Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Seksualitet
Forfatter: 
Dato:  09-01-2017 21:51

Hej,

 

Jeg er en pige på 25 år, og jeg har altid været til fyre, men for to år siden faldt jeg for denne her pige, som jeg blev vildt forelsket i - og det skal lige siges at hun har et drenget look.

Dog efter to år har vi besluttet os for at gå fra hinanden, fordi vi ville noget forskelligt.

 

Nu står jeg så bare i den situation, at skal jeg nu til at date piger eller fyre? Og vil fyre overhovedet date en pige, som har været kæreste med en anden pige? Det er jeg helt vildt bekymret over. For jeg ser egentlig ikke mig selv som 'lesbisk', men mere som en pige, som bliver tiltrukket af det mandlige look? Om det så er en pige eller dreng er lige meget.

Jeg tror, at når jeg skal til at date igen, så vil det højst sandsynligt blive fyre, jeg dater.

 

Lad mig høre, hvad I tænker... vil fyre date en pige, som har haft en pigekæreste?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal date
Forfatter: 
Dato:  10-01-2017 14:53

Du skal date lige nøjagtig vedkommende du falder for næste gang. Om det så er en mand eller kvinde.

 

Lad være med at bekymre dig om det er det ene eller andet. Bare det er kærlighed.

 

Ja jeg er absolut sikker på at mænd gerne vil date en pige der har været kæreste med en anden pige.

Måske hvis det er en meget usikker person du finder, så har vedkommende mere brug for at blive bekræftet i at det virkelig er ham/hende du vil nu.

Men ellers kan jeg ikke se det som et problem.

 

Det skal nok blive godt når den rette dukker op

2
0
Svar på denne tråd
 
 Seksualitet er et kontinuum
Forfatter: 
Dato:  11-01-2017 00:04
Jeg tror selv på, at seksualitet er et kontinuum.

De fleste er ret rent orienteret imod modsatte køn. Men de fleste har øjne i hovedet, kan se hvornår folk af eget køn er smukke.
- Hvis de møder en person, der er tiltrækkende, kan de fleste mærke det, også selvom vedkommende er af samme køn.
- Og jeg tror at de fleste heteroseksuelle faktisk kan forelske sig - eller hvertfald blive tiltrukket nok til at at kysse og flirte hvis de møder en person med den perfekte karisma (set med personens præferencer).

Nogle mennesker er lige tiltrukket af begge køn. Det kalder jeg biseksuelle.
Nogle mennesker foretrækker klart eget køn. De kalder jeg homoseksualle.
Nogle mennesker foretrækker modsatte køn, de er heteroseksuelle

Men jeg er helt sikker på, at alle er mennesker.
Og man skal gå efter at finde en, som man selv finder lækker, tiltrækkende, karismatisk, intelligent, go i sengen, tryghedsskabende eller hvad man nu søger.

Det rigtige køn sidder på den du bliver tiltrukket af.
7
0
Svar på denne tråd
 
 Svar til Heidi og Doctor Who
Forfatter: 
Dato:  11-01-2017 10:37

Tak for dit svar Heidi,

 

Det var super dejligt at læse, at du ikke synes, at jeg skal gøre mig bekymringer om det. For ja, du har ret - så længe det er kærlighed. Jeg har bare været lidt nervøs for, om jeg skulle sige det med det samme? Altså at jeg førhen har datet en pige i en ret lang periode.

For nu er det jo ved at være længe siden, at jeg har været sammen med en fyr - men jeg er bare så nervøs for, hvad han/fyre tænker om det? Altså er det et "mandomsbrist" eller noget andet?

 

 

Også tak for svar Doctor Who,

 

Jeg tror, at du har ret i, at de fleste mennesker kan blive forelsket i hvem som helst, så længe man finder personen intelligent, smuk, sjov osv.

Men ja, jeg bliver bare hurtigt puttet ind i den der "lesbiske boks", for folk mener ofte (har jeg erfaret), at enten er man til det ene eller det andet. Man kan da umuligt være tiltrukket af begge køn? Det er i hvert fald en fordom jeg ofte oplever.

Men faktisk er jeg slet ikke særlig vild med at putte et label på, dvs. homoseksuel, heteroseksuel, biseksuel osv. Jeg vil bare helst være foruden "et label".

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  11-01-2017 20:02

Du lyder som en person, der ser det hele menneske

 

Du kan jo også vende dit spørgsmål om: Har du overhovedet lyst til at date en person, hvadenten det nu er en fyr eller pige, der har et problem med dine tidligere kærester?

Har du lyst til at investere tid og følelser i en person, som du ikke føler du kan fortælle noget helt naturligt om din fortid?

 

Jeg er ganske sikker på, at for den rette person vil det være fløjtende ligegyldigt. Det vigtige vil være dig, og at han eller hun er helt vild med dig, præcis som du er og med den historie du har.

 

God vind med det hele.

 

Venlig hilsen Mitte

1
0
Svar på denne tråd
 
 Seksualitet
Forfatter: 
Dato:  12-01-2017 15:56

Min eks (hankøn) er til begge køn. Det var aldrig noget problem - havde et par nysgerrige spørgsmål, og så var det det. Jeg fik nogle lidt mærkelige kommentarer fra bekendte i starten af vores forhold, fordi de havde set eksen kysse mænd tidligere, og disse mennesker var vist lidt skuffede over manglen på dramatisk reaktion fra min side. Dem om det

 

Som en anden skriver, så har du slet ikke lyst til at være sammen med en person, som ikke kan rumme dig for den, du er. Ud med dem


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  13-01-2017 22:03

Du er lige præcis det du selv vil være :)

Glem da det tossede lesbisk-mærkat.

Jeg tror ikke på mærkater. Jeg har haft kæreste af begge køn, og jeg er simplethen flintrende ligeglad med, hvad folk mener om dét :) De må kalde mig lige, hvad de vil. Jeg vælger at kalde mig selv et menneske.

 

Og som en anden helt rigtigt pointerer: har du VIRKELIG lyst til at omgås så snævertsynede mennesker, der ikke kan leve med, at du har set forbi køn og sociale normer og bare været sammen med en person (her en pige), som du godt kunne lide?

Hvor forfærdeligt et menneske er man ikke, hvis dét får dem til at vælge dig fra?

 

Min nuværende kæreste er min soul mate. Jeg tror vi bliver sammen resten af livet :) 8 år indtil videre. Sød, klog, intelligent, omsorgsfuld.

Et godt menneske, den bedste person jeg kender.

Og han er fuldstændigt og aldeles upåvirket af, at jeg har været sammen med personer af mit eget køn.

Han synes bare det er fint og fascinerende.

Faktisk tror jeg de fleste fyre synes det er lidt frækt ;)

Så det skal du altså tage helt roligt! Skulle du møde en fyr, der ikke er nede med det, så er han jo alligevel ikke det værd. Homofobi er en grim sygdom her i verden.

 

Glem alt om køn og ikke køn, vær sammen med dem du kan lide!

Der er vigtigere ting end hvad folks kromosomer siger ;)

 

Vælg kæreste efter, hvem du bliver forelsket i! Slut færdig.


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er mand...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2017 04:40

... og har indtrykker af at der er flest "piger" her ;)

 

Mine erfaringer i denne her problematik er:

 

Piger kan sagtens være venner med bøsser, men ville finde det "underligt" at blive kærester med en (uanset hvilken seksualitet hun ellers har)

 

Fyre synes mest det er frækt hvis en pige kommer fra en pigeforhold (wauw jeg må være lækker siden jeg kan "omvende hende)...

 

Det mest "nederen" er dog hvis en pige slår op med en fyr for at være sammen med en pige. Så er det jo ikke kun ham hun slår op med men hele mandekønnet (var det virkelig SÅ slemt?)

 

Selv er jeg 100% hetero, til gengæld er jeg meget rummelig inden for kvindekønnet, jeg sir populært at mine eneste krav til en kvinde er at hun skal være ældre end min datter, yngre end min mor, og ikke stjæle mine ting (min sidste kæreste røg ud på det sidste kriterie)!

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider