der er værd at overveje uanset hvad.

Tusind tak for jeres svar

Jeg har lige købt hest og det blev en 4 års vallak, som jeg bare forelskede mig i ved første øjekast. Han fløj lige igennem handelsundersøgelse i går, uden anmærkninger og så var han min (ja, jeg er RET SÅ glad for ham)

Der var en der skrev noget om, at jeg skulle overveje om jeg måske ville "hænge fast i" min opfattelse omkring at hopper er nogle hysteriske madammer og derfor, hver gang hesten ikke lige opførte sig eksemplarisk, ville jeg måske, med det samme, tænke, at det er "typisk hoppe", hvilket, først og fremmest, ikke vil være fair overfor hesten og desuden måske ville få mig til at tvivle på, om jeg nu også havde valgt rigtigt eller om jeg måske alligevel skulle have valgt en vallak - alt i alt bare en masse tvivl, hvor imod jeg faktisk slet ikke rigtig havde nogen tvivl, når jeg tænkte på at købe en vallak og det viste jo unægteligt, at det altså bare er en vallak jeg skal have.

Jeg får ændret min præsentation i løbet af weekenden, så alle der er interesserede kan se mit nye vidunder

jeg har også besluttet mig for at den næste hest/heste jeg skal have skal være islændere.

hoppe eller vallak er mig ligegyldigt.

enste "krav" jeg har er, at den ene skal være 1-2 år. hvor den anden godt må være en ældre med lidt god livserfaring og ville slet ikke betænke mig ved at købe en ishest på 15+ da racen jo har et godt ry for at blive tudsegamle

det gode ved hopper er jo, at man køber 2 heste i 1. altså at man kan ifole hoppen, hvis man synes sådan noget kunne være sjovt (det synes jeg )

men når tid er, vil jeg både se på hopper og valakker, da det i føste omgang er gældende for mig at kemien passer, så er kønnet mig ligegyldigt

Tanken om det med hoppe med føl. Helt ubevidst i mine meget unge teen- år. Fik jeg en hoppe, lang historie kort med den dame, hun skulle da have føl. Det er nu snart 20 år siden min lille følprut kom til verden, og har hende endnu. Har præget opdraget gjort forkert gjort godt igen. Lært hende tricks haft små passere til hende, og fortrudt igen. og præget hende lidt mere til den hun er, har været og er nu. Hun har gennemgået og overlevet de værste år af mit liv. Og hvad sidder jeg og tæsker igennem nu, jeg sidder og finder små hoppeføl, som jeg kan gøre det samme med. Min gamle damehest er desværre overskredet dato for ifol nogen sinde, pga hendes svingende helbred og alder. Jeg er helt klar til hopper. Og har nok den opfattelse at vallakker er nogen værre drengerøve, klæber sig op af min pony irritere hende, nipper hende driller. Prøver at få hende i gang. Men de har også været gode for hende. Den unge hoppe på 4 hun går sammen med nu er lige så træls, opsøgende, står i samme græstot som hendes og vil hele tiden pussenuse. Sådan husker jeg ikke min i den alder. Så det er vidst fifty fifty. Tanken for mig har også strejfet skal jeg prøve en vallak. Men tænk nu hvis jeg en dag kan, vil, gøre det som jeg gjorde for 20 år siden, få føl i kræet lade det vokse, og have den som nr 2. Jeg er helt klart til hopper, og deres humørsvingninger og periodiske halløj, bider jeg ikke mærke i som belastende, det bliver jo også hverdag igen for dem som for os andre. Min gamle hoppe er virkelig damet når det er. Men har da altid tumlet hende på bedste vis. Hvor andre har stået ved siden af og sagt kæft en krampe. Har aldrig holdt mig tilbage eller hjemme med hende. når jeg vidste hun var hidsig, men bare taget det med et gram salt, og trukket det halve fra. Hun charmerende jo også og gør stadig. Den virker hver gang....