Måske er det bare mig, der som ikke-rytter ikke formår at se forskellen - men jeg har ofte læst med i (over)ophedede debatter her på HN om "grim ridning" fra div. kendte dressurrytteres side, hvor der bl.a. bliver fokuseret meget på bl.a. halepiskning.
Når jeg ser videoen, som der linkes til i denne tråd, så ser jeg absolut et helt fantastisk samarbejde mellem hest og rytter - der er ingen tvivl om, at der er et særligt bånd mellem dem. 
Men jeg ser også en hest, der i adskillige situationer lægger ørerne tilbage, og pisker kraftigt med halen.
Forklar lige dumme mig (og jeg mener det virkelig!), hvori forskellen består, når diverse kendis-ryttere kritiseres i stor stil for deres ridning, hvis hesten nærmest så meget som vipper med halen, mens en video som ovenstående ligefrem bringer tårerne frem i øjnene på folk?
Og nej, dette er ikke ment som kritik af Stacy Westfall (jeg kender hende ikke), eller oplæg til mudderkast! 
Jeg er simpelthen nok bare ikke kyndig nok til at se forskellen, sååå...enlighten me! 
Hilsen
Annelise