Jeg spiser gerne ude, på caféer og reaturanter og traktørsteder og kroer og hvad der ellers er, alene. Brunch, frokost, aften, spise en kage på et konditori... Er jeg "ude i byen" ved spisetid, og jeg har tid, vil jeg hellere have et ordentligt måltid mad et sted, end et-eller-andet "to go" fra 7-eleven eller et pizzeria/lignende.

Jo, nogle gange er der nogle der kigger, men for det første kan vi ikke ændre hvad folk tænker om os, for det andet, så vælger jeg at sige til mig selv, at de dybest set er misundelige, fordi de ikke selv tør gøre slige ting helt på egen hånd

Jeg deler også gerne bord med fremmede. De fleste er jo helt almindelige søde og rare mennesker, og de få jeg har en dårlig følelse omkring, spørger jeg ikke om der er en plads ledig/tilbyder at sidde ved "mit" bord.

Persoligt synes jeg, det giver langt større frihed at kunne gøre de her ting på egen hånd (ud at spise/gå på museum/gå i biografen/til foredrag/), end først at skulle finde en der gider at gå med, og derefter diskussionerne om, hvad og hvor vi skal spise, eller slæbe en med på museum, som hellere vil være alle mulige andre steder.

Jeg rejser ofte alene, der med spiser jeg også ofte alene, dette generer mig ikke, men det kan ofte være meget kedeligt.

Vælger da altid et bord med hav-udsigt...så er der noget smukt at se på imens.

Jeg spiser nogle gange ude alene. Det er mest i forbindelse med arbejde, hvor jeg er i den anden ende af landet og ikke vil undvære min aftensmad Folk kigger, men jeg har frihed til at sidde i ro og mag, nyde stilheden (for én gangs skyld i løbet af den dag) og tjekke job-relevante ting på min telefon. Omvendt er jeg ikke superglad for at spise ude alene privat, men jeg har det ikke så slemt med det, efter jeg er begyndt at gøre det med arbejdet.

Men folk kigger så mindst lige så meget når vi er en flok der er på job i den modsatte ende af landet og vi skal have vores aftensmad. For modsat hvad jeg (og de andre, vil jeg tro), så er telefonerne frygtelig meget mere fremme til en job-aftensmad, som tilfældigvis er en restaurent, end de er når "man er ude at spise". Det kan jeg fornemme folk synes er mærkeligt og lidt uhøfligt. Men vi er kolleger, vi arbejder, og vi vil gerne diskutere ting i forhold til jobbet vi er afsted på eller andet der foregår på arbejdspladsen/branchen.

Jeg spiser alt for tit ude, jeg gider bare ikke rigtigt lave mad kun til mig. Jeg går også i biografen alene. Min, veninde som også er single gør det ikke, hun synes det er trist. Hun går til gengæld i byen alene, hvilket jeg ikke gør

Syntes det er ubehageligt nogle gange at folk kigger på den måde. Der er jo forskellige grunde til at vi spiser aflene. Det er nu ikke så tit jeg spiser ude alene, da jeg har mine drenge. Men feks. når jeg er alene til Hingstekåringen i Herning kigger folk også ofte.

Når jeg spiser ude alene har jeg egentlig aldrig lagt mærke til om folk "kigger".. Jeg er egentlig også bedøvende ligeglad..

Jeg prøvede engang i Århus at gå på cafe alene. Der kom jeg ned og sidde i "single" afdelingen. Det syntes jeg faktisk var noget komisk, for der sad vi på en lang række "alle os alene!"

Specielt da manden foran mig vendte sig om til mig og spurgte om jeg ville låne avisen, syntes jeg virkelig det var komisk...

Men da jeg boede i Spanien spiste jeg tit ude på tapas bar og der havde jeg aldrig en underlig følelse. Men nok fordi jeg havde mere travlt med at proppe kraniet med alt det gode mad

Det gør mig, som skrevet, ikke noget at spise alene. Det er mere andre folks holdning til det.
En del af min bekendtskabskreds forstår ikke, at jeg "tør".

Cafe er det lidt mere legitimt at dinnere alene. Og så bruger mange jo netop deres mobiler eller computere der, som underholdning.

Da jeg boede i Kbh, gik jeg ofte i teater alene. Det var trist. Mest på grund af, at der ikke var nogen, at tale med om oplevelsen bagefter.
Nu bor jeg i SdrJylland, og grunden til at jeg ikek går i teater mere, er mangel på udbud af den slags der interesserer mig

Jeg kan huske jeg var ude at spise med min far og stedmor engang for nogle år siden, og der sad en mand og spiste alene.

Jeg nævnte min undren, og min far forklarede, at mange business folk spiser alene, og det er helt normalt. De er ofte ude på rejse, og hvis de ikke lige skal "underholde" kunder eller andet, ja så skal de jo altså stadig have mad.

Så lærte jeg ligesom at være opmærksom på, at der kan være et hav af grunde til det (jeg var ung og naiv dengang ).

Så nu er det aldrig noget, jeg ville bide mærke i, og slet ikke tænke negativt over!

Måske er vedkommende på forretningsrejse, måske er de introverte og nyder et tilberedt måltid alene, måske synes de bare det er en god restaurant, og kender ikke lige nogen, de kan tage med.

Jeg synes det er synd man skal "turde". Måske er det bare i lille Danmark, hvor vi snager lidt for meget i andres gøren og laden

På mine rejser til London, New York osv er det fuldstændigt normalt.

Har ikke kommenteret på noget herinde i 100 år men fik lige lyst til at skrive til det her opslag, da det også er noget jeg tit tænker på ift dansk kultur.

Da jeg boede i udlandet spiste jeg ofte alene ude. Først og fremmest fordi jeg ingen kendte i starten og senere bare fordi det føltes naturligt (jeg havde ikke noget køkken hvor jeg boede). Der virkede det normalt og ingen kiggede eller det virkede underligt. Der var også mange mennesker som spiste selv. Og det var faktisk super rart. Eksempelvis hvis jeg var ude at shoppe at kunne sætte mig ind og hygge lidt og få ordentligt mad.

Herhjemme virker det anderledes. Som om det er noget folk kigger lidt skævt til hvilket jeg ikke forstår. Jeg har aldrig spist alene på en restaurant i Danmark, og det er egentlig ret dumt man har det sådan.

Jeg tror virkelig det er en dansk ting. Nok fordi i Danmark spiser man måske ikke så meget ude som i andre lande? Jeg ved det ikke, men super underligt, da der jo er mange ting som folk kan lave alene som er "normalt", men det er ligesom om det at spise ude er no go ift dansk kultur.

Men fedt folk gør det, det er jo bare med til at gøre det mere normalt!

Jeg ville ikke bryde mig om at gå ud og spise alne , og jeg får altid et stil i hjerte hvis jeg ser nogen der spiser alene og få sådan lyst til at gå hen til dem... jeg syntes bestmt ikke der er noget galt i at gå ud alene....

omvendt har jeg taget til bali og thailand og venzuela alene Det rørte mig tilgengæld ikke spor.. nok fordi jeg alligvel ikke ville kunne forstå hvis nogle snakkede om at jeg var alene

Jeg spiser tit ude alene, og har aldrig oplevet at nogen kigger på mig. I hvert fald ikke hvad jeg har lagt mærke til. Det er mest når jeg er på farten, og ikke gider spise mad af dårlig kvalitet som junkfood, at jeg går på cafe/restaurant selv. Jeg har selvfølgelig også veninde aftaler, hvor vi går ud og spiser sammen. Det sket mindst lige så ofte (1-2 gange om ugen).

Kan slet ikke forstå hvorfor det kan være svært for nogle mennesker? Men jeg rejser også gerne på ferie selv, og ser jeg nu heller ikke noget underligt i, og jeg møder mange andre solorejsende når jeg er afsted, så det er alligevel sjældent man er "alene" ret længe ad gangen