Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Ejendomsmægleer - er det bare mig ?
Forfatter: 
Dato:  24-10-2005 22:05
Sidste onsdag var manden og jeg ude og kigge på et hus. Vi vidste med det samme at vi var interesserede i huset, men var nød til at vente på tilstandsrapporten for at kunne slå til. Den fik vi så fredag, og da den ikke indeholdt de store overraskelser skyndte vi os at ringe til ejendommægleren for at sige at vi gerne ville købe huset, og at vi jo har lånebevis, advokat osv. Han siger som noget af det første at han synes vi skal skynde os at underskrive købsaftalen da der muligvis var flere som kunne være interesseret i huset, og vi aftaler derfor at vi skal komme og underskrive om søndagen, da han ikke kan have papirene klar før. Senere på dagen ringer han så og siger at han ikke kan have pairene klar alligevel til søndag, og at det må blive mandag istedet. Søndag ringer han så og siger at han mangler et tilbud på ejerskifteforsikringen, og at vi ikke kan komme mandag alligevel, og at han iøvrigt venter på at nogle andre skal melde tilbage om de også vil have huset ?:-) Samtidig lover han at ringe til os i løbet af mandag, så vi kan aftale nærmere. Da han ikke ringer som lovet, ringer min mand til ham, og får første gang at vide fra hans sekretær at han er ude og køre, men hun vil bede ham ringe tilbage. Anden gang min mand ringer får han fat på chefen, som får sagt et eller andet med at der jo var flere der var intereeserede i huset, så... Her til aften har vi stadig intet hørt fra ejendomsmægleren, og sidder lidt og overvejer om ejendomsmægleren måske prøver at trække det ud så der måske kommer flere købsinteresserede, så de kan få folk til at byde på huset, og demed presse prisen op. Nu har vi jo ikke prøvet at købe hus før, og ved derfor ikke om det er helt almindeligt at det foregår sådan, men vi har da efterhånden kigget på en del huse, hvor mægleren har givet indtryk af at han godt kunne lave papirene fra den ene dag til den anden, og kun var interesseret i at få en underskrift så hurtigt som muligt. Hvad siger I andre ? Har I prøvet noget lignende ? Eller er vi bare lidt for utålmodige/mistænksomme, Det er altid lidt svært at være objektiv når nu man tror man har fundet drømmehuset, men samtidig prøver ikke at glæde sig for meget før sælger også har skrevet under, og købet er endeligt. Det skal lige siges mægleren har fortalt os at han lige er startet, og at det er en af hans første sager, men burde man ikke gå ud fra at der er en af de mere erfarne i fimaet som superviserer ham, og sørger for at han har styr på tingene, jeg ville da som sælger blive ked af at miste en køber fordi mægleren (som de sikkert betaler en mindre formue) optræder uprofessionelt. Kh. Louise P
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej louise
Forfatter: 
Dato:  24-10-2005 22:43
de er nogle krejlere !! hvis jeg var jer, så ringede jeg i morgen og sagde at i har fundet andet og bedre og at i iøvrigt ikke syntes om den behandling i har fået, mon så ikke de falder til patten, hvis ikke kan i henvende jer til huset´s postkasse med et brev hvor i, i skriver at såfremt huset ikke er solgt når ejendomsmægleren´s aftale udløber, så er i interreseret i det !! vh berit
0
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan er de
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 07:50
Sådan er de vist altid.. Dengang vi købte det hus jeg bor i nu, havde det været til salg i noget der ligner to år hos to forskellige mæglere. Og da vi var klar til at skrive under på købsaftalen dukkede der pludseligt også "flere købere" op.. Yeah right - usælgeligt hus, og så kommer der rent tilfældigt flere købere.. Jeg tror at det er noget de lærer på ejendomsmægler-skolen.. Lektionen ligger vist lige efter "Går den, så går den" :-D Mvh Jan
0
0
Svar på denne tråd
 
 Vi har lige købt og solgt
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 08:22
Ham der solgte for os var reel nok (vi var meget glade for at arbejde med ham) og det var ham vi købte af sådan set også. Men vi mødte nogen stykker undervejs... Vi så på en lille gård som var et fint lille sted men det var nok ikke lige os. Vi lovede at melde tilbage om vi var interesserede i løbet af 14 dage. Vi har endnu ikek solgt vores eget så vi er lidt tilbageholdende med bare at købe uden enten at have solgt elelr være meget forelskede. Ugen efter får samme mægler drømmestedet til salg. Jeg er bare helt oppe og flyve. Vi regner og regner og selv om det er på grænsen kunne vi måske finde på at købe uden at have solgt. Jeg ringer til mægleren for at få det fremvist. Han er bare næsvis og sur. "Om ikke vi havde lobvet at ringe tilbage mht det andet vi havde set på"...tjoohhh...men fristen for det var ikke udløbet. "Har i solgt?"...næææhh men derfor kan det godt være vi vil købe alligevel. "Når i ikke har solgt kan jeg ikke anse jer for at være beslutningsdygtige så i kan ikke komme ud og se stedet før jeg har vist det til andre, jeg ringer hvis jeg en dag får tid". Resultat: huset blev solgt til anden side i løbet af en uges tid. Hvordan kan idioten vide at vi ikek bare ville have slået til...eller måske have været friske på en budrunde. Han anede intet om vores privatøkonomi...måske havde vi stinkende rige forældre eller noget... Vi KUNNE faktisk have købt uden at have solgt først og vores eet var solgt under 1 md senere. Det var et superskønt velbeliggende sted op til en gigantisk plantage. Suk. Mvh Tina
0
0
Svar på denne tråd
 
 de mæglere
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 08:33
Vi har også haft turen med diverse mæglere og efter at have set på op mod 15 gårde, vidste vi efterhånden hvad de forskellige sætninger betyder... Altså altså de s+#&5 mæglere... Rustikke lofter skulle vi ud og se, det var træloft kastet op på loftet i alle retninger og kun delvist ludbehandlet... Dejligt landkøkken=køkken sammensat at forskellige låger osv... Og ved hver gård var den stort set solgt til anden side, tsk tsk, sjovt når nu gården havde stået til salg i 1 år eller mere... HMMM!! Men den mægler vi endte at købe ved var nu fin nok, han prøvede dog med at der var andre der ville købe- gården havde stået til salg i 9 mdr på daværende tidspunkt-da vi gik ham på klingen rettede han det til at de fiktive købere kun ville købe hvis de fik deres eget solgt først... Bla bla bla... Så det tog han i sig igen og vi fik den dejligste gård til omkring 100.000 kr under den først udbudte pris... Held og lykke med købet!!!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lyder underligt
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 08:46
Hejsa Jeg kan da sørme godt forstå at I er skuffede. Min kæreste er ejendomsmægler og har indtil for nylig været selvstændig - jeg håber da ikke, at han er en af dem der har teet sig sådan. Af det jeg ved, er ejendomsmæglerens kunde rent faktisk dem han skal sælge huset for - i princippet ikke jer. Men han er forpligtet overfor sælger til at få solgt huset på bedst muligt måde hurtigst muligt. Altså er der en interesseret i huset, som er så langt som jer og har sagt ja, er det med at få lavet papirerne - det kan tager timer (tro mig og ja, det er tit en søndag der går med det :-(), men hvis han udskyder det igen og igen, må der da være noget i gære. Har flere budt på huset, kan jeg ikke lige huske hvordan det skal foregå, men mon ikke at sælger af huset skal informeres og så er det op til ham, evt. at vælge det højeste bud - men jeg er ikke sikker i min sag. Men i jeres tilfælde ville jeg også slå i bordet - det er jo også sådan, at har huset først stået til salg et stykke tid bliver det sværere og sværere at sælge. Så nej, den ejendomsmægler får minuspoint hos mig! Har du konkrete spørgsmål må du gerne skrive, så kan jeg lige hører på hjemmefronten hvordan det lovmæssigt skal foregå :-D Hilsen Christine
0
0
Svar på denne tråd
 
 Mægleren...
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 10:31
Mægleren må IKKE auktionere over et hus. Og han er forpligtiget til, at forelægge jeres købstilbud overfor sælger. Såfremt I ønsker at underskrive en købsaftale, skal mægler udforme aftalen. I skal sørge for, at der bliver indsat et advokatforbehold, såfremt I vælger at underskrive INDEN I har fået advokaten til at kigge den igennem. Købsaftalen er at betragte som et tilbud, indtil sælger har underskrevet aftalen. Det er helt op til sælger, om de vil underskrive jeres tilbud, eller et andet. Såfremt I føler jer uretfærdigt behandlet, og det er DRØMMEHUSET, så prøv at kontakt Bente Naver...hun er statsaut. ejendomsmægler, men arbejder som køberrådgiver. Hun er blændende god, og kender ALT til lovgivningen. Jeg arbejder selv hos en ejendomsmægler, og mener, at den opførsel i har været ude for, er under al kritik. Men lad mig lige slå fast - ofte er der aftalt et fast salær udfra den kontantpris ejendommen er udbudt til...derfor får ejendomsmægleren ikke noget ud af, at ejendommen kommer i licitation... Spørg gerne igen... Hilsner fra morsi.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ved nu ikke om alle lyver...
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 12:31
... selv om ham vi købte gården af er en værre krejler, så var han rent faktisk ude med nogle andre interesserede da vi ringede. Ergo måtte vi presse sekretæren til at lave papirerne klar til ham - og dette var endda før vi overhovedet var godkendt til købet. Betinget købsaftale tror jeg vist det hedder. Han blev eddikesur og vi havde ham i røret så snart han var hjemme igen, men vi havde altså "læst bogen" så han måtte æde den. De andre bakkede heldigvis ud med det samme.




Ny side 1


Heidi S




0
0
Svar på denne tråd
 
 Nogen gange er det sandt
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 15:25
Vi blev også presset til at købe hurtigt, og i flere år efter troede jeg, at vi var blevet taget i fuppen. Jeg vil sige, at det her hus er for stor en mundfuld for os. Det kan nok blive godt, men økonomisk er det i overkanten af, hvad vi kan få råd til at sætte i stand for. For et par år siden mødte jeg faktisk den anden interesserede, en håndværker. Det havde nok været bedre, om han havde fået det. Vi syntes også det var skummelt, huset havde stået tomt i over 1 år, men pludselig var der en anden køber? Men det var altså sandt. Man har jo også den mulighed at hyre en ejendomsmægler *selv*, der skal finde en passende bolig til éen.
MVH
xtiny
0
0
Svar på denne tråd
 
 Opdatering
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 20:15
Hej Allesammen ! Hvor er det dog dejligt at høre at det ikke kun er min mand og jeg som synes mægleren ikke er helt ok. Min mand ringede og fik fat på mægleren imorges, og fik at vide at de skulle have møde med sælger senere på dagen, om hvad kunne han ikke få oplyst, men han ville ringe senere. Et kvarter før lukketid havde vi stadig ikke hørt noget, så min mand ringer igen. Mægleren fortæller så at der igår (3 dage efter vi havde sagt ja til at købe huset!!!) var et andet par der også havde ringet og sagt at de også gerne ville have det. I samråd med sælger havde mægleren så afgjort at det andet par skulle have huset, fordi de havde været ude og kigge på det før os 8-)Men hvis de ikke blev godkendt af banken vill han da ringe igen !!! Det synes jeg er en lidt spøjs beslutning, da vi har fået grønt lys fra vores pengeinstitut, og med sikkerhed kan købe huset. Derudover synes jeg det er lidt mærkeligt at man ikke vælger dem der har sagt ja først, idet vores købstilbud var helt ens mht. overtagelsesdato osv. Og hvis mægleren iøvrigt havde holdt sig til den første aftale om at vi skulle underskrive søndag, så havde det jo været på plads før de andre ringede og sagde at de også ville have huset. Jeg ved godt intet er sikkert før sælger skrev under, men alligevel. Én ting er at jeg selvfølgelig er skuffet over at vi ikke fik huset, men noget andet er at jeg ikke kan lade være med at føle mig taget i ... Og det bryder jeg mig bestemt ikke om, især fordi det er 3. gang det sker. Kommer snart i tvivl om hvorvidt vi nogensinde kommer til at købe et hus, hvis det er oddsene. Kh. Louise P
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det samme
Forfatter: 
Dato:  25-10-2005 20:19
oplevede jeg sådan nogenlunde da vi købte vores nye hus i Charlottenlund for nylig. Da jeg i butikken ville have en kopi af salgsopstillingen var kopimaskinen i stykker. Om så han ikke kan få vores adresse og telefonnummer. Ej, det var ligemeget for jeg kunne da bare skrive sagsnr. ned og se det på nettet. Nej, nej den mægler var meget ihærdig. Han ville bare have vores telefonnummer (hvad skulle han da også med det ?:-) ). Jeg valgte at sige tak for i dag og gå fra forretningen. Sjovt nok oplevede vores nabo det (i vores gamle hus) lige præcist det samme. Mægler var ude efter nye kunder, når de alligevel er interesserede i at købe så hvorfor ikke forsøge at snuppe dem til at sælge deres gamle hus igennem dem. Vi fik slet ikke solgt igennem en mægler ! Der var nemlig en kollega på min mands arbejde som var interesseret i huset :-) Så de snakkede lidt frem og tilbage om huset, hvad det skulle koste og så var det bare i orden. Så sparede vi det frygtelig dyre mæglersalær ;-D Og jeg er sikker over den mægler ærger sig blå og gul over vi lavede det på den måde. Det kostede os bare 7000 kr at få en advokat til at ordne det hele ! Beagle.
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider