Jeg vil gerne henvise jer til dette indlæg, hvis I ikke allerede har læst det, da det er på baggrund af det, at jeg nu skriver dette indlæg:
www.heste-nettet.dk/forum/14/997710/ 997710/
Jeg var så ovenud lykkelig. Endelig smilede heldet i min retning, efter lang tids søgen, på min gamle pony. Jeg havde fået arrangeret det hele. På grund af en dårlig økonomi havde jeg fundet støtte fra en sød kvinde, som kunne tilbyde mig gratis opstaldning, mod at jeg hjalp hende i stalden, og vi havde også fundet en løsning med hjemtransport.
Så.. Jeg ringer til sælger, for at få en aftale stablet på benene. Jeg får talt med sælger (en iøvrigt ret vrissende mand, som tydeligvis kun er ude på at få nogen penge hjem) og får spugt til, hvad han ønsker at få for lille Noa. Igen lyder svaret: "bare byd!" Så jeg siger 300 kr. I den anden ende af røret lyder så et fnys og han siger: "så kan det sgu være ligemeget!" og det ender med at han siger at han regner med at få 1500-1800 kr. for ponyen. Med knust hjerte ligger jeg på, og knækker sammen i gråd. En gråd som varer et par timer, fordi det pludselig går op for mig, hvor mange timer og minder der lå i Noa, fra da min far stadig levede.
I dag i skolen fortæller jeg det hele til min bedste veninde, som får så meget medlidenhed med mig, at hun beslutter sig for, gerne at ville købe Noa sammen med mig, hvilket så gjorde, at jeg pludselig havde pengene til ham.
Jeg var igen ovenud lykkelig.
Efter skole ringer min kæreste så til sælger (fordi jeg ganske enkelt ikke brød mig om at snakke med ham), for at sige at vi gerne ville købe Noa, men så... "Nå, men den blev solgt i går aftes.." Kæresten ligger på, og jeg føler igen, at jeg falder ned i ét stort hul.
Så farvel igen Noa. Nu drager du ud på din 8. rejse. Jeg håber stadig så inderligt, at du ender i mine arme igen, eller at du i det mindste nu har fundet et hjem for resten af dit liv.. 
