Hmm er der nogen der kender det med at man helt vildt gerne vil ud og starte nogen stævner og syns det kunne være helt vildt fedt. Men men men, har ekstremt præsentations angst og samtigdig er perfektionist (staves) og det hele skal bare være super duper og skal "slå" alle sammen Plus jeg også har svært ved at folk står og kigger på mig så blir jeg endnu mere nervøs og da min hest er meget opmærksom på mig og hvordan jeg er blir hun også nervøs også går det hele jo bare totalt i kage

var for første gang i år til Sunny's og mit første stævne, startede 2 Pleasure W/T klasser her oppe i det kolde nord og gik jo over alt forventning bortset fra jeg var ved at skide af skræk i sadlen

Nogen der har nogen ideer til hvordan man kommer ud over det problem, andet end at drikke sig en skid i øret kunne godt bruge en løsning hehe

MVH Kristina

Så mange har luret men ingen svaret kom nu jeg bider ikke

man kan jo øve sig

Jeg ved det faktisk ikke - måske du kan bruge noget visualiseringsteknik, når du står og skal på banen, hvor du inden i hovedet gennemgår dit ridt og føler at du ikke er nervøs og det hele går som en leg.

Ellers må man lære at komme nerverne til livs ad den hårde vej - simpelthen ved at lære at det ikke gør ondt at blive sidst og at det ikke er jordens undergang at komme hjem fra et stævne hvor det hele bare er gået i ged.

Jeg lærte det dengang jeg som 12-13 årig fik min første hest som jeg skulle starte (og vinde ) springstævner på.

Hesten sprang som en gazelle derhjemme og på opvarmningen, men så snart vi kom på banen - også selvom springene kun var halvt så høje som dem vi lige havde sprunget på opvarmningen - så slog hun bare bremserne i, og jeg var heldig, hvis jeg kom over 4 spring

De første par gange var det da noget af et slag, da jeg jo lissom havde regnet med at vinde det hele, men efter to års stævner, hvor jeg stadig ikke havde gennemført en eneste bane (tænk at jeg blev ved med at prøve, hva? ) endte jeg med bare at være med for sjov og for at se, hvor langt jeg ville nå denne gang

Er sQ nok blevet disket de første 50 gange og nu er det lissom det der show med nerver og sådan er blevet lagt på hylden, fordi jeg har lært at det godt kan være sjovt uden at have nogen som helst forventninger til, hvordan det skal gå - og ja, folk kendte mig jo efterhånden også som "hende der springer huse på opvarmningen, men ikke rigtig er nogen konkurrence af den grund"

mvh Maria

Jeg er ved at dø af skræk, bare jeg skal have undervisning.

Har startet lidt halter og det går ok, men lige så snart jeg skal ride og der er andre der kigger på, bliver mine knæ til gele. Har engang været ved at kaste op udover en træner, fordi jeg var så nervøs og det var kun en clinic.

Der var så en venlig sjæl, der foreslog mig at prøve noget fra Back´s urter, der hedder nødhjælpsdråber. De kan fås i de fleste helse/natur butikker. Jeg tror ikke sådan på det hele, så jeg var noget skeptisk, første gang jeg skulle prøve dem.

De tog ikke det hele, men de gjorde, at jeg kunne sige noget til en clinic uden at være ved at kaste op og jeg kunne begynde, at ride mens andre så på. Jeg var/er stadig nervøs, men de der dråber tager lige det værste ubehag for mig, så jeg kan koncentrere mig om at holde nervøsiteten nede og hører efter hvad træner siger.

Har senere redet med på nogle større clinics med nogle virkelig kendte og gode trænere og det gik ret godt, uden jeg blev nervøs.

Idag overvejer lidt at få det sidste væk, ved at gå til en fagperson, men det er så dyrt og heller ikke sikkert det virker.

Håber du finder noget, der virker for dig. Held og lykke

Mvh Helene

millemus : Er nemlig det jeg syns det skide sjovt men har bare for høje forventninger til mig selv har redet dressur og spring da jeg var yngre og startede alt der var at starte uden problemer og fik næsten altid noget med hjem og hyggede mig vildt men da jeg blev de der 15-16 år gik der totalt ged i den og ved egentlig ikke hvorfor.

Perlen : jeg kender det rigtig godt for er nøjagtig sådan jeg har det selv da jeg sku tage traktor kørekort måtte jeg ud og sige hej til "ulrik" pga. nervøsitet og samme ved eksamner, det hele går super når det er mig selv på banen og min mor er der og rider eller andre jeg stoler på så går det fint, men lige så snart der er andre der kigger eller folk jeg ikke kender rider på banen går jeg fuldstændig i panik/baglås og kommer ingen vejne,

her i sommers startede jeg for første gang (frivillig tvang) og det gik fint overlevede og trækker stadig vejret er bare det med at skal gøre det og sætte sig for at gøre det, den er ikke så nem :/ ryster bare ved tanken

Hvis du virkelig lider af angst symptomer, og det er noget der genere dig i hverdagen kan din læge udskrive medicin til dig.

men det er noget du bør tale med din læge om.

Ja har overvejet det har snakket med hende om det før, men ville bare hellere der var en anden udvej, men er nok bare og ta sig selv i R...N også gøre det

Følgende lyder nemt og skørt - Det koster vilje men så virker det også!

Beslut dig! Beslut dig for at du lægger dine nerver hjemme. Rent fysisk skal du "tage dem" og putte dem i et skab, skufffe, pose eller noget andet der kan lukkes. Efter dette er gjort skal du køre en sætning i dit hoved hver gang tanken om nerver titter frem, der kan lyde: miner nerverne er væk, de ligger i skuffen derhjemme (husk at visualiser din tidligere handling hvor du fysisk lage dem i skuffen, skabet eller posen).

Desuden skal du huske at sætte dig et ekstremt lille mål for showet. Det kan være at lave en enklet cirkel, ikke være bange for puplikum, gå ind banen, smile til dommeren osv osv. Dit mål skal du være ret sikker på du med garanti kan opnå. Efter nogle år (skriver år!) kan du måske opnå at have et mål om at vinde klassen.

Pøj pøj - og god mental træning!

:-) Mette

er meget brugte eksamen "tag-toppen-af-det-røde-felt" natur produkter.

De købes i Matas/på apoteket.

Hvis jeg var dig, ville jeg samtidig arbejde med et motto "jeg er god nok som jeg er" og så lægge dine (andres???) forventninger på hylden.

Mette, det lyder som noget jeg vil prøve.

Især fordi jeg ikke er helt sikker på, hvad det er, jeg er bange for. Så for mig er det jo ikke "bare" nervøsitet, men en desideret angst.

Indtil videre er jeg heldigvis kommet så langt (som tidl skrevet), at jeg kan tage til både undervisning og clinic, uden det er alt for slemt for mig. Har dog prøvet en gang at få "tilbagefald", så underviseren troede jeg var bange for hesten, for jeg var hvid af skræk i hovedet , men jeg prøvede pænt at fortælle, det var de andre ryttere i ridehuset, der sad på deres heste og kiggede. Jeg tror dette tilbagefald kom af, at jeg ikke havde redet, mens andre havde set på i meget lang tid, så det er vigtigt for mig at holde det lidt vellige.

Nå, men igen tak for rådet.

Mvh Helene

Mette: lyder ik dumt tror jeg vil prøve mange tak

Helene: har prøvet baldrian og tog ikke toppen ret meget af mig desværre

Nødhjælpsdråberne fra Back´s er ikke baldrian. Jeg har ikke selv prøvet baldrian, da jeg mest har hørt om denne urt i forbindelse med søvnbesvær og jeg vil ikke helst ikke være træt/små-søvnig, når jeg skal ride:-)

Jeg fik anbefalet nødhjælpsdråberne af en meget kompetent rytter, der ridder på højt plan. De tager som sagt, kun at jeg ikke kaster op og en del af ubehaget i maven. Resten af angsten må jeg selv deale med Jeg har prøvet at koncentrere mig dybt over længere tid for at finde frem til, hvad det er, jeg er bange for, men det hele flyder sammen og jeg har svært ved konkret at sætte ord på, om det er de eller de situationer, jeg frygter.

Til at starte med troede jeg, at det ville gå væk, hvis jeg bare "tog mig sammen og red", hvilket gjorde det meget værre.

Håber som sagt du finder noget der virker. Jeg har hørt forskellige showryttere bruge vidt forskellige metoder, til lige at tage "toppen".

Mvh Helene