Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Mit arbejde stresser mig
Forfatter: 
Dato:  15-11-2016 06:38

Nu sidder jeg her og er igen vågnet 1 time og 15 minutter før mit ur var sat til. Sådan har det været de sidste mange uger. Jeg kan ikke falde i søvn igen. Mit hjerte begynde at hamre og jeg begynder at tænke at hvis jeg står op nu kan jeg komme tidligere på job og nå XYZ. Jeg arbejder mange flere timer end de 37 jeg egentlig skal, for ellers kan jeg ikke nå mine opgaver.

 

Mit hus ligner en svinesti for jeg orker ikke at gøre det rent. Min hund er blevet meget mere ynkelig og skal sidde på skødet hele tiden når jeg er hjemme. Det er anstrengende, men jeg forstår jo godt hvorfor. Han savner mig. Og jeg savner ham.

 

Egentlig synes jeg mit arbejde er sjovt nok, det meste af tiden i det mindste. Men min afdelingsleder er som dr Jekyll og mr Hide, jeg ved ALDRIG hvor jeg har hende. Hun stiller urimelige krav som jeg prøver at efterleve med at møde tidligt, og gå sent.

Men her til morgen kan jeg mærke at det hele vælter for mig. Jeg er så træt at jeg føler jeg kan stå op og sove, men ligger jeg mig i sengen igen kan jeg ikke falde i søvn fordi hvis jeg nu stod op nu og tog på arbejde kunne jeg jo lige nå..... Og jeg vil så gerne tilfredstille hende.

 

Sagen er den at jeg er ansat tidsbegrænset, så dybest set kan jeg se en ende på slaveriet. Det kan jeg bare ikke lige nu.

 

Jeg ønskede at få fri mellem jul og nytår da jeg starter nyt job efter nytår, men det skulle jeg ikke sætte næsen op efter for hun ville gerne suge de sidste dråber ud af mig før min kontrakt udløb, og jeg kan mærke at hvis jeg skal overleve at starte noget nyt så har jeg brug for nogle dage imellem til at slappe af. Så meget man nu kan slappe af når man skal holde jul, og forberede nytårsfest.

 

Jeg er bange for at jeg lige pludselig går ned med et brag, jeg aner bare ikke hvad jeg skal gøre for at komme fri fra den stress.

Jeg føler også at jeg røvrender mit nye arbejde ved at starte der, og risikere at jeg starter ansættelsen ud med en sygemeldning pga. stress.

0
0
Svar på denne tråd
 
 sig fra
Forfatter: 
Dato:  15-11-2016 07:22

Kære Black Samson

 

Du skriver selv argumenterne til at du kan sige fra. Det er kun dig, som kan stoppe dette begyndende stres. Tag enten en snak med din chef og sig som det er, at det er urimelige med de og de krav som vedkommende stiller. Eller hvad med at prøve at komme og gå til tiden og de opgaver der ikke nås, må de finde ekstra hjælp til at få løst. Bliver der kommenteret på at du går til tiden, kan du med sindsro sige - du gerne vil overarbejde inden for rimeligheden grænser, men ikke hver dag.

 

Du er den eneste som kan sige fra. Husk det. Pas på dig selv.

 

Det er meget nemt for mig at sige, da jeg ikke er i midten af det hele. Men er det, det værd at have det så skidt?


Mange hilsener

Vibeke Neergaard Rasmussen

 

Uddannet hestemassør

 

Hestemassage tilbydes i Vestsjælland

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Kan kun
Forfatter: 
Dato:  15-11-2016 07:49

kan kun være enig med Vibeke.

Sig stop.

Hvis du har brug for vejledning til at tage hul på bylden, så prøv at kontakte din fagforening. De behøver ikke at gå ind i sagen, men kan måske ved en samtale hjælpe dig igang med dine rettigheder og gode argumenter.Så du får åbnet en dialog og ikke et skænderi. Husk at din chef formentlig er lige så presset som du er, men glemmer alt andet pga resultatorienteriet tankegang. (Typisk personlighedstræk hos ledere.) Det er bare et gæt/tolkning fra min side

 

Jeg har fast job med kvalitetskontrol på en elektronik fabrik. Det kan til tider være meget stressende. Men jeg har lært at sige fra, og pakke arbejde væk så snart, jeg forlader bygningen.

Jeg trives rigtigt godt med mit arbejde. Det er spændende og svært, og skal gå op i sidste ende. Det er bare ikke altid, at det kan. Og man bliver skisme ikke populær, når man kasserer store dele eller en hel ordre, som i forvejen er forsinket.

Men forskellen er, at jeg har en super chef, som jeg sparrer virkelig godt med. Og efter 12 år, så kender vi hinanden så godt, at jeg en gang imellem kommer til at skælde ham ud. Hvilket resulterer i et grin og kommentar; "Nå, så blev du da vist rødhåret dér!"

 

Det må virkelig være træls, at stå med en en chef som din. Jeg har været dér, og gik efter 6 mdr. Det er bare ikke det værd, hvis ikke der er mulighed for en løsning. Men du bliver nødt til at lægge svesken på disken.

 

Venlig hilsen

Mia F.


Do not corner something that you know is meaner than you.

...

0
0
Svar på denne tråd
 
 lær det nu
Forfatter: 
Dato:  15-11-2016 12:24

Du er nødt til at lære det NU, for ellers tager du dette "pleaser-gen" med i næste job også, og nej, meget få chefer siger nej tak til at en medarbejder frivilligt arbejder både før og efter arbejdstid. Der er dog få kloge chefer som ved at denne ekstra indsats ikke kan gå i længden og beder medarbejderne om at gå hjem til tiden og holde en god balance mellem familieliv og arbejdsliv.

 

For det første. Hvis du siger op i dag med fratrædelse den 15.12.16, så får du ferie inden du skal starte nyt job, hvis du har råd til at sige op, vel at mærke.

Måske vil din nuværende chef så spørge om du ikke godt kan blive lidt længere og så kan du jo møde hende på vejen, ved at vente med at fratræde den 23.12.16, eller fratræde 31.12.16, men med ferie imellem jul og nytår.

Men start i dag. Nå det du kan inden for normal arbejdstid. Gå med rank ryg ud af døren til fyraften og sig "tak for i dag", velvidende at du har gjort den indsats du er ansat til.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har oplevet
Forfatter: 
Dato:  15-11-2016 13:30

en person tæt på, som var i præcis samme situation som dig (udover at chefen var flink, men MEGET dygtig til at lægge ansvaret for alt for meget arbejde over på skuldrene af de ansatte, fordi der ellers stod sure kunder og bankede på, som de ansatte selv måtte tage sig af). Du skal have fri mellem jul og nytår, så du er klar til at komme i gang med dit nye job. Det skal du simpelthen. Du har allerede nyt job, og du skylder ikke noget hos din nuværende boss - giv hende stille og roligt besked om, at sådan bliver det. Det er hendes ansvar at ansætte nok folk i tide til at tage sig af det arbejde, der skal laves.


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

2
2
Svar på denne tråd
 
 Tak....
Forfatter: 
Dato:  16-11-2016 06:12

Tak for jeres svar. De har varmet mig rigtig meget.

 

Mit problem er ganske rigtigt at jeg er en pleaser. Jeg vil så gerne gøre det godt. Jeg vil gerne at folk er tilfredse med mit arbejde (og med mig) Og jeg tror på det beste i mennesker. Så jeg kan slet ikke forstå når nogen prøver at køre mig ned, eller udnytte mig for jeg tror virkelig på det bedste i folk, og hvis jeg bare siger hvordan jeg har det så bliver der lyttet til det, og taget hensyn til det. Men det gør der bare ikke. Jeg har prøvet at forklare atj eg har brug for en pause mellem mine jobs. Men nej, jeg kontrakt til den 31/12, og det sidste skal suges ud af mig. Og jeg skal arbejde som den eneste i min afdeling, de andre har nemlig brug for ferie var beskeden. Men det har jeg ikke?

 

Som jeg skrev i går er hun en dr Jekyll og mr Hide. Vil hun opnå noget, eller fedte for noget kan hun være så sød og venlig og naive jeg æder det jo råt og tænker straks at hun har ændret sig, en gang på gang beviser hun overfor mig at det har hun ikke.

 

Jeg ved godt at meget af det jo også skyldes at hun bliver presset oppe fra for at nå sine deadlines. Men som en vist skrev er det jo ikke min skyld at der blev sat for lidt tid af til mine opgaver.

Jeg har faktisk tænkt på at sige op. Men jeg troede egentlig kun jeg kunne sige op til den første. Altså at hvis jeg siger op nu så er det til 1 januar jeg kan gå, også er jeg jo lige vidt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 opsigelse
Forfatter: 
Dato:  16-11-2016 13:08

Hej

 

Hvis du er funktionæransat har du løbende måned + 1 måned hvis du selv siger op.

Dvs at hvis du siger op idag, så skal du være der fremtil den 31/12 .

Med mindre din arbejdsplads går med til at frigøre dig lidt før.

Så tjek lige din kontrakt

 

Hvad siger din fagforening? Livet er altså for kort til dårlige chefer, der er dog desværre ikke nogen lov mod dem

 

Hvis du har mod på det, så sig fra og hvis chefen ikke fatter det, så sig det engang til. Du kan jo evt melde ud at du er på vej til at gå ned med stress og der venter hende en sygemelding hvis du fortsat bliver presset som du gør. Men det kræver en smule hår på brystet. Og så er det jo heldigvis ikke et job og en chef du skal fortsætte med at have.

 

God vind

Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fagforeningen
Forfatter: 
Dato:  16-11-2016 17:17

Først - det SUCKS at have en chef uden (med)menneskelige træk!!! Der er INGEN tvivl om at det er hårdt psykisk - og der er ingen tvivl om at du ville have bedst af at komme væk med det samme... Men - for så er der lige det berømte "MEN"

 

For - har du kontrakt frem til 31/12, så gælder det (DESVÆRRE) at du er ansat dertil og derfor skal arbejde iflg den kontrakt du har underskrevet...

 

Det betyder også at man ikke har krav på at kunne holde fri mellem jul og nytår fordi man trænger til en pause før man starter nyt job - rent faktisk er det jo ikke din chef´s problem...

 

Prøv i stedet at lave en deal med dit nye arbejde om at du starter en uge senere... måske går den - måske går den ikke, men det er et alternativ.

 

At din chef ikke har afsat tid nok til dine opgave og åbenbart lidt forventer at du arbejder over for at nå det - DET er til gengæld hendes problem!

 

Så - fra nu af møder du til tiden, passer dit arbejde efter allerbedste evne - og så går du hjem når din aftalte mødetid slutter. HVIS der så er behov for at du arbejder over, så er det din chef´s opgave at spørge om du har mulighed for at give den en ekstra skalle (igen tjek din kontrakt hvad den siger om overarbejde - hør evt. fagforeningen ved tvivl). Ofte skal overarbejde jo varsles - så hun ikke bare kan komme kl 5 minutter før gå-hjem-tid og forlange at du bliver.

 

Fortæl hende i øvrigt (hvis kontrakten giver den mulighed!) at du ønsker at få overarbejde omsat til afspadsering, som du ønsker at afholde mellem jul og nytår - på den måde kan du måske redde dig et par dages fri...

 

Det er helt sikkert at du og hun aldrig bliver perlevenner - meeeen den slags venner kan man jo nok også godt undvære i sit liv

 

At hive stresskortet bør være den allleralleralllersidste udvej - jeg tvivler ikke på at du er presset, og synes det er op-af-bakke - men det er ikke det samme som stress (har selv været der!)- og det skal ihvertfald ikke bruges som en trussel (der er slet ingen der siger at din læge vil sygemelde dig i øvrigt...)

 

Pøj pøj med skodsituationen - og held med det nye job (det kan da kun blive bedre )

 

Trine (Faxa)


2
0
Svar på denne tråd
 
 kontrakten
Forfatter: 
Dato:  16-11-2016 18:48

Jeg googlede lige lidt og muligvis har du ret i at du ikke kan fratræde den 15. i måneden .

 

Hvad står der i din kontrakt og hvor længe har du været ansat?

 

Jeg læste noget om at en tidsbegrænset ansat ikke må behandles ringere end de fastansatte og det bliver du jo i forbindelse med juleferien?

 

Desværre er du nødt til at lære at de fleste mennesker ikke er så "pæne" at de behandler dig på samme pæne måde som du behandler dem.

For ellers vil du desværre nok ryge ind i samme problem igen og igen, nemlig at du bliver udnyttet.

Giv ikke mere end du kan tåle at tabe.

Hvis du vil arbejde over, så gør det hvis du er interesseret i de ekstra opgaver, ekstra løn, optjene afspadsering osv., men gør det ikke fordi du håber at indsatsen bliver værdsat og at der måske sidenhen er omvendt forståelse for at du har brug for ferie osv. Trist, men meget ofte gælder venligheden kun den ene vej.

 

Jeg håber du finder en løsning så du får noget ferie.

1
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  17-11-2016 11:16

Som tidligere leder, så er et godt råd; LAD VÆR MED at bruge en kommende sygemelding som en trussel - uagtet at den ikke er ment som en trussel. Men når en medarbejder kommer ind og siger sådan, så vil den unægteligt blive opfattet sådan. Og dermed vil en modreaktion nok ikke være den du ønsker at modtage.

 

Sæt dig hellere ned og snak med din chef. Fortæl hvordan du har det og hvordan du opfatter hele situationen. Måske det ikke virker efter hensigten, men så kan du se dig selv i øjnene.

En anden ting jeg tænker, ved din chef overhovedet hvordan du har det? Nogle chefer opdager altså ikke altid når det er ved at gå galt, for hvis du selv tager overarbejder frivilligt, så er det vel dybest set fordi du er glad for dit job? (jeg siger ikke det er sådan det er, men at det kan opfattes sådan).

 

En tredje ting; har du en højeste arbejdstid i din kontrakt? Det havde jeg nemlig ikke, så jeg kunne f.eks. ikke komme udenom overarbejde.

 

Hvordan er jeres arbejdsmiljø ellers? Arbejder dine kollegaer ligeså meget som dig?

 

Mht. ferie mellem jul og nytår, måske du er tidsansat netop på den baggrund at du kan være med til at udfylde en stilling, så de fastansatte kan holde ferie? Som leder ville jeg altså være ligeglad med om du havde brug for ferie inden du starter nyt job, for det er reelt set ikke mit problem.

 

Jeg ved gdt jeg twister den lidt og du skal ikke se det som et angreb. Der er bare lige nogle ting du skal have til overvejelse, ligeså meget som et synspunkt fra den anden side end medarbejderens :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  17-11-2016 18:51

Jeg har været ansat siden slut 2014, dog med løbende forlængelse. Jeg har altid kunnet holde juleferie, og det ferie jeg har villet tidligere. Men nu snerper det til med min kontrakt, og da jeg har fundet fast arbejde kan jeg jo ikke forlænges. (Jeg ved heller ikke om de egentlig ville det hvis det kom til stykket. De har ikke spurgt, og jeg har ikke spurgt.

 

Min læge så gerne at jeg blev sygemeldt, men jeg har hele tiden sagt at jeg hellere ville kæmpe, jeg føler lidt at jeg giver op hvis jeg bare bliver sygemeldt, og jeg vil jo gerne udføre mit job, men jeg kan også mærke at jeg mister mig selv mere og mere i det.

 

Stemningen i min afdeling er meget blandet. Nogle gange har vi det sjovt og kan grine, og andre gange bliver der ikke svaret når man spørger om noget, eller siger noget.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 kontraktforhold
Forfatter: 
Dato:  18-11-2016 08:27

Hmm. Hvor meget ferie har du tilgode?

 

Optjener du afspadsering ved overarbejde?

 

Er det nødvendigt for firmaet, at der er en medarbejder imellem jul og nytår?

 

Schweizerosten : Jeg ved godt at du sætter tingene lidt på spidsen, men jeg er stadig uenig med dig.

Vi har selv et firma og jeg føler så absolut også det er vores opgave at gøre vores for at medarbejderne forbliver raske.

Dels/især for deres egen og familiens skyld, men så sandelig også for hele samfundets skyld.

Så hvis en medarbejder fortæller at han/hun er kørt træt og virkelig har brug for ferie, så bør man imødekomme dette, så vidt mulig og især når forespørgslen kommer så længe før den ønskede ferie.

Vi imødekommer stort set altid ferieønsker, til gengæld har vi nogle loyale og velvillige medarbejdere.

Hvis en person først går ned med stress, så følger det ofte personen resten af livet, personen får svært ved at klare pres fremover.

Black Samson: Tag ansvar for dig selv og din fremtid nu. Prøv at bliv dig selv og prøv at lade være med at påtage dig chefens og afdelingens følelser. Møder du op i godt humør og de andre er sure, så forsøg at holde fast i at du er glad.

Mød til tiden, gå til tiden.

Fortæl at du ikke kan påtage dig yderligere opgaver nu osv.

Fortæl dig selv at du uanset ikke kan redde firmaet, chefen, de øvrige medarbejdere. Du stopper snart. Du skal helst frisk og rask videre, så du kan varetage dit kommende job.

Men husk også dér, at holde fast i dig selv og dit eget liv. Din ret til fritid, nattesøvn, til at sige ja og nej.

Du skal blive uafhængig af at alle synes om dig.

Og du vil meget hurtigt opdage at du er lige så afholdt selvom du ikke ønsker at arbejde dag og nat.

Det er godt at være hjælpsom, men det bliver altså meget hurtigt en selvfølge for folk omkring dig, så mærk efter, hvornår du har lyst til at være det og hvornår du har brug for at sige fra.

Du skal blive på egen banehalvdel.

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 jjjjjjjjjkk
Forfatter: 
Dato:  18-11-2016 13:08

Stress er altså en forfærdelig sygdom som også kan ende i depression. Stop NU. Du kører dig selv for hårdt. Vær ligeglad med den arbejdsgiver, ærlig talt, tænk nu på dig selv. Du har et nyt arbejde stående til dig som du skal være frisk og klar til.

 

Du skal lytte til din læge nu og få den sygemelding. På dine i dlæg virker det også, som om, det er hvad du faktisk helst vil. Men du har brug for en accept af det er okay - og det er OKAY. Rigtig meget okay når du går med voldsomme stress symptomer. Og mår selv lægen siger det.

 

Det er intet nederlag.


Følg mine blogindlæg på Hestegalleri.dk - HER

Følg mig på Facebook:

Konkurrencerytter - Sandra Charlotte Kempf

 

You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at.

1
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  18-11-2016 19:06

Sandra: Du satte hovedet på sømmet der. For når jeg mærker dybt inde i mig selv så er det det jeg helst vil, i hvert fald hvis mit ønske om ferie ikke bliver imødekommet. Jeg synes jo egentlig at jeg rækker hånden frem til det her firma, og vil gøre alt hvad der står i min magt for at imødekomme deres ønsker, og løse mine opgaver efter bedste ende. Men bunken med arbejde bliver ved at vokse. Hvis jeg kunne se en ende på arbejdet så kunne jeg arbejde mig mod målet, men pludselig finder de på flere ting jeg også lige skal ordne. Og jeg begynder faktisk at se det som urealistisk at nå mine opgaver også selvom jeg så tog dagene med mellem jul og nytår med. Det er ikke min skyld at de har fejlbedømt mængden af arbejde til afsatte tidsperiode.

0
0
Svar på denne tråd
 
 lige nøjagtig
Forfatter: 
Dato:  20-11-2016 08:25

Det er jo lige nøjagtig sådanne ting, der giver sress:

 

Hvis målet er umuligt at opnå

Hvis man ikke kender målet

Hvis man tror man er ved at nå målet, men får pålagt så meget mere, at det ikke kan lade sig gøre.

 

Hvis du føler mest for at sygemelde dig, så er det det du må gøre.

 

MEN, for din fremtid, ville det være godt at "øve" dig lidt i at sige fra og i denne situation, har du intet at tabe, så du kan øve dig, få succes med det eller fejle. Du skal uanset starte nyt job.

 

Så hvis du orker at forsøge, så tag en samtale med din chef og forklar, at du umuligt kan nå det pålagte, og at det stresser dig meget, da du er pligtopfyldende og gerne vil lave et grundigt stykke arbejde.

 

Og så lige et spørgsmål. Hvad er grunden til at du SKAL arbejde i julen? Er det fordi du er blevet pålagt de yderligere opgaver, som chefen gerne vil have dig til at lave i de dage, eller er det fordi der SKAL være bemanding i firmaet, til telefoner, personlig betjening osv?

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  20-11-2016 16:32

Jeg tager hverken telefoner, eller besvare mails, så på det punkt kan jeg ikke gøre nytte mellem jul og nytår. Den eneste grund til at jeg skal komme er fordi det sidste lige skal presses ud af mig før min kontrakt udløber. Og, det var nogenlunde de ord der blev sagt. Resten af afdelingen holder så fi blev det i fredags bekendtgjort overfor direktøren, for de havde brug for ferie sagde hun. Og det har jeg så åbenbart ikke for jeg er jo bare en slave der 1. ikke har et liv uden for mit arbejde. og 2. ikke behøver hverken at sove, og eller slappe af.... Åbenbart. Jeg måtte le inde i mig selv da hun sagde det, men turde ikke sige noget og stirrede bare kocentreret ind i min skærm.

0
1
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  20-11-2016 21:17

Det er knap et år siden jeg selv blev sygemeldt med stress og belastningsdepression.

Det du beskriver er alvorlige tegn. Du er simpelthen nødt til at stoppe, inden du bliver ødelagt.

 

Gør hvad du synes. Sygemeld dig, eller gå på det tidspunkt du skal, og vær pisse ligeglad med, om du når alle opgaver til tiden.

Du er ansat 37 timer. Hvis der skal arbejdes mere, må fru chef HVER DAG komme på sine grædende knæ og spørge, om du kan blive længere, slut.

Slut med at være den søde og hjælpsomme. Tro mig, jeg ved det er svært. Men man knækker nakken på det, når man støder ind i folk, der er som din chef.

 

Bestem selv havd vej du tager, uanset hvad skal du ikke fortsætte som nu. Det er to sygdomme der forfølger én resten af livet.

 

Når du så ligger og stirrer op i loftet kl 4 om eftermiddagen, igen, uden at have været i bad, handlet ind eller vasket op de sidste to uger, og du bare ligger fastlåst i sengen af din depression.

Hvem kommer så og takker dig for din flotte indsats på jobbet?

Det skal jeg fortælle dig: ingen. Absolut ingen. Især ikke din chef.

 

Der er ingen der takker dig, når du har slidt dig selv i stykker for deres skyld, det måtte jeg lære på den hårde måde.

 

Sygemeld eller gå til tiden, valget er dit! Men du kan ikke fortsætte i samme rille, det er sikkert.


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

3
0
Svar på denne tråd
 
 Depression
Forfatter: 
Dato:  21-11-2016 06:17

Paradise Lost: Det du beskriver er nemlig lige netop det jeg frygter vil ske. Min fornuft siger mig at det sker selvfølgelig ikke på 6 uger, men jeg glemmer nok at huske på at det her ikke er de 6 uger der er tilbage, men derimod de mange måneder der ligger forud. Allerede sidste vinter advarede min læge mig, jeg kom faktisk op til hende med noget helt andet,men min læge kunne nok se nogle tegn på at noget stod skidt til, og spurgte mig om det virkelig var det værd at blive på det arbejde. Det har jeg tænkt meget over siden, men besluttede at kæmpe mig igennem det. Og jeg har da også haft nogle bedre perioder ind imellem. Men problemet er at jeg har haft virkelig svært ved at finde arbejde. Også skal man jo være glad for det man har fundet. Nu er jeg så heldig at have fundet et fast arbejde, ganske vist til en lidt lavere løn end nu, og jeg håber virkelig at det bliver godt at være der, men jeg frygter også at jeg tager alt det nuværende med mig, og jeg ikke når at sunde mig.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 ud af rollen
Forfatter: 
Dato:  21-11-2016 07:32

Det er umuligt at sidde her og fornemme HVOR tæt du er på at vælte.

 

Og hvis du føler at man bare skal puste til dig, så vælter du, så er du nødt til bare at sygemelde dig i en fart.

 

MEN, hvis du gerne vil forsøge at undgå at ende i samme situation fremover, så synes jeg altså du skal forsøge at ændre ved din nuværende situation.

 

Du kan ikke ændre din chef. Og det er sjældent at cheferne bliver fyret, om så 5 ansatte ryger ned med stress, så beholder man ofte chefen, i stedet for at se nærmere på forholdene. Det er lettere at erstattte medarbejdere end chefer.

 

Du skal undgå at dvæle i det du ikke kan ændre på, du skal undgå at være offer.

 

Men hvad kan du gøre noget ved? Du kan starte med at danne dig et realistisk overblik over hvad du kan nå at færddiggøre mens du er ansat.

Resten går du ind til chefen med og meddeler at du ikke kan nå at gøre noget ved.

 

Du er nødt til at lære at sige til og fra og at skabe respekt omkring din person. Venlig og bestemt. Drop at have ondt af dig selv. Du opnår intet ved det. Chefen får ikke ondt af dig. Hun skal nok finde en årsag til hvorfor hun er nødt til at køre dig/jer så hårdt.

Bliv i stedet vred. Kom ud af rollen.

 

En anden ting. Er du i fagforening? Er firmaet organiseret?

 

Så vidt jeg kan se, så er det ikke tilladt at blive ved at forlænge en tidsbegrænset stilling, med mindre der har været den ene barsel eller orlov efter den anden ELLER at den opgave du blev ansat til har trukket så langt ud, dvs. nye opgaver kan ikke forsvare at du ikke er blevet fastansat for længst?

 

Jeg synes du skal vise at du har fået nok. Hvis firmaet har brudt reglerne omkring din midlertidige ansættelse, så skal du kræve et svar for dette. Gå ind med de opgaver du ikke kan nå, se hvad der sker. Jeg håber der sker det at du får frataget nogle af opgaverne, så du lærer at det kan betale sig at sige fra.

 

Bliver situationen uudholdelig, så gå hjem, men husk så at være sygemeldt med god samvittighed, så du ikke går derhjemme og har det dårligt med at være sygemeldt.

 

Øv dig i at sig JA og NEJ. Ud af flinkeskolen. Fortsæt med at være venlig, men lær også at et nej er godt og at man hverken mister venner, familie eller job ved at sige til og fra.

 

Hvis man altid siger ja, så gør man ofte en hel del fortræd. Sig selv og sine nærmeste, fordi det ofte er dig/de nærmeste som man bedst tør sige nej til, så man svigter altså sig selv og sin nærmeste familie, ved at være for hjælpsom og flin.

 

8
0
Svar på denne tråd
 
 hvis det var mig..
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 22:06

ville jeg arbejde 37 timer op til 14 dage før og så sygemeldt mig, så kan du nå at komme dig til dustarter på dit nye job....der kommer ingen og klapper dig på skulderen og siger tak nåt du ligger med stress.....og noget helt andet er din hund, du har pligt til at passe den så den ikk er alene hele dagen.



1
3
Svar på denne tråd
 
 hvordan?
Forfatter: 
Dato:  11-12-2016 08:17

Hvordan mon det går med dig TS?

0
0
Svar på denne tråd
 
 12345678
Forfatter: 
Dato:  12-12-2016 16:19

Tjaaa, det går.

 

Men jeg ende med at blive sygemeldt. Egentlig havde jeg besluttet at kæmpe og fortsætte, men sådan gik det ikke, min krop sagde stop, og det var nok meget godt. SÅ nu prøver jeg at komme ovenpå igen.

0
0
Svar på denne tråd
 
 god bedring
Forfatter: 
Dato:  16-12-2016 09:07

Så ønskes du rigtig god bedring.

 

Slut fred med at du har valgt at sygemelde dig, så du får slappet af og ikke går rundt med dårlig samvittighed eller føler det som et nederlag.

 

Bare bild dig selv ind at du har ferie og har 100% ret til at slappe af og lade op til dit nye job.

Hvis du går og skændes med dig selv om hvorvidt det er det rigtige du har gjort, så får du intet ud af sygemeldingen.

 

Jeg håber du får slappet helt af og gjort op med det "gamle", er bevidst om - fremover - at have et rimeligt forhold imellem arbejde og fritid, så du ikke havner i samme suppedas.

Husk hvis du starter ud med at arbejde over uafbrudt, så bliver det hurgtig en selvfølge, så husk at gå hjem til tiden, slap af og vær klar til næste dag.

 

Held og lykke og glædelig jul.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et godt råd
Forfatter: 
Dato:  11-01-2017 19:41

Hej,

 

Jeg er ked af at høre, at du oplever negativ stress. Jeg har selv været igennem det samme.

 

Jeg tog kontakt til en meta-kognitiv psykolog (Sisse Find Nielsen) og hun hjalp mig virkelig til at finde vejen igen - og lige pt. har jeg FULDSTÆNDIG fornemmelsen af, at jeg aldrig nogensinde vil gå ned med stress igen.

For jeg har lært så meget i forhold til stress, og den metakognitive tilgang.

 

Vidste du blandt andet, at stress er et resultat af overtænkning? Og hvis du så bliver sygemeldt og fortsætter din overtænkning med grublerier såsom "Hvorfor sker det lige for mig? Kan jeg blive sindssyg? Hvad nu hvis jeg aldrig kan varetage et job i fremtiden? Skal jeg så på førtidspension?" osv. - så får du det jo ikke bedre?

Disse bekymringer og grublerier hænger sammen med, at du tror, at du ikke kan stoppe med at bekymre dig og, at du tror at bekymringer gør dig bedre forberedt.

 

Hvis du virkelig vil ud af stress og være i stand til at tackle livets udfordringer, så kan jeg virkelig kun anbefale metakognitiv terapi. Og så er det en korttidsterapi, så der skal ikke 100 samtaler til. Og det gode er også, at de fleste oplever en effekt forholdsvist hurtigt. :-)

 

Jeg håber virkelig, at mine råd kan hjælpe dig videre i livet.

1
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  13-01-2017 11:05

Jeg tror helt sikkert at overtænkning er et problem. Dog går det fremad. Jeg måtte desværre takke nej til det nye arbejde, det har jeg det rigtig skidt med, men mit helbrev taget i betragtning så var det den bedste beslutning. Nu skal jeg bare tilbage på sporet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 smil dig videre
Forfatter: 
Dato:  16-01-2017 13:49

Jeg har selv stået i en lignende situation og har haft stor glæde ud af at gå til en coach som har givet mig nogle helt konkrete værktøjer til min hverdag. Eksempelvis kan man tvinge sin hjerne til at tro at alt er godt ve at smile.

Held og lykke fremover

0
0
Svar på denne tråd
 
 Er du...
Forfatter: 
Dato:  29-05-2017 05:00

... kommet videre til et helt 3. job så?

 

Jeg oplevede noget lign, dog ikke helt det samme i min elevtid (butik). Chefen ville vist egenligt helst af med mig, men man er bundet af en elevkontakt efter 3 mdr.

 

Han kan bryde kontrakten, men det ville koste en ikke helt billig erstatning, så istedet forsøgte han at få mig til at bryde den frivilligt. Men jeg havde ikke brugt 4 år af mit liv på at stoppe 1 år før tid.

 

I stedet foretog han en del "krumspring" for at gøre livet så surt for mig som muligt:

 

Han gav mig fri onsdag formiddage (hvad skal man med det) så jeg mødte 14-18 der, istedet for de alm 10-18. Til gengæld skulle jeg komme om lørdagen 10-14.

 

Og så nærstuderede han lige togkøreplanen (var ikke fra den by) for at få det til at passe dårligst muligt. Altså så jeg fik fri 5 min før mit tog kørte (det tog ti min i spurt at løbe ned til toget, så måtte vente en time ekstra på at komme hjem.

 

Det samme om morgenen, han lavede min møde tid om så jeg var nødt til at tage toget 1 time tidligere og så flakke rundt i 45 min for at være der til tiden.

 

Det sidste år var selvsagt ganske ulideligt når ens chef er sådan. Men jeg klarede det og fik min uddannelse med et helt godkendt 10-tal (gammel skala).

 

Men nogengange fortryder jeg at jeg ikke skred før tid, for jeg har faktisk aldrig arbejdet i butik på ordinære vilkår siden (fandt 6 mdr i lønstilskud, men den butik gik konkurs). Kunne lige så godt have taget ufaglært arbejde lige fra folkeskolen af.

 

Omvendt når nu jeg kom på kontanthjælp så blev jeg da ikke mødt af kravet om uddannelse, da jeg jo faktisk havde gennemført en.

 

Det var klart det værste år i mit arbejdsmæssige liv, og selvom det er 14 år siden jeg blev udlært nu, så hænder det stadig at jeg har mareridt om den periode af mit liv. Omend de blir sjældnere.

 

Pointen er dårlige chefer er ikke det værd, slet ikke når man som du er i tidsbegrænset stilling. Jeg synes du gjorde det HELT rigtige ved at sygemelde dig, også selvom du ikke nåede at blive ok til det nye job.

 

Det siger jo bare endnu mere at det var det rigtige at "trække i håndbremsen"!

 

Nu har jeg så kræft og tæt på førtidspension i en alder af blot 35, men det er en helt anden histoie.

 

Go vind !

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 1234567
Forfatter: 
Dato:  06-06-2017 18:21

Jeg er stadig sygemeldt. Det tager åbenbart tid at komme over sådan en omgang stress, men det går da fremad, omend det ikke er så hurtigt som jeg drømmer om.

 

Det lyder godt nok også som et rigtig øv arbejdsforhold du var i under din uddannelse. Det er utroligt at nogle mennesker vil strække sig så langt for at gøre livet surt for andre. Det kan jeg slet ikke forstå. Jeg tror jeg har sådan en naiv barnetro om at alle mennesker er gode, og vil hinanden det godt, desværre bliver den tro gang på gang sat på prøve.

 

Det lyder ikke rart med kræft, jeg håber du kommer over det igen, og bliver okay. Den slags skal ikke ske når man kun er 35. Livet er nogle gange uretfærdigt, og det har min barnetro også svært ved at acceptere. Unge mennesker skal ikke blive alvorligt syge.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider