Nu har jeg ikke heste mere, men da jeg havde, elskede de at plukke kirsebær direkte fra træerne (der var to på deres fold, det var sådan nogle morelkirsebær). Den ene spyttede tilmed stenene ud! Det var et hit hvis man hev fat i de høje grene og holdt dem, mens de guffede og man selv guffede med.

De kunne også godt lide broccoli, men fik det kun i begrænsede mængder, så de ikke fik luft i maven.

Og ja, ellers de sædvanlige gulerødder og æber.

Lene

Min new forest pony elskede mandarin og banan. Bananen ville han helst have med skræl og kunne nærmest blive fornærmet, hvis man pillede den af. Desuden elskede han chokolade og snuppede både kiks og barrer ud af hænderne på os, hvis han så sit snit til det.

I en anden stald jeg kom i, i en årerække, fik hestene friske vaskede roer og og rå løg og elskede begge dele. Foredelen ved store mængder rå løg, var at en stor del af evt orme kom med gødningen ud. Og forestil jer lige ansigtsudtrykket på folk, der gerne ville give en gulerød men ingen havde hjemme, når de fik beskeden om at de bare kunne give den et løg i stedet. ha ha...

Og det særeste var en stor pony jeg red på som barn. Han snuppede mine leverpostejsmadder, hvis han kunne komme til det.

Min dreng var ved at flå min taske fra hinanden, fordi jeg havde en tom slikpose liggende i den, af hvilkens indhold han havde fået lov at smage!

Vi delte allesammen en del meloner af forskellig art, i sommer. Vandmelon, honning, galia osv. Smadderhyggeligt

Gucci elsker brændenælder, men kun hvis de er håndplukkede. Hun står ligefrem og tigger, når jeg luger. Men dem på folden bliver stående. De andre to smagte en enkelt gang, så var det lissom prøvet...

Min gamle islænder elskede tidselblomster. Det så ud til at være noget besværligt at tygge dem, uden at blive prikket, men hun gik målrettet efter dem selvom hun aldrig har manglet græs. De må jo, ligesom brændenælderne i indlægget oven for, indeholde nogle fremragende vitaminer.

Hun ville også meget gerne dele mine knækbrødsmadder med nutella.

Mine engelske heste - både min hedengangne Jenson og min meget levende Ella - elsker/elskede polo pastiller, men Føllen og min Quarter kan ikke fordrage dem. Det er vist noget, man skal lære at sætte pris på.

Jenson kunne så bestemt ikke lide syrlige drops. Det opdagede min veninde, da hun gav ham én (OK, han tiggede lidt), og da han havde spyttet den ud, fik hun det mest forurettede blik, nogen hest kan give

Ellers har jeg bemærket - det er én af fordelene ved ikke at lade ukrudtet være på folden - hvor meget heste går og nipper til alt muligt forskelligt, når de får lov: brændenælder, tidsler, vejbred, dueurt og meget mere ryger ned i 'salatskålen'.

Hvor er der mange sjove ting heste godt kan li' men også sjovt at der er så stor forskel på hvad de enkelte heste kan li'.

Cola... yaaar. måske colavingummier var noget næste gang..?

Er vi ovre i flydende emner, så kunne min første pony godt li' en kold øl, fra flasken.

Mange heste kan godt li' tidsler, som indeholder meget olie. Heste ved instinktivt hvad de har godt af og hvad de mangler.

Der er bestemt potientiale til at udvikle nogle nye gode hestegodbidder.