hej
jeg ved hvad du går igennem, var samme tur igennem sidste år ved denne tid.
vi havde boet sammen i 7 år, men vi kunne kun skændtes til sidst, jeg ville meget gerne væk, men min kæreste ville bare ik aceptere at det løb var kørt og blev meget selvdestruktiv, hvilket gjorde at jeg blev længere end jeg havde lyst til, langsomt gik det op for ham at vi måtte væk fra hinanden,
jeg flyttede, han overtog gården for meget få penge, jeg ville bare væk, jeg flyttede ud i en lille mørk lejlighed med 2 hunde og mine 2 heste kom til en venninde,
jeg begyndte at se en kollega, vi havde det som du beskrev, vi kunne snakke sammen om alt, tro mig det har jeg aldrig prøvet før med et andet menneske, det er en fantastisk fornemmelse.
samtidig med at jeg havde fået at vide min ex. var røget helt i hundene blev ham min nye skide tosset over at jeg var påvirket af det, og så røg det forhold...
det endte med at min ex lovede mig guld og grønne skove hvis vi kom hjem igen... det gjorde vi, gården trak meget. den var min drøm. De første 6 måneder holdte han alle aftaler, men så var vi også tilbage, hvor det hele var et helved. og her er det. jeg entlig ville frem til...
Tænk godt over hvorfor at i valgte at gå fra hinnanden. der skal virkelig kæmpes for at komme tilbage, og bliver det anderledes, vil i det samme, og ikke mindst kan du glemme ham den nye, og det i havde, og lade være med at tænke på hvordan det ville være blevet og hvor er han nu, har han det godt, kan du give slip på ham???
Håber at du kan finde hoved og hale i det, du er meget velkommen til at skrive hvis du har brug for at snakke, med en der ved hvordan du har det.
mange hilsener Rikke
, og det var slet ikke nogen dårlig ting. Men selvom jeg selv læser psykologi, vil jeg sige at mange af hverdagens problemer kan ledes tilbage til det der med at hvile tilstrækkeligt i sig selv - og dermed være i stand til at tage de svære beslutninger.
