Hej.
I januar begyndte jeg at ride Madicken. Hun havde været solgt og kom hjem igen i dårlig foderstand. Da jeg begyndte at passe hende, havde hun stået stille i mindst et halvt år. Hun havde tilsyneladende glemt alt det basale, som at blive trukket og stå stille, når man sidder op! Samtidig havde hun svært ved at styre sit temperament. Når hun blev bange, var hun ikke sådan lige til berolige igen.
Så vi arbejdede hele januar fra jorden.
I februar begyndte jeg at ride lidt på banen og små ture sammen med hendes ejer. Vi skridtede og skridtede og skridtede... Jeg fik desværre også her at vide, at de ikke kunne beholde hende og ville begynde at lede efter et nyt hjem til hende. I april blev hun desværre skadet, efter at være styrtet med mig på asfalt, fordi hun blev bange for noget, jeg ikke engang kunne se, hvad var! Så hun stod stille i april. I maj begyndte vi igen og jeg red min første skridttur alene, hvor hun var helt rolig og afslappet! 
Vi begyndte at lægge de første travintervaller ind.
I juni manglede en af ejernes venner en hest at ride, så der blev hun sendt op i 3 ugers tid. Hun fik sko på og osteopat 2 gange. Jeg havde fra starten haft på fornemmelsen af, at der var noget galt i lænden på hende. Hun så stram ud og kom med nogle afsindige bukkespring, når hun blev presset. Ganske rigtigt; hun skulle rettes meget op. Da Madicken kom tilbage gik vi rigtigt i gang. Jeg havde så været forsigtig med hende, dels fordi jeg var nervøs for hendes lænd og dels fordi, jeg foretrak at tage den med ro med hende, så hun kunne lære at styre sine nerver. Men hun var blevet styrket af at være væk og ikke mindst, den osteopatbehandling. Hun var en helt ny hest at ride på! Samtidig hjalp de mange foldtimer, hun får om sommeren, hende meget.
Nu kan vi ride lange ture helt alene: forbi ridecentre, igennem små byer (i starten kunne vi næsten ikke engang komme forbi hesteejendommen ved siden af med det faarlige kommuneskilt udenfor!). Vi kan ride i skridt, trav og galop - og i går skete det endelig; vi kunne ride uden sadel! 
Det lyder ikke af meget, men når jeg træner en hest har jeg altid et par mål: at kunne ride skridt, trav og galop på tur alene og at kunne ride uden sadel. Okay, jeg ville helst ride uden sadel på tur, men det ville nok alligevel ikke komme til at ske, så kraftigt som hun reagerer på fasaner! 
Er jo vant til islænderne, som altid har en god man, man kan gribe fat i! 
Desværre kommer der nogen og kigger på hende i næste uge - og de er ret forelskede, selvom de kun har set billeder. De kommer fra udlandet og har trailer med og det hele. Så de tager hende nok med hjem. 
Men jeg fik da godt 6 måneder med Madicken og se engang, hvor meget hun forandrede sig på den tid:
Januar:
Juli(hun ser trist ud, men det er fordi hendes søskende har rottet sig sammen mod hende og holder hende fra høet ) :
Januar
Juli:
Der mangler stadig meget, selvfølgelig, men jeg synes, at vi nåede langt på et halvt år.
Februar:
I går:
Vi startede med at gå ture i duallygrime i maj, så hun kunne lære, at verden ikke var så farlig - det er nogle gange nemmere at overbevise hesten om fra jorden:
Og hun troede tilsyneladende på mig for et par uger efter, kunne vi ride alene - og hun var endda så rolig, at jeg kunne få et billede:
Selvom hun bare er en brun musse, er hun simpelthen den dejligste brune musse: 
Ja, hun bliver godt nok savnet!
Nu kan jeg så vælge, om jeg skal gå i gang med hendes halvsøster Luna eller helt stoppe med at ride.
Luna står forresten her - bagerst er Sleipner - faderen til alle heste i indlægget her.
Luna er avlshoppe, men pga. de sløje tider i hesteavlen (det er så svært at komme af med heste!), så har hun kun fået 1 føl, som desværre døde som 1-årig. Luna styrtede på folden, da hun var lille, og skadede en nakkehvirvel. Hun blev konstateret "klinisk slinger". Hun har dog ikke vist nogen symptomer de sidste mange år og hun er engang blevet tilredet og har tullet lidt rundt i udkanten af skoven. Hun har været hos Shane Mosele, som ikke oplevede problemer med hende. Hun har dog ikke været rigtigt i hænder, andet end den tilridning for nogle år siden og derudover bare ind og ud fra fold.
Hun er en smuk hest, men også meget intelligent - det er helt fantastisk. Luna er typen, man nærmest kunne lære at sadle sig selv op! Hun kan fjerne møtrikker med mulen, åbne bokse osv. Det er sjovt at give hende problemer, der skal løses - hun gør det mere end dobbelt så hurtigt, som de andre heste. Det betyder dog også, fordi hun nu er 8 år, at hun har haft god tid til at få sine egne idéer om, hvordan tingene skal være. Jeg ved ikke, om jeg lige har lyst til at starte på et helt nyt projekt efter Madicken - men jeg har da muligheden for, at lave en god skovturshest ud af Luna. Hvis jeg da orker at starte forfra med en ny hest... 
Til slut et billede af "Sleipnerfar" (nu vallak), der hilser på naboens søde welshføl og måske tænker på sin egen tid med føl - han gik sammen med Madicken, da hun var lille, og passede på hende og opdragede hende:
Frække ponyer! (Vi fik fat i ejeren bagefter, for den lille palominofyr havde godt nok hurtigt fundet ud af, at strømmen vist var røget! )
Så nu skal jeg bare i tænkeboksen og finde ud af, hvad jeg skal gøre... Men se lige min tænkeboks!
Heidi
