Jep, det er næsten to år siden at jeg måtte aflive en min skønne fjordhest pga af en skade, som ikke dobbelt dosis medicin kunne klare.
Cox Tidselbjerg,
Efter dette valgte jeg at ikke at skulle have hest igen, da pengene ikke var til det, og jeg havde brug for at være ung uden hest.
Efter aflivningen af hest blev jeg opereret i knæet for at få fjernet en slimhindeflap, som sad fast, og gjorde at knæet hævede op og var øm .. Jeg mødte min kæreste, og skulle i gang med at søge uddannelse, vi snakkede begge om at vi ville flytte hjemmefra, og da jeg ikke have gennemsnit til at komme ind på mit drømmestudie i Aarhus, snakkede vi om at jeg kunne søge i Odense, da min kæreste boede i Odense, og der ville være en stor chance for at jeg ville komme ind på mit drømmestudie og blive uddannet som pædagog, og vi derfor ville kunne flytte sammen.. Jeg kom ind, og havde studiestart feb 2015, hvilket og betød at jeg flyttede til Odense mellem jul og nytår...
Da min kæreste er udlært kok betyder det at han har skiftende vagter, hvilket betyder at jeg ofte er alene hjemme, som både er i hverdage, men også weekender .. Jeg er ikke så god til det med at være social når det kommer til fester og alkohol, jeg vil hellere hygge med chips og en film i sofaen og god mad i stedet .. Selvom jeg blev ved med at sige at jeg ikke skulle i gang med at ride igen, kunne jeg mærke at jeg savnede det. Jeg savnede at have omgang med hestene, at kunne gå ned og nusse - ikke nødvendigvis ride hver dag, men bare et par gange om ugen
Så jeg begyndte at søge part omkring Odense, hvor det var nemt at komme frem og tilbage enten på cykel eller bus ..
En pige på min alder, i nærheden af hvor jeg bor, søgte part til hendes 8 årige hoppe, en som havde sin grundridning i orden, men lige så meget havde tålmodighed til at tage tingene stille og roligt.. Så efter jeg var kommet over min forkølelse, var jeg nede og prøve hende, jeg red ikke så lang tid, da kroppen stadiog var medtaget af sygdommen, men vi blev enige om at jeg skulle være part. I det vi begge følte at vi var enige om hvordan der skulle rides, og hvilket tempo det skulle tages i.
Her er lidt billeder af den fine lille hoppe;
Malik, 8 år, under de 160 cm - hvilket passer mig ganske fint! Hun har oldenborger i, kan ikke huske den anden race..
Den er 4 eller 5. gang jeg sidder på hende, dvs for ca. 2 mdr siden, og vi fik vores første undervisning den dag.. Underviseren kendte mig ikke på det tidspunkt, men derimod hesten, så vi skulle lige hinanden at kende..
Undervisning foregik i letridning, da hun på det tidspunkt ikke havde nok rygmuskler til nedsidning ..
Da jeg startede med hende manglede hun balance, hun ville hellere end gangen uden for banen og ride i stedet, ville ikke stå stille når jeg hoppede op på hende, og vi legede tagfat på folden, hvilket hun næsten er holdt op med De første par undervisninger brugte vi på volter og 8-taller, så blev 8-tallerne skiftet ud med slangegange, og nu bygger vi på at volterne blive lidt mindre. Men Rom blev ikke bygget på en dag, og jeg har ikke travlt, og derfor rider vi heller ikke dressur hver gang jeg har hende, men laver bomtræning, går/skridter en tur i skoven, så vi ikke køre sur i det.
Galop rider vi også, men da hun stadig mangler balance er det noget vi kobler på lige så stille, og planen er at om 14 dage begynder vi at have fokus på det til undervisningen, men indtil videre er det noget vi arbejder med de andre dage
Jeg kan mærke efter jeg er kommet i gang, at jeg er blevet meget gladere som person, og jeg begynder at få alle mine benmuskler tilbage!
Både part og jeg er tilfreds med mit arbejde, og min underviser sagde så sent som i mandags, at jeg var guld værd for for min part, fordi samtidig med at jeg var stædig og havde lyst til at forsætte indtil det lykkedes, havde jeg samtidig også tåldmodighed til at det måske ikke lykkedes første gang, men at det var noget som der skulle arbejdes med før den sad i skabet..
Så jeg er glad for at være kommet tilbage på hest, selvom den ikke er gul Om jeg nogensinde skal have min egen igen, må tiden vise, lige nu er jeg glad for part, og det er dejligt selv at kunne se at mit arbejde bære frugt