øv...
Lad det starte med det udtryk..
jeg købte den fineste, mest rolige og rare røde hest. Min første rigtige store hest. Altid haft de små heste eller ponyer.
Ham her var perfekt.. Måske en smule for doven. Men det bekymrede mig ikke, for vi skulle vel nok finde lidt gejst i ham, han var trods alt kun 5.
Der gik et par måneder hvor jeg undres over han dårligt gad gå
frem.. Det endte med han pludselig begyndte at bukke.. Og ved et uheld faldt jeg af. Derefter sad der en kæmpe klump i halsen på mig når jeg skulle op på ham, han var jo Kæmpe!
Jeg fik tjekket ham af dyrlæge, som kun sagde alt var fint.. Derefter kiropraktor, som også sagde alt var i den fineste orden.
Jeg fik så fire sko på ham, og vupti... Så skete der noget.. Han fik en hel anden energi. Og flyttede pludselig fødderne mere elegant. DEJLIGT!
Men..... Hans bukkeri efter jeg var faldet af, blev værre.. Og jeg fik hjælp. Men endte med jeg nægtede at sætte mig op... Jeg legede mig... For var vild med hans personlighed.. Men tanken om salg strejfede mig mange mange gange.. For om jeg nogensinde turde ride ham igen, tvivlede jeg på.
Men så fandt jeg den hel rette rytter til at få ham på plads og ride ham op for mig.. efter at have set ham gå
med rytter en måned ca uden buk. Eller være vild.. Sagde jeg ja til at prøve at sætte mig op.. Og fortrød ikke..
fik den bedste tur jeg nogensinde havde haft på
ham.. Han var så lydhør.. Og jeg var / er helt vild glad og imponeret over det arbejde rytteren ligger i ham.. Og det gør mig så glad at jeg ikke længere skal sige øv..
men WUUHUU!!!! Da jeg efter en lang periode har stået og kigget på min røde hest og ønsket mig at ride den. Men ikke turde..
selvtilliden er dog ikke helt på plads. Men vi er bestemt på
rette spor!!!
En lille "historie / opdatering" herfra
håber ikke den blev for lang..
Her lidt billeder af det røde dyr der omtales