Der er et par rigtig grimme billeder i denne tråd, så hvis man er lidt sart, er det en god ide, at klikke væk igen.
Først i September var vi så småt gået igang med løsspringningen af de to hingste med henblik på hingstekåringen i Tyskland februar 2010.
De havde begge prøvet det et par gange før, så det var egentlig bare helt normal træning.
Da Delle har sprunget et par gange, sætter han lige pludselig farten op mod spejlet, og sætter helt umotiveret af og ind i spejlet.
Spejlet smadres på trods af, at det var købt som et sikkerhedsspejl, der ved uheld burde reagere som en autorude.
Jeg skreg til min mor, at hun skulle ringe til dyrlægen og hun løb over i stalden. Jeg fik indfanget Delle, der var fuldstændig i chok! Det ene forben lød som at have en våd gummistøvle på, det sluprede. Jeg troede, at der var glasskår i den ene gamasche, men da jeg tog den af, kunne jeg godt se, at pulsåren var skåret op og forbenet var flænset helt op.
Det var skrækkeligt! Min mor kom løbende tilbage og vi fik viklet hendes trøje rundt om benet, før jeg spurgtede over i stalden for at hente bandager.
Jeg var fuldstændig i chok og fik kun hentet en. Den blev viklet stramt omkring og jeg hentede en ny. Blodet sprøjtede stadigvæk ud.
Jeg spurtede frem og tilbage 3 gange for at hente bandager - selvom at jeg i realiteten kunne have taget alle på en gang...
I de 20 minutter vi ventede på dyrlægen, for der konstant tanker rundt i hovedet. Vi begge to knuste, og kunne se vores drøm forsvinde mellem hænderne på os.. Jeg var helt klart i chok, jeg blev ved med at gentage 'du må ikke dø fra os, du må ikke dø fra os'. Puh, det gør helt ondt at tænke på den dag i dag.
Det føltes som årtier inden dyrlægen kom. Han var utrolig proffessionel omkring hele situationen! Blødningen var stoppet da han kom, og han vurderede, at vi godt kunne tage til Ansager, da der tilsyneladende ikke var sket noget med senerne (ellers havde vi jo godt vist, hvad klokken havde slået).
Han stod derefter på Ansager i 3 uger, hvor vi fik tilsendt sårmaterialer og behandlingsprodukter af min kære tante, der arbejder på Mölnlycke. Det har været helt fantastisk, da det var produkter, dyrlægerne ellers aldrig ville få fingre i pga. prisen.
Lige før jul var såret helet rigtig pænt og i januar var drengen haltfri. Herefter tog vi chancen og startede genoptræning, for muligvis at kunne tage afsted i midten af feburar.
Vi nåede det hele og står nu med en siegerhingst, overlykkelige for, at vi havde lidt held i uheldet!
Vi ruller ALTID gardinet for nu - og beder til, at alle andre gør det samme. Det har været en hård lærestreg!
Såret en måned efter ulykken
Ved kåringen 2010
Lidt friske billeder fra i mandags
Lige et sidste af hans dejlige hoved
Håber at i kom igennem denne lange tråd nogenlunde helskindet 
Mvh Anna
Sikke en grim lærestreg, ej hvor må det ha gjort ondt, stakkels hest.
