Online-dating er et kødmarked, hvor du og andre kan vælge og vrage præcist som de har lyst til. Der er et imponerende udvalg og på baggrund af det, så benytter man i høj grad sit førstehåndsindtryk til at vælge eller vælge fra. Da udvalget er stort, skal der ikke så meget til at vælge fra.

Hvis en pige ser din kammerats profil og får indtrykket af, at han måske er en gennemsnitslig mand (det er altså begrænset hvor meget man kan skille sig ud, når (igen) markedet er så stort), men med det "handicap", som hans syn har givet ham, så vil hun nok hurtigere vælge ham fra.

Det kan være svært, at sælge sig selv og skille sig ud, men hvis din kammerat skal gå fra at være en gennemsnitslig mand med en ulempe i sit syn til en potentiel date for en kvinde, så er han nødt til at få formuleret alle hans gode sider på en kreativ og fangende måde. Og så skal han aldrig nogensinde gøre så meget opmærksom på hans syn, at det fylder for meget. Der ville jeg anbefale ham, at have tilgangen "nå ja, jeg ser forresten dårligt"-agtigt.

Om det betyder noget, at han er i arbejde eller ej er jo individuelt, men det betyder nok også noget for rigtig mange kvinder. Nu er jeg ikke så fokuseret på hvorvidt min kommende kæreste/mand har et velbetalt job, men jeg ved, at rigtig mange hænger fast i de traditionelle kønsroller, hvor manden i hvert fald ikke skal tjene mindre end kvinden. Måske især når vi snakker "landmænd" (hvad enten de opererer som landmænd eller blot bor på landet), har en lidt større tendens til at holde fast i de konservative traditioner.

Samtidig tænker jeg også selv, at det må være en udfordring for ham, at bo på landet uden et kørekort, og jeg bliver automatisk helt bekymret for, om han forventer at blive kørt allevegne hen af sin kæreste. Igen - dette skal han nok holde lidt i baggrunden, så han kan nævne det på et tidspunkt, hvor han har mulighed for at uddybe bedre. "Jeg har i øvrigt ikke kørekort, men jeg klarer mig på den her måde".

Det giver virkelig nogle tanker, til evt at omfumelere profilen tusind tak for dit input, havde slet ikke tænkt at de kunne være en stor belastning, at bo på landet uden kørekort, da han jo klarere det fint uden... har mor og flex taxi til at hjælpe nu...

Det var bare vigtig for ham at være ærlig omkring synet og job, da han ville være ked af at forelske sig , og derefter skuffe en pige med at han har disse ting i lasten...

Endnu en gang tak

Jeg tror slet ikke han skal være så ærlig fra starten. Min søster fandt en sød fyr på nettet som hun blev interesseret i og det var først senere at det gik op for hende at han manglede et ben. Hun sagde selv at hun ikke ville have valgt ham, hvis hun havde vidst det fra starten, men nu var hun jo allerede forelsket og så betød det faktisk ikke så meget.

Ikke at han skal lyve, men det er måske en god ide at fremhæve fordele i stedet for ulemper. Hvis man møder et sødt menneske i byen starter man jo heller ikke med at fortælle om alle ens manglende kvaliteter

Jeg har siddet en del med på sidelinjen ved en ven der var på Farmerdating og et par stykker mere.

Manden har eget fima, er udadvent, tager til ting og er i det hele taget hvad jeg ville kalde et ok parti, plus at han ikke er tabt bag en vogn og har humor.

Til trods for det så var der ikke bid på nogen af datingsiderne selv efter at vi prøvede med flere forskellige vinkler, incl. at lave en fake profil der burde kunne vippe George Cluney af pinden hos enhver.

Erfaringen blev at en stor del af de kvinder der er på specielt Farmerdating har været det rigtigt længe og bruger det som en slags hobby. De er der primært for at have nogen at snakke med og om, samt for at kunne blive bekræftet i deres ofte ikke ringe ego.

Min kammerat var efter at have været single i snart ti år ved at været ret mør, så vi besluttede at nu skulle der noget ekstra til. Vi gjorde det simpelthen til et projekt at finde en dame til ham. Han havde trods alt rigeligt fritid alene til at lægge noget arbejde i det.

Dels så fik vi ryddet grundigt op i ungkarle-bulen og kasseret de tyske ølkrus og den brune sofa og gjort hans hjem moderne og IKEA-agtigt med nogen tilfældigt kastede Lene Bjerre puder og lys. (Det er åbenbart noget der tænder kvinder?) og udendørs fik samme tur.

Det næste var at han blev sendt i byen de rigtige steder for at score på den lange bane. Altså ikke på bodega'en, men til forskellige arrangementer hvor der kunne være bid. Planen blev at han tog til noget nyt i lokalområdet hver weekend når der var noget uanset hvad det var - det var bare ud i bilen og så afsted.

En af de vigstigste ting vi kom frem til der virkede var at han fremstod værdifuld for sig selv. Igennem hele projektet kunne jeg se at han fik markant bedre selvværd og blev gladere selvom han ikke som sådan havde lavet om på sig selv eller sit liv. Det var bare de mange små ting så han fik styr på og det at han kom ud og blev anerkendt for den han er som gjorde en kæmpe forskel.
Det var noget vi kom til at snakke om for selvom han på ingen måde var depri eller murrede sig inde så var han alligevel gået lidt i stå.

Jeg håber at historien kan være til lidt inspiration for din ven også. Idag har han været sammen med den samme i snart fem år og de fandt af alle steder hinanden til en lokal kunstudstilling selvom han ikke specielt interesserer sig for kunst. Det var bare en af de ting han var af sted til.

På bundlinjen så tror jeg det handler om at være værdifuld i både sine egne øjne og i andres. Ikke nødvendigvis i penge, men i værdier og handlinger.

.. og et lille ps:
Hvis din vens identitet er hans handicap så har han tabt på forhånd. Er det derimod ikke den han er men noget helt andet så er der jo heller ikke nogen grund til at diske op med det som en overskrift hvis han har en profil på en datingside.
Min kone gav mig noget af en overraskelse da hun tog "træbenet" af første gang. Men det var jo ikke benet som jeg datede, men hende. Vi har været sammen i over ti år nu.

Tak for dit super gode indlæg du kan tro at jeg kan bruge det, det giver virkelig nogle tanker...

Jeg tænkte bare at Farmerdating lige måtte være sagen, da både jeg og min søster fandt vores mand der og det lige var der at hestefolk mødes men det kan godt være at det har ændret sig, det er jo nu snart 10 år siden

Tak.

Mvh Helle

Jens' indlæg er nu altid over gennemsnittet fornuftige at læse

jeg har jo lige præcis skilt mig af med mit sidste IKEA-møbel

Alt andet lige kan det da kun være en fordel, at ens partner ser dårligt - især når man kommer lidt op i årene

Al spøg til så er jeg enig med Jens i, at man skal passe på med at gøre ens handicap til ens identitet, men man skal også huske, at folk har forskellige grænser, og man skal gøre op med sig selv, hvornår man vil give folk muligheden for at sige fra: En kollega manglede en arm, hvilket hun ikke nævnte på sin datingprofil, og en gang fik hun en sviner på en date, fordi manden ikke kunne rumme det. Det var selvfølgelig ikke i orden, at han reagerede sådan, men derfor var det alligevel ikke rart for hende. Så man skal nok nævne det, men det kan jo være i en lille sætning forneden, fx. "forresten er jeg svagtseende, men det er ingen hindring i mit liv." ...og hvis jeg var modtageren, ville jeg se det som positivt, hvis han kunne gøre det med et blink i øjet. Humor og selvironi er altid et hit hos mig.

Jeg betragter mig selv som rummelig, og ville ikke afvise en førtidspensionist, men jeg har også 'mødt' dem (på FD), der gjorde et stort nummer ud af deres sygdom/tilstand og virkede desperate for at de ikke kunne elskes af den grund alene. Det er vel ikke så mærkeligt, at man styrer udenom den slags profiler?!

Jeg håber, der er bid for din ven med tiden. Gode ting er værd at vente på

Der kunne jo altså sagtens være mennesker, som så en fordel i at deres partner er svagtseende af den ene eller anden grund. Findes der mon nogle datingsider for handicappede?

Altså jeg ville meget nødigt være kæreste med en der ikke kunne passe et normalt job, især hvis han var den indadvendte type. For det er dælme vigtig for mig at være sammen med en mand der får nye indput, ser andre mennesker og som udvikler sig som menneske livet igennem.

Det kan man selvfølgelig også gøre uden at have et job, men er man den idadvendte type, så går man nok nemmere i frø hvis man ikke er "tvunget" ud blandt andre mennesker.

Disclaimer: Naturligvis kan man godt gå i frø selv om man har et fast job.

ikke, at det var konstruktiv input, AnnaJ1981. Han kan ikke arbejde pga. sit syn - hvordan vil du have, at han skal ændre det for at gøre sig mere attraktiv?

Jeg svarende såmen bare på de spørgsmål du selv stiller i startindlægget...