Uanset om man er indadvendt eller udadvendt, er det svært at få nye venner og bekendte som voksen. Men det kan læres, også selv om man er indadvendt.

Umiddelbart tænker jeg, at du kunne øge kontakten med kolleger og de forældre, du kommer i kontakt med i forbindelse med dine børn. Jeg kender mange, hvor størstedelen af deres vennekreds består af naboer og forældre til børnenes klassekammerater/legekammerater.

Siden du er her på HN, er du nok også hesteinteresseret. Det plejer også at føre til venner og bekendtskaber.

Jeg ved det er svært - og faktisk også ganske hårdt arbejde, hvis man skal være helt ærlig - men der sker ikke noget, hvis du ikke selv gør en indsats.

Som KarenGry skriver er det ikke så nemt som voksen i forhold til da man var barn. Men det er alligevel lidt det samme.
Hvis du har noget at byde på vil folk også være interesserede i at have kontakt med dig - HVIS de ved at du eksistere!

Det jeg mener med at du skal have noget at byde på er ligesom dengang i børnehaven. Den der sad med sien og skovlen var der altid nogen som gerne ville lege med, men den der sad i det andet hjørne og kikkede på var knab så interessant.
Det jeg vil råde dig til er at se på hvilken værdi du har for andre mennesker? Hvad kan du byde ind med og hvad kan du?

Det der er vigtigt er at du gør dig værdifuld i forhold til dig selv og gør de ting DU godt kan lide. Når andre ser at du er værdifuld og du nyder det du gør så vil du også virke atraktiv.
Du nævner dit job og dine børn.. Der er vel også noget hest i det et sted? (Det er jo HN det her).
Hvis det er der dine interesser ligger så gå all in og gør det til de ting du har som er værdifulde.

Det kunne være at deltage i noget ekstra på dit job eller deltage eller gøre noget med dine og andres børn. Alle instututioner har som regel en forældregruppe. Gå ind i det og aranger noget med de andre og børnene ud over dagligdagen. Det kunne være en udflugt til en naturlegeplads eller hvad ved jeg.

Hvis du har hest så kom i gang med at socialisere med den. Det er mulighed for at komme afsted til clinics, udflugter med hest og en myriade af andre ting hver eneste weekend og mange dage i ugen også.

Hvis du fremstår som et værdifuldt aktiv og stiller op, så vil folk også ønske at være sammen med dig.
De fleste lusker bagefter andre fordi dem de opsøger er dem der har noget at byde på.

Det kan være en lang og svær process hvis man er lidt genert og indadvendt, men det kan læres og udvikles.
Smøren her kan nemt ramme lige ned i dårligt selvværd også - det er jeg klar over - men det betyder ikke noget om du er elite i et eller andet eller om du føler dig som en stor klovn. Der er reelt ingen der lægger mærke til hvor god man er til noget som helst. Bare se på vores politikere... Der er en hel befolkning der støtter op om dem og hovedparten aner ikke hvad de laver.

Når du kommer igang med at være værdifuld vil din hverdag også blive værdifuld for andre. Du vil automatisk begynde at få kontakt til mennesker som du skaber værdier for og planlægger/udføre værdifulde ting sammen med.

Du kan passende starte med at lave en god (og værdifuld) profil her på HN.

Alt det Jens siger, plus en tilføjelse:

Lad ikke andre mennesker pille din værdi ned! Jeg brugte hele gymnasiet på at opbygge den selvtillid jeg aldrig havde haft. Og det skete fordi jeg gik i et fantastisk gymnasie.

Desværre stødte jeg på et andet slags menneske, efter gymnasiet.

Selvtillid bunder også i, at man synes man har en hvis værdi, som Jens snakker om.

Og desværre, så findes der personer i denne verden, der selv har SÅ dårligt selvværd, at de ser dig, ser at du har noget værdi, men de ser også at du måske er en følsom person, hvis selvtillid man godt kan skubbe til.

Og den slags personer skal du bare holde dig LANGT fra.

Deres kendetegn er, at hver gang du er glad eller fortæller om en god oplevelse, noget du er stolt af, eller bare udviser at du har det godt, så piller de dig ned. Det kan være direkte eller indirekte.

De kan knække din selvtillid fuldstændigt, og virkelig få dig til at tro på, at nej, du har faktisk intet af værdi.

Lær af min fejl: det er bedre at være alene, end at blive pillet fra hinanden ved at omgås denne slags mennesker.

Jeg blev fordi de var de eneste jeg lige havde at snakke med. Når jeg fik nok og prøvede at opsøge andre at snakke med, så bankede personen både mig og de andre i hovedet, og jeg mistede modet.

Bare hold dig væk fra den slags. Opsøg mennesker, men styr uden om de rådne, for de kan gøre mere skade end gavn.

Brug aldrig tid på mennesker, der piller dig ned for alt du er glad eller stolt over, fordi de prøver at få det bedre med dem selv, ved at træde på dig.

Så kort: lad være med at bruge tid med "dårlige" personer, fordi du føler dig ensom. Brug tid med de gode i stedet, og styr uden om de andre, de er ikke selskabet værd.

Jeg ved godt, at små børn, arbejde osv. sætter nogle begrænsninger for hvad man kan gøre. Men .... man kan også se det som en udfordring til at gå nye veje.

Du kunne undersøge muligheden for at lave frivilligt arbejde. I og med at du har både arbejde og mindre børn er der noget, som nok skal fravælges (voksen ven, besøgsven for ældre) men måske kunne du bruge lidt aftentid på at hjælpe med lektier eller være mentor? Når man har lært hinanden at kende kan det jo gøres over Skype.

Jeg er med i et lokalt mentornetværk. I foråret hjælp jeg en ukrainer med at træne sin udtale og ordforråd. Lige pt. ser det ud til at min næste mentee bliver en ung syrer, som både vil have hjælp til sproget og til jobsøgning. Andre mentorer i netværket hjælper f.eks. med de sociale områder, hvordan man gebærder sig i Danmark eller med fokus på at være ung og fremmed. Alle mentorer er almindelige mennekser, der gerne vil hjælpe andre. Så det er ikke noget, der kræver uddannelse eller andet, bare at man gerne vil gi lidt af sin tid.

Og så vil jeg gerne give dig et venligt spark bag i din rumpe Når du føler den der lidt opgivende 'jeg er helt alene og ensom' så træn dig selv i at se den som en TANKE eller følelse men ikke DIG. Prøv at tænke 'nå ja, nu er jeg ensom ... hej lille tanke, kommer du der? Nå, jeg skal videre med noget spændenden - farvel'-agtigt.

Jeg hørte en rigtig fin beskrivelse i radioen forleden, en mand der havde været nede med stress. Når hans stresstanker kom frem, så var hans 'dialog' noget i retning af - Nå, skal jeg også nå det der, og det der, og liiige det der .... Hm .... de her tanker, dem aftaler jeg med mig selv, at i eftermiddag kl. 17 har jeg tid til at arbejde med dem. Og som han forklarede, tankerne dukkede ALDRIG op til den aftale tid kl 17

Men det er noget man skal øve sig på - som med alt andet.

... er kommet rigtigt fine råd allerede, og måske kunne HN også være en kilde til at finde nye bekendtskaber i dit nærområde - som hestefolk finder man jo nok på noget at tale om.

Det kræver jo egentlig ikke andet end en kaffeaftale og så kan man jo se om det er noget der måske kan føre til nye venskaber.

Ensomhed !!

Tror jeg bliver et større og større problem fremafrettet, idet ungdommen komikere ikke varbalt men kun via tekst. og som man bliver ældre og hverdagen bliver fyldt med andre gøremål, end at tjekke de verse medier flere gange i timen. så går der pludselig flere timer mellem opdaterningerne. og til sidst går der dage. og så kommer ensomheden snigenden.

For det at "gå ud" og møde nye menesker som "voksen", er super svært, idet man ikke fra de unge år har lært/været vant til at opsøge selskab/venner/andre menesker, face to face. og dette er meget svært først at skulle "lære" som "voksen".

så til TS, desværre har jeg ikke de vise sten til at "løse" dit ønske.

Men til andre tænk over hvordan du/i tilrettelægger dit/jeres sociale liv, allerede meget tideligt. Idet alle handlinger har en konsekvens, om ikke nu, så sener i dit liv.

Har en mand som er MEGET introvert, men han har faktisk lært at smalltalke via sit arbejde. Det bliver man bare nødt til at kunne når man arbejeder med patienter. Så derfor tror jeg nu på at alle kan lære det og det er vigtigt, da smalltalk er første skridt på vejen til at lære nye mennesker at kende.

Jeg synes der er uendelige muligheder for at få nye venner:

Børnehaven/skolen (frivilligt arbejde)

Heste/hunde klubber (frivilligt arbejde)

Aftenskoler

Kollegaer

Mødregrupper

+ alverdens fora på nettet hvor folk mødes i ny og næ og hvor alle er velkomne - mener bestemt at have set sådanne arrangementer på både slyngebarn, babyklar og bryllupsklar.

Læser det som om du er alene med børnene? Er der ikke andre i dit lokalområde som er i samme situation?

Mange tak for de fine råd. Jeg vil kigge fremad

Hej!

Jeg ville blot give mit besyv med i denne sammenhæng, da min kæreste har været lidt i samme situation.

Hun er det man med fagtermer ville kalde særligt sensitiv, hvilket der faktisk er rigtig mange, der lider af uden at vide det. Da vi fandt ud af, at det var det, der var "galt" med min kæreste, var det pludselig meget lettere at forstå, at hun ikke havde så nemt ved at danne relationer ligeså hurtigt som andre...
Jeg vil blot gøre dig opmærksom på, at hvis du måske er i samme situation, så kan du læse en smule om det og evt. opsøge nogle, der er i samme situation.

Held og lykke

... jeg syntes ikke det går såå stærkt med at få lavet den profil?
Der er faktisk 59 (lige nu) der har været inde og kikke på den side du kunne have profil på.
Tænk hvis bare halvdelen var nogen du kunne blive venner med!