Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Kampen for mit barn - lykkes det?
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 19:44

For nogle år tilbage mødte jeg en mand - en meget ubehagelig mand.


Helt kort fortalt: Han så godt ud, havde de lækreste Holstenerheste af springafstamning, selvstændig tømrer og ja...jeg var dum og naiv.


Han var sød og venlig osv osv - men dette ændrede sig markant. Med fuldt overlæg og mod min vilje blev jeg gravid (ønsker ikke at komme ind på hvordan).


Jeg fik tid til en abort, men kunne ikke gennemføre det.

Han var flyttet ind hos mig og jeg kunne ikke få ham til at flytte.

Det viste sig at det idylliske ydre ikke holdt en meter - han var gået konkurs.

Jeg måtte have fat i en advokat for, at bevise at mine heste var mine - så de ikke blev taget fra mig.


Han var sygeligt jaloux - jeg måtte ikke tage nogle steder - ud over at handle ind. Han tjekkede speedometertælleren osv.

Han tog ikke på arbejde for at holde øje med mig - derfor konkurs.


Han kunne fordreje alle ord og formåede at få mig til at tro på, at min familie ikke kunne lide mig mere - at de var falske, men at han altid ville være der for mig.

Det samme gjaldt mine venner.

Han fik min familie og venner til at tro på, at jeg var syg - manisk depressiv.

Jeg måtte tage til lægen med min mor for, at overbevise dem om det modsatte.


Jeg fik flyttet mine heste med nogle venners hjælp - til et sted han ikke kendte og jeg flyttede i en gammel campingvogn hvor jeg skjulte mig under hele min graviditet - men til sidst fandt han mig.


Da min datter var et halvt år gammel fik jeg mod og kræfter til, at tage kampen med ham op.

Politiet havde søgt mig flere gange og bedt om hjælp til at opklare diverse sager.

Jeg hjalp dem til trods for trusler på mit og min families liv.


Gennem politiet fandt jeg frem til en pige der også havde haft ham tæt inde på livet - jeg tog kontakt til hende og det var uhyggeligt så lig hendes oplevelse med ham, var med min.

Hun kunne fortælle en masse om ham, som jeg kun kunne nikke genkendende til.

Jeg spurgte hende om hun var kommet videre mit sit liv og det var hun, men hun havde ikke fundet en ny kæreste - hun havde prøvet, men de oplevelser hun havde haft sad for dybt. Og han kunne stadig finde på at dukke op.


Politiet fandt ham og hans heste som han havde spredt for alle vinde, for at de ikke skulle finde dem. Han mistede dem, fik en dom for svindel og lign.

Han var meget omtalt i medierne pga. hans hunde som angreb flere biler, samt politiet. Disse blev frataget ham pga. misrøgt - de blev sendt over til en mand med stor forstand på hunde, men de stod desværre ikke til at redde.

Hundene var af racen Amstaff og var psykisk og fysisk ødelagte.


Han ansøgte om samvær med min datter. Og ja - jeg forholder mig ret til, at sige min datter, da ordet vores - føles som at yde vold mod mig selv.

Jeg ved han er hendes far, men jeg mener ikke han kan varetage den rolle.


Han har været meget grim mod min datter og jeg - dette i psykisk forstand.

Vi har mødtes i amtet utallige gange og jeg har nu kæmpet i 2½ år.


På baggrund af alle mine skrivelser, startede det ud med overvåget samvær.

Ifølge rapporten var han den bedste far et barn kunne få! Dog lyttede amtet til mine skrivelser og formodninger om, at han er en mand med stærke psykopatiske træk - derfor fik han kun tilkendt 3 timers samvær med min datter.


Dette blev efter et års tid øget til en hel dag, til trods for at jeg gik imod.

Og her fornylig blev det udvidet til en enkelt overnatning.


Min datter har hele tiden udvist en adfærd der ikke har været hensigsmæssig og som har vist, at hun ikke trivedes optimalt.


Men efter den seneste udvidelse - har jeg nu en datter der:

Ikke kan sove alene.

Lider af mareridt meget ofte.

Er bange for mørke.

Bange for lukkede døre.

Der lukker hunden og kattene inde bag lukkede døre.

Der slår ud efter mig og dyrene - vredesudbrud.

Der lukker af for kommunikation - lukker sig inde i sig selv.

Er bange for adskillelse.

Er ekstremt bange for sin far ved afhentning.


Heldigvis er hun nu så gammel, at hun er startet i børnehave og børnehaven ser de samme ting som jeg.

Jeg har endnu engang skrevet til amtet og kunne denne gang medsende iagttagelser fra børnehaven.


Dette har så resulteret i, at de endelig vil foretage en ordentlig undersøgelse.

Derfor for han ikke udvidet samværet mere nu - som var hensigten, men istedet vil der komme en børnesagkyndig og undersøge samværet.

En såkaldt børnesagkyndig undersøgelse.


Nu er jeg så igen bange for, at han med hans evner formår, at få det hele til at se godt ud.

Dette blev også nævnt på mødet.


Jeg håber inderligt at de finder frem til kernen og at det kan løses på en måde, der betyder at min datter igen kan føle sig tryg i enhver situation.


Af episoder der viser hans væremåde kan nævnes:

Han har efterladt hende i en mørk stald alene - siddende i en klapvogn - i en time. Han skulle nemlig ud og ride - hun var knap et år.


Hun kunne falde ned af sofaen uden han gad reagere.


Han slukkede for babyalarmen og lagde sig til at sove, hvis han ikke gad lytte efter hende.

Han mente at hun sov bedre hvis hun skreg lidt først - så sov hun i længere tid.


Derfor uden er han typen der ikke opgiver sit objekt før han har et nyt.

Til mit held kan man så sige, at han har fundet en ny.

Han har en datter i Tyskland - hvor han stammer fra som han forlod for en del år siden - han lod ikke høre fra sig i 7 år.

Har så genoptaget kontakten til hende nu.


Hans nye pige har nu "overtaget" hans firma - så han er "ansat" hos hende - dermed sidder hun i saksen nu.

Derfor uden blev hun så åbenbart gravid for længe siden - altså med ham.

Jeg fik oplyst for ikke mindre end 1½ uge siden, at de fik tvillinger for et halvt år siden.

Hun har foruden 2 børn fra tidligere... Så når min datter er hos dem, er der altså 5 børn og ikke 3 som jeg troede.


Jeg synes han burde have oplyst mig om dette, så jeg kunne have støttet min datter - men han mener ikke det er relevant og dette sagde han også i amtet.

Den børnesagkyndige gav ham absolut ikke ret og var også ret forundret over at han ikke havde oplyst om dette.


Puha...det her er blevet langt...og hvad vil jeg egentlig med det??


Jeg er ovenud lykkelig for, at det endelig er lykkedes at få amtet til at gøre noget mere nu.

Men samtidig er jeg så bange for, at de ikke kan gøre noget ved det og ikke kan se hans sande jeg.

Han ved hvordan en god far agerer og han vil jo ikke vise andet når de overvåger ham...


Jeg har flere gange overvejet at flytte udenlands...men er usikker på resultatet af det.

Vil han så bare få lov til mere samvær i længere perioder pga. rejsetiden?

Vil det gavne ham - hvis han vælger at ansøge om fælles forældremyndighed...som han truede med ved det sidste møde??


Jeg mener heller ikke, at det kan passe at min datter og jeg skal miste vores netværk ved at rejse væk - men men men...


Jeg må indrømme, at jeg ikke magter at fortsætte kampen - ja det har jeg sagt flere gange, men er da endnu ikke stoppet.

Men kan mærke at psyken og kroppen efterhånden reagerer ret kraftigt overfor disse møder og al den forberedelse det kræver.


Selvom det et eller andet sted er gået godt hver gang jeg har været til møde - så segner mine ben under mig og hele kroppen ryster, når der er brev fra amtet i postkassen.


Og det at blive ved med at skulle se ham er så ufattelig hårdt - og bare lyden af hans dieselbil kan få nakkehårene til at rejse sig og tårerne kan presse sig på - ja min angst for ham er stadig stor...desværre.


Har lavet et børnetestamente i tilfælde af, at jeg skulle stille træskoene før tid - så hun forhåbentlig ikke ender i hans varetægt.


Til trods for vores kamp med politi, advokater, retssager og amtet - så ringede han for knap 2 mdr siden og spurgte om jeg ville med ud og køre på hans motorcykel...???

Ja jeg fatter det ikke - hvad tænker han...

Slår jeg bare i en dyne? Det kan føles sådan...


Kender i til nogle der er flyttet for, at komme væk?


Jeg ved jo at selv fædre der har begået incest har ret til at se sine børn - det er jo umuligt at stoppe retten for fædrene idag.


Men hvad med børnene? Er det virkelig ligefrem deres pligt at skulle se en far eller en mor de virkelig er bange for?


Ja jeg fatter det ikke...jeg er glad for den kommende undersøgelse - men er samtidig så forbandet træt...


Håber i forstår... Er bange for at jeg i sidste ende kæmper forgæves...


Har i nogle råd?


Mvh May.




Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Føj for et indlæg...
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 21:27

Nej hvor har jeg ondt af dig, og af din datter...


Det værste i min verden er, at komme i en situation, hvor jeg ikke kan hjælpe min datter...


Åh hvor har jeg ondt af jer, jeg aner ikke hvad jeg skal foreslå dig, føler mig helt totalt ideforlandt, hvilket normalt sker 1 gang om året...

Den kamp du fører, nej hvor slemt.


Jeg kan kun sige, skal nok tænke videre, men kan kun sige nu, at du SKAL fortsætte kampen for din datter, hun har kun dig... kæmp for hende, om du skal bruge resten af årene, til hun bliver 18 år, så hæng i..

Jeg syntes din datter er heldig, at hun har dig som mor. Det er dybt beundringsværdigt, at du kæmper så meget for hende...


Det lyder positivt, at amtet er begyndt at kunne se noget, men forvent ikke FOR meget...


Jeg tænker videre for en ide eller 2, men kunne ikke "bare" hoppe over et svar til dig, jeg ville gerne kunne forærer dig et par års energi til kamp mod denne mand...


Hilsen Vibeke


Wrap sælges, mini bigballer, Nordjylland 200 kr


Jeg ønsker overhovedet ikke, at du ændre din mening, men jeg vil gerne have, at du prøver at se tingene fra en anden vinkel..


0
0
Svar på denne tråd
 
 Puha sikke
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 21:40

en forfærdelig oplevelse I har været igennem Jeg kan desværre ikke komme med gode råd ang. om det vil hjælpe at flytte til et andet land osv.


Jeg kan kun sige at jeg håber virkelig at han ikke får nogen samkvem med din datter, da han slet ikke lyder til at være faderrollen værdig.


Jeg føler med dig og din datter.


PernilleKrake
0
0
Svar på denne tråd
 
 xxx
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 22:58

Vibs1: Faktisk giver dit svar i sig selv, mere energi til at fortsætte - og ja jeg kan jo kun fortsætte!


Har gået og tænkt lidt her til aften efter at jeg postede indlægget...og ja det var svært at trykke på godkend..skulle/skulle ikke - det er jo virkelig mit privatliv...men igen, hvorfor holde det hemmeligt og altid forsøge at lade folk tro at alt er så pokkers idyllisk??


De mennesker jeg har tæt på mig siger ofte, at kampen aldrig vil være forgæves...og de har jo ret - al den normale samværstid han kunne have haft med hende, har jeg forhindret og dermed sikkert skånet hende for en masse...?


Men kampen tærer jo også på mig og det er mig der er hendes mor - jeg skal have overskud til hende!

Jeg har været alene siden jeg fik ham "ud" af mit liv. Det bedste ville være at møde en sød fyr, som kan give os en masse kærlighed og støtte. Èn der kan give hende en masse, én der kan løfte mig op når der er behov for det.

Men jeg har endnu ikke fundet modet til det og det vil sidst, men ikke mindst kræve overskud!

Og det overskud der er i mit liv lige pt - går udelukkende til min datter, dyrene og dernæst studiet...som jeg bare håber på jeg kommer helskindet igennem.


Puha..vibs - du får det til, at lyde som om jeg er en god mor...og jo det kan måske godt fremstå sådan, men øv hvor jeg tit føler at jeg ikke kan gøre det godt nok.



Pernille: Jeg har også et stort håb om, at han efter undersøgelsen ingen samkvem får med hende - men desværre ved jeg, at det ikke ender sådan.

Hvordan det ender har jeg ingen anelse om...


Jeg tror faktisk, at det jeg skal er, at finde ud af om det på nogen måde kan fungere for min datter og jeg, at han skal være i vores liv min. de næste 15 år...

Og dette uanset om det drejer sig om 5 timer hver 14 dag eller om 48 timer hver 14 dag.


Jeg har tidligere talt med en psykolog med speciale i mennesker med psykopatiske træk og han sagde til mig, at jo færre timer min datter havde med denne mand, jo bedre. Og så kunne jeg ikke gøre mere.


Uhh hvor jeg bare ikke føler det er godt nok!

Her i ferien skulle han hente hende hos mig - hun skreg og græd, sagde " vil ikke ud til far ". Jeg måtte bære hende ud i hans bil, de havde ingen øjenkontakt, de snakkede ikke sammen og han måtte ikke røre ved hende.

Hun kiggede på mig da de kørte og var fuldstændig tom i blikket.


En god mor? Aldrig har jeg følt mig...kan ikke finde ord for det. Jeg svigtede hende - jeg var tvunget til at svigte hende! Havde jeg ladet ham tage hende, havde det været et direkte overgreb på hende...hun ville være gået helt i panik - og til det kunne jeg ikke blot have set til.


Jeg håber jeg en dag vil kunne se tilbage og sige, nu er det overstået.


Mvh May.




Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Stakkels dig og din datter
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 00:12

Hvor gjorde det ondt at læse dit indlæg og det er er da totalt sindsygt, at en mand kan være sådan en psykopat . Jeg syntes du kæmper flot og det vidner bare om at du er en supersej kvinde/mor.

Sådan et sv.. skal da ikke have lov til at tyranisere jeres liv.

Flot kæmpet og du må ikke give op

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal ansøge om en
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 00:18
Hjemmehos´er, og det er hårdt, da du skal være meget mor for din datter-regn med at det kommer til at stå i en journal..
Men- du har éen, der ser din datters reaktioner, og som kan diskutere dem med dig.

Er han så psykopatisk, så har han dæleme ikke 5 børn. Har han?

Søg hjælp. Bed kommunen om hjælp. Smid stoltheden til side- bed om hjælp til barnet.
Arme barn...


Mvh xtiny


"Green is the prime color of the world, and that from which its loveliness arises."
Pedro Calderon de la Barca


"Have no fear of perfection, you´ll never reach it"
Salvador Dali





0
0
Svar på denne tråd
 
 Tænke tænke...
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 00:24

Jeg har også gået og tænkt, men er ikke blevet meget klogere...


Jeg tror, at det er meget vigtigt, at du fremstår som du gør, altså på den måde, at du viser manden, at det ikke er dig, som ikke vil have samvær. Jeg ved godt, at du jo ikke vil, men du skriver, at du bærer din datter ud i bilen...

Føj det gør ondt, for jeg kan jo næsten mærke det bette pus, at hun er smadder bange, men hvis du eks ikke lukker døren op, og han ved du er der, så bliver det kampen mod dig, han udkæmper.

På en eller anden måde, måske naivt, så vil det være det helt rigtige, at han ser, at du arbejder for, at han skal se hende.

Om jeg så fatter, hvorfor pokker han ikke skal have overvåget samvær, ja det rækker mine evner ikke til at forstå.

Hvor ville det være lykken, om han opgav din pige... om ikke andet, så nogle år til hun bliver ældre...

Du skrive noget med 15 år, men når hun er i nærheden af, tror det er 12, så skal hun høres. Det kan hun rimelig tidligt forlange, men også en stor ting i en piges liv...


Men fornemmer, at han i den grad er god til at styrer sig, sit temperament o.l. nogle mennesker kan være ufattelig onde og beregnende, men samtidig styrer det i stram snor, så de er onde de for dem rigtige steder, og IKKE de steder, hvor det kan ramme dem selv...


Kan du ikke anmode om en børnesagkyndig undersøgelse?

Jeg kender til flere, som har bedt om/forlangt, ved ikke om man har "krav" på det, men kender til flere som har fået det lavet, altså i forb. med sådanne sager.

Det foregår ved at der sættes børnesagkyndig til at vurdere pigen hos dig og pigen hos far, og derudaf laver en samlet vurdering. Og er pigen så bange for far, må det da i den grad kunne ses, høres og forståes af en børnesagkyndig...

Tænker om ikke du kan undersøge muligheden?


Ellers kan jeg ikke komme på andet end det er meget meget godt at du kæmper. Det er du ganske simpelt nød til... tænker også at børn kan "tåle" meget, det er nok heldigt for din datter lige nu...


Tænker også lige i advokat, men måske du ikke lige er der nu... der er absolut super advokater til sådanne sager. Om ikke andet, så evt betal for 1 times snak, hvor du fremlægger sagen, og derefter vurdere i om det er noget hun kan hjælpe med.

Blot en ide...


Skulle du en dag have brug for et lille hyggeligt gemmested til din pige, så må du skrive, hun kan vel hygge sig med vores islændere så...



Hilsen Vibeke


Wrap sælges, mini bigballer, Nordjylland 200 kr


Jeg ønsker overhovedet ikke, at du ændre din mening, men jeg vil gerne have, at du prøver at se tingene fra en anden vinkel..


0
0
Svar på denne tråd
 
 Vil lige...
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 06:50

sige at der bliver iværksat en børnesagkyndig undersøgelse!


I starten var der overvåget samvær på Schubertsminde ved Ringkøbing i ca 3 mdr - men han kunne jo sagtens holde facaden i de 2 timer hvert samvær varede...


Han har ialt 4 børn selv nu - en pige på 15 år i Tyskland, som han forlod da hun var 4 år.

Han kunne af flere årsager ikke tage tilbage til Tyskland, da politiet ventede på ham dernede..


Så fik han et barn med mig for ca. 3½ år siden, og så fik han så åbenbart tvillinger for et halvt år siden med en ny pige.

Og denne nye pige har så i forvejen 2 børn på henholdvis 5 og 8 år.


Og hun farer i flint hvis der snakkes om hendes børn - så spørgsmålet er - om hun i forvejen er i søgelyset hos evt. børnehave/skole??


Han er kendt af politiet i det meste af landet og udland pga. svindel - han har fået mange firmaer til at bukke under, incl hans eget...men dette har han blot startet op igen - ikke mindre end 4 gange...og det er så blot det jeg ved efter 4½ års bekendskab.

Om der er flere børn af hans i landet, ved jeg ikke - men hans mål når han møder en kvinde, er helt sikkert at holde på hende med alle midler.


Hans nye pige sidder virkelig i saksen - det lykkedes ham at få hende til at overtage hans firma - så han endnu engang kunne starte det op.

Det kræver enormt meget, at få ham ud af sit liv - da han absolut ikke går frivilligt! Og hun sidder nu, med ikke mindre end 4 børn - hvordan pokker skal hun få overskud til at tage kampen op den dag hun ikke kan klare det mere??

Om det er gået op for hende, hvad han er for en ved jeg ikke - men jeg ved den dag vil komme.


Vil kommenterer/svare på jeres indlæg senere - må igang med dagens gøremål nu...


Mvh May.


Vibs: Dit indlæg varmer virkelig!



Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 08:03

kæmpe for din datter, du må finde det overskud et sted. jeg håber virkelig du kan finde den energi et sted.


Mange kram jannie




Kig ind på

www.naestildgaard.dk


Næstildgårds sportsrideklub






0
0
Svar på denne tråd
 
 Enig May
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 08:53
Selvom det gør ondt, skal du tænke på dig selv!

Du kan og skal ikke redde verden. Det holder hårdt!
Din datter er din nærmeste slægtning, at hendes far er et fjols, kan barnet jo ikke gøre ved. Du har et dejligt barn!


Mvh xtiny


"Green is the prime color of the world, and that from which its loveliness arises."
Pedro Calderon de la Barca


"Have no fear of perfection, you´ll never reach it"
Salvador Dali





0
0
Svar på denne tråd
 
 Kæmp!.
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 09:47

Og kæmp så lidt mere. Få hjælp til din angst for ham, for så længe du er angst for ham, har han magt over dig. Det ved han, og han udnytter det.


Du er en god mor! En god mor er én, der kæmper for sit barn, og som søger at beskytte sit barn mod mennesker, der er som din eks. Det er kun fysisk han er far til din datter, ikke psykisk. Han har kun kontakt til din datter, fordi han på den måde kan genere dig. I det spil kommer din datter unægteligt ud for nogle oplevelser, hun gerne skulle have været foruden.


Sæt dig ned nu, og skriv et brev til din datter. Forklar hende, hvorfor du var nødt til at udsætte hende for samvær med sin far, og alle de andre ting, du er nødt til at udsætte hende for mod din vilje, og hvor ondt det gør på dig at skulle gøre det. Forsegl brevet og gem det godt, evt. i en bankboks. Husk at datere det.


Hun forstår det ikke nu, hun forstår det ikke som teenager, men en dag når hun er blevet voksen, vil hun begynde at stille spørgsmål. Måske vil hun lytte til det du siger. Måske vil hun anklage dig for at have svigtet hende. Og så er det, du giver hende brevet og beder hende om at læse det.


Du og din datter kommer hele ud på den anden side. Det tager urimeligt lang tid at få ham luget ud af jeres liv. Jeg tror desværre ikke, at det hjælper at flytte til udlandet. Det vil kun være at give ham endnu et godt kort på hånden, fordi han så kan overbevise myndighederne om, at han skal have din datter, da du er den onde mor, der fjerner hende fra familie, kammerater, børnehave mv.


Forsøg at være et skridt foran ham hele tiden. Tænk strategisk. Han har gjort det til et strategispil, der går ud på at tvære modstanderen ud (dig) og selv sejre stort. Lad ham ikke vinde. Vær mere snu end ham. Det er dig der er den stærke i det her spil, og ham der er den ynkelige og svage, som vil benytte alle kneb for at vinde.


Håber alt det bedste for din datter og dig.


- Salvia



0
0
Svar på denne tråd
 
 her har du
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 12:26

Alt min energi, for puha det må bare være drøjt...

men uanset hvad, så er dit job,altså at du skal kæmpe videre, akkurat i samme flotte stil som du har gjort hidtil...

Din datter er grund nok til at man vil kæmpe ud i det uendelige om nødvendigt...

Du er en god mor, og din datter skal nu sagtens klare sig, hun har jo dig, og DU er hendes støtte hendes klippe , hende der tænder lyset når det bliver for mørkt, du er den der hjælper hende op når hun er faldet, og den der må tage de slag hun sender ud efter dyrene og dig,du er hende der ALTID er der,fordi DU er hendes mor..

jeg tænker på jer, og sender alle de opløftende tanker jeg har, din vej.





Venligst Annelise, som bare elsker sin dejlige shire basse.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej, hvor er det
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 14:53

bare trist læsning...


Ønsker dig og din datter det bedste... Held og lykke...




Zamangah

Vi kører brudeparret i hestevogn.


Svend 4 ever (i NORA)

Spritny hjemmeside;

www.stutteri-skawbo.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 hvorfor...
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 17:46

skal en sød og omsorgs fuld mor, udsættes for sådan noget.




Jeg sender de allerbedste tanker til dig. du må være lavet af et særligt stof som mor, for det du går igenenm, ja det kan få mange til at bryde helt sammen.


For mig lyder du som er stærk mor, der vil kæmpe for sit barn.


det er en hård tid du er i nu, men lad være med at give slip, fortsæt kampen og udnyt alle de indstanser der findes, så kommunen og amtet kan få saglige vurderinger af hvordan dit barn har det.






IMC.
jeg er ikke klogere end andre, men de andre glemmer bare at tænke sig om
SADEL SÆLGES www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ read.php4?f=9&i=219803...y=desc&e=0
0
0
Svar på denne tråd
 
 Uha sikke...
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 21:11

en forbandelse der hviler over dig og din datter.


Jeg er fuldstændig paf over, at den danske lovgivning er så slatten - at en mor og en datter skal alt dette igennem, fordi faderen har nogen rettigheder!


Jeg syntes ideen med brevet er en fantastisk ide - sådan et brev ville jeg gerne have haft fra mine forældre den dag i dag. For der er mange ting de har svigtet med og som jeg aldrig kan få bearbejdet ordentligt.


Jeg håber, at du har styrken til at fortsætte kampen og at I vinder retten til at blive fri for den syge mand.




TinaR

Mor til Filippa 060603 og Mikkeline 260205

og lille Blob i mavsen (termin 30/1-08)




0
0
Svar på denne tråd
 
 lll
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 00:00

Mit mødrende hjerte bløder med dig lige nu, barsk læsning!


Jeg har en tidligere kollega der havde en mand med psykopatiske træk, dog ikke en der nåede din eks til sokkeholderne. Ved skilsmissen søgte begge om fuld forældremyndighed, han beskyldte hende for alt muligt, bla. økonomisk uorden og psykiske lidelser, heldigvis gennemskuede de ham, han blev mentalundersøgt, og hun fik fuld forældremyndighed. Han har dog pigen hver anden weekend, men han er også en god far.


Jeg forstår meget vel dine kræfter er ved at svinde ind, har du dog ikke nogen der kan hjælpe dig lidt? Du skal kæmpe videre til du segner, man får hele tiden uanede mængder kræfter når man skal kæmpe for sit barn, og man kan fordi man SKAL! Du må ikke give op, det vil du aldrig tilgive dig selv. Få professionel hjælp, gældsætte dig om nødvendigt, men find landets bedste advokat til den lags sager.


Nanna



Støt børnecancerfonden
www.boernecancerfonden.dk



DEN SOM KUN.

Den som kun tar spøg for spøg og alvor alvorligt.

Han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt.

- Piet Hein



0
0
Svar på denne tråd
 
 Flot klaret!
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 00:03

Hej May

Jeg er fuld af optimisme ang. dig og din datter. Nu har jeg jo set jer sammen, og der var slet slet ingen tvivl om, at du er den gode mor, som folk også gør dig opmærksom på nu.

Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om, at din datter betragter dig som sin støtte og sit anker.

I har hinanden og det er der slet ingen tvivl om, når man ser jer sammen.

Jeg ville, som de andre, ønske, at jeg kunne sende dig en masse ekstra energi og styrke til din kamp. Det kan jeg bare ikke.

Derimod kan jeg lade dig vide, at du til enhver tid er velkommen til at skrive, ringe eller komme på besøg hvis du får brug for det. Vi er her.

Fortsat held og lykke med kampen. Vi krydser fingre for jer.

Tanja

0
0
Svar på denne tråd
 
 har kun læst dit indlæg
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 09:55

og ikke de andres. Kender du den bog/triologi, hvor den første bog hedder "forelskede sig til et mareridt" af Liza Marklund


Et sandt mareridt

Maria Eriksson er en helt almindelig pige midt i tyverne, da hun møder den charmerende, opmærksomme mand med de intense, mørke øjne. Hun forelsker sig, forlover sig og føder datteren Emma. Men forholdet udvikler sig dramatisk. Manden er voldelig. Han ydmyger hende, tæver og voldtager hende, og da Maria omsider forlader ham og gifter sig med en anden, forværres situationen blot, og familien må gå under jorden.

Forelskede sig til et mareridt er en sand beretning. En skræmmende og åndeløs thriller om hvor galt det kan gå, men også en bog om håb, glæde og en kærlighed, som til sidst overvinder mareridtet.





Hilsen
Sanne
0
0
Svar på denne tråd
 
 Og jeg der faktisk
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 19:35

var bange for, at der ikke rigtig ville komme noget feedback på mit indlæg...!


Var faktisk bange for, at alt for mange ikke ville kommentere på det fordi de ikke anede hvad de skulle skrive/sige...


Men det må jeg sige - alle indlæg giver mig så meget!


Og ja i har ret i, at kampen fortsætter og at jeg ikke giver op - det kan jeg jo ikke.

Uanset hvor træt jeg bliver, så har jeg uanede kræfter når det gælder min datter.


Salvia: Dit råd om at skrive til min datter gjorde virkelig noget ved mig! Jeg tænkte "Ja selvfølgelig!" - samtidig med at jeg fik en klump i halsen...og ondt i maven...

Hvad skal jeg dog skrive??? Hvad kan jeg tillade mig at skrive??

Jeg synes jo ikke at jeg bør tale grimt om hendes far - men hvad pokker kan jeg så skrive?? Der er jo kun ubehagelige følelser og tanker omkring hendes far...


Flere har sagt at jeg bør skrive en bog - men har faktisk ikke turdet gøre det pga. min datter.

Men hvor ville det være en god måde, at få det hele bearbejdet på..


Jeg vil gerne takke jer allesammen for de dejlige og virkelig omsorgsfulde svar i har givet mig og også tak til alle jer der har skrevet over pb.

Hvis i føler mine svar har været lidt kortfattet, så er det fordi der har været mange at svare og jeg må indrømme, at jeg efter at have skrevet og postet indlægget - blev lidt træt foroven .


Det fylder jo meget, både i hverdagen og i underbevidstheden.


Tanja: Jeg er virkelig glad for de tanker du gjorde dig, da du mødte mig og min datter - du formår jo at være objektiv idet du ikke kender mig så godt endnu og idet det var første gang du mødte os.


Sanne: Jeg har ikke læst bogen og ved ikke rigtig om det er en jeg umiddelbart tør give mig i kast med... Måske når jeg er lidt mere ovre på "den anden side" af det her.


Conni: Dine privatbeskeder har virkelig givet mig meget og mod på, at trodse systemet. Jeg skriver tilbage til dig, når overskuddet er tilbage igen.


Mvh May.



Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 hmmm
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 21:07

Har faktisk lyst til, at fortælle lidt mere om hvordan det var - måske der er andre der læser det, som kan nikke genkendede til det og måske kan få noget ud af det.


hmmm jo den første rigtige oplevelse i forhold til hans overdrevne jaloxi skete i en forretning. Vi var ved at handle ind og så er der en fyr der prikker mig på skulderen og siger "Hej May".

Jeg ser så, at det er en gammel ven som jeg ikke har set i 10 år (fra en efterskole). Vi snakker og han fortæller at der har været 10 års jubilæum, men at de ikke kunne finde frem til mig - så han beder mig om mit nr osv.

M som jeg vælger at kalde min eks - hører ikke hvad vi taler om, da han åbenbart ikke ved hvor han skal gøre af sig selv.

Jeg holder ikke øje med ham, men så starter larmen!! Han smadrer indkøbsvognene ind i en glasvæg! Råber op, bander og ter sig som et barn - han går derefter ud af forretningen.

Okay - jeg fandt ud af at jeg ikke skulle ønske, at der var nogen af det modsatte køn der tog kontakt til mig!

Jeg følte mig MEGET lille.


Jeg fik også afvide, at når jeg talte med folk - så stod jeg alt for tæt på dem! Han mente at jeg lagde op til dem.


En dag gik jeg med min mosters mand ind på deres kontor for, at se på heste på nettet.

Han gik fuldstændig amok over det og mente at vi havde en affære! Han gik amok MENS vi var der!!


Da jeg boede i campingvognen og han havde fundet mig, fandt han ud af, at jeg havde talt med en nabo. Han kontaktede denne nabo! Hvad der skete ved jeg ikke, men da jeg senere gik forbi ham med hesten, gik han ind i huset istedet for at hilse på som før.


En aften hvor jeg forsøgte at slippe væk fra M - skulle jeg ud og se på et hus, men sagde at jeg skulle ud til hestene.

M skulle også ud til hans heste som stod på en rideskole (ikke samme sted hvor mine var)

Han kørte først - det var mørkt.

Jeg kørte afsted og skyndte mig, da der var et stykke vej.

Jeg kom frem og kom ind og manden viste huset frem til mig...

Så ringede telefonen - det var M.

Den blev ved med at ringe, men jeg tog den ikke...

Så bankede det på døren og manden gik derud - hvem stod der?? M!!

Ja så var fanden løs for nu havde jeg da ihverfald en elsker - jeg måtte så fortælle ham sandheden...

Det rørte ham faktisk ikke.

Men nu vidste jeg jo så, at der var en grund til at jeg følte mig forfulgt.


Jeg måtte ikke gå tur alene med barnvognen - jeg måtte ikke tale med naboerne.

Når jeg handlede ind gik det stærkt - hvis det tog for lang tid, så vidste jeg at der ville være krydsforhør når jeg kom hjem.


En dag ville jeg i sol - det trængte jeg faktisk til!! Havde set et solcenter ved den nærmeste lille landsby.

Men da jeg nåede frem viste det sig at skiltningen var gammel - det var lukket. Så jeg besluttede at køre til en større by!

Jeg vidste godt, at det var galt - jeg havde det skidt med det og følte at det jeg gjorde var forbudt. Men jeg gjorde det.

Da jeg kom hjem blev jeg udspurgt om hvor jeg havde været? Jeg svarede ham at jeg havde været i sol.

Han sagde så, at det vist ikke var det eneste jeg havde lavet, da han via speedometertælleren kunne se, at jeg havde kørt længere end blot til sol i landsbyen!!!

Jeg måtte jo så forklare ham situationen!!


Han tjekkede også min pung og min mobil dagligt.


Når jeg ville gå fra ham, græd han som et barn - men jeg kunne ikke trøste ham - jeg kunne simpelthen ikke...hans gråd virkelig ikke ægte.

Han holdt om mig selvom jeg lynede! Jeg var så vred og råbte ag ham og bad ham utallige gange om, at flytte sig. Men det hjalp intet.

Han overtrådte mine grænser gang på gang.

Jeg måtte altid fysisk flytte mig, for at få ham på afstand - og han fulgte gerne efter.


Engang havde han trådt så meget og så længe på mig, at jeg ikke kunne klare mere. Jeg var virkelig færdig - den May jeg kendte var væk. Jeg kunne ikke længere finde mig selv...jeg var så lille, usynlig, ja et spøgelse der ikke kunne ses eller høres - jeg var luft.

Jeg slog ham!! Jeg slog og jeg slog og jeg slog!!!

Midt på en parkeringsplads inde i bilen! Og jeg slog IKKE med flad hånd. Og det var lige i ansigtet.

Men jeg kunne ikke ramme hårdt nok! Det var ikke godt nok!!


Han tog det roligt - holdt mine hænder og sagde: "Det der gør du ikke igen - næste gang rejser du dig ikke op igen".


Siden dette har jeg jævnligt mareridt hvor jeg vil slå og slå - men jeg kan ikke ramme, der er ikke kræfter til at ramme hårdt nok.


Da han gik konkurs - hvilket kom som et chok for mig - stod der pludselig en masse folk i gårdpladsen som jeg ikke anede hvem var...

M fór ud og snakkede med dem og kom så ind til mig. Han sagde ikke noget om at han var gået konkurs - men sagde blot at jeg skulle fortælle til disse folk, at alle hestene var mine!!!

Jeg havde på det tidspunkt selv 1 tinker og 4 shettere og han havde 6 holstenere af en pæn værdi.

Og sørme om jeg ikke gjorde som han sagde!!


Nå men så fik jeg ellers en skideballe af karat bagefter, da jeg havde svaret på hvad de var værd!!!


Da jeg fandt ud af hvad det hele drejede sig om, ville jeg ud af det - jeg ville ikke dække over ham og jeg ville ikke miste mine egne heste!!

Da han fandt ud af det sagde han til mig "Hvis jeg mister mine heste kan end ikke politiet hjælpe dig"


Dá vidste jeg, at jeg virkelig var et sted hvor INGEN burde være...

Politiet kom en dag, hvor han ikke var hjemme. Det var fra kriminalpolitiet - ja chefen ham selv.

En stor mand med fuldskæg - en type jeg følte mig tryg ved... Og dér brød jeg sammen! Jeg fortalte ALT - Off the recort.

Han hjalp mig!


Det næste års tid til 1½ havde jeg tæt kontakt til denne politimand, jeg hjalp ham med oplysninger og han hjalp mig. Hans visitkort er stadig i min pung og jeg ved, at for jeg problemer - så er han der.

Jeg flyttede efter dette og han sørgede for kontakt til en politimand her hvor jeg bor nu. Og ham fik jeg da også behov for, da M selvfølgelig flyttede efter...


Men idag er jeg "fri" - dog spøger han stadig alle vegne, jeg kan stadig føle mig forfulgt og jeg kan stadig græde og ryste over lyden af en Ford Transit. Og ja jeg kan skam høre forskel på om det er en dieselbil af netop dette mærke eller ej.

Idag kører han i en WW Transporter, men den rør mig slet ikke på samme måde - det er Transitten der sidder fast i mig..


Hvordan jeg igen skal finde sammen med en, ved jeg ikke - den mindste opmærksomhed "hvad skal du lave idag" "hvorfor tog du ikke telefonen" "Hvem var det du snakkede med"

Ja - det kan jeg slet ikke klare idag...

Føler mig faktisk kvalt - ja som om jeg ikke kan få luft, være mig selv...


Jeg mistede mig selv dengang - totalt. Jeg var pigen der arbejdede med andre folks heste, rådgav omkring fodring, tilred og kunne magte udfordringer af næsten enhver art.

Det er slut - Jeg er dog efterhånden ved, at vende så småt tilbage...jeg spørger ikke længere andre om råd med så basale ting som hvad skal min hest have at spise, er det godt nok med det og det?


Nej jeg er ikke den samme mere og det skal jeg jo heller ikke være, men selvværet og tilliden til mig selv kommer langsomt tilbage.

Det værste er tilliden til andre folk - nogle gange tænker jeg stadig...kan min søster li´mig, eller var det rigtigt hvad M sagde?

Nej han formåede ikke at skille mig fra min familie - vores familie var stærk nok til den udfordring han gav os...

Og så alligevel? Det er ikke det samme mere - noget blev ødelagt..

Jeg stoler ikke 100% på dem mere...

Ville egentlig til at sige, at jeg kun stoler på mine heste...men nej - det gør jeg faktisk ikke helt endnu.


Det gjorde jeg før!


Piger: Pas på jer selv - find jer ikke noget i føler overtræder jeres grænser!

Og lad ikke nogen udvide jeres grænser!

Til trods for alt det M udsatte mig for - følte jeg ikke det var nok til, at det var NOK!!!

Jeg håbede på han slog mig - jeg dagdrømte om, at han slog mig så meget at jeg ville blive indlagt og være tæt på, at dø af det...fordi SÅ ville det være en okay grund til, at jeg ikke skulle finde mig i mere...


Nej piger - lad det aldrig komme så vidt. Psyken er det vi skal overleve på - uden den er vi levende døde!


Ja det blev så til en lang smøre - og puha hvor er der stadig enormt meget...Specielt om hans måde at være på omkring min datter og dyrene...nej nej nu vil jeg skåne jer.


Håber nogle af jer kan bruge det til noget - måske nogle af jer der læser dette - står i en lignende situation?

Kom væk - tro ikke på alt det han fylder dig med! STOL på din intuition - DEN har ret - ALTID!!!


May.






Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Kære May.
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 22:43

Jeg fyldes af en stor respekt for dig, når jeg læser din fortælling. For du er på vej ud nu. Ud og op og du efterlader ham som (undskyld udtrykket) @!#$, der drysser af din sko! ;)


Du skal se at få noget hjælp. Find penge til en god terapeut - én, der kender til psykologi og som ved, at det du fortæller faktisk forekommer skræmmende tit...og det ved enhver psykolog eller psykoterapeut!


Du spørger, hvad du skal skrive til din datter... Når hun er gammel nok til at forlange en forklaring på hvorfor hun dog har skullet døje med den mand så længe, så spørger hun jo fordi hun HAR opdaget hvilket menneske han er. Du kan sagtens i brevet fortælle hende, at du ikke - nu mens hun er lille - kan give udtryk for dine ærlige følelser i forhold til hendes far, fordi du så vil gøre alting værre for både hende og dig. Når hun er gammel nok til at spørge, så er hun gammel nok til at forstå.


Jeg har en veninde, der har oplevet noget tilsvarende det du gennemlever nu...hun havde dog 3 børn med manden...Hun gav op. Efter 6 års kamp gav hun op og faderen fik børnene. Hun har aldrig tilgivet sig selv, for børnene lider under det nu. Hun lod dem gennemleve hvad hun selv hadede. Så alene derfor finder du styrken til at kæmpe videre. Hver gang du ser din vidunderlige lille pige smile til dig, så finder du lige lidt mere energi til at kæmpe. For den slags menneske er du.


Men sørg for at få noget hjælp til dig selv. Som du selv siger, så sidder mærkerne dybt. Og af hensyn til din datter er det min overbevisning, at noget hjælp til at arbejde det hele igennem er noget nær en nødvendighed.


Jeg kender godt typen. Og tro mig...som fagperson - hvis man er bare lidt værd i sit fag - så kan man godt kende den slags mennesker. Og en af de største faktiske indikatorer på hvordan han er, er dig. Så tro på, at sagsbehandleren vil hjælpe, fortæl om din trang til at opgive - din opfattelse af at alle ser ham som perfekt og dig som det modsatte, fortæl om smerten ved at skulle indrømme, at du har levet under ham og fortæl hende hvordan det knuser dit hjerte at se lyset slukkes i din datters øjne når hun bliver hentet af ham og hvordan det skærer i din sjæl, når du trøster hende fra mareridt om natten. Få det hele med og få hende til at lytte. Du har RET til at blive hørt. Og din datter har KRAV på at du bliver hørt. Så tag al den hjælp du kan få, og prøv at finde troen på, at natten er altid mørkest lige før solen står op.


Mange tanker fra

Camilla

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad du kan skrive
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 23:22

Dyb respekt for, at du tør dele ud af din historie på et åbent forum.


I brevet kan du skrive noget af det, Camilla foreslår du fortæller sagsbehandleren:


(...)fortæl hende hvordan det knuser dit hjerte at se lyset slukkes i din datters øjne når hun bliver hentet af ham og hvordan det skærer i din sjæl, når du trøster hende fra mareridt om natten.

Samtidig skal du skrive, at det ikke var din beslutning men kommunens/statsamtets beslutning, at din datter skulle se sin far, og at du var nødt til at følge det, hvis du ikke skulle give ham gode kort på hånden.


Skriv, at du elsker hende, og at det var fordi du ville hendes bedste, at hun skulle igennem opholdene hos sin far.


Altså, på den ene side dine følelser omkring at skulle gøre din datter ondt, på den anden side den eksakte grund til, at du ikke bare kunne holde hende hjemme. Om 20-30-40 år er der forhåbentligvis ændret så meget i lovgivningen, at børn på ingen måde skal udsættes for det, din datter bliver udsat for nu.


Måske bliver der ikke brug for at hun læser det. Måske gør der. Under alle omstændigheder vil det hjælpe dig til ar få sat ord på de ting, du pinedød er nødt til at udsætte din datter for i disse år. Og dét er slet ikke en dårlig ting.


Hvis du sætter dig for at skrive brevet, så lad som om du skriver til din voksne datter.


Brevet skal ikke handle om dit forhold til hendes far, men om et system, der tilgodeser den forælder, der er mest veltalende og overbevisende, og som langt fra altid respekterer barnets tarv. Kun ved at få indsigt i mekanismen bag, kan din, til den tid, voksne datter måske forstå, hvordan tingene hængte sammen.


I et andet brev kan du skrive om dit forhold til hendes far. Det brev kan blive nødvendigt, hvis hun på et tidspunkt i sit liv slet ikke kan se sin fars stærke psykopatiske træk. Typer som ham er i stand til at skjule over for deres børn (børn som voksne), hvordan de (typen her) rent faktisk er over for andre mennesker.


Forresten, kender du Netværk for voldsramte kvinder? http://www.netvaerk.org/index.html


Stort knus


- Salvia




0
0
Svar på denne tråd
 
 uha...
Forfatter: 
Dato:  04-09-2007 23:57

Søde May, jeg er virkelig chockeret over dit indlæg. Det var virkelig skræmmende at læse HVOR meget magt et andet menneske kan få!!

Han er jo ihvertfald helt tydeligt psykopat! Af den værste slags! Mit hjerte bløder virkelig over det du og din datter har været igennem!

Jeg er helt tom for ord... Jeg håber virkelig der bliver fundet en løsning snart, din datter har ihvertfald ikke godt af hans selskab,det kan man da høre uha sådan et dumt svin!!


Godt du er videre, nu mangler du blot at få ham helt ud af dit og din datters liv, og jeg vil krydse alt hvad jeg kan for jer! Ingen kan klare at leve på den måde! Jeg frygter da godt nok også for hans nye kærestes ve og vel Han har da i den grad bundet hende på hænder og fødder!

Jeg håber det bedste for jer! Du gør alt hvad du kan for din datter, og du må blive ved at kæmpe! Det er dit kæreste eje det gælder om - din datter!


Jeg forstår udmærket du har så svært ved mange ting, og du har følt dig forfulgt. Det er virkelig skræmmende at læse hvilken magt en mand som ham kan opnå... Han er da ihvertfald en psykopat!




Hilsen Linda


Man bliver aldrig for stor til en shetlandspony!



0
0
Svar på denne tråd
 
 Horsespirit
Forfatter: 
Dato:  06-09-2007 21:39

Sikke et smukt navn, var mit tanke første gang jeg stødte over dit profilnavn.

jeg har fulgt debatten lidt fra sidelinien og jeg må igen konstatere, at det er dog helt utoligt hvad du har stået model til og det er i den grad uhyggeligt hvilken magt et menneske kan have kan have over et andet menneske. Jeg håber så inderligt, at dig og din datter kommer helskinnet igennem denne rutchetur som hele personer efter alle disse brutale psykiske overgreb og terror.

Du må aldrig miste troen på dig selv og din datter.

Kæmp for et bedere liv og lad intet stoppe dig, intet.

0
0
Svar på denne tråd
 
 kan kun anbefale
Forfatter: 
Dato:  08-09-2007 10:52

netværket, der er mange som har været igennem det samme som du og der er masserer af gode råd og støtte i den sammenhæng.


Din sags udfald kan meget vel afhænge af du benytter de rigtige mennesker i forhold til at gennemskue din exmand.


Puha jeg føler med dig, og din beskrivelse af din datters opførsel i forbindelse med afhentning minder i høj grad om egne oplevelser, vi var dog bare så heldige at han selv stoppede samværet.


Min søster har været i et lignende forhold som dit, og har haft stor glæde af netværket.


Og jo det er svært at kommenterer dit indlæg, men mest fordi jeg ved præcis hvor du er, og så mister man pusten og pelsen rejser sig på ens arme.


God vind, kampen kan vindes, men det er og bliver hårdt.





Medlem af klubben for manipulerende, hjernevaskende, talentløse ponymødre og
Jeg er SUPER stolt over mine 2 piger.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg synes du er stærk.
Forfatter: 
Dato:  08-09-2007 17:30
Alt det du har været igennem, ville slå mange andre ud. Du ER stærk og du vil komme igennem det.

Jeg bliver så ked af at høre om det du har været igennem, for det må have været et helvede. Flot du kan fortælle din historie.

Jeg sidder med en masse tanker som jeg slet ikke kan få ned på skrift.

Vil bare sige, at hvis du nogensinde får brug for hjælp - af nogen art, så sig til. Jeg ved ikke hvor i landet du bor, men kan se du har været på Hurup dyrskue, så det er sikkert ikke vildt langt fra mig. Hvis du har brug for en snak, en barnepige, en veninde, et los i r'ven til eksen - hvad som helst. SIG TIL.


Mvh
Alice



Hvis det er ens fejl man lærer af, er man nødt til at begå nogen!


Rideudstyr sælges.

Bla. læderstøvler, lammeskinspad og en komplet kandar


Priserne kan forhandles

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op...
Forfatter: 
Dato:  09-09-2007 11:57

sikke en far


Du får lige al den opbakning herfra du kan få. Det er godt, at du kæmper for din datter - bliv endelig ved med det! Xtinys forslag om en hjemmehos-er synes jeg godt om. Kommer du selv med dette forslag, så viser du at du intet har at skjule og at du kun vil din datter det bedste Det er langt bedre at stryge det offentlige med istedet for imod hårene.


Ideen med at skrive dette forløb ned, så det måske i sidste ende bliver til en bog, tror jeg er rigtig god. Det er ikke blot terapeutisk men også en dokumentation for hvad der konkret er sket i dit og datterens liv de sidste år. Om den skal udgives er jo egentlig fuldstændig ligemeget, det kommer an på så meget f.eks. bogens kvalitet, om der findes et forlag der vil udgive osv. Jeg synes bestemt du skal gå i gang med at skrive dine oplevelser ned når du mærker at det hjælper dig.


Jeg har dyb, dyb respekt for at du kæmper for din pige. Du må aldrig opgive den kamp.


Børn har kun deres forældre til at kæmpe for dem..


Misund ingen hans tilsyneladende lykke
Du kender ikke hans hemmelige sorger.
(indisk ordsprog)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skræmmende
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 15:01

Historie.. Puha.. Jeg kan slet ikke udtrykke med ord, hvad jeg følte da jeg læste den... Der er kommmet rigtigt mange gode forslag.. En ting jeg selv kommer til at tænke på, er om psykolog hjælp til både dig og din datter vil kunne hjælpe? Også på en sådan måde at den stakkels pige ikke skal se ham igen?


Kender til en der som barn fik psykolog hjælp, da hun ikke ville hjem til faderen, og man mente det var moderen der påvirkede barnet... Den første psykolog var ikke god, hun mente bestemt at barnet skulle se sin far. MEN psykolog nr.2 var alle tiders. Hun talte med barnet alene, og med hver forælder + deres nye ægtefæller. Hun fik så gennemtrumfet at barnet ikke skulle overnatte hos faderen, men kun være der nogle timer. Denne far der er tale om, var så ikke så slem som din eks. Men stadig ikke "helt normal".


Barnet bliver hørt, når der er 12 år. Ved ikke hvorfor de skal have den alder, men det er her de selv kan vælge.


MVH

Heidi, som sender opbakning, energi og støtte til dig.


"If you don't design your own life plan, chances are you'll fall into someone else's plan. And guess what they may have planned for you? Not much."Jim Rohn
0
0
Svar på denne tråd
 
 børn bliver
Forfatter: 
Dato:  12-09-2007 16:58
hørt helt ned til 5-6 års alderen nu efter den nye navne lov er kommet + den nye forældre lov pr. 1 Okt 2007.

Jillow



Opdragelse er de voksnes organiserede
forsvar mod ungdommen.

www.vildhesten.dk
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er nød
Forfatter: 
Dato:  22-09-2007 00:28

til at skrive noget nu...jeg ved bare ikke hvad ...jeg føler mig magtesløs og det piner mig i den grad, at det danske system ind imellem er så total bagvendt...

Skriv dine breve, skriv herinde, skriv til dig selv. Du vil få en masse bearbejdet på den måde, og din datter vil kunne læse sig til noget forståelse vedrørende jeres situation.

Og ..hvis jeg bor i nærheden af dig og du har lyst, så sig til, jeg giver gerne kaffe imens din datter evt. leger med min dreng på 3½. Skriv en pb, hvis jeg kan gøre noget.

Ærgeligt man ikke kender nogle mafiosoer, der kan få "folk til at forsvinde"

Jeg er dybt imponeret af din styrke, men vær ikke for stolt til at bede om hjælp.

Held og lykke fremover.



Hilsen WinnieK

0
0
Svar på denne tråd
 
 Horsespirit
Forfatter: 
Dato:  22-09-2007 00:55

Ligenu er klokkenmange, faktisk 01,01 om natten. Jeg har læst de første par indlæg og er dybt rystet. Det sidste indlæg jeg læste var dit nr. 2. Der hvor han henter din datter og hun skriger, så hvis det jeg foreslår nu, allerede er foreslået beklager jeg.


Hvad med et kært videokamara i en vindueskam eller lignende, som kan optage sådan en seance? Det må amtet sgu da forholde sig til...


Håber det hele falder ud til din og din datters fordel.


Mvh. LoneR



0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej May
Forfatter: 
Dato:  22-09-2007 21:24

Ja jeg må indrømme at jeg ikke aner hvad jeg skal sige, men det er ski den mest rystende læsning jeg længe har haft, hold da op hvor må du være stærk siden du er kommet igennem alt dette.


Det lyder heldigvis til at du er på rette køl igen, og jeg er ikke i tvivl om at du er allertiders mor sådan som du kæmper for dit barn.


Jeg håber af hele mit hjerte, at du kommer godt igennem dette, så du igen kan få ro i dit liv, og finder en ledsager som er dig værdig. Knus


Med venlig hilsen

Merete


Shetlænderavl

Føl og plage til salg med gode papirer til fornuftige priser.

http://www.stutteri-winther.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg læste ikke det
Forfatter: 
Dato:  22-09-2007 21:57

hele på nuværende tidpunkt da øjnene ikke er helt med mig. Men jeg læste dit første indlæg og vil blot sige dette-


Der er kun en til at kæmpe for DIN datter, og det er dig. Det er hårdt jao g jeg kan ikk finde ord til at beskrive en psykopat som den mand du har været uheldig at løbe ind i. Jeg sys det er ganske forfærdetligt og ved selv hvor meget kamp alting kræver i den retning, og igen er der kun en til at gøre det, nemlig DIG.


Problemet med en mand som ham- som netop jeg har hørt psykologer udtale ER psykopat lig. tendenser er netop at de er i stand til at gøre hva som helst og få andre mennesker til at hoppe på det. I de sværeste tilfælde kan det for selv prykologer være svært at se. Jeg vil give dig det foreslag at du skulle se mo ikk du kunne få en psykolog til at overvære hans samvær med din datter simpelthen. Hvem skal ellers kunne gennemskue hans lege?


I værste fald hvis amtet ender med at tro på ham kan du jo tabe alt det du har kæmpet for, og som om det ikk er nok er det jo din datter der i sidste ende skal leve med det, samtidigt med du konstant vil ha det i dine tanker når de har samvær og efter samvær.


Dvs. der skal nogle beviser til imod ham, og det er en psykolog en af de eneste der kan skaffe til dig. De alm. samværskonsulenter er IKKE dygtige nok pga. manglende psykologisk indsigt i den forstand som en rigtig psykolog har det (vi har selv overvåget samvær med min kærestes datter. hun forstår dog slet ikk hvorfor hun overhovedet skal være her (lang historie jeg ikk vil blande ind i dette)).


Dette er det eneste råd jeg kan give dig, og jeg håber blot du vil tag det til dig som en evt. hjælp og finde det gode i netop at få en psykolog på deres samvær hvis muligt.


Kæmp videre... Kram


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet, intet midt i mellem

Til dd 10 okt 2007 med hjemmesiden www.123hjemmeside.dk/ qanticopainthorse

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak alle sammen!!!
Forfatter: 
Dato:  23-09-2007 09:18

ALLE jeres indlæg giver virkelig ny energi og varmer mere end jeg havde forestillet mig det kunne .



Ja - situationen har nu ændret sig igen...og frygten for, at psykologen der skal overvåge/foretage en børnesagkyndig undersøgelse ikke kan gennemskue situationen, er blevet større end før.


Lige op til det sidste møde i amtet og herefter - har han ændret taktik og viser sin allerbedste side.

Min datter viser ikke længere angst for ham. Han viser nu interesse ved at ville vide hvad der sker i børnehaven i form af at ville have udleveret nyhedsbreve mv.


Det værste er, at han kan ændre sig så meget! Min datter aner jo ikke hvor hun har ham...hun kan jo ikke stole på ham.

Men det er klart at hun ønsker ham og hans opmærksomhed - det er blot MIG der ved, at han kun er sådan som han er nu...fordi det er nødvendigt.


Hun har lige været hos ham her fra fredag til lørdag - og han fortalte at hun havde kastet op lige som de var kommet hjem med hende i fredags fra børnehaven...så hun måtte have spist noget hun ikke kunne tåle...mente han.

Men var det årsagen? Eller er det nerver/psykisk...? Det er jo det jeg er bange for.


Jeg skal til møde med den psykolog der skal foretage undersøgelsen her i næste uge... Puha håber virkelig hun er dygtig og formår at se igennem hans enorme tiltalende ydre, hans charme og udstråling der fortæller at han har fuldstændig styr på alt i hans liv.


Hvor er jeg dog bange for, at han efter undersøgelsen får ganske alm. samvær med hende - fordi "alt er som det skal være".


Men forhåbentlig tænker psykologen sit om, at han først nu viser interesse mht. hendes dagligdag i børnehaven...og ser det som et tegn på, at han har behov for at vise noget bedre nu??


Det er jo så desværre det mindste af det - håber hun kan se, at der er noget galt under overfladen som sikkert vil fremstå som nærmest perfekt når hun er tilstede...


Uhh hvor ville jeg gerne vide hvordan det ser ud om x antal måneder fra nu...

Håber ikke at jeg til det næste møde i amtet kommer til, at fremstå som en mor der "ser ting der ikke er der" og at de slet ikke forstår mine udsagn - da han jo er en ganske god far...


Hvor er jeg dog bange for det!




Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Se frygten i øjnene
Forfatter: 
Dato:  23-09-2007 10:24

og bekæmp den med alle midler, kære Horsespirit.

Du skal ikke lade en eller anden klog psykolog være den afgørende faktor i det her game. Du skal på banen med dine obsevertioner vedr. dit barn. Du er mor og du kender dit barns signaler aller bedst her i verden.

Hvor vil jeg ønske for dig at denne sag snart var ude af verden og der faldt en reel afgørelse til din fordel.

Du skal ikke leve i frygt og angst.

Jeg bliver så helvedes rasende, når mænd opfører sig som dumme svin (undskyld ordvalg). Hans grumme opførsel forstår jeg bare ikke en meter af.

0
0
Svar på denne tråd
 
 I guder May
Forfatter: 
Dato:  23-09-2007 15:18

sikken en omgang og sikken en handelkaft du har - stort tilykke til dig for at være kommet af med denne mand- for hvor var det godt for dig-

Husk at dit barn kan være sygt og derfor ikke kan være hos sin far-det er sådan som jeg lige har opfattet det en lovlig grund til at aflyse samværet ??

Måske du skulle undersøge denne mulighed dybere ??


Jeg håber for din datter, at du får gennemslagskraft, og jeg håber for din sjælesøster der er i hans klør nu, at hun kommer væk- hvordan du end har overskud til at tænke på hende- så er det smukt at du har hende i dine tanker-for du ved hvad hendes liv er og har selv oplevet det på din krop og sjæl.


Der sendes mange gode tanker herfra til dig og din datter

MVH Dorthe



0
0
Svar på denne tråd
 
 stor respekt
Forfatter: 
Dato:  01-10-2007 12:45

for dig som mor - du kæmper alt hva du kan for din datter. Desværre føles sådan en kamp uendelig og man svæver hele tiden imellem om enden bliver god eller dårlig.

Jeg er rigtig bange på din datters vegne. Hendes far er jo tydeligvis i stand til at sende lige præcis de signaler, som han vil have omverden ser.


Jeg står selv midt i en BSU (børnesagkyndig undersøgelse) - ikke på min egen søn, men min bonussøn. Den er pålagt, da min mand har søgt fuld forældremyndighed, efter drengen begyndte at fortælle, at mors kæreste slår. Og moderen er ikke til at tale med. Hun benægter alt, selvmodsiger sige selv om kommer faktisk også til at indrømme, at det har fundet sted, selvom hun fortsat benægter. Drengen gik fra at være en glad dreng der elskede både mor og far - som hver søndag aften var jublende lykkelig for at han igen skulle se sin mor mandag (ikke ment som han ikke var glad for at være hos os, han elskede bare begge forældre) til at være en dreng som var umulig om søndagen, fordi han skulle til mor mandag. Begyndte at plage om at måtte blive hos os. Var aldrig rigtig mere ægte glad. Men alt hjemme hos mor er hemmeligt for os - men jo større han bliver, jo mere trodser han det så meget han nu tør. Han er lige fyldt 6 år og har et liv så kompliceret, så ikke engang jeg har lyst til at være i hans sko. Han har fået en lillesøster hos mor - men hans siger, at det er der ikke noget sjovt ved, for han skal jo bare passe hende når mor ikke har tid. Han har tilsyneladende før fået ansvaret for mors veninders mindre børn. Han fortæller, at moderens kæreste er holdt op med at slå - nu sparker han i stedet for. Og truer ham med alt muligt. Det er kun en brøkdel af hva der sker hos dem. Han bliver udsat for så meget psykisk hårdt der. Moderen beder ham tage afstand fra far (har han selv fortalt ordret). Han fortæller ting, som er "voksenord" så vi ved jo, at han gentager hva mor har sagt han skal sige.

Vi kæmper og kæmper...men man føler bare man kæmper mod hele verden. Som sagt har vi lige været igennem en BSU. Vi har netop fået resultatet og det er meget nedslående. Psykiateren som har lavet undersøgelsen er så elendig, at det er til at tude over. Hun er 69 år (og burde være gået på pension for læææænge siden) og indrømmer, at hun er af den gamle skole hvor et barn hører til hos sin mor (og en far ingen rettigheder har). Hendes "undersøgelse" hos os og hos moderen er overhovedet ikke foregået ens.

Hos moderen har hun siddet med mor og barn og talt om, hvor forfærdeligt alting er hos far. Drengen fortalte i sommerferien, hvor BSU lige havde været hos mor, at dennes kæreste havde givet ham en Game-Boy inden damen skulle komme og tale med ham. Og så havde mor sagt, at han skulle sige, at han havde det skidt hos far og ikke ville være hos far. Og nu var han vildt ked af det, fordi han havde sagt det når han jo slet ikke mente det. Men han turde jo ikke andet, for mor sad der jo og ville have han skulle sige det. Og han sagde, at han ikke ville bo hos mor, han vil bo hos os.

Hos os var det helt anderledes. Men vi sad sammen med hende og drengen kom moderen slet ikke på tale. Hun ville tale med drengen alene og det ville han også gerne. For han ville gerne fortælle hende, at det han sagde hos mor ikke passede men at mor havde sagt han skulle. Og så ville han også gerne tale med hende om hans problemer med mor. For han synes, at han har en masse problemer men hans største problem er hans mor.

Men AK...konen vil ingenting høre. For hun havde jo allerede på forhånd dannet sin konklusion - at han hører til hos sin mor. Vi kan gennem døren høre deres samtale. På et tidspunkt siger drengen "jeg har en masse problemer". Men psykiateren svarer "nej ved du hvad, du lader til at være en glad dreng der ikke har nogen problemer, det er jo bare de voksne der ikke kan finde ud af at tale sammen. Så hvis de voksne kan tale pænt sammen har du ingen problemer". Drengen klapper derefter i som en østers...han bliver jo skåret helt af. Lidt senere siger han "jeg vil helst være flest dage hos min far". Psykiateren svarer "ved du hvad, du er kun et barn og det skal du slet ikke bestemme". Drengen klapper igen i som en østers. Han tør ikke mere komme ud med de ting, som han gerne vil. Det er der jo ikke noget at sige til.

Bagefter har vi "voksensamtale" med hende - lige så håbløst som den vi lige har "lyttet" til med drengen. Lige meget hva vi siger er hendes kommentar bare "nu er det jo ikke barnet som bestemmer hvor han skal bo". Og alt skal gentages 3-4 gange, for hun hører bare så dårligt. En del ting forstår hun slet ikke, vi skal sidde og forklare hende, hva vi mener. Og vi taler altså overhovedet ikke kompliceret.


Nu har vi fået hendes konklusion og hun mener selvfølgelig, at drengen skal beholde sin bopæl hos sin mor, for der har han det jo rigtig godt. Hun har slet ikke set hva der er foregået. Hun har slet ikke gennemskuet, at moderen har fyldt hende med løgn og købt barnet. Som det gør hele tiden. Til gengæld har hun opdigtet ting hos os, refereret ting, som vi slet ikke har talt om. Men vi kan godt læse hvor det kommer fra - det kommer nemlig fra barnets mor. Hun vil gøre hva som helst for at få drengen væk fra os. Hun kan bare slet ikke have, at han faktisk også trives hos os. I hendes verden har det altid været hendes søn - ikke deres. Hun ser slet ikke de store svigt hun giver drengen.


Sjovt nok har den "kære" psykiater også ting med, som skulle have været foregået i 1998 - altså før min mand overhovedet mødte knægtens mor. Så det er ting hun har fortalt, som hun mener kan belaste os nu. Helt ærligt...det er næsten 10 år siden og noget der aldrig har været siden hen. Det er meget privat og detaljer kommer derfor ikke - men det har intet med børn at gøre eller evnen til at være far for drengen.


Men vi har jo ikke siddet og svinet hende til - det er så åbenbart kun det der er foregået til samtalen derhjemme. Vi køber ikke barnet, vi opdrager med kærlighed og ikke ting vi kan købe i BR. Men det ser den åndsvage kælling bare ikke - fatter simpelthen ikke, at en så gammel forstokket kone kan have sådan et job. Hendes udtalelser kan meget vel udmunde i, at moderen får fuld forældremyndighed og drengen skal blive hos hende med en papfar som ikke gider ham og synes han er i vejen. Især nu hvor han har fået sin egen lille pusse nusse pige.


Dette ikke fortalt for at skræmme dig - men for at få dig til at bibeholde dit åbne syn hele vejen. Min mand mærkede på psykiateren allerede ved den indledende samtale inden hjemmebesøg, at hun var den gamle skole og allerede havde besluttet, at et barn skal være hos moderen.
Jeg krydser fingre for, at du får sådan en psykiater til at lave BSU på din dejlige datter. For hos hende får en far ikke et ben til jorden - lige meget hvor gode forhold og hvor meget kærlighed man kan byde på. Så hans skuespil vil prelle af på sådan en.


Fædre får flere og flere rettigheder - normalt siger jeg heldigvis, for der er godt nok mange egoistiske kvinder rundt om, som fratager deres børn deres far. Men i dit tilfælde er det et desværre. Den mand burde ikke få noget som helst samkvem med din datter. Men det kræver jo, at nogen ser bag hans facade - at nogen er i stand til at afløre hans sande jeg. Og det kan være svært, når han har så psykopatiske træk. Det er desværre super gode til at manipulere omverdenen.


Men kæmp kæmp kæmp. Du elsker din datter, det er meget tydeligt. Ingen som har læst dine indlæg kan være i tvivl om, at du går gennem ild og vand for hende og hun ikke kan få en bedre mor. Du er hele hendes sikre verden og jeg håber virkelig for jer, at det fortsætter sådan. Håber hun ikke får ødelagt mere af sin spæde barndom, det kan blive så svært for hende.


Kan godt li' ideen med at skrive breve / bøger. Skriv til din datter, skriv at du kæmper for hende, at du gør alt hva du kan, men systemet er svært. Skriv til din eks, skriv alle dine følelser for ham, få alt hadet ned på papir. Fortæl ham hvor meget han har ødelagt dit liv. Skriv til dig, få frem hvor meget du har klaret på egen hånd, hvor meget du er kommet videre fordi DU kunne det. Følg din egen udvikling på papir. Gem brevene - opdater når der du er fyldt med følelser, som er svære at håndtere. En dag bliver de måske læst - måske aldrig.


Puster alt det bedste til jer, det fortjener I. Det er en pisse svær situation, ens barn er det sværeste at se blive svigtigt - især når man selv gør alt hva man kan mens systemet modarbejder.


Kæmp kæmp kæmp...du kan og du vil. Ellers havde du givet op for længe siden. Din kærlighed til din datter giver dig kræfterne.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Endnu engang tak!!
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 21:50

Tak for jeres meget betydningsfulde svar...


Jeg har nu været til det første møde med den psykolog der skal forestå den børnesagkyndige undersøgelse.


Nu er jeg for alvor nervøs for udfaldet! Jeg har været til denne ene samtale som varede 2½ time - og det er sådan set den eneste samtale hun skal have med mig, da det ikke er mig der skal undersøges, men modparten...


MEN hun skal kun have én ekstra samtale med ham! Altså alt ialt 1 samtale med mig og 2 samtaler med ham.

Derefter skal hun besøge min datter og mig en enkelt gang i 3 timer.

Og hun skal dælme også kun se ham og min datter sammen i 3 timer!!


Hvordan pokker skal det på nogen måde være hende muligt at se bag om det hele og den personlighed han har, på kun 3 timer???


Jeg forstår det virkelig ikke!!??


Hun skal da være eminent dygtig - hvis hun på så kort tid skal kunne finde frem til sagens kerne...???


Til mødet skulle jeg fortælle om mig selv, mit liv...altså også ham og selvfølgelig min datter.

2½ time var ikke nok...

Hun fortalte så, at jeg kunne bede om en samtale mere hvis jeg ønsker det...

Og det tror jeg nu nok jeg vil...der er stadig oplevelser der ikke er blevet fortalt, som kan være relevante for resultatet, såfremt mine ord vægter noget i sagens udfald...?


De 2½ time var hårde...tårerne trængte sig på flere gange...hun så det, men jeg brød ikke sammen.

Hvor var det dog negativt alt det jeg fik sagt... Hvordan gik samtalen? Jeg aner det virkelig ikke... Aner ikke hvad hun tænker...


Hmmm...men jeg fik sagt til hende, at når hun kom i vores hjem - skulle hun ikke komme i sit fineste outfit, da vi både har hund og kat...samt at hun skulle have varmt tøj med, da hun sikkert også ville blive slæbt med over til hestene.


Jeg fornemmede på hende at det passede hende fint - at hun jo skulle se os i vores hverdag - og ikke i et cirkus.


Og ja...jeg har altså ikke tænkt mig, at sætte mig på gulvet og lege med min datter i disse 3 timer...sådan ser vores hverdag ikke ud.

Okay...jeg giver mig så ikke til at støvsuge...selvom hun kommer på vores ugentlige rengøringsdag:)


Nej...tankerne omkring udfaldet af denne undersøgelse - hverken kan eller må jeg lade overtage nu. Jeg kan hverken gøre fra eller til - kun tiden kan komme med et resultat.


Så nu vil jeg forsøge at lade hverdagene overtage igen og lade alt dette falde i baggrunden, indtil kræfterne igen kan sættes ind.


Knus May.



Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-10-2007 22:41

Kære May


Nu har jeg læst alle indlæg og jeg er totalt mundlam og tårerne presser sig på.

Tænk at nogen kan være så syge i hovedet at de kan gøre dette mod andre...-ja jeg forstår det ikke.


Kæmp kæmp kæmp og kæmp lidt mere, når det hele ser sort ud. Jeg krydser fingre for at det hele falder ud til din og din datters fordel.


Ved ikke hvor du bor, men hvis du skulle få brug for det giver jeg gerne kaffe og en trøstende skulder.


-Tanja




Mor til skønne Lærke født 24 januar 2007

-

Jeg søger min gamle DV/oldenborg hoppe Cikato(navnet kan være ændret), på 12 år. Hun er ca 165 høj og mørkbrun.. Se hende på min præsentation!

0
0
Svar på denne tråd
 
 horsespirit
Forfatter: 
Dato:  05-10-2007 10:42

længe siden may...gud hvor er jeg ked af at høre at det står så slemt til nu...ved ikke hvad jeg skal skrive.


men du ved også jeg har været smme mølle igennem,jeg var bare så uheldig at jeg måtte opgive min datter for ar være sikker på at kunne beholde livet!


skriv endelig til mig når du engang har overskud ikke?


jeg ved at det hele nok skal lykkes for dig tilsidst...knus herfra


Neisti Fra Munkhøj og Gári Fra Bjálmholti

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg fatter det
Forfatter: 
Dato:  05-10-2007 14:57

simpelthen ikk men endnu engang kan jeg da virkelig kun sige at din mand da udviser rigtig mange af de tegn man finder på dem der er stemplet som psykopater!!!


Det tror jeg da i min bedste overbevisning at manden er - min morster var selv sammen med en af arten desværre. Ikk så slemt som dig men alligevel.


Men der er virkelig ikk andet at gøre end at kæmpe videre osse når det ser helt sort ud. Der er jo ikk andre til det end dig for sin datters skyld jo.


Mht. at starte på at skrive en bog/brev el. lig. til din datter. Så vil jeg bare soge skriv sandheden som den er - men vent med at give hende det til hun er gammel nok til at forstå det du skriver, og at det virkelig er alvor det der står.


Fortsat held og lykke - håber det blir bedre.


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet, intet midt i mellem

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  05-10-2007 21:42

Kære May


Det er med stor smerte i hjertet jeg har læst dine indlæg,

for det trak mig tilbage i tiden.


Jeg har i 10år gemt mig fra en af samme type, for 10 år siden endte vores sag, og han har ikke set min søn siden.

Men jeg ser mig stadig over skulderen, lever stadig på beskyttet adresse, med hemmeligt tlf nummer osv, for jeg ved at sagen ikke er slut for hans vedkommende.


Jeg kan kun sige, BLIV VED, KÆMP, for det er ikke blot for dit liv, men for dit barns liv du kæmper.

Jeg ville gerne sende dig alt min energi og alt mit overskud, for jeg ved godt at kampen er opgivende, og at selvværdet er helt i bund, men tro mig DU ER DEN BEDSTE FOR DIT BARN, OG DET SKAL DE NOK SE, måske ikke i første omgang, men så i anden eller tredie, for uanset hvad så skal du ikke give op.

Min søn bliver 18år om 1/2år, kampen stod på i 6år på papirerne, men i den har i psyken stået på i 17år nu, og jeg tror ikke den nogensinde stopper.


Det tog mig mange år at finde en ny mand at dele livet med, det skete for 4år siden, jeg havde ganske enkelt ikke troen på mænd før.


Havde et ubehageligt "tilbage fald" for ganske nyligt, fordi TDC fik begået den for mig katastrofale fejl, at lægge mit tlf nr ud på de gule sider.. og kort tid efter startede de mange opkald.. nyt nummer måtte jeg have i en fart, og angsten for at det også vil kræve at jeg sælger mit hus, og flygter endnu engang, ligger her nu, takket være en skide fejl hos TDC.


Men af samme årsag - frygten _ har jeg to meget veltrænede rottweilere gående, selvom det er sygt at det skal komme helt derud.


pas på dig selv og din datter.

Og du er altid velkommen til at skrive til mig, jeg vil bakke dig op til hver en tid.


Mh

Charlotte


Digte & Festsange skrives

Se Præsentation

HJALDET

Alt kommer til den der kan vente

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvor er i dog søde!!!
Forfatter: 
Dato:  05-10-2007 23:27

Hvor er det dog fantastisk som i hjælper mig ved, at skrive som i gør!


Det hjælper mig til at holde fast i troen på, at det jeg gør er rigtigt.


Hmmm det er måske svært at forstå, men nogle gange kommer tanken "Er det mig det er galt med?" "Var jeg selv skyld i hans måde at være på?"


Og her de sidste dage har jeg gået og tænkt på OM jeg nu også er god nok til min datter...


Hendes første halve leveår var forfærdelig... Han var i mit liv dengang... Og jeg kunne slet ikke overskue livet...

Jeg var bange, vred, rasende og følte mig så magtesløs dengang. Og det værste er, at sådan føler jeg stadigvæk!


Hvorfor kan det ikke bare være godt? Hvorfor skal jeg ikke kunne være rigtig glad, fuld af fortrøstning, tro på alt det gode og have en hverdag hvor der er masser af overskud til leg og sjov sammen med min lille pige?


Øv hvor er jeg bange lige nu - jeg er så bange for hvad der skal ske...


Nu bruger jeg tiden med hestene - har købt en ny sulky og sele til min lille shetter. Har egentlig slet ikke råd til det...men det er min måde at "flygte" på.

Nu har jeg et mål - at komme ud og køre med ham! Så kan jeg nemlig ikke tænke...

Kun sammen med hestene kan jeg stoppe tankerne...det er ikke nok at gå tur med hunden...nej det er kun i samværet med heste, at jeg formår at få ro.


Øv hvor er det svært...jeg har så mange tanker...tænker på så meget. Men tør ikke sige mine tanker højt...har lyst til at sige alt, men angsten for reaktionerne er for stor.


Når min datter er hos hendes far - hvilket hun er lige nu...så bliver jeg SÅ opgivende.

Når hun er væk, så er jeg fri - men fri på en måde der er uudholdelig...fri på en måde der gør, at jeg føler at jeg ikke ønsker være en del af livet.

Men når hun så kommer hjem - jamen så kæmper jeg jo videre!


Åhh hvor må denne kamp gerne snart slutte... - Tænk hvis rapporten siger, at jeg ikke er god nok som mor? At jeg ikke er nærværende nok osv?

Jeg ér jo ikke altid så nærværende som jeg burde være... Tankerne slider...jeg kobler fra...mangler overskud...


Jeg KAN jo ikke være mor med stort M under en kamp som denne!


Ja som i nok kan høre er psyken ikke på sit højeste lige idag... - hvilket nok hører sammen med, at min datter ikke er her lige nu.


Om et par måneder ved jeg meget mere - håber de snart er gået! Håber rapporten er positiv omkring min datter og jeg - og knap så positiv omkring ham...men frygten for det modsatte er enorm stor lige nu!

Og dét er svært at leve med...


Jeg mangler troen... håber den snart dukker op igen. Angsten har overtaget lige pt. Bær over med mig:)


Knus May.


Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 Det kan ganske
Forfatter: 
Dato:  07-10-2007 15:27

simpelt ikk passe at en anden person skal være istand til at ødelægge et menneskes liv SÅ meget på en sådan måde - eller flere når det osse omhandler børn. Jeg mener det seriøst når jeg siger at sådant et menneske selv skal ned med nakken


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet, intet midt i mellem

0
0
Svar på denne tråd
 
 May...
Forfatter: 
Dato:  08-10-2007 00:42

Følger med på sidelinien. Håber, tror og tænker på jer.

Sender dig lige en besked.



Hilsen fra LISE


SLØJFEDRESSUR FOR AMAGERRYTTERE I KONGELUNDENS RIDEKLUB D. 20. - 21. OKTOBER 2007 - se mere her www.kongelunden.com/staevner/2007/ slo_okt/prop.doc

0
0
Svar på denne tråd
 
 jamen...
Forfatter: 
Dato:  08-10-2007 11:21

Du er mor med stort M også midt under alt dette her. Ellers kæmpede du ikk stadigvæk.


Tro på at du gør det rigtige for det gør du. Du handler med hjertet fordi du ved, hva der er bedst for din datter. Der er det store M for dig.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres omsorg
Forfatter: 
Dato:  08-10-2007 12:08

Min datter kom hjem i Lørdags ved en 17 tiden...


Bøtten er vendt lige nu...jeg aner ikke hvad der sker!


Da M ankom med hende, sagde han: "Hun vil ikke hjem til dig" - derefter åbnede han bildøren og sagde til min datter "Du vil ikke hjem til mor vel?"

Hun rystede på hovedet, mens der kom et lille vagt smil til ham..


Så sagde han: "Men det skal du jo, ellers bliver mor ked af det".

Hendes udtryk ændrede sig markant, mundvigende trak nedaf og hun kiggede ned (Ked af det)


Jeg sagde til M at han ikke måtte sige sådan!


Hun ville ikke ud af bilen og hun slog ud efter mig.

Da M var kørt...stod jeg med en pige jeg praktisk talt ikke følte jeg kunne komme i kontakt med!

Hun var indelukket og jeg blev fuldstændig afskåret fra hendes verden!


Weekenden har været et helvede! Jeg har forsøgt at tale med hende, men det er fuldstændig som at tale til et køleskab.

Weekenden har været fyldt med konflikter og hun vil slet ikke hører efter hvad jeg siger.

Jeg er som luft for hende!


Men da jeg afleverede hende i børnehaven imorges - ville hun alligevel ikke have at jeg gik...?


Da jeg gik tog hendes pæd hende med ud til vinduet for at vinke til mig...men hun stod med et sorgfyldt udtryk og kiggede ned i jorden - hun ville ikke vinke og hun kiggede ikke ud på mig på noget tidspunkt!


Jeg er så ked af det! Jeg føler mig så magtesløs...er ved at græde hele tiden.


Her i weekenden tænkte jeg, at jeg faktisk helst slet ikke vil være mor!

Jeg ville/vil gerne fratages den rolle!

Det gør så ondt lige nu...


Hvad er det der sker? Hvad foregår der i M´s hjem? Hvor meget gør han lige nu, siden hun reagerer sådan?


Er hun vred på mig?


I børnehaven idag...var hun kæk og fræk overfor mig inden jeg gik og jeg tog hende op og "ordnede" hende i sjov.

Men pludselig blev hun nærmest bange og ked - det blev simpelthen for meget for hende!

Sådan har hun heller aldrig reageret før! Bagefter puttede hun sig ind til mig og lukkede af igen...


Min pige er bare slet ikke rigtig glad - og det er jeg heller ikke.


Det er for meget lige nu - har bare lyst til at der var en der kunne komme og tage over!

Har ikke lyst til at være med mere - Jeg elsker hende og hun er mit liv.

Men hvilket liv?


Åhh kære HNér - jeg håber jeg snart kan komme med et glædesindlæg! Det her er ikke til at holde ud.


Knus May.


Vores Charmetrolde

Tinkeren Cara Mia & Shetlandsponyerne Clyed, Gabbi, Thilde & Lukas


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak



0
0
Svar på denne tråd
 
 ækelt...
Forfatter: 
Dato:  08-10-2007 12:21

at nogen kan opføre sig sådan. Der er slet ingen tvivl om, at det er den kære far som er på spil og fremprovokerer den opførsel hos hende. Vil slet ikke tænke hva der sker hjemme hos dem. Men når han går hen til hende i bilen og siger "Du vil ikke hjem til mor vel?" beder han hende om at sige nej. Det lille vel til sidst i sætningen siger alt. Det betyder, at hun skal give ham ret.


Er virkelig ked af det på dine og ikke mindst din datters vegne. Hun ved slet ikke hvem hun må holde af lige nu. For det er tydeligvis blevet forbudt at holde af mor, når man er hos far. Og det er jo tydeligvis også blevet pålagt hende, at hun ikke må kunne li' at være hos mor men kun hos ham. Håber virkelig det er en dygtig psykiater der skal lave bsu.

Håber du laver dagbog - det kan være rigtig godt hjælpemiddel, for når der er så mange ting og de ændrer sig så meget, kan det godt være svært at holde hoved og hale i det hele.


Håber du kan nå ind til hende igen, for det er jo tydeligt, at det ikke er en lille piges mening, der kommer til udtryk. Især når hun ikke vil have, at du går fra hende - hun vil dig jo gerne, men må ikke for far.


Kender den desværre alt for godt - heldigvis er min bonussøn blevet 6 år og dermed begyndt at sige lidt fra og tage sin egen mening, men alligevel har hans mor en del magt over, hvem han må kunne li' og hvor han skal sige til andre, han bedst kan li' at være. Det er så skræmmende, så meget magt en forældre kan få over et barn.


Krydser fingre for og håber din datters kærlighed til dig overvinder hendes frygt for hendes far.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh Kære May
Forfatter: 
Dato:  08-10-2007 12:34

Hvor gør det ondt på mig, at læse, at han nu igen skal have så meget indflydelse på din hverdag med Jeanne.


Min umiddelbare teori er, at han har brugt hele hans tid på at bearbejde hende. Hun er jo bange for ham, så når han direkte spørger hende: "Du vil ikke ind til Mor vel?", så er det stakkels barn jo nødt til at føje ham for ikke at få ballade.


Og grunden til, at hun er som hun er nu overfor dig, er sikkert fordi, hun har en eller anden form for dårlig samvittighed over i den grad at have svigtet dig...


Det er ikke nemt at være barn i en delt familie under alle omstændigheder, for børn vil jo så gerne elske alle lige; men i dette tilfælde er han jo direkte grusom, fordi han i den grad bruger Jeanne imod dig.


Vi kan ganske simpelt kun håbe på, at de for en gangs skyld rubber fingrene hos Statsamtet.


Og så ved du, at jeg altid er klar til at lytte, hvis du har brug for det. Og er jeg ikke på MSN, så ringer du bare... ALTID.


Det ved du!!!...


Mange krammere herfra...


Tanja






Se min smukke tinker på min præsentation....

Og nu også med shetlænderne: Sandfords Hjalte, Sandfords Ilja og Trisse.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmm...
Forfatter: 
Dato:  08-10-2007 13:00

jeg har både set og hørt før med børn der pludseligt er ændrede på den måde. Det kan der være mange grunde til. Men en kan bl.a. være at han nærmest sidder og "hjernevasker" hende til at tro hun ikk vil hjem- det kan man med børn faktisk bare ved gentagne gange at spørge og sige netop - du vil ikk hjem til din mor vel.


Der foregår noget lusk med den mand. Det er jeg slet ikk i tvivl om


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet, intet midt i mellem

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bliver så ked af det
Forfatter: 
Dato:  09-10-2007 23:54

når jeg læser dit indlæg...


Kan kun ønske dig alt mulig held og lykke i kampen for dit barn og håber at hun ikke tager skade af samværet med hendes far...


Og så vil jeg da lige nævne at :


Hvis du flytter udenlands og han ønsker samvær skal han betale hendes billet tur/retur.


Så langt, så godt.


Men - hvad gør du hvis han så vælger ikke at sende hende tilbage?


Jeg ved ikke hvad der sker hvis du bor i udlandet og ikke efterkommer samværsretten - men man kan vel håbe at det ikke er så slemt?


De varmeste tanker


Pia


"Great spirits have always encountered violent opposition from mediocre minds"

*Albert Einstein*


Qidar har nerver af stål - alt andet jern er overflødigt!



Formand For Foreningen Til Den Frie Mans Bevarelse

0
0
Svar på denne tråd
 
 Årh May...
Forfatter: 
Dato:  10-10-2007 00:17

Hvor ville jeg ønske, at kunne tage den smerte væk fra dig. Jeg kan levende forestille mig hvordan du har det indeni ligenu. Jeg har inden igé om hvad der foregår hjemme hos hendes far, men det lyder slet slet ikke rigtigt i mine ører. Kan du ikke komme til at snakke med nogen professionelle om det her? Det er jo tydeligt, at hele den her ballade går voldsomt ud over jeres datters trivsel og det MÅ de da reagere på.


Hvor ville jeg ønske, at jeg kunne hjælpe dig.



~~~ Mvh. Annette ~~~



0
0
Svar på denne tråd
 
 May for pokker
Forfatter: 
Dato:  10-10-2007 02:09

Din situation er så uvirkelig, så grotesk, at jeg måtte tjekke op flere gange og finde ud af at det ikke er en online novelle jeg læser men en historie fra virkeligheden...


Hvis du bor i Jylland og har mod på (og brug for) en psykiater der er mega dygtig kan jeg sende dig hans navn via PB...

Jeg synes du er et stort og modigt menneske, det skal du vide, og at du har de kræfter du har er virkelig beundringsværdigt..


Sender dig og din yndige datter de varmeste tanker og kræfter..


Pas godt på jer selv...


GooeyDuck

*

Med Jordbolle-partponyen

"Mille"


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg syntes absolut
Forfatter: 
Dato:  10-10-2007 10:05

at du skal skrive det ud du har skrevet her og lade hende fra statsamtet læse det. Det er en normal reaktion fra et barn i krise, og din ikke slåen til som mor og frustration, og dit ønske om at det hele skal høre op er også ganske normal-

For mig lyder det som om at den mand er ved at hævne sig på dig, igennem det sidste han kan, nemlig dit barn.

MVH Dorhe

0
0
Svar på denne tråd
 
 Synes godt
Forfatter: 
Dato:  19-10-2007 13:36

Nok det lyder underligt at din datter ikke "ville dig" lige pludselig - det får mig til at tænke på om han kan være kommet med trusler om at der sker dig eller hende et eller andet, hvis hun ikke gør som han siger Det har man jo hørt om før f.eks ved incest børn


Kram og Knus fra en der har været i et lignende forhold - dog i mindre målestok.


Jeg kan stadig huske mine tanker kredse om muligheden af at stikke en kanyle i ham og proppe lidt luft i blodet - havde hørt det ikke kunne opspores - tænk at man skal helt derud


Følger også med på sidelinien



Hilsen Betty


Forelskelse er en momentan form for sindsyge

citat : Garfield

Søges Bon Bon's Beauty kat 2 broget ponyhoppe solgt til Fyn Beauty er nu fundet hurra for HN

0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg tror
Forfatter: 
Dato:  21-10-2007 06:22

Jeg tror sq jeg var stukket af med barnet, langt væk så han ikke kan finde jer, indtil der ligger en afgørelse fra statsamtet. Han var ikke en mand jeg turde overlade mit barn til. tænk hvis hun en dag ikke føjer ham, hvad gør han så ved hende, og ja hvad har han gjort ved hende i weekenden.


Det stakkels barn bliver jo totalt ødelagt inden statsamtet får fingrene ud af r*ven. Tag hende evt med til tyskland hvor han jo ikke må komme, brug din familie find ud af noget sammen med dem om hvordan det kan lade sig gøre.


Ai jeg ved ikke om det er en god ide, men det var min første tanke.



0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg fik
Forfatter: 
Dato:  30-10-2007 22:58

et stort hul i maven, da jeg læste dit sidste indlæg...hvor føler man sig magtesløs..

Jeg har voldsom trang til gemme jer for ham! Jeg tror egentlig ikke, det er den rigtige løsning, men jeg har løst til at tage alle dine bekymringer og gemme dem væk for en stund. Give dig et beskyttende og trøstende kram. Fortælle dig, at det skal nok ende godt og din datter skal nok blive din dejlige datter igen.

Jeg tænker meget på jer og mit tilbud står stadig, hvis du er i nærheden af Århus.

Jeg håber du får skrevet nogle af dine frustrationer ud, for jeg er sikker på, at du ville få et overblik over nogle ting/situationer du ville få stor gavn af.

Held og lykke til jer.


Hilsen WinnieK

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sikke en trist affære!!!
Forfatter: 
Dato:  31-10-2007 01:03

Horsespirit:


Hvor det dog gør mig ondt i hjertet at læse dine indlæg!


Jeg er ikke selv mor - men jeg kan se, hvordan du bliver revet i stykker indvendigt!


Og jeg kan også se, hvordan det påvirker din datter!


Jeg vil tilslutte mig dorthesus's idé med at vise sagsbehandleren hele din tråd herinde.


Jeg gentager lige hendes (i mine øjne - kloge ord):


Jeg syntes absolut at du skal skrive det ud du har skrevet her og lade hende fra statsamtet læse det. Det er en normal reaktion fra et barn i krise, og din ikke slåen til som mor og frustration, og dit ønske om at det hele skal høre op er også ganske normal-

For mig lyder det som om at den mand er ved at hævne sig på dig, igennem det sidste han kan, nemlig dit barn.


Det er en umenneskelig situation - at frarøve andre deres elskede! :-(


Jeg håber sådan - at der kan findes en løsning på denne skrækkelige situation!!!


Mange tanker fra

Nina






0
0
Svar på denne tråd
 
 Åhhh...
Forfatter: 
Dato:  31-10-2007 02:46

Kæreste May.. Har ikke skrevet før, men tænkt mange gange på dig..


Du må ikke tro, at det er dig som mor, der er noget galt med. !

Hun viser dig da tværtimod, at du er den hun elsker og ikke mindst har brug for! Hun er vel ( hvor lidt opmuntrende det så er ) gal / frustreret overfor situationen hos sin far.


Lidt ligesom når børnehavebarnet ikke vil med hjem fra inst. og ignorerer mor eller enddog slår mor. Det betyder jo på ingen måde, at de ikke vil være hjemme hos mor, men at det er svært at skifte miljø som barn - Og man måske også er lidt gal over at være blevet afleveret der. Det eks tåler ingen sammenligning - men for at illustrere.


Og JO! Jeg tror og håber for dig, at damen er så dygtig at hun kan se hans sande jeg. Måske ikke helt, men de har jo prøvet det før, ved at alle vil vise det bedste af sig selv og ved desuden hvilke signaler hun skal lægge mærke til.


Ikke give op nu.. Din datter har brug for dig - Som aldrig før!


Mor til Alexander 31.10.04 og Laura Josephine 29.04.06

0
0
Svar på denne tråd
 
 Pyha...
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 12:43

Den sidste tid har været hård og der har ikke været overskud til at svare eller skrive mere i tråden i en rum tid...


Men i næste uge regner jeg med at kunne læse rapporten igennem - som enten fortæller at han skal have reduceret samvær eller alm. samvær.

Jeg tror ikke på samværet kan stoppes totalt - det er jo nærmest umuligt .


Men hvis bare det kan blive reduceret minimalt samvær - så vil jeg være "glad" for nu - så kan vi tage den derfra.


Det er besluttet at jeg senere vil flytte et godt stykke herfra, så vi ligesom kan komme lidt væk fra det hele og få noget afstand.


Psykologen var her hos os i fredags - hvordan det gik ved jeg ikke...men hun sagde endnu engang at det ikke var min forældreevne der skulle vurderes, men derimod hans og forholdet til min datter.


Jeg har så haft et sidste møde med hende her til morgen - som jeg havde bedt om...for ligesom at få sagt det sidste og virkelig få vist hende min bekymring.


Jeg håber og beder til at det kommer til at falde ud til min datters bedste...


Jeg aner ikke hvad jeg gør hvis han får stemplet "god far" og bare skal have alm samvær...

Så ved jeg han vil søge fælles forældremyndighed . Og med den nye lovgivning vil det være svært at undgå at han får den!


Må jeg så egentlig flytte hvorhen jeg vil???

Nogle der ved det?

Det må jeg vel ikke??


Fordi så er det da med at flytte inden han evt. får det!!


Åhhh kære Hnér - i næste uge kender jeg resultatet af undersøgelsen.

Kryds fingre for os - pleace...


Derefter skal amtet træffe en afgørelse...


Mvh May.



Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 At flytte
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 12:57

Du må flytte hvorhen du vil. Man kan ikke stavnsbindes.




*** Små gule, der kan og vil ***


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad med en øde ø...
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 13:53

Kunne du ikke flytte en ø - hvad med Samsø eller Bornholm... Så bliver det sku dyrt for ham at hente og bringe... Jeg ved intet om sådan noget, men denne historie kan simpelthen få tårerne frem hos enhver mor - du er sej - jeg var gået helt ned med flaget...


Mvh Gitte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nej det må man ikke!
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 14:25

Hvis man har fælles forældremyndighed må den ene part ikke flytte hvorhen han/hun vil med barnet - med mindre der er samtykke fra den anden part.


Og at flytte nu mens sagen står på ville være dumt - for så kan den vende direkte tilbage mod dig og du kan blive beskyldt for at handle i ond tro.. hvos du forstår hvad jeg mener?




Mvh. Lise D


0
0
Svar på denne tråd
 
 Derudover
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 16:16

Mener jeg også at der er kommet nogle nye regler mht. udgiften til samværet hvis moderen bevidst flytter fra f.eks. KBH til Skagen med barnet. Moderen kan vist nok blive tilpligtet at afholde en del af transportudgifterne.



~~~ Mvh. Annette ~~~

http://www.dyrenesvalg.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lise D
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 16:18

Jeg kan godt se hvad du mener - men jeg må indrømme, at jeg ved med mig selv at jeg ikke ønsker at bo her hvor jeg gør...

Når min datter skal starte i skole, er jeg færdig med at læse og så vil jeg gerne flytte væk herfra.


Vil gerne nordpå og vil være ked af, at skulle tvinges til at blive boende her - i tilfælde af, at han får fælles forældre myndighed.


Ond tro eller ej - Så kan de vel ikke tage min datter fra mig fordi jeg flytter...

Ved godt at det kan betyde, at de ser på tingene med andre øjne - men igen så handler det om min datters tarv - ikke hans.


Gitte: Nej - du ville også kæmpe hvis du var i det.


Mvh May.




Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Her...
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 16:24


~~~ Mvh. Annette ~~~

http://www.dyrenesvalg.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Horsespirit
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 17:29

Jeg kan sagtens følge dig og forstå dig og de valg du gerne vil træffe mht. flytning.


Prøv at læs her (sakset fra Statsforvaltningen.dk)


Barnets bopæl:

Hvis I har fælles forældremyndighed over barnet, er det den forælder, som barnet bor hos, der kan bestemme, hvor i landet barnet skal bo. Hvis barnet skal flytte til udlandet, Grønland eller Færøerne, skal forældrene være enige om dette.

Hvis en forælder har forældremyndigheden alene over barnet, bestemmer denne forælder, hvor barnets bopæl skal være. Det gælder både bopæl i Danmark og i udlandet.

Læs om pligten til at varsle flytning.

Hvis I ikke er enige om, hvem af jer barnet skal bo hos, kan I få hjælp i statsforvaltningen.


og endvidere om at varsle flytning


Hvis du ønsker at flytte:

Hvis du ønsker at ændre din eller barnets bopæl, skal du meddele dette til den anden forælder senest 6 uger før flytningen. Dette gælder både, når I har fælles forældremyndighed, og når en af jer har forældremyndigheden alene.

Du skal ikke informere statsforvaltningen om flytningen.


Der står ikke noget konkret om at handle i ond tro, men har for noget tid siden læst en afgørelse fra den sociale ankestyrelse hvori man vurderede at moderen handlede i ond tro, ved at flytte barnet fra den ene ende af landet til den anden for at komme væk fra faderen, for at han ikke skulle se sit barn.

Så som det ser ud pt. kan du godt flytte dit barn hvorhen du vil sålænge du har den fulde forældremyndighed over din datter. Men vær varsom så længe der er en sag igang. Ring evt. og hør inde på statsforvaltningen.


Jeg ønsker alt det bedste for dig og din datter.


Mvh. Lise D


0
0
Svar på denne tråd
 
 Okay...
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 19:34

Har jeg forstået det rigtigt?


At den som har barnet boende må bestemme hvor i landet man vil bo selv om der er fælles forældre myndighed?

Man må bare ikke flytte til udlandet uden den andens samtykke.


Mvh May.


Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Horsespirit..
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 19:55

Ja det ser sådan ud, det kom faktisk lidt bag på mig, jeg var ret sikker på at man ikke kunne flytte væk (hvorhen man vil) hvis man har fælles forældremyndighed..


Så ja - det ser sådan ud ;-) Du må igang med at pakke.


Mvh. Lise D


0
0
Svar på denne tråd
 
 ikke sikker...
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 20:08

pyha jeg har fulgt lidt med på sidelinien og jeg er helt i chok over sådan som det køre for jer. Jeg håber virkelig inderligt at det hele falder ud til din og din datters fordel.


Medhensyn til fælles forældremyndighed og bopæl så tror jeg nok at du selv kan bestemme hvor i skal bo, men din datters far skal sige god for den skole din datter f.eks. skal gå i. Nok også børnehave o.s.v. Jeg er ikke helt klar over hvad sker hvis han nægter at hun kan gå i den skole som ligger 100km væk fra ham af.


Endnu en gang så håber jeg det bedste for dig og din datter.




Hanne Grambow Jensen

På eventyr i Newcastle

www.grambow-online.dk


Hjælp os med at hjælpe muskelsvindlere - www.justgiving.com/musculardys


0
0
Svar på denne tråd
 
 Ak så kortsigtet
Forfatter: 
Dato:  12-11-2007 23:48

tænk dog på at det er din datter der skal foretage den lange rejse hver gang hun skal besøge sin far . Besøgene stopper jo ikke blot fordi du ikke bryder dig om dem nødvendigvis. Nej, vælg dog hvad der kan fungere for jer og hvad der er praktisk muligt. Min kusines papdatter boede på Bornholm og hun og manden i Vejle, det er altså noget bøvl og smadder dyrt.


Udmattende for din datter siger jeg bare, tænk på det, upåagtet at manden er psykopat og idiot. Tænk også på hvordan du egentlig vil have det med at hun er hos ham og du sidder i den anden ende af landet, ude af stand til at gøre noget eller gribe ind hvis det ikke forløber som det skal . Handl ikke kun med hjertet husk din hjerne...


Misund ingen hans tilsyneladende lykke
Du kender ikke hans hemmelige sorger.
(indisk ordsprog)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Buusser...
Forfatter: 
Dato:  13-11-2007 06:02

Tro mig - jeg har skam tænkt tanken. Alt bliver vendt og drejet så mange gange at det hele efterhånden bliver til én stor masse inde i mit hoved...


Jeg kan kun give dig ret!


Tankerne omkring flytning har været oppe og vende i mine tanker utallige gange de sidste 3 år - men jeg sidder stadig her og er ikke kommet videre til en evt. handling...


Hovedårsagen til at ville flytte ligger i en følelse af afmagt - min sidste mulighed for at kunne gøre noget aktivt for at forsøge at beskytte min datter.

Og lige nu er angsten for resultatet af undersøgelsen stor og derfor lurer en form for panik lige under overfladen og flyttetankerne kommer frem...hvis du forstår?


Jeg ved godt inderst inde, at jeg skal slappe og vente og se hvad resultatet bliver og først derefter tage stilling til hvad der er bedst for min datter og jeg i det lange løb.


Men svært er det.


Mvh May.


Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Du kan flytte-
Forfatter: 
Dato:  13-11-2007 09:05

du gir manden besked, som du skal ifølge regler- 6 uger før.


Det er hans ansvar at se sin datter og søger for transport, samt afholde udgifter i forhold til at have samværd med datter.


Så se du bare at komme igang med at finde noget godt til dig og tøsen. Og helst inden at hun er kommet alt for meget igang med sin skole.


Du skal ikke spøger om hvilken skole osv. det bestemmer du- og lad endelig være med at begynde at give ham ideer til, hvad han kan være med i.



MVh Dorthe


Vores dejlige kat Pjevs er bortløbet under en pasning i Rødby.

Se billede på mit HN.


Øremærke nr. ZGO383


Dusør gives 1500kr. ved fremskaffelse i live.


Dusør 500kr. i død tilstand.

0
0
Svar på denne tråd
 
 efter de nye regler..
Forfatter: 
Dato:  13-11-2007 11:18

er der noget med at transporten skal deles, hvilket også er fair.. en kvinde kan flytte fra skagen til nordsjælland, og så skal man´den betale for samvær... så det glæder mig at det nu bliver så man deler lige over.


jeg mener slet ikke at man bare sådan kan flytte når man har fælles forældre myndighed.


horse spirit, jeg håber det hele kommer til at gå hos jer, det som er bedst for jeres datter... håber hun kan få noget ro omkring sig.. og dig, så i igen kan blive en tryg lille familie.


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 puh ha...
Forfatter: 
Dato:  15-11-2007 20:36

Det er med stor sorg at jeg læser dine indlæg...jeg har endda på fornemmelsen at jeg har truffet din eks.Beskrivelsen passer så uhyggeligt,dog er det jo som du siger ikke det, der forventes om denne person.Hvis det er en og samme person(og det tror jeg)har jeg også hilst på hans nye samlever.Hun var meget sød og det smerter mig selvfølgeligt dobbelt, at hun måske gennemgår de samme lidelser som du.

Jeg vil gerne først sige til dig at DU ER EN GOD MODER,og et eller andet sted tror jeg ikke at observatører ikke gennemskuer situationen.Vær du bare dig selv,elsk og støt dit barn-og lad endelig være med at lade dit barn høre du nedtaler din eks.Du vil sikkert snart få en afgørelse,og vi må håbe afgørelsen falder fornuftigt ud.Jeg har selv været retten igennem om forældremyndighed-og kender følelsen af frygt og afmagt.Jeg har stadig lige en mulighed du evt.kan benytte dig af.Du kan måske ringe og høre om et eller andet når når barnet er på weeekend.Måske kan du vejre stemningen..og få G i tale.I har måske brug for hinanden i denne sag.Alt mulig held og lykke.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Garlin...
Forfatter: 
Dato:  17-11-2007 15:06

Jeg sveder nu!!! Koldsved!


Puhaaa - vil du ikke nok sende mig en pb og fortælle mig hvad du mener med G ???


Hans nye samlevers navn starter nemlig med G


Vær sød at kontakte mig.


Mvh May.


Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 uppsss...
Forfatter: 
Dato:  17-11-2007 15:38

der er kommet nye regler. Og det er ikke så let som før- dog ikke umuligt.

MVH Dorthe


Vores dejlige kat Pjevs er bortløbet under en pasning i Rødby.

Se billede på mit HN.


Øremærke nr. ZGO383


Dusør gives 1500kr. ved fremskaffelse i live.


Dusør 500kr. i død tilstand.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det var ikke
Forfatter: 
Dato:  17-11-2007 19:06

Det var ikke for at gøre dig nervøs...skriver på din mail.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Øhhh???
Forfatter: 
Dato:  17-11-2007 20:12

Min datter er kommet hjem fra samvær idag og hendes far siger, at han kommer til den julefrokost der afholdes i børnehaven sidst i denne måned!


Øhhh okay?

Jeg blev helt paf - hjertet hamrede og jeg tænkte straks på hvordan det lige skulle gå?

Tanken om at vi begge skulle være tilstede med det samarbejde vi ligesom bare slet ikke har...puha sikken en situation at bringe min datter i!


Nu har jeg så blot gået og ventet på, at min datter er faldet i søvn - for så at kunne finde ud af om han egentlig MÅ deltage i den julefrokost??


Sådan logisk set må han vel slet ikke??

Julefrokosten er en torsdag - dagen før hans næste samværstid.

Så hvis han kommer betyder det vel, at han af sig selv tager mere tid med min datter end han har fået lov til af amtet? Ikke??

Og vi har jo ikke fælles forældremyndighed.


Selvfølgelig ville det være godt for min datter at vi begge kunne komme og få en hyggelig dag ud af det. Men sådan er realiteterne desværre bare slet ikke.


Hvad mener i - han må vel ikke bare komme?

Han spurgte ikke om det var iorden - sagde blot at der kom han altså!


Mvh May.


Garlin: Mange tak for din mail! Og jeg sætter stor pris på dit løfte om silence:)






Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo jeg forstår...
Forfatter: 
Dato:  18-11-2007 00:58

at det er fristende at flytte laaangt bort fra ham og det han står for.


Om han kan dukke op i børnhaven efter eget forgodtbefindende? Det tror jeg bestemt ikke han må, men jeg ved det ikke. Men hvorfor lave regler for samvær hvis han har lov til at bøje dem? Så nej, men spørg på amtet, så ved du hvor du står.


Held og lykke til jer.


Misund ingen hans tilsyneladende lykke
Du kender ikke hans hemmelige sorger.
(indisk ordsprog)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Resultatet kender jeg nu...
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:11

Jeg er tom indeni nu...kan mærke at tårerne presser på.


Opgiver kampen nu - kan ikke andet.


Han er helt okay - ikke en super far...men okay.


Får alm samvær - altså det skal udvides til alm samvær nu...


Min datters problemer skyldes vores samarbejdsproblemer og mine dybe negative følelser omkring hendes far.


Så hvad kan jeg gøre nu? En masse! Lægge mine følelser omkring ham i en skuffe og sige at sådan var han imod mig og hende dengang - men ikke nu...nu er han okay.


Hvordan skal jeg gøre det? Hvordan??

Jeg bliver nødt til det for min datters skyld! Jeg skal kunne være glad for at hun har sin far og tilbringer sin tid med sin far.


Nu har jeg kæmpet en massiv kamp imod ham i snart 4 år - Nu skal jeg kunne lægge paraderne ned og acceptere ham og tro på at han er god nok!


Puha det er svært det her...

Var det virkelig min egen skyld at han var sådan overfor os dengang - var det virkelig mig der fik ham til at reagerer sådan som han gjorde?

Var jeg så afvisende, at han skulle blive så kontrollerende og jaloux?


Måske ja?


Er han virkelig i bund og grund en helt almindelig mand som jeg ikke længere kan tillade mig at sige har stærke psykopatisk træk?

Har jeg virkelig levet på en løgn så længe - har min egen angst skabt dette helvede?


Enten skal jeg holde fast i de følelser jeg hele tiden har haft eller give op, samarbejde, lære at tro på ham og gøre det hele nemmere for alle parter - og bede til at det er den rigtige beslutning for min datter!

Dette kan jeg så få svar på når hun er blevet voksen...


Hvor er jeg tom lige nu - aner ikke hvad jeg skal sige eller gøre lige nu.


May.


Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Nu har jeg
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:20

læst med i denne tråd fra starten af.


Hvor er jeg dog ked af ,at du nu står i denne situation


Jeg har faktisk ikke noget klogt råd - men du skal vide at du er i mine tanker og jeg syntes at det lyder til, at du er en fantasktisk mor og kvinde


Håber at du finder en god løsning på dette her rod...og jeg er sikker på, at hvad end du finder på, så er det det rigtige


mange tanker


Pia


Glæd dig over hverdagen - dem er der flest af

Nu mega frelst og meget mere oplyst

Citronmåne er bare sådan en taberkage

0
0
Svar på denne tråd
 
 skyld...
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:22

det måtte ende sådan, idet en fars behov næsten altid tilgodeses... han er ofte ofret, idet det er moderen der flytter med barnet.


jeg vil sige, at det kan ALDRIG blive din skyld at han var som han var, påtag dig aldrig skylden for noget et andet menneske har gjort... skylden er helt og holdent hans egen.


men for din datters skyld, må du glemme, glemme de grimme tider, se fremad, giv din datter et godt liv, en tro på sig selv, at i begge er gode nok, og at du er stor nok til at tilgive hvad den mand har gjort.


tilgiv ham, og få det bedste ud af livet sammen med din datter, selvom hun nu også skal være en del af sin fars liv.


jeg er nemt at skrive for mig, men jeg ved det er svært at leve... men prøv om du ikke kan.


og lov at lad være med at give dig selv skyld... intet menneske er ansvarlig for andre menneskers handling, det er kun dem selv.


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres søde svar!
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:38

Ja jeg må tilgive og stoppe kampen nu.


Jeg bragte nok det værste frem i den mand...?


Men ja nu må vi lade paraderne falde - specielt mig og istedet samarbejde på bedst mulige vis.

Det har min datter brug for!


Og jeg må se lyst på den ekstra tid jeg får for mig selv hver 14 dag - tænk at jeg får så meget tid til mig selv og hestene.

Det bliver virkelig underligt.


Dog mente psykologen at det var godt hvis hun kom hjem til mig søndag eftermiddag - så hun kunne falde til ro og have ro omkring sig inden hun skulle i BH mandag morgen. Ihvertfald for en periode.


Hmmm det mærkes underligt - jeg er så pokkers tom lige nu...som om alt pusten/kampen er suget ud af mig?

At stoppe en kamp som har varet i snart 4 år...jeg er vel både frustreret - men også lettet??


Nu vil jeg ikke kæmpe mere - nu vil jeg forsøge at slappe af med det og håbe på min datter så får det bedre med både sig selv og hendes far.


May.


Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 det du skal tænke
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:45

på at ligegyldigt hvordan han har behandlet dig og din datter, så elsker hun sin far, og børn de tilgiver heldigvis så let... hvis du også kan, så kan i alle starte på en frisk, det bliver hårdt for dig, men det vil glæde og gavne din datter, at se at du ikke hader hendes far, for hendes far er jo også hende.. hvis du forstår.


det er så svært at være barn midt i en skilsmisse, eller midt i en forældre myndighed sag, eller i en situation som i er i, for børn elsker begge forældre, næsten ligegyldigt hvad.


som du siger, stop kampen, tilgiv og gør det bedste for din datter.


det ved jeg du vil, det kan jeg læse ud fra dine indlæg. du ville beskytte hende mod ham, men når du ikke kan det, så beskyt hende mod at føle at hun skal vælge en af jer... beskyt hende mod at hun ikke skal føle at hun skal elske den ene mere end den anden...


jeg er sikker på og håber på at det hele nok skal gå, i skal bare have lidt ro på det hele..


Mette


Billeder af mine børn.

Et barn er en engel, hvis vinger krymper i takt med at benene vokser.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lad være med at
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:46

tage skylden på dine skuldre.


Jeg bragte nok det værste frem i den mand...?


Du er IKKE ansvarlig for hvordan andre opfører sig - hvordan skulle du kunne være det


Det må du endelig huske på.


Men at tilgive ham, vil måske fjerne en byrde fra dine skuldre og gøre dit liv lettere Det hører med til det at frigører sig.




Pia


Glæd dig over hverdagen - dem er der flest af

Nu mega frelst og meget mere oplyst

Citronmåne er bare sådan en taberkage

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tusind tak
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 10:58

For jeres virkelig brugbare svar!


Jeg skal nok tænke over at jeg ikke kan gøre for, at han var som han var dengang sammen med mig.


Og ja...det er nok derfor jeg føler en vis lettelse ligenu Pia - netop at jeg frigør mig nu.

At jeg stopper kampen og forsøger at tilgive og nu bare må se fremad og ikke bagud.


Ja kampen skal simpelthen slutte nu - kræfterne er opbrugte og nu vil/skal vi have et lettere liv.

Det SKAL vi simpelthen - det andet kan vi ikke holde til mere.


Så sent som igår var jeg derude hvor tankerne gik på at jeg ønskede mig helt væk fra det hele - også min datter.

Der ønsker jeg ikke at befinde mig igen!


Nej nu skal vi se lyst på tingene...


May.


Vores Charmetrolde

Frieseren Shaman & Shetlandsponyerne Thilde & Clyed


Hestene er vores partner og ledsager gennem livet

Slå aldrig - vær en blid, kærlig og retfærdig leder

Vær ydmyg

Sig tak


0
0
Svar på denne tråd
 
 Du skal ikke tage...
Forfatter: 
Dato:  19-11-2007 11:48

...skylden på dig, det kan ingen af jer være tjent med.


Men du er nok nød til at se lidt nærmere på din egen indstilling.


Du har konsekvent omtalt 'jeres' datter som din. Det er hun ikke i dette sammenhæng, der er hun 'jeres'.


I denne situation er hun oven i købet mest sin egen, med ret til ikke bare at have begge sine forældre, men til at elske begge sine forældre, uden at have dårlig samvittighed over for nogen af dem.


Man kan i tide, og utide, her på HN læse tråde fra brugere der har problemer omkring deres samværd med den ene, eller anden, forælder.

Om samvittighed, om det svære i at vælge, om i det hele taget at skulle vælge.

Om at gerne ville have begge forældre med til familie begivenheder.

Om konstant føle man svigter den man voksede op hos, hvis man gerne vil have kontakt med den anden.

Om hvad der er endnu værre, at blive indgivet et had, og en usikkerhed omkring, som regel, sin far.


Du skal måske spørge dig selv, om det er sådan du ønsker din datter skal opleve sine forældre. Uanset hvor dårlig en mand og far, du mener hendes far har været.


Efter min mening, er ethvert barn et individ, med sine egne behov. bl.a. en mor og og en far.

Det er forældres pligt at gøre deres forbandede bedste for at det kan lade sig gøre.

Uanset hvad disse forældre ellers mener om hinanden.


Har du overvejet den mulighed, at din datter bliver tavs, og indadvendt, når hun kommer hjem fra samværd med sin far, netop fordi det er svært for hende at håndtere, at hun selv har haft det dejligt...og du udstråler angst og bitterhed. At hun måske er bange for at sige til dig, at hun er glad for sin far.


Måske skulle du overveje at bruge en psykolog, til at hjælpe dig med at få samværet til at fungere for jeres datter, istædet bare på at bekræfte dig i, at samværet er til skade for barnet.


Med megen medfølelse ...


Birgitte



......modtager bestilling på gedekød


Sokrates:

"Det eneste jeg ved, er, at jeg ingenting ved"


www.foldbumser.dk


www.mikala-lichtenstein.com/








0
0
Svar på denne tråd
 
 Birgitte
Forfatter: 
Dato:  20-11-2007 12:07

Meget flot skrevet, og enda meget sandt kan kun give dig helt ret. Man er tit slem til at hade sin ex og derfor lade det gå ud over sine børn. Syntes dog May lyder meget fornuftig, og er ved at indse at fordi hun har haft det svært med datterens far kan han trods alt sagtens være en god far.May du må lægge dit had til ham bag dig og komme vidre ihvertfald for din datters skyld. Det er ikke dig der har tabt kampen men din datter der har vundet den. Det viser sig ofte i denne type sager, at når der først er stadfæstet en afgørelse, så er i begge tvunget til at samarbejde og det er til din datters bedste. Samt tiden læger mange sår.

Så vær glad på din datters vegne og vis det over for hende også når hun engang kommer og fortæller ar fars nye kæreste er såå sød, så skal du, tage det med et smil og vær glad for at hun kan lide sin nye papmor.

0
0
Svar på denne tråd
 
 puha den er svær
Forfatter: 
Dato:  29-11-2007 18:06

som udgangspunkt ja, så er du nød til at forholde dig til psykologens ord og ja du er nød til IKKE at lade dig mærke med din angst og mistro til din x og ja man kan godt være en elendig ægtefælle, men en god forældre, lige som det omvendte.


Så alt i alt så tag en beslutning om at give jeres datter 1 år med ro og samvær med sin far, slik dine sår og kig ikke efter spøgelser så godt du nu kan.


Er din datter blomstret om 1 år, så er alt jo fint, men har du overholdt din del om ingen dårlig snak om far og ingen angst og bævren og jeres datter ikke trives, så starter du dælma forfra gør du.


Der behøver ikke være spor galt andet end som påstået af psykologen, men - du kunne jo også have ret.


Alle de ting som er sket i jeres forhold er på ingen måde din fejl eller skyld, men måske er han blevet klogere og bør få en chance.


Jeg håber du kan få så meget styr på tingene, at du har overskud til at dele din datters glæde med hende over sin far og det tror jeg faktisk du har, mit indtryk er at der egentlig ikke er noget du hellere ville end at sende din datter glad og tryg til sin far. Men fordi din x nu opfører sig som alt er fryd og gammen betyder ikke du skal lulle dig ind i total lyserød verden.


Tingene skal blot normaliseres og en pause uden kampe, men hvor tiden bruges til at sunde sig og se på modparten med friske øjne, vil være godt for alle.


Jeg kan godt blive lidt harm over nogens tendens til ååhh du har nok overreageret lille du, psykologen har jo talt og det er nok dig som har forkert indstilling. Gu er det ej dig, og har manden psykopatiske træk, skal der altså mere end en smule overvåget samvær og lidt snak med en fra børnesagkyndig rådgivning til at genneskue manden.


Men du skal ikke gøre mere før du igen er stærk og har fulgt henvisningens ord om at ændre din instilling til jeres datters samvær med faderen. Hvis tingene er tossede stadigvæk og du med opret hoved kan sige din ryg er fri, så lov mig at kæmpe videre og gem alt i en mappe en dag er jeres datter stor nok til selv at læse og forstå tingene.



Medlem af klubben for manipulerende, hjernevaskende, talentløse ponymødre og
Jeg er SUPER stolt over mine 2 piger.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider