YES! Jeg kom endelig i sadlen igen, efter et meget uhyggeligt fald 7. december 2009

Her kommer min historie:
Mandag den 7. december er Calle (min gamle part) fuld af mudder, jeg strigler og strigler, men han er stadig beskidt, så vil ikke lægge sadel på ham. (Forstår I nok) Så det må blive uden sadel til undervisning. Jeg trækker ham over i hallen, beder en pige om at holde ham, mens jeg hopper op - og.....
jeg vågner da en ambulance (med MEGET høj sirene) og en lægebil kører helt ind i ridehallen hen til mig. Jeg er faldet af, jeg bliver i hast kørt til Esbjerg skadestue, hvor jeg bliver røngtenfotograferet. Det er min ryg den er gal med. HELDIGVIS er den ikke brækket, de beder mig om at rejse mig op, da jeg så kan komme hjem - jeg rejser mig med besvær, men besvimer af smerter.
Jeg bliver indlagt.
I løbet af denne uge, skal jeg så lære at gå igen, mens jeg er på stærke smertestillende. Jeg får at vide at jeg skal være glad for at være i live, glad for at jeg trækker vejret. Jeg har nemlig både fået et kraftigt slag i ryggen, højre hofte, men også en kraftig hjernerystelse.
Jeg bliver udskrevet torsdag - udstyret med krykker..

Et par dage senere ringer min gamle udlånshest (nu MIN hest) ejer, og spørger om jeg vil købe Kavello. Det vælger jeg så at gøre, selvom det så må betyde at jeg skulle sige farvel til Calle.

Den 16. januar kører jeg så til Sjælland og henter MIN hest, og nu er han endelig min. En drøm der går i opfyldelse - det jeg drømte om, da jeg måtte sige farvel til ham juni 09, at engang ville det blive os to igen

21. februar 2010 er jeg så oppe og ride for første gang siden jeg faldt af Calle. Jeg indrømmer gerne at jeg var nervøs, men hvor var det bare en LÆKKER følelse, da jeg kom op, og red afsted Kavello var godt nok i hopla, og rigtig opmærksom, men alligevel nød jeg det - Og ryggen brokkede sig ikke (Det skal så siges at den er lidt øm bagefter - men skulle virkelig også bruge mine muskler for at holde ham nede i skridt - han var virkelig fuld af energi)

Kavello stod så stille i omkring 14 dage efter dette ridt, pga vejret, og har ikke ridehus. Men nu er vejret jo rigtig fint, så i går sadlede jeg ham op og red en tur med en anden, der var han igen en bandit, og bukkede faktisk en enkel gang (af iver).

Igen i dag var vi så ude og ride, og det var FANTASTISK! Han var SÅ dygtig, og jeg er blevet meget mere tryg!

Drømme går i opfyldelse!
Lad dig ikke slå ud, 'bare' fordi du oplever et slemt fald. Jeg er bare lykkelig for at jeg rider med hjelm - uden den, var jeg højst sandsynlig død, sagde dem på skadestuen..
Jeg regner med at skulle op på Calle igen, når ryggen er 100% i orden - DET VAR IKKE HANS SKYLD
Calles ejer har lovet mig at jeg altid kan komme derud og ride ham, og det har jeg i sinde at udnytte, selvom jeg nu også har Kavello

Her er lidt billeder fra min første ridetur (21. februar)

Han var temmelig fremadgående, så derfor har jeg lidt fat i ham.

Ked af at det blev lidt langt, men synes lige I skulle have hele historien. Det var vitterligt ikke Calles skyld, for har senere fået at vide, hvad der skete. Selv kan jeg ikke huske det...

Da jeg sad op for første gang var jeg bare den mest nervøse skabning,- men da jeg så sad deroppe, var jeg 'hjemme'

Hvor er det dejligt at du er kommet videre oven på dit vilde uheld. Puha, det lyder virkelig ikke rart. Hvordan pokker gik det så galt når du "bare" sku op på hesten?

Godt du havde ridehjelm på!

Det må være en kæmpe personlig sejr at ride igen, super flot

Jeg har selv været ude for et uheldig styrt. Heldigvis skete der ikke mere end et par brækkede ribben og der blev slået en flig af en knogle i nakken. Men jeg var også godt nervøs da jeg skulle sætte mig op på en hest igen! Man skal lige overvinde sin angst.

Hjertelig tillykke med din fine nye hyp, dejligt din drøm gik i opfyldelse

Sikke en oplevelse! Det er så flot du allerede rider igen Og tillykke med den nye hest. Han ser rigtig sød ud.

Jeg ved hvilken overvindelse det er at sætte sig op på en hest som har skadet en. Alle de der "hvad nu hvis.. " tanker som går igennem hovedet på en.

Jeg blev selv KASTET af og sekundet senere sparket af min hest i efteråret! Han ramte mig heldigvis bare på skinnebenet. Men jeg skal lige hilse og sige at det gør nas. Jeg var overbevist om det var brækket! Også fordi der med det samme kom en kæmpe bule midt på benet!

Så selvom mit styrt ikke var nær så voldsomt som dit, så gik der næsten 4 uger inden jeg kunne begynde at ride igen. Og der havde jeg nået at tænke ALT for meget. Jeg var så nervøs at jeg kunne kaste op. Det sidste jeg havde lyst til var faktisk at kravle op på hesten igen.

Jeg har aldrig før været bange for at sætte mig op på en hest som jeg er faldet/kastet af. Men jeg er heller aldrig før kommet til skade så jeg ikke kunne komme op med det samme igen.

I dag er jeg glad for jeg blev tvunget i sadlen og jeg elsker at ride min hest nu. Han er sød og dejlig!

Og nu har han efterladt et mærke som sikre, at om jeg så skulle blive dement så vil HAN være det allersidste jeg glemmer. På skinnebenet er der nemlig stadig en ret betydelig bule. Så jeg husker ham hver gang jeg går i bad, tager tøj på eller bare lige stryger hånden ned af mit ben.

Desuden vil det altid være et minde om at ridning ikke er ufarligt.

Hvor må det være dejligt allerede kunne ride igen.

Jeg røg af min lånehest d. 15.december 2009.

Slog hoften hårdt og kom direkte på skadestuen. Her var meget diskussion om hvorvidt det var brækket eller ej.

Røg hjem med et par krykker. Dog måtte de køre mig ud til bilen pga min voldsomme svimmelhed.

Smerterne fortsatte, min egen læge sendt mig en ny tur i røntgen d. 27. dec. her afviste de mig dog ubegrundet.

Først d. 26. januar kom jeg så igen i røntgen. Her kunne de se brud på hoften, men man satsede på det var ved at hele.

Der var ingen bedring den næste tid så i scanning kom jeg.

Svaret på den fik jeg her i starten af marts. Brudet er helet, men sener, brusk osv har taget skade.

Så nu står den på lang sej genoptræning og blokade indsprøjtninger.

Hjælper det ikke, så skal ryggen tjekkes igennem.

Krykkerne dem har jeg stadig her 13. uger efter, og må ikke ride før de er væk.

Men vil da glæde mig over, at du endelig kan komme i sadlen igen. Er godt nok misundelig, selvom jeg pt bare drømmer om gå igen

Op på en hest skal jeg nok komme igen! Kan slet ikke vente...

Det der skete (hvad jeg har fået fortalt) er

Den pige, som holder Calle sparker en lille tønde væk, for at Calle ikke skulle blive bange, og træde på den. = Ved lyden bliver Calle meget forskrækket, og galoperer væk i vild fart, hvor jeg så ryger af, da jeg simpelthen ikke er nået at komme helt op på ham.

Rider (eller red) ofte uden sadel..

Mange tak - ja, sikke nogle følelser, der gik igennem mig, da jeg skulle op igen, puha..

Det lyder absolut heller ikke sjovt med dit fald, også godt at du kom op igen

Mange tak

Ja, der går virkelig mange 'hvad nu hvis' tanker igennem mig - også stadigvæk faktisk.. Men det er også fordi at jeg IKKE må falde af igen og slå ryggen, det fik jeg strenge ordrer på inde på sygehuset.. De sagde også at den ville hele af sig selv, men der har jeg nu mine tvivl - har tænkt mig at søge læge her efter påske (giver lige ryggen to uger mere) for at høre hvad jeg skal gøre, for kan stadig ikke løbe eks..

Puha, sikke en skade du også har været udsat for. Av av.

Jeg havde også min kæreste med, da jeg skulle op på Kavello, og må ærligt indrømme, at jeg var MEGET nervøs, det var kun for ikke at være en 'kylling' at jeg hoppede op der Men er lykkelig for at jeg gjorde det

Hehe - så har du altid et minde

Men ja, ridesporten kan være farlig, det er jo trods alt dyr vi har med at gøre, men ville aldrig i livet undvære det

AV!

Puha, ikke sjovt..

Ved mig var der flere læger der så på min røngten billeder, tirsdag morgen, for en sikkerheds skyld, men ingen af dem så et brud, så må bare vælge at stole på lægerne.

(Har dog i sinde at søge læge her efter påske, da jeg fik at vide at det skulle gå over af sig selv, og nu er det altså 3 mdr siden, så bare for en sikkerheds skyld søger jeg læge..)

Krydser fingre for at du snart kommer op og gå igen - uden krykker

Der var 3 læger der tjekkede min billeder samme aften og dagen efter var de på video konference.

14 dage efter blev de igen tjekket da min læge bestilte ny røntgen.
Desværre har jeg været så hævet at brudet ikke kunne ses på billederne.

Jeg fighter videre, klarede min eksamener i januar på mærkelig vis, og kommer til næsten alle forlæsninger. Resten af tiden ligger jeg i min seng med smerter døgnet rundt.

Ufattelig så hurtigt det kan gå galt.

God bedring med dig.

Tænk at du kunne klare dine eksamer.

Det er da godt nok skidt at de ikke kunne se noget brud alle de læger første gang!

Ja, det er utroligt, så lidt der egentlig skal til, før det kan gå grueligt galt.

Jo tak, og i lige måde

Ej hvor uheldigt. Men ja, det er dyr vi omgås i denne sport, og de kan reagere helt uforudsigeligt ind i mellem.

Lyder fornuftigt med at søge læge, så din ryg forhåbentlig kan komme helt i orden.

majapigen8: Hvor er du bare sej, og flot du ikke røg af igen. Og tillykke med din nye hest

Har selv lige redet min første tur siden ulykken i okt. sidste år, sikke en skøn følelse at sidder der i sadlen igen, man har slet slet ikke lyst til at hoppe ned igen hehe

Er stadig i genoptræning og hesten har også stået stille lige siden, så det bliver bare til en masse rolige skridtture for vores vedkommende

Jeg oplevede dog desværre at alle gav hesten skylden for min ulykke, til trods for at de ikke vidste eller havde set det ske.

Spydige kommentar som: "Wdet er derfor man ikke skal ride" eller "havde det været min hest havde jeg f*nm* skudt den og spist den" var daglige bemærkninger.

Det blev bare for meget og jeg var tudefærdig til sidst, og når man fortalte at hesten ikke havde hverken bukkket eller stejlet og at det var ens egen fejl, fik jeg smidt i hoved at selvfølgelig forsvarede jeg hesten, det var typisk hestetøser

Men jeg ser ikke ridning som værende farligere end at køre i bil eller på cykel, livet ER farligt, hvad med alle de fodboldspillere eller håndbold som kommer til skade hele tiden.

Hvordan oplevede i folk reaktioner og kommentar på jeres ulykke?

Tak

Folks reaktion (dem der ikke kender til heste/ikke bryder sig om heste) var meget lig den du beskriver. Heste er farlige, tænk at du tør ride igen, Du kunne nemt have brækket ryggen, eller det der er værre (hvilket jeg også kunne, ved jeg godt, var heldig) Drop heste.. Osv..

Men jeg vil ikke droppe heste, det er mit liv.

Og ja, som du skriver. Livet er farligt. Det er farligt at gå på gaden, farligt at trække vejret nærmest. Farligt at køre bil/cykel, farligt at tage bussen.. Hvorfor så droppe heste?

Heste er self store dyr, og har bestemt også respekt for dem. Ingen tvivl om det. De kan blive bange (det var det der skete for mig) Men de er også rigtig dejlige, og kan give mange gode oplevelser!

Godt at du også kom op igen Det er simpelthen så vigtigt at komme op. Overvinde sig selv. Stort tillykke med det