:-)

Aah det var rart... Min iPad havde lidt stress

Kan du ikke lige lægge et link til part I her? Kan huske jeg fulgte den et stykke tid, men stoppede så...

del 1 er her www.heste-nettet.dk/forum/25/478628/ 478628/

mwh; Mange tak

Charlotte - som spurgte i del I - om jeg havde fundet en måde at slukke for tankemylderet ... Næ, det har jeg faktisk ikke, men jeg synes så ikke at det er så slemt som det har været.

Dagligdagen sniger sig mere og mere ind, og det er på sin vis rart. Hver dag er ikke mit værste mareridt og jeg er blevet meget bedre til at give tid.

Meeeen, det fylder selvfølgelig stadig meget, især nu hvor barnet er født og har fået et navn. Nu er det ligesom virkeligt og jeg kan ikke gøre en disse ved det. Pigen har stadig ikke givet lyd fra sig, og det er dejligt. Hvis vi havde hende rendende eller hun ringede konstant, ville der ligge et noget større pres på os begge, men så længe hun holder sig væk, er der rimelig ro på.

Vi ved jo ikke om freden varer ved, eller om hun pludselig synes at hun vil prøve at hive ham ind i familieidyllen, men den må vi tage hvis den kommer ....

Tid, tid og tid

Det lyder som om den indre ro efterhånden begynder at tage form? Det er jeg rigtig glad for på dine vegne Tiden læger måske ikke alle sår, men den giver perspektiv - hvis man giver den lov

Jeg har ikke skrevet i part 1, men jeg har læst det hele.

Jeg vil bare lige sige, kæft hvor er du sej!! Det er SÅ godt gået, jeg tager virkelig hatten af for dig!

og læste indlæg i del1.

Og jeg kan jo kun endnu en gang undre mig over "mandelogik" - et er at han "springer til siden" men at han ikke sørger for at han "ikke kan blive gravid" er en kæmpekilde til undren, specielt når det jo åbenbart skete flere gange. Han ligger helt klart som han har redt og må tage ansvar for det.

Der kan sikkert godt gå lidt tid før faderskabet fastslås. Jeg vil tro at han skal i retten før blodprøverne tages. Sådan var det i hvert fald tidligere, og der skulle to blodprøver med en måneds mellemrum.

JEg kan godt se at der er rart for dig at moderen "holder lav profil" - I ved dog at barnet har fået navn.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, især fordi jeg kan huske at Louise Hays navn var nævnt et sted igår (eller husker jeg forkert), jeg er heller ikke klar over i hvilken forbindelse, men da hun jo især hylder "vi får hvad vi har brug for", så kan jeg ikke lade være med at fundere over om hele denne situation har ramt dig for at give dig en mulighed for at lære noget - bare en tanke .

JEg håber at hele mit hjerte at I kommer styrkede ud på den anden side alle sammen.

Mange hilsner

Helle

Ja Helle, det er noget af en roman man skal tygge sig igennem

Havde aldrig forestillet mig at det ville blive sådan ... jeg havde bare lige brug for luft da det hele ramlede, og så er det endt ud i den vildeste form for terapi

Jeg fatter heller ikke den form for mandelogik! Hvordan i himlens navn kan man finde på at "se" den samme pige i månedsvis uden at overveje beskyttelse ??? Både fordi graviditet er en mulighed, men mon ikke jeg var blevet temmelig overrasket hvis jeg pludselig fik klamydia eller noget andet kedeligt ?

Så ja, han ligger bestemt som han har redt og dén seng er IKKE rar at sove i. Han skal leve med det her resten af sit liv og selvom jeg synes at det har været hårdt for mig, så er jeg glad for at jeg ikke skal gå i hans sko. Det har haft så mange konsekvenser som han overhovedet ikke havde forudset og nu betaler han regningen - med renters rente ...

Jeg har lært enormt meget af det her. En masse dårlige ting som jeg gerne havde været foruden, men bestemt også nogle gode ting som jeg tager med mig i fremtiden. Nu hvor der er gået så lang tid og der er faldet lidt ro over tingene, kan jeg også se hvor langt jeg selv er nået i det hele, ikke mindst takket være alle de fantastiske mennesker der har været med til at holde modet oppe hos mig og som har givet mig en masse ting at tænke over

Igen et stort knus.

Det virker som om der er mere ro på nu?

Jeg håber det inderligt for jer.

Vi har mere ro på hjemme hos os. Men vi savner vores lille kat Mira.

Det er jeg glad for at høre at der også er hos jer

Hvor er det forfærdeligt med Mira, I må være helt sønderknuste. En ny kat er selvfølgelig ikke hende, men jeg håber for jer at der snart må komme et nyt elsket missedyr i jeres hjem

Stort knus

Nu er det vist på tide med en update herfra

Jeg kan fortælle at det går godt - med manden og jeg Han er startet i terapi alene og får virkelig set alle sine indre dæmoner i øjnene, hvilket jeg har efterlyst længe! Ikke at jeg ønsker at han skal have det skidt, men fordi jeg synes at det er på tide at han lærer sig selv at kende så jeg også ved hvem og hvad jeg har med at gøre.

Han bor stadig i sin campingvogn 2 dage om ugen og det fungerer rigtig godt. Det giver os begge lidt luft og plads, og det sætter vi stor pris på.
Jeg er nået dertil hvor jeg faktisk savner ham når han er dernede, men jeg holder alligevel fast i vores adskillelse.

I dag talte jeg med en som kender den unge pige rigtig godt. Vedkommende fortalte mig at det var kendt overalt at det var en meget planlagt graviditet! Hun og søsteren (som fødte 2 dage før hende), havde simpelthen aftalt at smide p-pillerne og forsøge at blive gravide samtidig. Det understøtter så min mands forklaring på det hele ganske godt ... Selv deres mor var vidende om projekt baby!

Hun ville simpelthen have et barn, uanset hvad. Det forklarer også at hun overhovedet ikke har kontaktet min mand på noget som helst tidspunkt - heller ikke da hun havde født. Hun har egentlig ikke haft den store interesse i at være sammen med ham, men at få et barn.

Inden jeg overhovedet fik noget at vide om alt det her, havde hun fortalt flere at hun havde et forhold til min mand, det synes jeg så også var ret gustent. Det er sgu ikke fedt at andre har vidst noget som helst om deres forhold før jeg selv gjorde det, men det er der jo ikke så meget at gøre ved nu.

Men sket er sket og nu hænger han (vi) så bare på det økonomiske i hendes drøm. Han kunne selvfølgelig sagtens have beskyttet sig for at være på den helt sikre side, men eftersom hun jo sagde at hun brugte prævention, lod han være.

Det kan bare irritere mig lidt at hun har lov til at gøre indhug i vores økonomi for noget HUN ville. Kvinder har eneret på at vælge/fravælge abort, der har manden ikke en dyt at skulle have sagt, og når det så kommer til at hun vælger fra, hænger han også på det økonomisk. Det synes jeg måske ikke er helt ok ... og ved også at jeg måske nok får hug for den holdning

Hun er jo ikke den første kvinde i historien der har snydt en mand til at gøre sig gravid, men mændene har bare ikke en chance for at vælge fra når "skaden" er sket, og det har kvinderne altså .... øv ......

He he - jeg kan ikke lade være med at gotte mig lidt på det samlede mandekøns vegne over at hun har taget röven på jer/dig økonomisk - undskyld, det er lidt længe ventet karma over kvindernes rettigheder
Men hvem ved, måske opnår vi ligestilling engang på området omkring børn også...

Det var ikke pænt af dig Jens
Det går jo faktisk også ud over både mine (VORES) piger og jeg ... jeg ville sandelig hellere have brugt de penge på tøserne end på at hun skal have råd til at få det hun vil .... heller ikke så pænt sagt, men sådan har jeg det sgu med det

I ligestillingens navn, burde han kunne sige ligeså meget ja som hun kan sige nej - og omvendt ....

Eeeeeeej Dorte....

Jeg ved ikke om jeg vil give dig "hug" for din holdning - men synes nu alligevel den er lidt under den værdighed jeg havde tillagt dig.

Ansvaret for hendes graviditet er lige så meget din mands som hendes, uanset hun måtte have planlagt det.

Han skulle, under alle omstændigheder, have beskyttet sig, for han havde kone og familie ved siden af og så humper man altså ikke bare løs uden beskyttelse. Uanset om hun siger hun er gold eller hvad hun kunne finde på. Graviditet er det mindste af de onder han kunne have bragt ned over jeres familie på den måde.

Jeg synes du i din sidste udtalelse virker unuanceret og helt har glemt din mands rolle i det her. Pludseligt ligger hele ansvaret på den unge pige, for nu har du jo fået bekræftet hvor skidt et menneske hun er, sådan med planlægning osv, så nu er din mand pludseligt den rene uskyldighed, der er blevet narret.

Men det er han ikke Dorte. Faktum er at han udsatte sin familie for et svigt, med sin lille leg. Men værst af alt, så udsatte han sin familie for stor risiko, ved at lege ubeskyttet! Han er på ingen måde uskyldig.....

mere om at han skulle have husket at sige ja til at vælge kondom. Det er trods alt ikke sådan at han ikke var gammel nok til at kende konsekvenserne

Jeg tror næppe at manden får ret til abort før det er ham der bliver gravid og den dag skulle jo komme i følge muslimerne...i hvert fald èn gang så vidt jeg ved

HURRAAAAAA

Kvinder har eneret på at vælge/fravælge abort, der har manden ikke en dyt at skulle have sagt, og når det så kommer til at hun vælger fra, hænger han også på det økonomisk. Det synes jeg måske ikke er helt ok ... og ved også at jeg måske nok får hug for den holdning

Hvis parret er uenige om at få barnet, og kvinden ikke ønsker at manden skal have kontakt, ville jeg mene at hun også skulle fraskrive sig retten til børnepenge fra manden - BUM!

Det glæder mig at læse med og tilmed forstå at det så småt går fremad for jer - det er så skønt det beviser jo at ægte kærlighed er så meget mere end begær

Hvis man planlægger graviditet på den måde, må man som et minimum tage i byen et fremmed sted, finde manden der, kysse ham farvel morgenen efter og aldrig lade ham vide noget om resultatet! Alt andet synes jeg er usmageligt. Der er dels økonomien, men der findes jo rent faktisk også mænd, som ville have det dårligt med ikke at have kontakt med deres afkom. Ellers må man vælge fertilitetsbehandling med donor.

Den unge piges motiver ændrer jo ikke noget i forhold til de valg, din mand har taget, men jeg forstår, hvis det kan gøre det en lillebitte smule lettere at tilgive. Der er altså forskel på at være offer for andres løgne og at være fuldstændigt absolut totalt og komplet ligeglad! Selv om der vist ikke er nogen, der er i tvivl om, at der er tale om en ret stor grad af ligegyldighed alene i utroskaben.

Ellers kan det kun glæde mig at høre, at det går godt derhjemme, og at I respekterer hinandens behov for luft. Også selv om I savner hinanden. Det kan nu også være meget sundt at mærke savnet

mvh. tina

Hvad så i de tilfælde hvor det faktisk er en "smutter" (lille-hul-i-gummi). Og hvor kvinden, på trods af det er ubelejligt, ikke vil udsætte sin psyke eller krop for en abort, men manden ikke vil have barnet, for det var jo ikke planlagt?! Altså uenighed om barnet....

Eller som i dette tilfælde, hvor manden gerne vil have barnet, indtil det går op for ham at han ikke kan få lov til at lege familiefar i 2 familier. Så vil han pludseligt ikke have barnet mere og så er han blevet "snøret"?! Igen uenighed om barnet...

Hvor går grænsen?

Nu skal man jo lige husle at den unge pige faktisk var ret ulykkelig, da manden valgte at vende tilbage til kone og familie. Så helt kynisk og koldt beregnende er hun vist ikke. Og ingen her ved hvad hun er blevet lovet af guld og grønne skove af den elskovssyge mand....

Det kan jo også være grunden til at hun ikke ønsker ham i sit eller barnets liv. Hun kan jo være såret og skuffet over at han også "svigtede" sine løfter til hende.

Så længe der er 2 om at lege er der også 2 om at betale. Og den lille bitte andel manden skal betale gennem 18 år, er jo intet i forhold til hvad et barn koster.

Og nu er det jo altså ikke kun op til kvinden at bestemme om manden må have kontakt med sit barn. Hvis han ønsker det, er det også muligt. Måske med tovtrækkeri, men som oftest muligt, idet forældres rettigheder er meget godt beskyttet i dagens DK.

Den er faktisk svær

Kan godt se det fra dit synspunkt - og at det er møg-ærgeligt, at de penge forsvinder ud af jeres budget. (husk at han kan trække det ½ fra i skat).

Kan også godt forstå, at "planen" vækker harme!

MEN han skulle have brugt gummi!! Den kan han ikke løbe fra, no matter what....

Han kunne også have bragt HIV eller andre uheldige sygdomme med hjem.

Jeg ved sgu ikke, om det er fair, at kvinden har valget ene og alene - det er hendes krop. Men den former jo en "anden krop" som skal leve med konsekvenserne...

Og jeg kan ikke rigtig se alternativet - da hver graviditet, har sin egen historie.

Any ways - så håber jeg, du kan øffe over det her, i et par dage - og så vende tibage til tilstanden, der hedder næsen fremad

Knus, knus og knus

Så længe der er 2 om at lege er der også 2 om at betale. Og den lille bitte andel manden skal betale gennem 18 år, er jo intet i forhold til hvad et barn koster.

Øhhh. Der må jeg så sige at jeg er helt uenig. Hvis man er to om at dele forældremyndigheden så er det i mine øjne helt fint at manden betaler sin del selvom de måske ikke bor sammen. Men hvis manden aldrig ser barnet, har forældremyndighed eller har nogen indflydelse på dets opvækst, så kan jeg slet ikke forstå hvorfor manden så skal betale noget til barnet?

Om det så kun var 25 øre om måneden så finder jeg det helt forkert.

Det svare jo fuldstændigt til at en hingsteholder skulle sende en pose foder rundt til alle de bedækkede hopper hver måned... Og det er jo intet i forhold til hvad et føl koster inden det er en tilredet hest...

Sagt på en anden måde: Hvis der er to forældre der leger med barnet er der også to om at betale. Hvis der er en til at lege med barnet er der også kun en til at betale.

Det er et helt meningsløst levn fra tider hvor kvinderne ikke var på arbejdsmarkedet og vitterilgt var ilde stedt hvis manden gik fra dem og børnene. I nutiden er det helt gak gak.

manden kan jo frit vælge om han vil tage sit ansvar som far alvorligt, eller ikke vil, og blot betale.

at moderen ønsker at opdrage barnet alene, forhindrer jo ikke faderen i at bruge de danske regler til at få del i sit barns liv.

Dorthe: du skulle prøve ay læse første del din beretning. Her starter du med, at fortælle at din mand i 6 mdr. har haft et kærlighedsforhold til en kvinde, som han gerne vil leve sammen med på deltid, samtidig med at han lever sammen med dig.

Jeg kan godt forstå trangen til at bygge historien om, for at gøre den nemmere at leve med, men det bliver det jo ikke mere sandt af.

Jeg har spekuleret på om I har fortalt jeres døtre, at hele miseren faktisk skyldtes at I havde aftalt åbent ægteskab, eller om de stadig tror at deres far bare er en dum skid, der var dig utro?

For det er jo ikke den enkle sandhed.

Jeg synes det er grumt, hvis de skal gå rundt i dne tro, at alt var godt, indtil deres far rådte ved siden af.

Hvis han slet ikke tager del i barnets liv, så er det hans eget valg!

Det er også et levn fra gammel tid at kvinden kunne udelukke manden fra adgang til barenet. Men den lovgivning der findes i DK i dag, er det endog meget svært for en forældre at forhindre den anden forældre i "adgang".

Så - hvis manden selv vælger ikke at ville have kontakt med sit barn, så skal han naturligvis betale alligevel.

Og hvis han ikke ønsker at gå gennem lovgivningen, fordi det er bøvlet - så skal han betale alligevel.

Eller som i dette tilfælde, han vælger barnet fra fordi konen ellers ikke kan rumme ham i sit liv.... skulle det fratage ham for at betale??

Hvis man har ubeskyttet @!#$ må man også betale for graviditeten, der kan følge med. Og her er det ikke nok at stole på partneren. Vil man ikke have børn har man et personligt ansvar for at det ikke sker.

Lovgivningen siger at alle har forsørgerpligt over de børn de sætter i verden uanset havd. Vil du som mand slippe for risiko og ansvar, må du enten leve i cølibat eller blive sæddonor. Begge dele er nok lige kedelige i længden.

Det er jo lige nøjagtigt det der ligger til grund for den lovgivning der er på området (vil jeg tro).

Men det er da en underlig tankegang set i forhold til at man ønsker ligestilling for mænd og kvinder her i landet...

Hvis der var ligestilling, så var det også lige meget begge parters ansvar at beskytte sig. Så hvis kvinden ikke vil have et barn, så må hun sørge for at bruge et af de 17 præventionsmidler der eksistere eller leve i cølibat.

Udtrykket "gå gennem lovgivningen" er meget rammende. Det er nemlig også helt standart at forældremyndigheden i 80-90% af tilfældene hvor forældrene ikke er sammen, men kæmper om barnet, ja så får moderen forældremyndigheden og barnet.

Der er åbenbart stadig en holdning om at hvis forældrene ellers er normale og lige egnede forældre, ja så må det jo være bedst at moderen har barnet?

Ligestilling min bare!

Populært sagt siger man jo at dumhed ikke fritager for straf.. I det her tilfælde så tangere kravet til at en mand skal betale ufrivilligt uanset om han vil have noget med barnet at gøre eller ej jo det modsatte.

I min optik så burde det altså være sådan at en hvilken som helst forældre burde kunne afskrive sig ansvar og indflydelse overfor barnet uden at blive straffet økonomisk. Det er altså lidt skævt at en moder med loven i hånden kan jage manden helt væk og så lade ham bløde økonomisk for det i 18 år. Men det er jo nok mig der ikke forstår (kvinde)logikken i det

jeg ved ik om jeg kan hjælpe dig med at forstå noget- men jeg kan da i hvert fal prøve at fortælle dig hvorfor det i de tilfælde du skriver om, ender med at det så er moderen der får forældermyndigheden - om end det iflg den nye lovgivning jo ik burde finde sted, da forældermyndigheden fra starten er delt, og reelt kun med god grund vil blive givet til kun den ene part.

Man anser moderen som værende den bedste, fordi moderen bærer barnet i 9 mdr, oftest er hende med mest/længst barsel = der barnet har størst tilhørsforhold og dets behov er bedst kendte... Kort og godt... I de fleste tilfælde passer det osse kan man sige.

Resten blander jeg mig ikke i (endnu), selvom jeg har fulgt lidt med i trådene.

Jeg ville bare lige pippe.

Ligestilling min bare mås! Det kommer jo aldrig til 100% at kunne lade sig gøre. Det sker tidligst den dag en mand kan føde og amme et barn, så kvinden kan overtage noget af hans...

Jeg synes der er gået for megen ligestilling i alting - lidt ligesom janteloven...

Så vidt jeg husker det, så starter historien med, at manden pludselig indrømmer, at han igennem et ½ år har hygget sig med et lille, smækkertlækkert skår, han nemt kunne have været far til.

I gennem det halve år, burde der have været utallige lejligheder til, at tænke sig meget grundigt om. Fx. hver gang man tog hjem og så sin kone og børn i øjnene. Men nej, det gjorde han åbenbart ikke.

Først da den fiser ind, at han måske har gjort noget halvdumt, idet tøsen melder at hun er gravid, så melder den dårlige samvittighed sig.

Så af alle underlige mandslinger, der render rundt på denne jord, så vil jeg påstå, at han i den grad har gjort sig fortjent til at betale.

Mænd, der kommer til at hænge på et barn i et øjebliks ubetænksomhed, fuldskab, svaghed, kunne jeg godt unde slap for den forpligtigelse, for de (ligesom manden her)har ingen mulighed for at undslå sig, hvis damen insisterer på at få barnet.

Men en der har haft et længerevarende forhold? Næ nej.....Eftersom han har børn i forvejen, så kender han vist godt historien om blomsterne og bierne.

Uha...Jeg kan godt regne ud, at det er brandhamrende surt, at kone og børn komme til at hænge på hans fejl, men det er konsekvensen af en dybt uansvarlig handling og det må man simpelthen tage med, når man vælger at tage ham til nåde.

Du mener groft sagt at manden ikke har noget ansvar, for da det er kvinder der bliver gravid, så må hun også være den der beskytter sig?!

Og hvis manden så klryber på og uheldet er ude, så kan han bare sige han ikke vil have noget med det at gøre, så slipper han for videre tiltale.

Så vilæ det være op til kvinden at finde ud af om hun vil udsætte sig selv for en abort. Det er ikke noget manden behøver at have en holdning til?!

Og i dette tilfælde, hvor den unge pige er blevet gjort til en usympatisk syndebuk, så er det ok at han har svigtet både familie og hende og det skal han ikke have straf for?!

Du skal huske at han faktisk var villig til at være en del af dette barns liv, indtil det gik op for ham at det kunne have konskvenser for ham. Så vendte ham på en 5-øre og ville pludseligt ikke have noget med denne øgleunge at gøre mere. Og derfor skal han naturligvis ikke betale?!?! Her forstår jeg vist ikke mandelogik!

Ingen aner hvad han har lovet den unge pige gennem det halve år de var sammen, men det er virkeligt bekvemt at lægge al skyld og ansvar over på hende.

Ingen ved om hun reelt vil nægte manden adgang til barnet. Hun har ikke kontaktet ham, nej - men kunne det tænkes at han havde lovet hende guld og grønne skove og hun derfor i den grad er blevet såret over hans kovending og svigt og derfor tolker det som at han ikke vil have nogen form for besked, men blot ignorere at de findes?!
Han har, så vidt jeg ved, heller ikke gjort noget som helst for at få kontakt med hende og adgang til sin nyfødte.

Sådan som jeg tolker summen af dit indlæg Jens, så mener du at han ikke skal "straffes" for sine svigt af både familie og pigebarn, elller for sin manglende ansvarlighed, ved at leve ubeskyttet. For nu har han jo fortrudt!?

Er det mandelogik??

.. du bruger.

Du mener groft sagt at manden ikke har noget ansvar, for da det er kvinder der bliver gravid, så må hun også være den der beskytter sig?!

Nej jeg mener helt nøjagtigt at det er begges ansvar selvstændigt og med eget ansvar for konsekvenserne at beskytte sig. Altså at det på fuldstændigt lige fod er kvindens og mandens ansvar.

Sådan som jeg tolker summen af dit indlæg Jens, så mener du at han ikke skal "straffes" for sine svigt af både familie og pigebarn, elller for sin manglende ansvarlighed, ved at leve ubeskyttet. For nu har han jo fortrudt!?

Ja helt firkantet så er det det jeg mener. Hvis manden og kvinden har korpuleret, så bør der være lige fortrydelsesret fra begge sider. I praksis vil det betyde at i den situation hvor der er opstået en graviditet og den ene part fortryder, så skal den part have muligheden for at fortryde.

Denne mulighed har kvinder allerede i og med at de kan vælge en abort, men manden hænger på den uaset hvad som det er nu.

Hvis der var retfærdighed til, så burde manden have mulighed for at fortryde i samme tidsrum som kvinden kan vælge abort og i så fald kunne gå fra kvinde og barn uden at hænge på noget.

Ønsker kvinden alligevel at gennemføre svangerskabet, ja så må det også være hendes ansvar alene.

Jeg vil sige at det er logik og ikke bare "mandelogik"

Så kunne man jo som kvinde vælge at trække abort-gør-ondt kortet. Men den er for letkøbt. Det må være lige så hårdt for en mand hvis kvinden vælger en abort og manden ønsker barnet. Men man(d) kan jo ikke tvinge en kvinde til at gennemføre en graviditet imod hendes vilje vel. Og så falder det argument lidt til jorden - hvis vi snakker ligestilling.

og havde faktisk bare tænkt a ville holde mig på sidelinjen, meeeen...

først, sejt Dorte du var så retfærdig og god overfor dig selv og pigerne!

jeres "åbent forhold" fik jeg et chok over, da det bestemt lød som noget han helt alene var skyld i, men et sted kan han jo ikk gøre for at hans "ude hyggetid" kom ind til ham,,... som han sagde i starten... ville han leve med hende..

så kan godt forstå du tilgiver et sted for det ku jo også have sket for dig i dine hyggestunder :S man styre ikk sine følelser, som nu i vælger at forsøge igen..

Jeg må dermed gi jens ret... jeg synes da helt bestemt ikk at hvis man er 2 (selvfølgelig sku begge have beskyttet sig) men jeg sys også at vælger manden i de 12 uger at sige nej tak, så burde kvinden selv betale, da det er hende der selvvalgt gennemgår en graviditet, men hvis det var efter de 12 uger uden nogle siger til/fra så er manden med i betalingen.. (måske lidt dobbelt moralsk )

men så tænke jeg, jeg ved du ikk er ude på hævn eller noget så God hjertet er du, men han ku faktisk være rigtig fræk at søge fuld forældre myndighed, vem mon står bedst i sådan en sag.. tror ikke det er hende.. (ja bare en ond tanke fra mig, da jeg synes hun et sted fortjener det)

Jens.

Hvis der var retfærdighed til, så burde manden have mulighed for at fortryde i samme tidsrum som kvinden kan vælge abort og i så fald kunne gå fra kvinde og barn uden at hænge på noget.

Ønsker kvinden alligevel at gennemføre svangerskabet, ja så må det også være hendes ansvar alene.

Så kunne man jo som kvinde vælge at trække abort-gør-ondt kortet. Men den er for letkøbt. Det må være lige så hårdt for en mand hvis kvinden vælger en abort og manden ønsker barnet. Men man(d) kan jo ikke tvinge en kvinde til at gennemføre en graviditet imod hendes vilje vel. Og så falder det argument lidt til jorden - hvis vi snakker ligestilling.

^^^^ Se det der er jeg faktisk enig med dig i tiltrods for jeg er en ung kvinde.

nu kan jeg ik lade være - i hht det du skriver om hvis manden fortryder - og kvinden ikke får en abort- så må den stå for hendes regning. Hvis det hele skal være lige osv (hvilket det så aldrig helt blir i og med det er kvinden der bærer barnet, og dermed blir mest knyttet til barnet de første 9 mdr, og desuden osse er den der skal føde det med alt inkluderet som der nu er lige fra strækmærker, til bred r*øv osv)..

Du har glemt en væsentlig faktor i den formulring vil jeg påstå (bar for lige at være træls)

HVA så hvis manden fortryder at ha fortrudt?? Altså hvis han ik vil være en del af det- det dermed står for kvindens egen regning- hva enten der er tale om de første 9 mdr, el de første 10 år?? Hva så?? DET sker nemlig osse...

... det sker jo hele tiden. Der er da masser af mennesker der finder sammen hele tiden hvor den ene part har et barn i forvejen ikke?

Jeg vil bare komme med et lille økonomisk pip - hvis det var mig der stod i den situation, ville jeg løse det økonomiske ved at lade ham betale børnepenge ud af hans egne lommepenge, og ikke ud af det fælles budget.

ikke læst det sidste i del 1, da jeg havde problemer med at åbne den.

Jeg har stået i samme situation som "den unge pige", her valgte hendes bio far og jeg hun skulle komme til verdenen, men da vores forhold ikke holdte ville han pludselig ikke vide af hende mere (her var jeg 14 uger henne)

Vi var også igennem en faderskabstest, hvor han blev dømt til at kun han kunne være faren, så han måtte betale ved kasse 1

Egentlig er jeg ligeglad med pengene, selvom det er dejligt at have et lille tilskud da vi jo alle ved børn jo koster, men det jeg syntes der er mere forfærdelig er at den eneste der er taber i denne sag, er det barn der ikke kommer til at kende sin far

Jeg glæder mig absolut ikke til jeg en dag skal fortælle min datter, at ham hun kalder som far og som har været der hele hendes liv ikke er hendes rigtige far, men det skal jo frem når hun er gammel nok

At du Dorthe ærger dig over at han skal betale børnepenge, da det er penge som i kunne have brugt på jeres piger syntes jeg er egoistisk - jeg ville hellere tænke på det barn som muligvis ikke kommer til at kende sin biologiske far på grund af det ene eller det andet - og ja ønsker din mand at kende barnet så er det bare at kontakte statsforvaltningen!!!!

Jeg er rystet over at man åbenbart kan gøre et barns følelser op i penge - føj

... jeg ser det ikke som om nogen gør barnets følelser op i penge. Faktisk er der mange i den tidligere tråd der har udtrykt at barnet også er offer i det her - og den det er mindst synd for.

Men barnet er IKKE på nogen måde Dortes ansvar. Det er moderen der har VALGT at blive enlig mor/at snyde sig gravid med en gift mand - og derfor udelukkende hendes og mandens ansvar. (for han KUNNE jo også have beskyttet sig, selv om hun sagde at hun tog p-piller. Dem kan man jo kun regne med i det omfang HUN vil beskytte sig imod at blive mor - ikke i det omfang hvor HAN vil beskytte sig imod at blive far.)

som jeg også skrev havde jeg ikke læst det sidste i tråden da jeg ikke kunne åbne den

Selvfølgelig er barnet ikke Dorthe ansvar, men hun vælger selv at dele livet med manden, så burde hun ikke være stram over at det vil komme til at koste lidt penge, sådan er loven.

Om hun har snydt sig til at blive mor vil jeg overhovedet ikke kommenterer på, for vi har kun sagen fra dorthes side..... og der er altid 2 sider af den samme sag og så den reele sandhed!!!!

Om de hver især har beskyttet sig kan jeg hellere ikke kommentere på, for jeg var ikke i samme værelse da de hyggede jeg.

Jeg kommenterede på det dorthe skrev:

Det går jo faktisk også ud over både mine (VORES) piger og jeg ... jeg ville sandelig hellere have brugt de penge på tøserne end på at hun skal have råd til at få det hun vil .... heller ikke så pænt sagt, men sådan har jeg det sgu med det

WOW ... jeg tænkte nok at der ville komme en del reaktioner på det indlæg

Gneisti: Jeg vil lige slå fuldstændig fast at jeg IKKE har forbudt ham at tage/have kontakt til barnet på nogen som helst måde. Jeg har sagt - og det står jeg ved - at JEG ikke vil være en del af dets liv, det er ikke mit barn og især IKKE mit ansvar. HAN har valgt mig fremfor barnet, men jeg har ved grød aldrig bedt ham om at vælge. Det har han fuldstændig selv klaret ... Jeg har ikke vredet armen om på ham og sagt at han kan rende og hoppe hvis han vælger barnet, men at jeg ikke vil være en del af det.

Som tiden er gået er der naturligvis kommet flere og flere kort på bordet, bla. at deres forhold ikke varede ½ år, men kun 3 måneder. Det har pigen fortalt mig, altså er det ikke noget han har fundet på for at pynte på sandheden. Det ændrer ikke ved at han lod alle vores aftaler flyve, men sådan var det altså.

Fra at hun ville leve sammen med ham, er det ændret til at det aldrig var hendes plan, hun ville bare dyrke s*x med ham. Hun fik følelser for ham til sidst og omvendt, især da hun fandt ud af at hun var gravid.
Han siger at han følte sig sindssyg ansvarlig (fair nok) da hun sprang den bombe, og derfor lovede hende alle disse grønne skove. Inderst inde vidste de begge to godt at det var en dødsejler, specielt p.g.a aldersforskellen.

Selvom vi er ved at finde sammen igen, skal der ikke herske nogen som helst tvivl om at han opførte sig som jordens største idiot. Han skulle have beskyttet sig uanset hvor meget hun påstod at hun tog p-piller! Der er ingen undskyldning for det overhovedet, men jeg blev alligevel noget paf da jeg hørte at det var ganske planlagt fra hendes side at blive gravid. Man må sige at missionen lykkedes, hun og søsteren fødte med 2 dages mellemrum, så de fik lige hvad de ønskede.

Det kan godt være at jeg er egoistisk fordi jeg tænker økonomisk i forhold til mine egne børn, men det er nu engang dem der er i mit hjerte. Jeg ønsker bestemt ikke at hendes barn skal mangle noget, men uanset hvordan vi vender og drejer det, så kommer de penge til at gå fra os. Han har ikke lommepenge eller anden "egen" indkomst, alt hvad vi har er fælles. Hvis han i forvejen ikke arbejdede 80 timer om ugen, så kunne han for min skyld sagtens tage en rengøringstjans om natten for at sponsorere barnet

Jeg gør heller ikke barnets følelser op i penge, sikke noget ævl. Hvis tråden var læst igennem (ved den er lang ...) så ville man også læse at jeg har sagt at jeg er helt åben for at tage imod barnet den dag det ønsker at møde sin far og halvsøskende. Jeg vil ALDRIG smække døren i hovedet på hende, hun har ikke gjort noget som helst forkert, men er desværre blevet udstyret med nogle tåber til forældre!

Jeg har set billeder af hende, og hun er ved gud det mest nuttede lille væsen og jeg kunne aldrig finde på at afvise hende. Men lige nu hvor vi står i et stadig skrøbeligt forhold og skal have vores liv til at fungere igen + 2 piger der absolut ikke ønsker nogen kontankt med hverken pigen eller barnet, så er min dør lukket. Jeg har heller ikke den mindste lyst til at skulle konfronteres med hendes mor, hun har aldrig haft så meget som et lille + hos mig og får det aldrig.

Baby er så lille nu og hendes primære behov bliver fint dækket af hendes mor, men når hun en dag stiller spørgsmål, skal hun være velkommen - hvis ellers hendes mor tillader det.

Det hele udsprang sådan set i spørgsmålet om ligestilling. At manden ikke må sige nej tak, men det må kvinden .....

Og nu vil jeg fortsætte med at fejre min fødselsdag

Jeg glæder mig absolut ikke til jeg en dag skal fortælle min datter, at ham hun kalder som far og som har været der hele hendes liv ikke er hendes rigtige far, men det skal jo frem når hun er gammel nok.

Hvis definitionen på en fader er en klat sæd efter tre korte timers samleje, så har du da helt ret. Men jeg må sige at det er den mest fattige definition jeg har hørt i lang tid.

For mig har det at være far ikke ret meget med det biologiske ophav at gøre, men derimod alt at gøre med hvem der er der for barnet.

Så den dag du vælger at fortælle at den mand der elsker din datter og har været der for hende i tykt og tyndt, ikke er hendes far. Det er den dag du stikker en kniv i hjerterne på dem begge. Så god fornøjelse med den snak.

Stort tillykke med fødselsdagen.

Jeg er absolut ikke fortaler for at skjule sandheden om hvem der er hendes biologiske far

Hendes far er selv adopteret og ønskede selv at møde hans far og mor da han fandt ud af at han var adopteret og det valg skal hun så absolut også have!!!!!!!!!!!!

Så nej jeg stikker ikke hendes far i hjertet, men hun vil sikkert ikke syntes at det er den bedste besked at få, men lyve det VIL jeg simpelhen ikke og hvis jeg gjorde ville det en dag alligevel komme frem at hun har en biologisk far

Jeg har valgt at hun selv kan vælge hvad hun vil bruge den oplysning til......

skal barnet da vide dets biologiske far.. Hvis man skjuler den slags risikerer man jo at det kommer ud på en eller anden uheldig og frem for alt ukontrolleret måde..

Tænk hvis den biologiske far en dag står ved skolen og meddeler hvem han er, sladderen går eller pigen finder sin dåbs/navneattest.. Der står vel et andet navn end det hendes far af gavn hedder.. Hvad hvis pigen får brug for f.eks en ny nyre eller knoglemarv.. Skal man så til at forklare hende på det tidspunkt at der forresten er en biologisk far et sted som muligvis kunne hjælpe..

Kan huske et afsnit af "Sporløs" hvor en mor ønsker at opsøge sin bortadopterede datter.. Da de finder datteren viser det sig at hun ikke anede at hun var adopteret og nu er hendes adoptivforældre døde.. Hun havde nok 10.000 spørgsmål til dem men det var for sent..

Tænk at man overhovedet kan forestille sig at hemligholde den slags er da langt ude.. Selvom uvidenhed kan virke skånsomt kan det hurtigt ramme i nakken..

Det har i selvfølgeligt helt ret i. Det var mest af alt formuleringen "rigtige far" jeg stejlede over... Det er jo ikke det samme som den biologiske far nødvendigvis

Det var en formulerings fejl fra min side så kan sagtens forstå dig, hendes rigtige far er hendes far og så er der hendes biologiske far

Ej Dorte.... det er på ingen måde uretfærdigt at din man skal betale til et barn, han selv frivilligt har lagt sig i sengen for at lave! Det er 100% hans ansvar at han valgte at have s*x med den pige, og han bærer også en stor del af ansvaret for at vælge IKKE at bruge kondom! Og han bærer også en stor del af ansvaret for ikke at trække sig inden han kom! Så undskyld mig, men synes nu nok det er fair han skal betale til det lille barn - så fremt det viser sig at han er den biologiske far!

Man kan så til en hver tid diskutere moralen i det fra den unge piges side! Helt sikkert meget meget umoralsk at lokke ham i fælden ved at sige at hun stadig tog p-piller! Ingen tvivl!

Mht til jeres økonomi, må i jo bare dele den op, således at det går ud over din mands lommepenge, hvis det viser sig at han har et barn på gule plader han skal betale til i fremtiden - så går det vel ikke udover jeres børn, men kun ud over ham....

Så nej jeg har ikke ondt af ham! Men samtidig klapper jeg heller ikke i mine små hænder og siger "Good job" til den unge pige...slet ikke... men de har altså et fælles ansvar de to...

Intet nyt, er godt nyt?

Campingvognen gør gavn?

Hvordan har pigerne det?

-og jer to voksne?

Tja, intet nyt er vel godt nyt

Der er i hvert fald ingen kriser .. føler bare at dagene går og jeg halser bagefter uden at nå noget eller få gjort noget ...

Campingvognen er fantastisk - især for mig der ikke skal sove i den kulde - men han klager ikke. Når han er væk, får jeg talt meget mere med pigerne og jeg nyder at have MIG-tid.

Begge piger har det godt, den store har fået ny kæreste på gymnasiet og det har hjulpet en del på humøret. Kæresten i USA dumpede hende og det var nok meget godt, det langdistance halløj var ved at tage livet af dem begge to, men nu er de bare venner og ingen er sure eller skuffede. Vi tager stadig derover til marts og besøger dem, om datteren bor hos familien ved vi ikke endnu, det kan godt være at det bliver lidt for problematisk, men så kan hun bare bo hos mig

Manden og jeg får ikke rigtig snakket for øjeblikket, tror at der er blevet sagt så mange ord at vi lige har brug for en pause og bare lege hverdag ... men intet er fejet ind under gulvtæppet og det er nok det vigtigste.

Så jo ... jeg synes at det går som det kan forventes - hvis man kan sige det sådan

børnepenge kan trækkes fra, så i realiteten betaler en far/mor som ikke bor med barnet kun ca 600 kr om måneden, og jeg synes det er meget billigt,

ja der skal to til at få et barn, men både mand og kvinde VED at de kan blive gravide selv om de beskytter sig. Så ergo må man ( i den perfekte verden) gå ud fra at når man vælger at have @!#$, vælger man også den risiko/chance TIL.

At man så fortryder, ja det er jo røv hvis man er manden og hun ikke vil have en abort. Så nej jeg synes ikke der skal være mulighed, jeg var gravid med min kæreste,vi var et par igennem flere år, vi var enige om det her barn, og vi har fælles forældremyndighed og det hele,han gik så i panik da hun blev født og forholdet endte da tøsen var 4 mdr. De første par år krævede jeg ikke børnepenge, men det blev nødvendig på et tidspunkt da et barn er dyrt, men hvis han fik valget om at se sit barn og spare de der 600 kr pr mdr, så ville han vælge pengene, no doubt.

Og at få eneforældremyndighed i dag er ufattelig svært, det er ikke noget man bare lige får om man er far eller mor, selv om jeg har bopæl over min søn, stadfæstet i retten TO gange, kan jeg stadig ikke få ene forældremyndighed, fordi jeg kan ikke bevise at det skader mit barn at den er delt. ( og nej det var ikke mig der gik i retten omkring bopæl det var faderen, jeg vandt blot)

Nej barnet er ikke Dorthes problem, men hun har valgt hendes mand igen, ergo følger børnepenge betalingen med.

Jeg syntes at det lyder sundt med noget hverdag.

Man kan altså også snakke for meget.

Er lidt nysgerrig, men det rager mig ikke (I know), så spørger og får måske (ikke) svar.

-hvordan med selve parforholdet. Det med at røre hinanden, et kys i døren, et kærligt ord, det mellem 5 og 7, og...? Hvordan ser det ud?

Det bliver så mit første "pip" i denne tråd, som jeg har læst stort set hele del 1 af, og nu del 2.

Dorte, udover at du selv har fået terapi, har denne tråd udviklet sig til et sted hvor man kan søge viden, trøst, skulderklap, en "opsang" og frem for alt læren om mennesket. DU er et forbillede. Du er en fantastisk kvinde, med en styrke som jeg beundrer - og vil ønske jeg selv besidder, skulle jeg nogensinde stå i en livskrise bare halvt så stærk som den du har - og fortsat - gennemgår.

Ja, ægte kærlighed er stærkere end begær. Det ændrer bare ikke på, hvor ondt det gør at blive svigtet. Nogle mennesker - par - forstår at vende sådan en krise til en styrke i forholdet, og ender med at blive grå, gamle og sølvbestænkt i toppen - SAMMEN! Andre kan ikke ikke, og må begynde livet på ny.
Når jeg læser dine ord, læser de med- og modfølende kommentarer og ser måden du håndterer dette på - uden bitterhed, had eller forsvar, så beundrer jeg den menneskelige styrke, og i mine egne små kriser (i sammenligning) søger jeg ofte din tråd, for at finde styrke til at rumme. Kunne jeg en dag give dig et knus, der kunne lette lidt af den byrde du uværgeligt vil bære resten af dit liv, for tilgivet er ikke glemt, og gemt er ikke væk, så ville jeg føle jeg havde gjort en forskel i livet.

Mine to første "rigtige" kærester, var mig utro. Den første forlod mig (ligesom han havde forladt en anden for mig...!!!....) og den anden søgte tilgivelse, men uden selv at ville yde. Det gik ikke. Jeg kunne ikke. I dag ved jeg, at de ikke var "manden i mit liv", ham har jeg til gengæld nu. Hvis han en dag kommer hjem med et tillidsbrud, ved jeg, at jeg tør prøve - fordi jeg har set det du gennemgår, og fordi jeg virkelig føler, at han er den bedste mand jeg kan have ved min side. Det betyder ikke, at jeg ikke bliver såret, ked af det, jaloux, vred, arrig, men blot, at jeg ved, at hvis han kommer til mig med anger, så vil jeg forsøge at finde den styrke der skal til, for at tilgive. Det er smukt, det er kærligt, og det er rummende, det du gør. Det beriger dit liv som menneske, selvom det gør ondt. Jeg beundre dig - og ønsker den kærlighed I har, som giver dig styrken (for jeg tror du henter den i den kærlighed du har til ham, bevidst eller ubevidst), et evigt liv.

Uden en dyb og ægte kærlighed til din mand, havde du aldrig gennemgået det du gør - og måske der finder du en hel masse svar.

Vi kan alle sammen blive enige om, at utroskab er forkert. Uanset jeres aftaler og andre mellemliggender, så blev grænserne overtrådt og det er kun godt at I arbejder sammen for at redde, rode ud og rydde op. Om 100 år når I vakler ned ad gaden med hver jeres rolator er der ikke meget der betyder noget, andet end at være der sammen, at se tilbage på jeres liv, jeres kampe og nyde roen i en kærlighed der uanset udfaldet af denne historie, gav jer indsigt og styrke til at kæmpe. Du kan aldrig kigge tilbage, og tænke at du ikke gjorde dit bedste - og så kan man ikke forlange mere.

Hvad angår den sidste del af denne tråd, så tror jeg ikke man skal være mere hellig, end at forstå, at i "kampens hede" skal der ikke så meget til, før man tror på de søde ord "jeg er på p-piller" eller hvad hun nu har sagt. De fleste synes vel at det er bedst "uden" og nåja, eskapaden var jo i gang, så hvem der burde beskytte sig er jo ligegyldigt - skaden er sket. Den unge dame (eller... pige) har haft en skjult agenda, og ingen ved hvad hun har sagt, for at gummiet blev i pakken - manden fulgte sit begær, og vi er alle mennesker. Ro på. Han har valgt kærligheden frem for begæret, og jeg ønsker for jer, at I får begge dele, hen ad vejen.

Jeg synes - og har altid gjort - at den magt kvinder har, over mænd, når de "tvinger" manden til et faderskab, til en moralsk, økonomisk og ikke mindst evig forpligtigelse, er rædsom! Ikke på en hånd kan jeg tælle de mandlige venner jeg har, der fra begyndelsen ikke ønskede et barn med den kvinde der nu er mor til deres børn - men kærligheden til børnene er der alligevel. Mit dilemma er, at vi kvinder kan påtvinge en mand noget, som jeg personligt ville synes var det mest frygtelige!!! Tænk hvis en mand jeg knaldede i en brandert, eller fordi vi havde datet eller hvad-ved-jeg, ringede og sagde "du skal være mor" og jeg ikke havde en ærlig chance, mulighed eller indsigelse imod det. Jeg bare måtte acceptere at nu stod jeg med en livslang forpligtigelse, et levende væsen af mit eget kød og blod - de frygtelige dilemmaer jeg ville være i?! I mange år har jeg aldrig ønsket at få børn, så det har været et mareridt, og jeg har i den grad følt med de mænd jeg kender, der er "påtvunget" dette (jaja, de kunne have beskyttet sig). I dag vil jeg gerne føde min mand et barn, hvis han ønsker dette, men kun den dag vi begge ønsker det. Børn er ikke en menneskeret, hverken for mand eller kvinde.

Dorte, tapre kvinde . jeg beundrer dig!

Knus og forhåbentlig ikke det sidste "pip" herfra!

Og nej, ikke den slags sidespring, men 'undskyld jeg låner tråden'.

Kilden - 'det mellem 5 og 7' god formulering, grinte, og tænkte så, at hvis det er mellem 5 og 7 om eftermiddagen hedder det ulvetimen.

Undskyld, faldt lige for 'fristelsen' he he

Nadja; jeg sidder med tårerne trillende ned ad kinderne!

TAK for alle de smukke ord, som igen fik mig til at huske hvorfor jeg står det her igennem.

Kærligheden til ham forsvandt aldrig, og jeg tror heller aldrig at den gør det. Jeg tror også på at vi kommer til at sidde gamle og grå og se solen gå ned. Og der kan vi tænke tilbage på alle de skønne timer vi har delt og også på de kriser vi har gået igennem sammen.

I denne søde juletid, tænker jeg meget på at vi faktisk skal holde jul sammen. Bare os og pigerne. Det troede jeg ikke for 10 måneder siden.
Igår bagte yngste datter og jeg småkager som vi plejer og hun var efter sin far som konstant kom snigende for at hugge en varm jødekage. Alligevel var hun bare så glad og vi småsnakkede om at det faktisk var rigtig rart at farmand var her så vi kunne holde jul som vi plejer.

Han kæmper for at vise os hvor meget han vil os og vi sætter stor pris på det. Han og jeg husker også alt det mellem 5 & 7 , og romantikken har også fået en plads på dagsordenen. Vi har en julesok hængende i soveværelset, hvor der ligger en masse små sedler som vi begge har skrevet. Vi skiftes til at trække en seddel hver dag og det er super hyggeligt. Der kan stå: 10 minutters hoved/nakke massage, fortæl om den bedste oplevelse vi to har haft sammen, kys mig i 10 minutter osv. osv. (og ja - der er også nogle af de mere frække )

Vi ser og hører hinanden nu, og det er fantastisk.

Der er også dage hvor jeg er ved at blive kvalt i frustrationer over alt det der er sket og så må han lægge øre til og svare på mine spørgsmål. Han hader det som pesten, men gør det gerne ... fordi det giver mig ro. Han er så led ved sig selv over det han har gjort, men han får heldigvis sat en masse på plads hos terapeuten - både sin barndom, sin usikkerhed, måden han handler på osv. Det er så godt at han tør gøre det, at han tør lære sig selv at kende og finde ud af hvorfor han gør som han gør og hvordan han kan komme godt videre.

Der er jo ingen tvivl om at han også har stået/står i en gevaldig krise. Han skal endda slæbe rundt på skylden, og det misunder jeg ham ikke. Men vi samarbejder hele vejen og det gør os stærkere.

I dag skal han have taget den første blodprøve ang. faderskabet og vi regner med at få endeligt svar slut marts eller start april. Det er godt nok længe at vente .... men det er den sidste brik i puslespillet og den skal bare lægges på plads ....

Nadja - du får et kæmpe juleknus herfra og igen - tak for de dejlige varme ord

Pas på jer selv og jeres forhold derude - giv jeres elskede den store julegave hver eneste dag

til dig. For at du kæmper videre, for dig selv, dine piger og din mand. Og det er flot som han åbenbart også går 'ind i kampen' og flytter sig.

Som tingene dog kan udvikle sig ....

D. 12-12-12, ringede manden til mig lidt over 12. Han ved at jeg hader at snakke i telefon (fordi jeg gør det ca. en million gange om dagen på mit arbejde) og havde noget svært ved at fastholde min interesse omkring hvad der skulle handles senere på dagen.

Men kl. 12.12 sagde han pludselig;
Vil du gifte dig med mig - igen altså??.

For en gang skyld blev jeg helt mundlam! Men jeg fik dog sagt JA

Altså, juridisk er vi jo stadig gift, men jeg har holdt fuldstændig fast på at jeg aldrig nogensinde tager min ring på igen, det ægteskab er overstået for mit vedkommende, men fint nok at være kærester.

Det kan måske virke underligt for nogle at jeg har det sådan, men historien er, at jeg mistede mine forældre meget tidligt, og for ligesom at have dem "med" til vores bryllup, har vi brugt deres ringe og blev gift i samme kirke som dem. Det betød meget for mig og jeg kan simpelthen ikke få mig til at tage den ring på igen. Det ægteskab sluttede da han gik ud ad døren, ikke at mine følelser for ham døde, men han ødelagde det vi havde sagt Ja til lige i det sekund.

Det har han fuld forståelse for, men har alligevel været ked af at miste sin "kone".

Han har også planlagt datoen; D. 7-9-13. Det synes jeg er en kanon god dato - så kan det næsten ikke gå galt

Hvis der sidder nogle derude og tænker; Hold nu op hvor er hun blank, hvordan kan hun være så dum at tro på at han beholder bukserne på næste gang der går en nogle-og-tyve årig tøs forbi, så forstår jeg det sådan set godt. Jeg ville nok selv tænke sådan hvis jeg stod på den anden side af havelågen og ikke vidste ALT hvad der sker herinde ....

Men 10 måneder er gået og jeg har kun set positiv udvikling i vores forhold og i hans arbejde for at tømre os sammen igen. Jeg er helt klar over at jeg måske gambler her, men den chance vælger jeg at tage. Måske bliver jeg skudt ned igen, eller også kan det virkelig lade sig gøre at komme videre og blive gamle sammen. Jeg tror på det sidste, men jeg glemmer aldrig hvad der er sket for os ....

Det var bare lige en lille glad opdatering herfra

LOL - er hun helt blank??? Tak for dagens griner

Jeg tror ikke du finder en mere tro mand end ham du er ved at programmere lige nu, så kør du bare på og tillykke med trolovelsen

Tillykke tillykke, nyd dit nye liv.

Mange varme tanker til en usædvanlig, fantastisk og stærk kvinde.

fra mig.....

Jens: Jeg tror at du har ret Så jeg beholder ham - god årgang, lækkert hår og kanon i et køkken - hvad mere kan en kvinde ønske sig?

Tusind tak Sportsbolle (fedt navn )

Det ville have været nemt for din mand, hvis han bare havde besluttet sig til, at I jo stadig er gift, og at det ville du jo nok finde ud af en eller anden dag. Men det gjorde han bare ikke. Han gjorde, som enhver ungersvend, der virkelig ønsker sit hjertes udkårne, han planlagde en perfekt anledning til at stille det store spørgsmål. Det synes jeg er respekt, der vil noget Ham tror jeg, at du kan være godt tjent med, så et stort tillykke til jer begge!

mvh. tina

til både dig og din familie.

jeg har SÅ meget respekt for at I er kommet så langt igennem denne krise.

Og jeg er bare så glad for at høre, at I starter jeres ægteskab på en frisk med at gifte jer igen

Jeg må indrømme at jeg ikke synes at du er blank - for jeg tror at din (kommende og nuværende) mand har fået sig en gevaldig lærestreg, og jeg tror på at han nok skal holde styr på anakondaen fremover, ellers ville han ikke kæmpe så hårdt for dig, børnene og JER - han vælger at gifte sig med dig igen - det er stort, det er - for mig - et klart tegn på at han vil JER og intet andet.

tillykke med frieriet og rigtig glædelig jul

Hvor er det bare helt og aldeles fantastisk.

Datoen er genial. Jeg tror, vi vil dele den med jer.

Og jeg syntes heller ikke, at du er naiv. Det er faktisk mega romantisk og i mine øjne langt mere romantisk end det nyforelskede pars giftemål.

MEN, hvad nu hvis... barnet dukker op alligevel i hans sind og ønsker?

-Jeg ville ønske jeg ikke spurte, for det virker så nedtrykkende i al romantikken. Kald mig tjornen på rosen.

Skal I også giftes Kilden ???

Du må gerne være den lille tjørn - det gør ingenting

Hvis barnet dukker op på ønskesedlen, så må vi tage den derfra til den tid. Jeg er ikke længere så skræmt fra sans og samling hvad det angår.

Men jeg tror faktisk ikke at det bliver sådan, han virker meget afklaret hvad det angår og ved også at det meget nemt kan ende i et grimt slagsmål med den unge mor, og det tror jeg faktisk ikke at han er interesseret i. Det vil heller ikke gavne barnet på nogen måde ...

Men .. jeg tager en dag ad gangen og ser hvad der sker. Det vigtigste er at trygheden er ved at indfinde sig og det er rigtig rart

Jeg tror på at 2013 bliver et godt år!

Jeg vil ønske jer allesammen en rigtig glædelig jul og et helt fantastisk nytår

Jeg tror også på, at 2013 bliver et godt år

Juleaften er gået. Min første uden forældrene, lillebroderen, bedsteforældrene - selv som skilsmisse barn var det en stor dag. Jeg vågnede i Portugal, og havde en dag i knap 20 graders varme, fuld af heste og solskin. Ikke helt så "julet" Min mand var på den traditionsrige "drive kvæget ind fra marken" juletur med herrerne (tror det er en undskyldning for at ride på heste og spise mad over bål og få en stiv whisky ) - og vi mødtes sidst på dagen, trætte, i ridetøj og glade. Jeg lavede min første julemiddag nogensinde - og så i Portugal! Forestil jer en blondine i slagterbutikken forklare en and med kropssprog og "rap-rap-rap" så godt jeg kunne ) Nå, men det gik altsammen, og familien var skiftevis på Skype i løbet af dagen, så alt var godt.

Nu er maden spist, vinen drukket, og mand og hund faldt samtidigt i søvn på sofaen. Så hvor måtte jeg lige hen... på HN, for at ønske dig en en rigtig glædelig jul. Jeg håber jeres lille familie har nydt hinanden, julen, kærligheden og glæden ved at mærke, at I holdte sammen - trods alt!

Tillykke med frieriet - se, dét er måden at gøre det på! Ros til din mand, det var en meget smuk måde at sige "Jeg elsker dig for evigt" på.

Ja, ikke så mange ord, men jeg måtte alligevel sende dem, da du var i mine tanker, mens jeg sidder og ser min egen lille familie sove trygge og mætte. Det gælder om at huske, at sætte pris på det og særligt dem man har, og minde hinanden om, at man er elsket.

Store knus og mange, mange varme tanker til dig og din familie. Og også tak for dit meget varme svar på mit første "pip" <3

Og selvfølgelig en glædelig jul til alle jer der også læser dette

Kære Dorthe.

Jeg er igennem min livs størreste krise. Min mand forlod mig for 6 mdr. siden og for få dage siden fortalte han at der flytter en ny kvinde ind i vores hus......og at hun er gravid, og han ønske ikke det barn. Det er noget værre rod det hele.

Jeg trængte til nogle gode råd og skrev til Martin Østergaards brevkasse.

Jeg har også fundet nogle fantastiske mennesker der støtter, vejleder og skubber mig kærligt frem. Jeg endte på din tråd, fordi der var en der nævnte din historie, og mente at den kunne give mig lidt håb.

Det ved jeg ikke om den har, men det har været fantastisk læsning.

Du er en helt igennem super sej kvinde, og jeg ville ønske at jeg havde bare det halve af din styrke.

Jeg kunne faktisk godt have lyst til, at oprette en tråd herinde, og bede dig læse min historie.

Tillykke Dorthe...kærligheden overvandt alt, tilgav alt og tålte alt.

Jeg håber 2013 kun bringer dig kærlighed, succes og storhed og ønsker at alle dine drømme går i opfyldelse.....det fortjener du om nogen.

Knus Jane

Jane; Jeg har sendt dig en privat besked - håber at du tager imod tilbuddet ....

HN har været den ultimative støtte for mig, det er her jeg har hentet inspiration til at se tingene fra andre sider, fået spark bagi og ikke mindst en fantastisk støtte.

Hvis jeg kan give bare en brøkdel af det tilbage til en der har brug for det, så vil det kun glæde mig.

Najda; Hvor lyder din jul bare fuldstændig fantastisk !!! Ih hvor ville jeg gerne vågne op til 20 grader og heste juleaftensdag

Jo tak - vi havde en rigtig dejlig juleaften os 4. Det var nu lidt uvirkeligt at sidde her som en rigtig familie, det troede jeg ikke at jeg ville komme til for ½ år siden....

Men jeg nyder hver eneste dag og sætter stor pris på at vi er samlet igen. Alt det "onde" er lagt lidt bag os, ikke at det er glemt og væk, men fokus er på fremtiden nu.

Det allerbedste er at vågne om morgenen og være glad!

Jeg ønsker jer allesammen et helt fantastisk nytår og vil igen sige jer 1000 tak for al jeres hjælp og støtte i 2012. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden HN!

Kære Dorthe,

Tusind tak. Jeg har svaret, at jeg gerne vil tage imod dit tilbud:-)

Hej Dorte

Jeg har fulgt med fra sidelinjen både i I +II del.

Jeg studsede lidt over ordet roman, som du selv har brugt i starten af del II.

Så tænkte jeg, hvad med at lave en roman omkring din historie og dine erfaringer.

Tænker at det kunne blive nogle gode bøger og hvem ved, måske kan det ende med en film

Bare lige en idé

Og hvis salget glipper i Danmark, kan du altid score kassen på at sælge TV-rettighederne til Findland

Mathilde; Hvor er det sjovt at du skriver det
Min datter og jeg sad lige og havde en god snak om bøger, hvilke bøger der gør et stort indtryk, og hvilke man bare bladrer igennem og glemmer igen. Hun spurgte mig om jeg aldrig har overvejet at skrive en bog, da hun synes at jeg skriver så godt (tak datter )

Jeg svarede hende, at hvis jeg skulle det, så ville det nok blive noget om det som hendes far og jeg havde været igennem ... og i samme øjeblik åbner jeg HN og læser dit indlæg

Måske skulle jeg gøre alvor af det og få griflet noget ned i den fine notesbog jeg fik i fødselsdagsgave - det kan være at det er det jeg skal bruge ferien i USA på her om et par måneder ...

Jens; Finland ??? Laver de overhovedet film?? Hmm... jeg tænkte mere Hollywood ... noget Julia Roberts og Daniel Craig

Nej Julia Roberts hører altså sammen med Richard Gere - det kan man ikke lave om på, det ville netop være utroskab

Så du må finde en anden partner til Daniel Craig

Men god ide med bog, som bliver til film

Så tror jeg egentlig bare at jeg snupper ham selv

Nej, nu må jeg bede om mine himmelblå! En film, der handler om et ægteskab i midtvejskrise, krisen bliver løst, alle er lykkelige. Skal filmens slutning så være, at konen stikker af med hovedpersonen i en film, der bliver lavet om hele affæren??

mvh tina - der alligevel må indrømme, at det er et twist, jeg ikke har set i hollywood-film før

DorteP:

Så må det vist være på tide med en lille opdatering herfra

I søndags havde manden fødselsdag og ville gerne ud at gå en lang tur med pigerne, hundene og jeg. Vi gik nede ved stranden, da han bad os piger om at sætte os på en bænk så han kunne tage et billede af os. Da han havde fumlet færdig med det, blev han siddende på knæ, trak en lille bitte pakke op ad lommen og friede til mig igen !!

Han sagde at han kun ønskede sig én ting resten af sit liv, og det var at dele det med mig. Jeg fik den smukkeste ring i hvidguld med en lille bitte sten, og så tudede vi jo begge to

Så nu sidder jeg her og kigger på min ring og er glad helt ind i knoglerne

Sjovt nok er der ikke mange der har ønsket os tillykke, det er tydeligt at mange tænker " hvad tænker hun på - hvordan kan hun tage den klaphat tilbage??". Men det må være deres problem, det er os der lever med det hver dag, og hvis vi kan finde ud af det, må det jo være det vigtigste. Selvfølgelig ved jeg ikke hvordan verden ser ud om 10 år, men hvem gør det??.

Det der skete for os, kan ske for alle, og ingen ved hvad morgendagen bringer. Man kan kun leve i nuet og gøre det bedste man kan.

Vi er selvfølgelig stadig i en lang proces med sår der skal hele, skam der skal sættes på plads og så videre. Han går stadig i terapi og får langt om længe ryddet godt op i hele sit liv og ikke kun i det der er sket det sidste år. Det er hårdt, men han bliver mere og mere glad for hver gang.

Jeg dykker stadig engang i mellem og synes at det hele er noget møg, men det er jo naturligt nok. Det tager tid, men den har jeg. Jeg vil gerne os og glæder mig over at vi arbejder sammen mod det vi vil.

Pigerne har det rigtig godt. Den store kan i dag se at hun virkelig var langt nede i sommer og er glad for at være kommet ud på den anden side. Hun trives i gymnasiet, klarer sig fantastisk godt i alle fag og er lykkelig sammen med sin søde kæreste.

Den yngste kører sit liv med 110 km/t med hest, veninder, skole og dans. Det er bare skønt

Om 3 uger tager manden og jeg til Gran Canaria i 5 dage, han skal ned og løbe 119 km i bjergene og jeg skal bare hygge mig Det bliver skønt med nogle dage væk fra det hele og ungerne er i gode hænder hos farmor som kommer og passer biksen mens vi er væk.

Livet er slet ikke så tosset endda ....

Du skal da have et kæmpe tillykke fra mig.

Inderes inde forstår jeg godt du sage JA,(efter jeg har fulgt med næsten fra starten) for det er endeligt bare et bevis på at I er igang med en afvikling af den forfærdelig sitiuation du/I har været igennem. og at i SAMMEN har valgt at løse "problemet" og få det bedste ud af situationen.

Selvfølgelig bliver dårlige tider ikke sådan bare glemt, men det kan være den brik der manglede for at få jer begge til at indse hvad kærlighed er, og hvad der er vigtigt for jer som par og familie.

Jeg syntes du er klog, stærk og sej, så hvis du syntes at situatioen er den rigtige. så tvivl ikk

Tillykke fra mig

jeg vil også gerne ønske stort tillykke.

jeg har som så mange andre læst med hele vejen, men der var altid nogen der allerede havde sagt, hvad jeg ville sige.

så nu vil jeg skynde mig at skubbe et tillykke ind, inden der kommer alt for mange, for det tror jeg roligt du kan regne med at der også er mange der gerne vil sige )

TILLYKKE herfra. Tillykke med kærligheden, og jeg er sikekr på at kærlighed overvinder alt, om ikke andet så i hvertfald det meste.

Det er nemt at stå på sidelinjen og ikke forstå hvorfor pokker du vil ha ham tilbage. Men som du så klogt selv siger så er det jo jer der står midt i det, og jer der skal leve med det. Og det er jer der kan mærke om det skal være jer to.

Ingen ved hvordan de vil reagere i en situration som jeres, men jeg er fuld af beundring for dig. Og jeg tager sgiu hatten af for dig og for din måde at takle det hele på. Er siker på din mand er en meget heldig mand..

Jeg glemmer ikke den bette pige som kom ud af dette. Men det er noget som tiden må klare. Man kan ikek redde hele verden, og den er ikke sort hvid, og jeg synes det er fantastisk at ud af dette kaos er der trods alt en familie som kommer ud på den anden side, end alle skulle være ulykkelige..

Dette beviser jo bare at kærlighed i sandhed kan overvinde alt. Og det at du har tilgivet din mand er jo ikke et tegn på svaghed, det er jo bare et tegn på at du elsker ham og at du ved at det er menneskeligt at fejle. Han har erkendt sin fejl og har om noget bevist at det er DIG han ønsker at dele sit liv med. Og når vi vælger at tilgive dem vi holder af og stole på dem igen, så er det et tegn på hvor meget vi værdsætter dem og ønsker at de fortsat skal være en del af vores liv.
Dem vi elsker kan vi være rasende på, men kun for en stund, for vi vil altid tilgive dem i sidste ende, og det er da smukt... synes jeg...

Tillykke til jeres familie med at være kommet så langt, og tillykke til dig og din mand med at have genfundet kærligheden og med at i hjælper hinanden op igen.

Skulle vi andre være lige så heldige en dag ville det jo være fantastisk....

Så KÆMPE TILLYKKE herfra!

Hvordan går det?

Tak fordi du spørger Camilla

Jeg kom hjem fra USA i aftes, derfor svarer jeg først nu ...

Skøn tur med den ældste datter, vi havde bare en helt fantastisk rejse med en masse oplevelser og tiltrængt mor/datter samvær.

Men det går også godt herhjemme. Stadig intet svar på DNA - nu er det 4½ måned vi har ventet og det begynder at blive temmelig irriterende. Det kunne være rart at få sat det punktum og få ordnet det der skal ordnes i den forbindelse.

Desværre er der en pige i vores nærmiljø der er blevet udsat for incest og er blevet fjernet hjemmefra, hun opholder sig meget hos os nu og vi er med til møder med sagsbehandlere osv.
Det er virkelig en tung sag og pigen har det så forfærdeligt med en masse grimme reaktioner på grund af det, så vi har hænderne fulde i øjeblikket, men vi glemmer ikke at passe på os selv og hinanden.

Vi er stadig gode til at få snakket sammen og i dag har vi haft en lang snak om det der skete sidste år.

Jeg har haft lidt "traumer" over at vende tilbage til det sted i USA hvor vi var på ferie sammen sidste år, han sprang bomben knapt en uge efter vi kom hjem, så minderne fra ferien blev nærmest destrueret i kølvandet på det, og gav pludselig en masse forklaringer på hans mentale fravær på turen. Men jeg tror at det var sundt at vende tilbage og opleve det hele på ny, nu har jeg i hvert fald en masse skønne minder sammen med min datter som intet vil kunne ødelægge

Så jo tak - det går faktisk rigtig godt

Så kom svaret på DNA'en endelig og jeg kan afsløre at jeg IKKE holder fest med masser af Asti og jordbær

For en måned siden bad jeg manden om at rykke statsamtet for et svar, da jeg syntes at det var ved at være ulideligt at springe for livet hver gang postbilen nærmede sig.

Brevet kom så igår, med en STOR undskyldning fra en eller anden sagsbehandler - svaret havde ligget klar siden d.16/1, de havde bare glemt at sende det til ham - og pigen som også må have gået og ventet i spænding !!!!!!!!

Flot statsamt - virkelig flot

Men det kom og jeg er ikke i det bedste humør lige nu. Jeg havde håbet SÅ meget at det ikke var ham, at den anden elsker der var forbi hendes seng, skulle have haft fornøjelsen, men sådan skulle det ikke være. Det var nok naivt at tro og håbe så meget, men jeg tænkte, at med alt det @!#$ jeg har været igennem, må der vente én god nyhed til mig for enden af tunnelen. Men næææ ... så heldig var jeg ikke.

Manden kaster sig over alt det praktiske, såsom at få lavet testamenter der sikrer vores fælles børn bedst muligt i tilfælde af dødsfald, og der skal udfyldes nogle dokumenter så hun kan få sine penge hver måned. Heldigvis var hans indkomst sidste år lige under den højeste grænse, så hun får ikke den aller højeste sats - men rigeligt til at hun burde kunne klare sig godt - og til at vores "fornøjelsespenge" er væk, men manden fik forhåbentlig masser af fornøjelse for de penge

Jeg er bare ked af det og alle de vrede følelser kommer væltende op til overfladen igen, det er ikke særlig fedt. Jeg har lyst til at banke ham og smide ham ad hel... til og jeg har lyst til at vride halsen om på hende. Ikke særlig konstruktivt, men følelser er man ikke altid lige herre over.
Jeg har dog bare lavet Maude modellen; gået i seng kl. 19 og håbet at der ville komme en doktor Hansen forbi med nogle gyldne ord til mig

Det værste er næsten at jeg igen føler mig så hamrende ansvarlig for det barn. Manden påstår hårdnakket at han ikke vil det, men jeg har kendt ham i 22 år og VED at han inderst inde faktisk gerne vil have det i sit liv, men han vælger fra fordi han er bange for min og pigernes reaktion. Meget frustrerende dilemma at stå i ....

For et år siden ville jeg aldrig se ungen for mine øjne, men sådan er det ikke længere, jeg er blevet mere rund og mild med tiden .. men hendes mor - NO WAY! Hun skal ikke så meget som i nærheden af min familie og så er det jo lidt svært. Men i bund og grund er det slet ikke min beslutning, hvis han vil se sit barn skal han gøre det - færdig basta.

Hmmm ... det hele skal lige synkes og bundfælde sig, det tager nok et par dage og et par kg, så er jeg oppe at køre for fuld speed igen ......

Det er jo bare Murphys lov

Gad vide hvad den fornøjelse kommer til at løbe op i sådan hen over 18 år? Jeg syntes det er helt godnat sådan som den lovgivning er skruet sammen. Men der er sikkert ikke ret mange stemmer i at forsøge at fjerne den.

Med alt det man ellers kan få i tilskud til ditten og datten så giver det ikke meget mening i 2013 når moderen tager det valg.

Jeg hader Murphy !

Rundt regnet en halv million - forudsat at manden kan få lavet nogle "lokumsaftaler" med sit arbejde så han ikke bliver plukket for mere end der er fastsat nu.

Faktisk fortalte socialrådgiveren på statsamtet at man forsøger at fjerne alle de ekstra tilskud som mødrene kan søge, såsom barselshjælp, dåbs og konfirmationstilskud. Det er alt for omfattende og besværligt når de søger det og ofte nægter fædrene at betale mere end det faste beløb og så koster det statskassen en masse penge at forsøge at inddrive dem.

Hvis vi er heldige, slipper vi altså for konfirmationstilskuddet om 14 år

Tak for din private besked, jeg kunne ikke finde ud af at svare dig den vej, men regnede godt med at du så min opdatering herinde. Jeg ønsker også dig og dine et skønt forår

Selvfølgelig skal manden betale og helst meget mere end hvad han skal nu, han er ansvarlig for sit barn og skal selvfølgelige bidrage med en stor del til barnets underhold.

det latterlige lille beløb fædre bliver bed om at bidrage med er intet i forhold til hvad et barn koster.

prøv lige at læs nogle af de indlæg der er fra enlige mødre, hvor fædrene gør alt for enten ikke at betale eller betaler minimuns takst.

Hvis han ikke har styrke til at se sit barn, og deltage i barnets opvækst er det mindste han kan gøre, at sørge for at barnet får en fornuftig økonomisk opvækst.

Det er ikke statens (alle os der betaler skat) ansvar at din mand har være utro med følger, det er ene og alene hans beslutning og derfor også hans ansvar.

jeg vil opfordre dig til at læse nogle af de indlæg der netop omhandler fædres manglende ansvar, både fysiske tilstedeværelse og økomomisk, samt hvis du tør, nogle af de historier der fortæller om et barns savn over en manglende far der ikke havde plads til barnet pga. valg af anden familie.

Tja Jette.

Der er jo to sider i de fleste sager. Når moderen fravælger manden som det ofte sker så mener jeg altså at hun pr. automatik burde miste retten til underhold fra samme. Men sådan er det jo ikke i øjeblikket.

Om barnet lider under forældrenes forhold, kan jeg ikke se har noget at gøre med pengene. Kan penge opveje at forældrene ikke vil/kan være sammen?

Jeg kan heller ikke forstå bemærkningen om at det ikke er statens (vores) ansvar. Enlige mødre får da noget allerede og vi har derfor allerede påtaget os en del af opgaven. Med det i baghovedet, så virker børnebidrag mere som en form for hævn fra samfundets side...

Bare lige sådan et par løse tanker midt i morgenkaffen

Træls at DNA prøven viste det den gjorde - men det var jo ikke uventet

Jeg kan godt se at det er SÅ surt for jer at han kommer til at betale de næste 18 år - men på den anden side - hvem skal ellers?

Jens jeg kan følge dig lidt hen ad vejen. Men hvad med de situationer hvor moderen ikke fravælger manden? Man kan blive gravid mens man er beskyttet og man kan gå i seng med nogen hvor man åbent fortæller at man ikke bruger beskyttelse og ikke vil have abort (har selv to dejlige unger på førnævnte præmisser)

Problemet er jo at der ofte ikke er en 3. mand med i sengen til at fortælle hvad der er sagt og ikke, så det vil altid blive påstand mod påstand om man er blevet snydt.

Børn koster penge og @!#$ kan føre til børn, derfor så mener jeg at er man parat til @!#$ er man parat til børn. Og nej kvinder kan ikke vælge manden fra, han har faktisk ret store rettigheder i dag.

Derudover så er der undersøgelser der viser at man går ned i indtægt når man får børn (mener Tænk har skrevet om det). Bidragsyderen kan desuden trække det fra i Skat det kan bopælsforældren ikke.

Jeg mener også at det selvfølgelig er lidt hårdt for manden at kvinden kan vælge barnet fra, men det er ikke så meget ligestilling det drejer sig om i mine øjne. Det drejer sig om at man idag nok er lige hurtig nok til at hoppe i kanen med mennesker man reelt ikke kender. Tog man sig tid ville man kende hinandens holdninger, og størstedelen ville ikke føle sig snydt. Men så længe vi vil have fri 6, ja så må vi også tage med at det kan koste, det kan vel ikke i 2013 komme bag på nogen at man kan blive gravid af det.

Børn er dyre og dyrebare, og som samfundet er skruet sammen er det nødvendigt med tilskud fra faderen (ja der er lidt med kontanthjælp enlig forældre og div tilskud, jeg har selv aldrig haft så mange penge dengang) De børnepenge er noget det luner, i vores familie er det dem der betyder at ungerne kan gå til fritidsaktiviteter og ikke mindst at jeg kan arbejde på nedsat tid, så ungerne ikke behøver institution og jeg kan følge dem tæt.

hva din mand reelt skal betale - men jeg har da ladet mig fortælle at det alm bidrag er 1200 kr pr mdr hvor manden kan trække de 600 fra i skat rent faktisk. Er det tilfældet er det ikke mange penge at bidrage med i hht hva et barn reelt koster (det burde du af alle da vide Dorte). Men som sagt ved jeg ik helt hvordan den slags foregår el hva din mand skal punge ud med og hvorfor - det skal jeg da erkende.

Jeg sys da bestemt det er ok at manden skal betale div. bidrag - igen i hht hva et barn koster. I længden er det dyre lærepnge, men sådan er hele livet vist. Og den klat der falder af er vist ik noget at råbe op om som enlig mor. jeg kan ik lade være at tænke, om du selv ville ha sys det var fedt alt bare faldt fra, hvis din mand tidligere havde valgt at gå fra jer af, uden at skulle betale en kr, efter selv at ha produceret ungerne.

Nu er det så, ik helt så nemt at man bare fravælger en evt far. man skal iflg loven skrive den på man mener er faderen - han kan så modsætte sig og så skal der jo en dna test til. Det er der jo så allerede gjort her, og det er så uden tvivl at han er faderen.

Moren kan iflg loven ikke bare vælge faren fra heller. jeg ved ik hvor den ide kommer fra? Han har krav på samværd mm. Og kan dermed vælge fra el til helt af sig selv. Men moderen har altså reelt intet at skulle ha sagt i den retning. Hun kan da prøve og modsætte sig, men det tilfalder faktisk helt og aldeles faderen at springe fra el til med dette barn, og i de fleste andre sager ligeledes. På samme måde, som moderen selv vælger abort vs. ikke abort. Og begge dele kan være med mange følelser indenover der ik er til at rumme, og ik så lige til igen.

Nu er han så "heldig" at han lå under en bestemt indtægtsgrænse, så han skal betale lidt over 1700 kr. om måneden. Havde det ikke været fordi AM bidraget spiller ind, så havde det været 2400. Derudover kommer der barselsbidrag og dåbstilskud. Vi ser frem til en regning på omkring 25.000, da det er med tilbage virkende kraft.

Det kommer an på hvad man tjener, så de 1200 er for de lavestlønnede.

Det er hendes valg at beholde barnet, hun vidste allerede fra 6. uge at han ikke ønskede at være en del af det, så hun har ikke været tvunget til at beholde det.

Børn og dyr kan ikke sammenlignes - det ved jeg godt, men hvis jeg køber en hest, er jeg klar over at der følger en masse udgifter med og dem hænger jeg på. Det samme med en bil, et hus osv.

Hun valgte at få et barn - ergo holder jeg med Jens

Og ja, jeg har valgt at "beholde" manden, og dermed alle hans nye udgifter, men jeg synes stadig at det er hamrende irriterende at de penge ikke kan gå til os og vores børn.

Hvis han valgte at skride fra mig og vores børn, ville det se anderledes ud. De børn er produceret i stor enighed og vi har været fælles om dem fra dag 1.

Hvis jeg havde valgt at beholde mine børn uden ham fra starten, så gad jeg ikke hænge på ham økonomisk.
Her har han valgt fra meget tidligt, så det er alene hendes valg at få det barn. Hun kunne have valgt at passe sine p-piller, gøre sit studie færdigt og få et godt job inden hun fik børn, men det gjorde hun ikke.
Jeg forventer ikke at det offentlige skal springe til fordi hun er enlig mor, jeg forventer at når man tager sådan en beslutning, så tager man det hele med - også det økonomiske ansvar.

Er vi ikke bare ved at være en "jeg vil ha" generation??. Vi mener at vi har "krav" på ditten og datten og alle andre end en selv, skal tage ansvar og betale ...

netop en grund til det hænger anderledes sammen, end med hest og hus. Jeg håber det bl.a. er for at folk tænker sig bedre om når de dyrker 6. Med det mener jeg ikke bare hun har taget et valg om at få det her barn (som de har været to om at lave)- han tog osse et valg da han dyrkede 6 med hende, for han kunne ha ladet være. Jeg mener stadig det er tildels hans skyld, om så hun har påstået hun anvender prævention oralt, fordi det er op til hver enkelt selv at sikre sig på den måde man kan. Dvs for en mand at anvende eks kondom, fordi så har han sikret sig det han kan. BÅDE mht graviditet - men sandeligt osse så han ik ville gå hjem og smitte dig med et el andet bagefter eks. Man kan ikke sige, du har valgt at beholde barnet, så beklager regningen er din. For så kunne man osse sige, hey, får du kvaler og dermed brug for psykologhjælp efter en abort, så skal manden her deltage i betalingen af dette - det er vel fair osse så, hvis han har ønsket denne abort, mens hun egentlig ik gjorde - men gjorde det fordi han ønskede det?

Den økonomiske del, kan på ingen måde ændres, med mindre det skal være i en sådan grad at kvinderne uanset hva til hver en tid alene skal hænge på regningen. Dette fordi, at man altid vil kunne påstå at man ikke har været enige om at beholde et evt barn - på trods af man måske rent faktisk har aftalt barnet skal komme til verden og er ønsket. Men efterfølgende fortryder/går fra hinanden el hva ved jeg. Det kan da heller ikke anses som værende fair?

At du ik gad hænge på ham økonomisk hvis ik i var sammen - det har jo intet at gøre med at hænge på ham økonomisk - det har at gøre med en pligt man får

Jeg er helt og aldeles enig med Stute.

I øvrigt var du jo ikek med i sengen Dorthe, så du ved jo i realiteten ikke, under hvilke præmisser de to nybagte forældre valgte at få dette barn. Så hut jeg visker havde faderen en tanke om, at han bare kunne have to familier - så mon ikke det var en del af præmissen, som han så senere har redefineret, fordi han ikke tør stå ved sine valg og handlinger?

Og hvorfor er det kun pigen, der skal tage ansvar - hvad med faderen?

Jeg synes det er kvalmt, at have den slags holdninger, at nogle børn skal fødes underpriviligerede, fordi de bliver sat i verden af uansvarlige forældre - hvoraf din mand er den ene.

Eller at nogle børn "bare kunne blive en abort", fordi det passer bedre ind i andres forestillinger om, hvem der har ret til et godt liv.

Og så synes jeg både du og din mand skulle gøre som foreslået tidligere i tråden: læse nogle fortællinger om børn, der blev fravalgt af deres ene forældre (typisk far)

Dorte

jeg har læst med fra starten og du har min støreste respekt! du er så sej, virkelig en fighter

jeg kan godt forstå du syntes det er drøn irriterende at skulle betale så mange penge for en barn i intet har med at gøre og som er "valgt" fra (er lidt trist over jeg ikke kan finde på et anden ord), og jeg vil ikke holde en lang prædike for dig om det moralske og der skal 2 til 6 osv. det er jeg ret sikker på du er klar over

jeg er helt enig med Jens og din holdning hun bør selv æde regningen, hun valgte at få det barn og hun valgte også selv til en hvis grænse at blive gravid.

held og lykke fremover, syntes det er helt fint du skriver tingene præcis som du føler dem, det kommer man længst med

Simpelthen..

Det er for langt ude at man kan gøre sig sådan en umage for at ekskludere sit eget barn fra sit liv.. Økonomisk, fysisk, socialt.. Jeg fatter det ikke.. Har han ikke fattet hvad det kan betyde for et barn.. Jeg mener der har været masser af programmer i fjernsynet f.eks Sporløs hvor børn fortæller om betydningen af at kende deres biologiske ophav og have kontakt..

Jeg håber Dorte at det er fordi du er presset du skriver som du gør.. Hvis du tænker tilbage på før alt det her skete hvad ville du så have tænkt om en "mand" der gjorde sådan??

Skal en kvinde tvinges til at gennemgå det voldsomme indgreb en abort er fordi hun ikke alene har råd til at betale for det barn de var to om at lave.. Skal manden så kunne skifte mening indtil og med udgangen af 12. uge og så kan hun finde ud af om hun er købt eller solgt.. "jeg vil gerne have barnet, jeg vil ikke have barnet, jeg vil kun have barnet på betingelse af"...

Det kan da umuligt komme bag på nogen at børn ikke kommer med storken og selv som mand er der gode muligheder for at undgå at gøre en kvinde gravid.. Vælger man den nemme løsning og stole på at hun tager p-piller - ja så må man tage konsekvensen hvis det ikke passede.. Er det ok at gøre det på den måde, NEJ, vel er det ej men manden havde et valg og han valgte den nemme udvej..

De regler der endelig er blevet lavet nu efterlader mændene med i det mindste et MINIMUM af ansvar - nemlig at betale mindst 600 kr om måneden i 18 år og lidt mere ved enkelte lejligheder som dåb og konfirmation..

Min oldefar kom engang til at sige at han ikke syntes at kvinder skulle have folkepension for "så var de ikke så tilbøjelige til at varte op".. Folkepensionen var min oldemors første egen indkomst.. Indtil da havde hun været fuldstændig afhængig af sin mand for at overleve.. Det er lidt den samme indstilling her ikke.. Hvis ikke kvinden vil have manden så skal han heller ikke betale til SIT BARN.. Så hvis ikke man(d) kan holde på sin kvinde på anden vis så kan man trække det økonomiske trumfkort..

I øvrigt Jens så har vores tidligere regering med de mange sure midaldrende mænd allerede sørget for at dit ønske delvist er gået i opfyldelse.. Hvis man vælger at adoptere eller blive insimineret som enlig så får man kun ordinære tilskud - ikke de tilskud der ellers tilkommer enlige.. Så der var lige et ekstra incitament til at gå ud og snyde en mand med p-pillerne.. Det er jo utrolig smart regnet ud..

Betal halvdelen af hvad det barn koster - det er det mindste man kan gøre når man har sat det i verden.

maggieway

hvis en kvinde snyder sig til at blive gravid, så ja så skal hun "tvinges" til en abort hvis hun ikke selv har råd til et barn.

hvorfor skal en mand betale for en kvindes fejltrin? (

altså ikke tvinge nogen til en abort de ik ønsker, uanset hvordan man vender og drejer det. Og hvordan kan man så vide om en kvinde har snydt for i øvrigt, og ik bar været uheldig, glemt en pille, pillerne har ik virket??? (Hvilket er endnu et grundlag for at bruge gummiet og selv sætte det på, så man ved det er gjort korrekt!)

Har kvinden så ik råd til barnet - ja så er det eneste der kan gøres i sidste ende jo at fjerne barnet fra kvinden. Det skader så osse barnet desuden.

Men tvinge hende til abort kan man ikke.

Hvis alle mænd valgte at bruge kondom og selv sætte det på - ja så kunne kvinderne jo altså ik snyde på den måde, som de kan ved at sige de har taget en lille pille de har undladt - det er stadig et fælles ansvar.

Men en del af det kunne da undgåes hvis en del af de "monogame" mænd (som måske alligevel ik er så monogame), holdt sig til deres faste partner kan man sige. Så ville færre forhold i hvert fald munde ud i det, som Dortes har gjort. for ALLE parters skyld

Giver det ikke ret meget sig selv..

For det første kunne manden have valgt at beskytte sig så han var sikker og for det andet hvordan skal man bevise at hun havde sagt at hun tog p-piller?? Skal man til at underskrive en form for kontrakt forinden eller hvad..

Hvad hvis manden siger at hun havde sagt at hun tog p-piller og kvinden siger at det har hun aldrig sagt.. Skal man til at føre vidner for om hun havde sagt det eller ej??

Der er lande hvor man gennemtvinger aborter - lande som vi meget nødigt vil sammenlignes med i øvrigt så jeg synes det ville være fuldstændig afsporet og meget MEGET uetisk at gå over til det..

Der er masser af tilfælde hvor det at stole på andre har vist sig dyrt men så længe der ikke er begået ulovligheder så er tilliden altså for egen regning.. Der er jo ingen grund til at være dum og naiv - man har lov til at tænke selv..

... det var jo egentlig ikke dén opdatering, som jeg håbede kom

Men Dorte - I er bare nået SÅ langt og det tager jeg hatten af for og bøjer mig i støvet!

Så mon ikke også, at I kommer over den næste hurdle?

jeg synes det er fint, at du vil byde bebs indenfor i familien. Dine døtre (hvordan har de det? vil med tiden forhåbentlig også gerne lære deres halvsøster at kende. Så mon ikke, at der kan findes en løsning, når bebs er stor nok til, hun ikke behøver at hve sin mor med, for jeg kan sørme godt forstå, at du ikke vil have hende indenfor dørene

Ingen hest ?men leder løs? skrev: hvis en kvinde snyder sig til at blive gravid, så ja så skal hun "tvinges" til en abort hvis hun ikke selv har råd til et barn.

hvorfor skal en mand betale for en kvindes fejltrin?

Sådan kan du ikke anskue det. Vi ved reelt set ikke hvad der er sket i den dobbeltseng (udover det åbenlyse) og hvad der har været af samtaler og aftaler mellem de to.

Et kondom havde nok afværget situationen?

Nu er det en kvindes unikke natur, at kunne føde børn, så den endelige beslutning må sørme også være hendes. Aborter er ikke risikofri hverken fysisk eller psykisk og ingen kvinde burde kunne tvinges mod sin egen vilje.

jeg mener nu jeg kan anskue det som jeg lyster

når manden tydeligt har gjort klar fra uge 6 at han ikke ønsker det barn, det er en affære han har (hvilket hun er klar over) og hun så vælger mod hans vilje at få det her barn, så må hun også selv betale, jeg snakker ikke om tvangsarborter og diverse andre middelalder metoder. jeg snakker om simpelt ansvar, noget der virkelig mangler i dk. såfremt hun vælger alligevel at får barnet (hvilket hun gjorde) så må hun også selv stå med hele ansvaret og dette indebærer også det økonomiske og har hun ikke råd til det, er det simpelt logik at så får man ikke et barn.

nå men nu skal hele tråden heller ikke dreje hen på "jeg mener" og "du mener" få loven er rimlig klar (desvære) så lad os nu dreje tråden hen på dorte igen

hvordan har dine piger det nu her efter fødslen?

ganske klar - heldigvis for det. Den er til for at tilgodese børnene, og ik forældre som ik selv kan finde ud af at være ansvarligen nok til opgaven. Som de jo da altid er to om. Manden kunne ha valgt at beskytte sig selv - længere er den ikke. Når han ik gør det, deltager han altivt.

Nu kan jeg ikke lige helt forstå hvorfor JEG skal skydes for at være irriteret over at det kommer til at koste MIG og MINE børn en del penge at HAN har været en klovn ??

JEG har ikke på nogen måde været indblandet i at lave det barn og jeg er da lige så træt af at han kunne være så snotdum, som I andre er. Men jeg er rystende ligeglad med hvad folk mener om at JEG synes at det er så ærgeligt at jeg + mine børn skal være med til at betale for hans fest, jeg kan ved grød ikke føle noget som helst ansvar overfor hans idiotiske handlinger eller føle at jeg skal tage noget som helst ansvar hverken økonomisk eller følelsesmæssigt.

Hvorfor skulle jeg det ??

Nu skal det jo heller ikke gøres dyrere at have børn end hvad realiteterne er. Ungerne behøver jo ikke at blive udstyret med en Ipad når de er 2 år gamle og man kan faktisk få mange gode ting brugt. Man skal jo ikke være hverken halv eller hel millionær fordi man får børn, der er masser af studerende som klarer det fint med små indtægter og det gjorde vi sandelig også selv da vi fik vores.

Vi er (stadig) helt enige om at han bare kunne have beskyttet sig - det har jeg også skrevet en million gange før, men det gjorde han ikke og nu er der et barn. Jeg synes dog at det er lidt unfair at skyde ham i skoene at ungen nærmest bliver evigt ulykkeligt over sin skæbne, det synes jeg ikke at der er grund til. Der bliver født masser af børn uden en far og heldigvis er langt de fleste mødre i stand til at give disse børn en god opvækst og måske kommer der en stedfar ind i billedet, som kan bidrage med noget godt. Hvad med de enlige mødre der alene beslutter sig til at få børn ?. Er deres unger så også evigt fortabte ?. Det mener jeg bestemt ikke ...

Eller bøsser der adopterer?, er deres børn også lost uden en mor?.

Jeg har aldrig ment at hun skulle tvinges til abort, men jeg mener stadig at det var hendes valg at beholde barnet.

Ingen hest: pigerne har det godt De ønsker ingen kontakt med hverken mor eller barn og det bestemmer de helt selv. Som jeg før har skrevet, vil jeg gerne være behjælpelig med at skabe kontakt hvis de vil møde barnet og det holder jeg ved. De er store nok til at vælge selv og det tror jeg på at de er i stand til. De ved også hvor pigen bor, så de kan også selv banke på hvis de har lyst, men det har de ikke p.t.

det var godt du klarer bare det hele så flot jeg er virkelig imponeret over jeres kærlighed og dig som person..

Det er ikke sket så mange gange men jeg må sige at i den her tråd er jeg enig med Stute I ALT hvad hun skriver i den her tråd - og for den sags skyld også i den første tråd..

Ingen hest ?men leder løs? Jeg forstår simpelthen ikke hvordan du vil overføre dit forslag til virkeligheden.. Vi ved jo strengt taget ikke om Dortes mand har sagt god for at de skulle lave det her barn.. Han havde jo tydeligvis en ide om at han godt kunne have to familier.. Skal kvinden så gennemgå en abort fordi han lige pludselig skifter mening?? Kan du ikke se hvor afhængig det gør kvinden - hvordan hun nu skal ligge under efter hans forgodtbefindende.. De kvinder der har kæmpet for at DU også kunne få stemmeret, tjene dine egne penge, ikke skulle underlægges en værge hvis du var ugift osv osv må simpelthen rotere i deres grav.. Du er jo godt i gang med at underminere deres kamp..

Det er BARNET der skal tilgodeses - ikke den utro nar af en ægtemand, den naive unge pige eller den sivgtede hustru..

I forvejen foretages der i omegnen af 15.000 aborter årligt i Danmark.. I betragtning af at vi har stort set alle præventionsmidler til rådighed relativt billigt er det et skræmmende højt tal.. Jeg går fuldstændig ind for fri abort, men det skal altså ikke være begrundet i en svigefuld mand, der ikke kunne magte at stå ved sit ansvar over for hverken den ene eller den anden familie..

maggiway

jeg ved godt det er lidt svært for dig at lade den ligge men jeg vil ikke spamme dortes gode tråd med den debat, som jeg skrev før fortsætter jeg den ikke, men du er velkommen til at oprette en tråd selv så skal jeg nok komme med mit besyv der

- faktisk helt fra starten og synes virkelig du er sej Dorte, men du har selv valgt en mand der på det tidspunkt var potentiel far til et barn. Dermed valgte du en pakkeløsning og barnet er ikke længere hans problem alene.

Hvis du havde børn i forvejen der evt levede hos deres far, så måtte en mand der valgte dig jo også se de realiteter i øjnene.

Her er det ligemeget om i havde været sammen mange år i forvejen. Du havde et valg. Din udenfor-forholdet-barnløse mand findes ikke mere.

Du har valget mellem en mand der også har et barn med en anden eller du kan vælge ham fra. Den halve pakke er ikke en option.

Mht mandens ansvar så er det nu en gang sådan at hvis man spiller i lotteriet så må man også tage gevinsterne. Der findes udmærkede præventionsmetoder som manden kan kontrollere og endda nogen der beskytter mod andet og mere end graviditet.

Håber i får det til at fungere for alle.

Mvh Tina

Jeg ved skam godt at barnet findes, det er ikke sådan at jeg lukker af og bare vil have ham for mig selv. Kondomspørgsmålet synes jeg at vi tærskede meget langhalm på i starten, og det gider jeg faktisk ikke mere. Nej han brugte ikke kondom, hvis han havde gjort det, var der ikke et barn. Der er et barn nu, ergo brugte han ikke kondom

Men ... jeg synes stadig at det er surt at det kommer til at koste dyrt for os allesammen, jeg tvivler på at nogle af jer andre ville sidde og klappe i hænderne af skulle betale en halv million for noget I ikke har bedt om ....

Jeg har selv valgt at tage ham tilbage, men jeg har ikke valgt at han ikke ser barnet, så skyd venligst ham for det, og ikke mig. Han er ikke på nogen måde tvunget til at holde sig fra det, jeg er bare ikke i nærheden af at være klar til at lukke det ind i MIT og mine børns liv eftersom de overhovedet ikke vil vide af det. Jeg vil ikke trække noget ned over deres hoveder, de har lidt rigeligt på grund af deres fars idioti, og jeg vil ikke falde dem i ryggen på noget tidspunkt i deres liv.

Hvis han ønsker kontakt, må han have al den kontakt han vil, bare ikke her på matriklen. Der er også lige den detalje at vi taler om et 6 mdr. gammelt barn, som på nuværende tidspunkt ikke har den fjerneste ide om at der overhovedet findes noget der hedder en far.

Jeg håber da at der kommer en mand ind i deres liv som kan udgøre en god faderfigur for barnet, så det ikke kommer til at mangle noget på den konto, og dets oprindelige gener skal det være velkomment til at opsøge når den tid kommer.

Selvom der er gået over et år siden bomben sprang i hovedet på mig, så er jeg stadig berørt over det. Jeg føler mig stadig svigtet på mange områder og jeg har stadig brug for tid til at bearbejde det hele. Set udefra må det være så enkelt, men indefra er det bestemt ikke nemt. Jeg valgte den "svære" løsning ved at tage ham tilbage, det er jeg udmærket klar over. Det havde helt sikkert været meget nemmere at lukke og slukke for det hele, men det kunne jeg bare ikke. Det er ikke altid at hjerte og hjerne følges ad, men så må det tage den ekstra tid der er behov for. Tilliden kommer ikke tilbage henover natten og det er der meget andet der heller ikke gør.

Jeg prøver så godt jeg kan, mere kan jeg ikke gøre ...

Hermed lidt tanker fra mig, i forhold til din "nye" situation.

Først et rigtig stort ØV over at DNA testen viste som den gjorde.

Det kommer jo sikkert ikke bag på dig, men jeg forstår til fulde det håb du trods alt har haft.

Nu hvor I har valgt at komme videre SAMMEN, så var det immervæk en lettere opgave, hvis DNA testen havde vist, han ikke var far til barnet. Så kunne I nok nemmere lukke det kapitel, hvilket selvfølgelig ikke lader sig gøre nu, hvor I konstant har et barn at skulle forholde jer til... velsagtens resten af jeres liv, på et eller andet niveau.

Nå, men far blev han altså for 3. gang (Og jeg ønsker altså ikke lige tillykke ), og selvfølgelig følger der et økonomisk ansvar med, hvilket I jo helt og holdent altid har været klar over. -Jeg læser så slet heller ikke nogen steder, at I aldrig har ville være ved det .

Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg synes om at fædre ALTID skal betale.

I situationer hvor piger/kvinder "finder" en mand og (Mis)bruger ham med det ene formål at lave en baby, og for at opnå det, lyver om div. p.piller m.m. der synes jeg reelt ikke det er fair, at faderen hænges op økonomisk... Altså I tilfælde hvor moderen absolut ingen intensioner har om, ellers at dele baby med faderen. -Tilfælde hvor faderens eneste rolle ifølge moderens "plan", er at donere sææææd (Ord-kamuflage for google) og økonomi.

Nuvel, manden kan jo blot sørge for altid at bruge kond*m... men come on, mænd er sku "dumme" og nemme... og hvem vil ikke hellere have luftet Fido i det fri, fremfor at pakke den ind?

-Og så synes jeg at den helt afgørende faktor er, om moderen "naturlig" er indstillet på og gør alt hvad hun kan, for at faderen kan spille en stor rolle i babyens liv... i det omfang faderen vil.

-Hvis mor ikke vil lade faderen "komme til", så synes jeg heller ikke hun kan forlange penge!

-Hvis moderen gerne vil lade faderen "komme til", men faderen ikke vil det, der synes jeg faderen skal stå til ansvar økonomisk!

Nå, men reglen er som den er, og jeg synes som før skrevet heller ikke, at Dorthe eller manden nogen som helst steder, giver udtryk for de ikke vil betale.

Men derfor er Dorthe i sin fulde ret til virkelig at ærge sig over det månedlige beløb + det øvrige.

-Og DER kan jeg virkelig godt følge dig Dorthe. @!#$ hvor ville jeg også ærge mig gevaldig over alle de penge der skal "smides" efter det barn... penge som jo hver evig eneste måned, går fra Dorthe og hendes piger... penge som Dorthe, hendes mand og deres piger, kunne tage på ferie for m.m. DET er sku da p*sse ærgeligt!

Men som Dorthe selv har skrevet, så vidste hun godt at det fulgte med, den dag hun valgte sin mand til igen... men det gør det sørme ikke mindre ærgeligt!

Når det så er sagt Dorthe, så synes jeg faktisk din mand har lidt godt af det ! Han har sku da lidt godt af, hver evig eneste måned at være vidne til, at der er noget hans børn (Altså jeres to) ikke kan få, ikke kan komme til, eller noget I sammen ikke har muligthed for, fordi jeres "fornøjelses budget", nu skal gå til hans baby... det er da sådan lidt "Hæ hæ-agtigt", at han skal opleve det gang på gang... sådan lidt at "få en over nakken" hver eneste måned .

-Men det er synd for dig Dorthe og ikke mindst jeres piger.

Nå, men som sagt kendte du de økonomisk betingelser da du valgte ham tilbage.

Omvendt synes jeg så også godt, at du er i din ret til at "forlange", at barnet ikke kommer ind i jeres liv, mere end på et absolut minimums plan.

-Man kan jo sige at det er et tilvalg han så tog, den dag han besluttede sig for at det var dig og jeres fælles børn han ville have.

Ligeså vel som du ikke kan få i pose og sæk (Altså beholde din mand og slippe for at I skulle betale børnebidrag til baby), så kan han heller ikke få i pose og sæk (Altså "få" dig og samtidig spille en større fadre rolle i babys liv).

Med det mener jeg blot, at jeg synes det er helt fair om du meldte ud, at du ikke kan rumme at baby skal være andet end en økonomisk "byrde" i jeres fælles liv.

-Det kan jo med tiden også sagtens være, at du en dag kommer dertil, hvor du godt kan finde plads og accept til barnet.

Det er trods alt kun godt et år siden at bomben sprang, og dit liv må siges at være vendt op og ned adskellige gange siden.

Tiden læger de fleste sår, og om 2-3-4-5 år, kan det jo være situationen er nemmere for dig/jer, i forhold til at rumme baby mere end med et økonomisk beløb hver mdr.

Men ind til da, ville jeg ikke have den mindste dårlige samvittighed, overfor de ligegyldige følelser du sikkert har til baby .

Jeg er sikker på I nok skal klare resultatet af DNA testen sammen... det skal bare lige bundfælles sig. Og jeg forstår tilfulde du lige igen oplever bitterhed og "had" overfor din mand .

KH Sommerfugl.

Sommerfugl Tak for dine ord, vi må have skrevet næsten samtidig

Du har helt ret i at ingen nægter at betale - godt set

Selvfølgelig bliver der betalt, det er jo ikke sådan at vi klapper kassen i (hvilket ikke kan lade sig gøre da det offentlige tager hvad det offentlige vil have) - men teoretisk ville vi heller ikke gøre det. Reglerne er bare sådan og det er der ikke noget at gøre ved, men gu fan*en ærger jeg mig og det gør han også.

Moderen har skrevet til ham at han skal holde sig langt væk fra hende og barnet, så hun åbner i hvert fald heller ikke op for at der skal være en relation overhovedet. Det må så blive hendes problem hvis manden ombestemmer sig og ønsker samvær, det må de to fjolser så slås om i statsamtet, det blander jeg mig langt udenom. Men hun vil gerne have pengene ...

Jeg syntes jo at han skulle tage et avis job eller noget for at tjene det ind som hun skal have, men han må ikke tjene en krone mere hvis han vil undgå at hun ryger op på den endnu højere sats, så det nytter desværre ikke noget. Det er kun mig der må tjene hvad jeg vil, så jeg har 2 jobs nu - mest fordi jeg blev sat ned i tid i mit faste job, men strengt taget kunne vi godt have klaret os med de penge uden at lide nød - men det kan vi så ikke mere. Øv bøv

Jeg syntes egentligt at der kunne findes en meget rimelig løsning på spørgsmålet, nu der blev snakket abort.

Hvorfor ikke give manden ret til at fraskrive sig barnet i den samme periode som moderen har til at vælge abort. Man kunne kalde det mandekatapult...

Konsekvensen skulle selvfølgelig være at manden også dermed mister enhver rettighed overfor barn og moder. Men til gengæld blev fritstillet i forhold til forpligtigelserne.

Trækker manden i mandekatapult-håndtaget indenfor den normale abortperiode, står det jo kvinden frit for at træffe sit valg herefter.

Der bliver snakket meget om hvor godt det er at kvinden kan vælge abort og at manden skal være sig sit ansvar voksent. Men jeg kan bare ikke se at der er meget rimelighed i at det udelukkende er kvndens ret at bestemme hele showet.

Jens

Det var faktisk en rigtig god idé du kom med der.

Jeg synes at det ville gøre noget positivt for den famøse ligestilling som kvinderne har kæmpet så hårdt for, og som vi nu pludselig sidder på toppen af - hvad abort angår. Vi kan sige ja og nej som det passer os, I mænd skal bare makke ret og det er nok ikke helt fair. En katapult ordning vil være en god løsning

... en ok tanke. Men i praksis tror jeg at det vil betyde at nogen af de kvinder der vælger at få barn med en mand der IKKE selv har valgt at legen skulle være med bonus, vil "glemme" at fortælle den kommende far om bonussen til det er for sent for begge parter at trække bremsen.

Og så er man jo lige langt.

Reelt er den eneste måde en mand kan sikre sig mod ufrivilligt faderskab at HAN beskytter sig imod det. Indpakning eller snip snip

Ja, altså loven er ikke skrevet for forældrenes skyld, men for barnets - så vi er lissom væk fra de gode gamle dage, hvor en mand kunne fraskrive sig et barn, hvis det var født udenfor ægteskab, og iøvrigt også kunne fratages arv. Ja, det var tider, hva´

En borger i dette land har ret til at få at vide, hvem dets forældre er - af mange gode grunde. Og sammen med dette har samme borger også ret til at blive forsørget af sine forældre indtil det blir 18 år - også selvom det kom til verden bare fordi forældrene havde lidt for meget sengesjov. Eller fordi farmand pludselig blev polygam.

Hvad fanden er det for en verden at tagem med så lidt respekt for børn og liv, at fædre og mødre bare kan fraskrive sig dem, efter forgodtbefindende - ja, den er altså mest til jens.

de fleste normalt tænkene mænd VED at man kan få børn ved at have @!#$, også selv om man beskytter sig, selv om man bruger bestkyttelse er risikoen der, lige som når jeg kører ud i trafikken, så satser jeg da på at det hele nok skal gå, men jeg kan være så uheldig at det ikke går.

Så hvis man som mand ikke vil være far, må man ja som Lisbeth siger det få snittet eller lade helt være. ellers mener jeg man må tage ansvar for det man laver, også selv om man fortryder lige i det øjeblik at man får udløsning.

Ja det er måske unfair at mændnene må tænke så meget mere over det fordi at kvinderne "bare" kan få abort, men nu er det jo sådan at naturen har lavet os. Desværre for mændene ..

jeg mener at det er godt at man skal tage ansvar for sine handlinger, om det så bare er de 1200 kr pr mdr som de kan "nøjes" med at betale, som kan trækkes fra i skat.

Der er stadig ingen der har sagt at han ikke står ved sit ansvar og ikke betaler - det GØR han faktisk. Prøv nu lige at læse inden I farer fuldstændig op i det røde felt søde piger

Iwanna; Det er ikke alle der "slipper" med 1200, her var det meget tæt på at ryge op på over 2300 - der er altså lidt forskel ....

Der er altså også mødre som fraskriver sig deres børn - bare lige inden debatten ryger over i at mænd er de eneste i verden der svigter deres børn. Der er kvinder der vælger at få børn, velvidende at de enten vil blive fjernet eller som bortadopterer dem fra starten. Det er da også en fraskrivelse eller hvad ???

Lad nu være med at gøre mænd til nogle onde væsener som aldrig gør noget rigtigt. Selvfølgelig kan de bruge kondom HVER gang, men der KAN gå hul på skidtet osv., præcis som p-pillen kan svigte eller glemmes ....

Hvem står så med sorteper i hånden ??

Jeg sætter lige et par kommentarer ind efterhånden som du har vrøvlet...

Ja, altså loven er ikke skrevet for forældrenes skyld, men for barnets - så vi er lissom væk fra de gode gamle dage, hvor en mand kunne fraskrive sig et barn, hvis det var født udenfor ægteskab, og iøvrigt også kunne fratages arv. Ja, det var tider, hva´

Faderen til et uægte barn kunne fra 1763 pålægges at betale et bidrag til barnets forsørgelse; han kunne dog indtil 1919 afsværge faderskabet. I 1937 indførtes blodprøver til fastslåelse af faderskab til børn født uden for ægteskab. Lov af 7. maj 1937 ligestillede børn i og uden for ægteskab.

Hvor langt skal vi tilbage før der er tale om "de gode gamle dage"?

En borger i dette land har ret til at få at vide, hvem dets forældre er - af mange gode grunde.

Der er to situationer hvor jeg lige kan komme i tanke om at børn ikke kan få at vide hvem deres far er:

1) Hvis moderen ikke kender faderens identitet.

2) Hvis moderen har modtaget sæd fra en anonym donor

Og sammen med dette har samme borger også ret til at blive forsørget af sine forældre indtil det blir 18 år - også selvom det kom til verden bare fordi forældrene havde lidt for meget sengesjov. Eller fordi farmand pludselig blev polygam.

Første korrekte pasus i din post...

Hvad fanden er det for en verden at tagem med så lidt respekt for børn og liv, at fædre og mødre bare kan fraskrive sig dem, efter forgodtbefindende - ja, den er altså mest til jens.

Det volder dig åbenbart problemer at læse såvel historiebøger som indlæg på HN.. Jeg har ikke nævnt at man skulle kunne fraskrive sig ansvar for sine levende børn. Jeg har påpeget at faderen kan tvinges til at få et barn som han ikke ønsker i modsætning til moderen der er helt frit stillet indenfor den periode abortlovgivningen gælder og jeg har derfor påpeget det for mig uretfærdige i at moderen dermed kan ligge faderen til last imod hans ønske...

Derud over mener jeg yderligere at det ikke altid er dårligt for barnet at vokse op uden far. Der kan være mange årsager til at det kan være være bedre end en ugenet/dårlig fader.

Jeg siger ikke at DorteP's mand er en dårlig fader, men andre kunne være det pga. f.eks. misbrug, sindsygdom osv osv.

Sidst men ikke mindst så har det at være fader ikke en hujende fis at gøre med hvem der har lagt gener til. Fader er noget man er for et barn i sind og handling når det er født - i min verden i hvert fald..

det måske for dig som voksen men får et barn ville du være far uanset hvad...

For barnet vil du være smerten som det skal lære at leve med hvis du har været en ikke eksisterende far eller en dårlig far og selvværdet hvis du har været der og har elsket...

Se på min afdøde morbror hvis far var gift og som han kun så på afstand. Det var en arv han gav videre til sit eget barn for andet formåede han ikke.

Jeg siger ikke at der findes noget rigtigt eller forkert. Men mennesket er skrøbeligt og vi går alle igennem livet med så megen smerte og så mange ar vi skal lære at hæve os op over.

Ligemeget hvad så vender røveren bagud, som man siger... For nogen er det smerteligt at vokse op uden en fader for andre at vokse op med... Du har så inderligt ret.

Dorthe : ja det er indtægts baseret det er jeg godt klar over, men folk med en alm indkomst, eller med flere børn og lidt højere indkomst, ja der vil det for det meste ligge på de 1200 kr. dog ved jeg godt at man kan komme til at betale mere i starten pga der skal dækkes ting til graviditeten

og ja jeg ved at der er nogle kvinder der er ligeglad med deres afkom, men jeg må tilstå jeg kender færre mænd der er blevet alene med deres barn, og moderen ikke vil kendes ved barnet , end jeg kender kvinder som har oplevet det samme. plus hvis en kvinde smutter fra sit barn, vil hun også skulle betale børnepenge til faderen, med mindre hun bortadpotere, så må man jo gå ud fra at manden helleri kke vil barnet,

jeg kender desværre bare selv for mange mænd der skrider fra deres ansvar. Og ja beskyttelse kan smutte, min egen datter er lavet på et ødelagt kondom, men det er stadig en risiko man kender til. lige som jeg skrev, jeg ved jeg kan blive slået ihjel i trafikken, men satser da på hver gang jeg bevæger mig ud i den, at det ikke sker fordi jeg tager mig forbehold og bruger beskyttelse.