Det ER da også lige på kanten. Jeg ville være mistænksom, hvis det var min datter. Men hvad siger folk, der kender jer begge? Hvad siger pigens forældre? Hvad siger de af dine venner, der har mødt hende? Hvis hun var 20 og du 27 ville ingen løfte et bryn af det. Men de der år hvor man stadig er teenager, der sker altså en del hvad angår personlig udvikling. Det være sagt, så er i ikke de første i historien med et teenager + voksen forhold. Jeg kender et enkelt par, hvor hun var barnepige for hans børn af første ægteskab, før de blev kærester. Da var hun vist 14 og han 32. Idag, 30 år efter, er de stadig gift.

Jeg var 16 år da jeg mødte min, han var på det tidspunkt 25 år så næsten 10 års forskel.

Men vi har udviklede os sammen og blev gift i 1995 så vi kan snart fejre sølvbryllup.

Jo der var da mange som mente at han var for gamle til mig og selv mim mor spurte hvad jeg ville med sådan en gamle fyr og hun fik svaret er det mig eller dig som skal komme sammen med ham.

Det skal så også lige fortælles at vi havde de sammen interesser sammen fodbold og senere hesteavl som han går lige så meget op i som mig, han vil dog ikke op og side på dyret.

Så alt i alt er i glade ved hinanden så luk ørene og hør på jeres hjerter og lad tiden gå sin gang.

Jeg er normalt meget large med kærlighed og den slags. Hvis folk elsker hinanden, så fred være med det.

7 års forskel er ikke umiddelbart et problem - jeg tror fol bliver bekymrede, fordi mange i en alder af kun 16 stadig er meget umodne.

Ikke på en "dårlig" måde, men de kan ikke altid overskue konsekvenser osv fuldt ud.

Nu er du sikkert en fin person, men når jeg hører om den slags, så bliver jeg straks bekymret for, om den 16-årige bliver udnyttet. De kan være meget nemme at snøre om fingeren, fordi de er unge og naive.

Men hvis hun er meget moden af sin alder, og du er meget umoden af din alder, så kan det jo godt være i mødes på midten. Mange mænd er jo ofte ikke så "gamle" i hovedet som deres alder påstår, og hvis i supplerer hinanden godt er det jo fint

Men som sagt tror jeg du må lære at leve med folks kommentarer, fordi der ER unge (både drenge og piger) i den alder, som udnyttes af ældre.

Som en anden siger, er 20 og 27 som regel ikke et problem.

Men de teenageår er fulde af forandringer, og man ved sgu ikke altid hvad man laver i den alder.

Nogle 16-årige er super modne, nogle er nærmest stadig børn rent mentalt!

Nu kender jeg så personligt også en, der var sammen med en ældre fyr, kun fordi hun følte sig bagud over ikke at have en kæreste. Så hun endte i et forhold med @!#$ osv, med en hun faktisk ikke kunne lide. Og det vidste han udemærket, altså udnyttede han hende.

Så jeg er nok lidt farvet. Men jeg antager det bedste om dig - hvis i passer godt sammen mentalt, så må du lære at overhøre folks kommentarer. De kommer ofte af god mening - de er bekymret for pigen, som er meget yngre end dig. Så tag det som bekymring, ikke kritik.

Jeg er selv 23 og har været sammen med yngre og ældre piger end mig. Jeg kan hurtigt sige at alder er ikke lige med modenhed, da jeg selv syndes de alle var lige modne. Jeg går jo nok efter en bestemt type person, og hvis man finder det i forskellige aldersgrupper, så er det vel sådan det er.

Kommentarerne fra andre kan du kun ignorere, eller finde nogle virkelig gode comebacks. Folk ved nok inderst inde at man sagtens kan være et lykkeligt par med jeres aldersforskel, men mennesker elsker at hade! Det er nemmere at kritisere end at acceptere andres lykke, især en lykke som de selv ikke kan forstå.

Held og lykke med det hele!

Da jeg gik på gymnasiet for mange år siden, fik én af mine klassekammerater en ny kæreste. Hun var 19 og han var 36! Fraskilt far med to børn under 10 år. Jeg tror da nok at vi alle var skeptiske, men han var en rigtig flink og meget ungdommelig fyr, hendes forældre var begge rimeligt gamle, så der var omkring 20 år mellem ham og svigerforældrene. De var kærester nogle år, mens hun tog sin uddannelse, så blev de gift, fik to børn. De er stadig gift, og trods han nærmer sig pensionsalderen ser han stadig ung ud.

15 år (du skriver snart 16, så tillader mig at skrive det, som det er) er meget ungt, når du selv er voksen. Men det er tilladt ifølge loven, så det er jo jeres beslutning.

Du spørger efter vores mening om aldersforskellen. Tænker du godt ved, at nogle finder det mærkværdigt/grænseoverskridende og andre synes, det er OK. Så måske du ikke kan bruge vores meninger om emnet til så meget? Det, du skal beslutte, er, om du vil leve med de kommentarer og skæve blikke, I får de næste 3 år.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke forstår, hvad du ser i en 15-årig, som i mine øjne stadig er et barn. Men må gentage mig selv: du kan være ret ligeglad med min mening, hvis du gerne vil fortsætte sammen med hende, eftersom du har loven på din side

Jeg var lige ved 15 år og min kæreste 21.

Jeg var i den alder, hvor man ikke lige slæbte en mulig boyfriend med hjem med det samme, og min mor var noget bekymret og ville gerne se den unge mand an. Så hun lagde sig på lur bag hækken og kom "tilfældigvis" frem og sagde goddag Og han blev så godkendt!!!

Det er en fordel, hvis I kan gøre ting sammen med jeres respektive venner. Min kæreste var ikke så interesseret i at mødes med mine gymnasievenner. Og det kunne være lidt irriterende. Jeg havde det fint med hans kollegaer.

Men ... det er nu gået fint:-) Jeg blev gift med kæresten, og vi har nu været sammen i 48 år og været gift i 41 år

De bedste hilsener,

Lotte K.