Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Rytterens vægt
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 13:50

Jeg er en voksen kvinde, som for nylig har genoptaget ridning og måske, på sigt, vil købe en lille hest på ml. 148-155 i stang. Jeg vejer 75 kg. Det er 25 kg. mere end da jeg solgte min kat. 1-pony, da jeg var 18 år. Jeg kunne godt tænke mig en blandingshest, gerne mellem New Forest-Araber som jeg havde før eller måske med Connemara eller Frieser-blod. Synes I jeg vejer for meget til en sådan lille hest? Den skal kun gå højst en time om dagen og bruges til let dressur og måske en skovtur.

1
0
Svar på denne tråd
 
 vægt på rytter
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 17:44

En hest bør ikke bære mere end 20 procent af sin egen vægt.

De 20 procent er dig plus udstyr :-)

 

Nu skriver du ikke hvor høj du er - men jeg synes umiddelbart det ville være synd for både dig og hesten hvis du ikke finder en passende type - og 75 kg lyder lige i overkanten for en ponyrytter.

 

Held og lykke med at finde din nye bedste kammerat!

3
1
Svar på denne tråd
 
 75 kg også jeg, ponyrytter
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 20:30

Jeg tør ikke udtale mig om araberkrydsninger - måske vil de være lige lovlig spinkle? Men hvis du befinder dig godt på et knap så højt ridedyr, eller bare er glad for ponyer, skulle der nok være andre muligheder.

Jeg vejer også 75 kg nu om dage, og jeg rider stadig ponyer. Mine er skotske højlandsponyer. De individer, jeg har ude på marken, har idealvægt er mellem 425 og 525kg, højde mellem 135 og 145 cm, tror jeg nok. Den mindste er også den ældste, og hende rider jeg ikke selv mere, efter at jeg har taget på.

Lad os ige at en sadel vejer 10 kg, og det er vel højt sat, og mit tøj omkring 3 kg, så må jeg efter 20% reglen gerne ride en pony på 5x88 kg = 440 kg. De føles på ingen måde små at sidde på, og det føles heller ikke som om, jeg belaster dem urimeligt ved at sidde der. Jeg er omkring 173 cm høj.

Den race er ikke så almindelig herhjemme, men der er jo også Fellpony, haflinger og fjordhest, og alle de charmerende blandinger af samme højde og drøjde.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 22:27

Optimalt bør man max veje 10 % af hestens vægt. Tilfredsstillende er 10-15 %. Over 15 % udgør en sundhedsrisiko, så ja, du er for tung til en pony.

 

livsstil.tv2.dk/articlekrop/id- 66258705%3Ahver-tredje-rytter-er- for-tyk-til-hesten.htm

0
3
Svar på denne tråd
 
 Søge indlæg
Forfatter: 
Dato:  28-11-2016 06:51

Det er et spørgsmål der ofte kommer op, og svarene er altid de 20% selvom der er forskning der viser at det er det absolutte maks (se ovenstående indlæg).

 

Hvad mange så glemmer er at det også er en hest/pony i absolut topform der kan bære så tung en rytter. Er den ikke i god form, og holdes i god form, så er det altså ikke ok uanset hvad andre gør i forhold til deres samvittighed. Holdes hesten i topform, tja så kan man nok godt acceptere det, hvis man så er ekstra obs på at holde øje med helbred.

 

Så det at man beskriver at hesten kun skal bruges LET, er i mine øjne med til at man skal overveje en større hest.

 

Som menneske kan man heller ikke belaste sin krop voldsomt, uden at man holder sig i form.

 

Jeg vejer selv 70 kg og vi har haft en muskuløs ponybasse med bred bringe og solide ben, i følge 20% reglen skulle den kunne bære mig, MEN stiger jeg op på en pony, som jeg påvirker voldsomt ved opstigning (den svejer) og hvor gangen føles meget gyngende, ja så synes jeg det er for voldsomt. Jeg kunne jo se i spejlet at trods vi lå indenfor reglen, så gik han absolut ikke så let og lækkert som med min datter på 26 kg. Så det blev en skridttur rundt på en lille volte, så hoppede jeg af og besluttede ALDRIG mere, trods den generelle mening på opstaldningsstedet var at han var så stærk at det kunne vi godt.


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

3
2
Svar på denne tråd
 
 Det evige spørgsmål.
Forfatter: 
Dato:  28-11-2016 13:00

Det evige spørgsmål om hvad hesten kan bære og hvad der vil være godt for den.

 

Jeg har denne dejlige dregn, der har en kampvægt på ca 600 kg når han er i form. Nogle gange lidt mere, når han spiser for meget græs :-). Hvis jeg skal leve op til 10 % reglen, vil det svare til at jeg skal veje 60 kg og med en højde på ca 160 cm, så er det nok også meget passende for min BMI.

Jeg må dog indrømme at med den vægt og min højde så fylder jeg ikke meget på ryggen af ham, 600 kr hest med en højde på ca 165 cm er meget hest. Men skulle jeg have noget der var mindre, ville jeg ikke kunne leve op til reglerne.

 

Jeg ser mange ryttere der vejer mere end mig, som rider på lettere hest og derved må overskride reglerne, uden at hestene tager skade. Så kig på hesten, hvordan man rider, hvor god ens balance er, hestens måde at bære sig selv på, om man kan være i sadlen osv. Der er mange flere ting end vægten der spiller ind

Billede

 

Billede

 

Billede

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Regler
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 10:16

Nu skal man jo ikke hænge sig i kun i de 10% for et hurtigt regnestykker viser da også et meget meget bredt spænd mellem 10-15 og 20% hvis man tager en hest på 600 kg.

 

10% 60 kg, som i mange år har været en helt normal vægt for kvinder. De 10% er der hvor hesten nærmest ikke belastes.

 

15% er 90 kg og der er faktisk en del både for kvinder og mænd, uanset hvordan man vender og drejer den. Min svoger på 2 meter og 8 cm vejer inkl lille topmave og ret kraftig bygning (lettere overvægt) altså "kun" 110 kg, som topform (sport på eliteplan) vejede han 95 kg. Så den sjove opfattelse herinde af at alm slanke mænd vejer langt over 100 kg kan jeg ikke forstå. Min egen mand på 1.80 og lettere overvægtig vejer 83 kg.

 

20% er så 120 kg, hvilket næsten for alle er meget overvægt. Bevares nogle mænd kommer deropad ved styrketræning osv, men de er så heller ikke ridetyper.

 

Så vil nogen argumentere at muskler vejer mere end fedt osv, og det er korrekt, men skulle min mand gå hen og komme i form, som han har været, så vejer han med almindelige stærke "arbejde i stald muskler" ikke mere end 75-78 kg, for alt det fedt der sidder kommer ikke til at erstattes med muskler.

 

Så jeg forstår til fulde at folk kan føle sig jagtet pga vægten, men begrundelserne for at man ønsker at ride sin hest selvom man overskrider de 15% bør ikke hentes i hvad man ser andre gøre og ikke gøre.

 

Ingen siger det er ens egen hest der tager skade, men risikoen er større og man kan jo vælge hest efter type og derved får en lavere risiko, ligesom det er ejerens ansvar at dyret har det godt.

 

Jeg kan også slæbe på 30 kg overvægt i mange år uden at blive mærket af det og dermed høre ind under begrundelsen "det har jeg gjort i mange år uden den har taget skade" men pludselig kan mine knogler og led, ja hele kroppen sige stop, også selvom jeg har gået med ørerne fremme og set glad ud.

 

Handicapheste trækkes også ofte frem, men så vidt jeg ved trænes disse netop også til belastningen, ligesom typen af hesten ofte er af de tungere racer (dem jeg har set) hvor vægten godt kan snyde os ved øjemål.

 

Så man skylder hesten at tænke sig om, der er typer til alle derude.

 

Så istedet for at man hænger sig i at nu rider naboen på 1.90 på en let arabertype på 1.50 så må jeg også ride islænder, trods man så ryger over de 20%, så synes jeg man skylder hesten at kigge på HESTEN og ikke kun racer.

 

Er hesten muskuløs, bred bringe og solide ben, samt i god form (og bliver holdt ved lige i den form) har en god stabil ryg og god bygning, ja så er sandsynligheden da en del mindre for skader ved højere belastning, end en overvægtig hest med lavt pibemål og pindben.

 

Og der findes heste der falder uden for racetyperne, så der burde findes en hest til næsten alle, og ja jeg mener at det ikke er en menneske ret at ride, det uanset hvorfor man er overvægtig. Det er surt så at falde i den kategori, hvor man ikke lige kan ride drømmeracen eller for nogle få slet ikke ride, fordi man får medicin, der gør at man ikke kan tabe sig, det er det da, men det er og bliver ikke hestens skyld, så den skal ikke straffes for det :)


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

2
2
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 10:34

At muskler vejer mere end fedt er en stor fed ( ) myte.

1 liter muskelmasse vejer omkring 1,1 kg og 1 liter fedtmasse vejer omkring 0,9 kg. Så forskellen er faktisk ikke så stor, som mange gerne ville gøre den til.

 

Og derudover vejer 1 kg jo altså 1 kg, uanset om det er bly, fjer, muskel, fedt eller kartoffelmos. Hesten er i bund og grund ligeglad med, om det er det ene eller det andet, den skal slæbe på.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Præcis
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 11:39

ja det fik jeg ikke med Lol, det var egentlig en del af pointen at det fyldte mindre, ikke vejede mindre, men den del kom så ikke med i indlægget :D


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nå men....
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 18:33

Nå men jeg er så en af de "småfede" kvinder, som ligger og svinger omkring 85 kg fordelt på 180 cm - dvs jeg incl udstyr ligger over de kritiske 15 %, som mine varmblodsheste på ca 550-600 kg åbenbart bliver udsat for.

Hvis jeg skulle gå efter 10% "reglen", så skal jeg altså ud og finde en shirehest, eller en belgier for at finde noget på 900-1000 kg's vægt, som jeg kan ride dressur og tur på ?

 

Mine heste ser nu ikke ud til at lide overlast...Og er bla gået igennem handelrgt af ryg uden anmærkning, trods jeg har redet på dem de sidste 5 år, og derved "burde have" hærget dem totalt.

Billede

 

Billede

 

Ville jeg så ride på en pony - nej det ville jeg rent faktisk ikke. Jeg ville ikke være så bekymret for lidt skovtur, men jeg ville ikke føle jeg med min højde/længde ben kunne ride dressur på en str pony.

 

Hvis det er TS's ønske at få en mindre hest, som har noget ponylook så ville jeg da kigge efter fx welch cob ser F ( mener det er det de store af dem hedder), ellers kunnen friser jo også fint findes i fx 155-160 cm i stang, og der ville jeg altså ikke dåne over lidt let dressur og lidt skovtur med en rytter på 75 kg.

 

Skal vi gå efter 10% reglen, så kan TS samt hovedparten af danske og udenlandske ryttere tages os i hånden på jagt efter de store hesteracer på 850-1000 kg's kampvægt - ellers holder de jo ikke.....

 

Længe leve misforstået artikellæsning

 

mvh Charlotte

12
2
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2016 09:19

 

Jeg er enig med Charlotte. De der vægt-diskussioner bliver ofte taget helt ude af proportioner...

 

Umiddelbart tænker jeg, at hvis trådstarter ikke ønsker en hest højere end 155 cm. i stang, så bør du gå efter en lidt mere robust hest.

 

Jeg er heller ikke til de rigtig store heste og er endt med at være fan af welsh cob. Hvad mange ikke ved er, at der er ingen sluthøjde på welsh cob (selv om de kun meget sjældent er mere end 160 cm. i stang). Du burde kunne finde en på 153-155 cm. i stang, som nemt vil kunne bære dig ;-)

 

Der kommer flere og flere ridearrangementer i welshforeningen, så det giver også nogle muligheder for at få nogle sjove oplevelser, selv om man ikke vil være fuldblods konkurrencerytter :-)


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  30-11-2016 10:24

Arh Charlotte, mener du virkelig seriøst, at hovedparten af alle kvinder, danske såvel som udenlandske, vejer 85-100 kg?

 

Og hvis vi taler "længe leve misforstået artikellæsning", så er man da nødt til at gribe fat i dit udsagn om at du "burde have hærget dine heste totalt med din vægt". For det står der da ingenlunde i artiklerne... Der står at for høj ryttervægt udgør en sundhedsRISIKO for hesten. En risiko. Ikke at hesten med sikkerhed bliver skadet af det.

4
1
Svar på denne tråd
 
 Korrektion...
Forfatter: 
Dato:  30-11-2016 15:12

...til Heste-nettet bruger (2)...

 

Charlotte skriver da ingen steder hovedparten af alle kvinder vejer 85-100 kg...

 

Det hun skriver er at hovedparten af kvinder IKKE vejer 50-60 kg - og det er da noget HELT andet!

 

Trine (Faxa)


2
1
Svar på denne tråd
 
 Behøver ikke ligne en myg på en elefant
Forfatter: 
Dato:  30-11-2016 17:03

"Skal vi gå efter 10% reglen, så kan TS samt hovedparten af danske og udenlandske ryttere tages os i hånden på jagt efter de store hesteracer på 850-1000 kg's kampvægt - ellers holder de jo ikke....."

 

Med dette skriver Charlotte jo netop, at hovedparten af danske og udenlandske ryttere vejer 85-100 kg. - som er 10 % af 850-1000 kg.

 

For lige at få lidt fakta på bordet, så siger tal fra 2005 (jeg har ikke gravet efter nyere tal), at gennemsnitsvægten for danske kvinder over 16 år er 68 kg., og for danske mænd er gennemsnitsvægten 83,1 kg. www.si-folkesundhed.dk/ Ugens%20tal%20for%20folkesundhed/ Ugens%20tal/48_2007.aspx

 

Jeg vil også lige indsparke, at blot fordi man ikke er så høj/tung, så behøver man atså ikke ligne en myg på en elefant, hvis man anskaffer sig en hest med noget højde - jeg er 160 høj og har haft 3 heste over 170:

 

Palatino på 171 cm - jeg vejer vel 56 kg. her.

Billede

 

Lenny på 177-178 cm - jeg vejer vel her ca. 62 kg.

Billede

 

Hidalgo på 172 cm - jeg vejer ca. 60 kg. her.

Billede

 

Min nuværende hest er ca. 165, og hende synes jeg selv, jeg passer perfekt med. Men hun ser jo faktisk ikke specielt meget mindre ud end de tre store, så det handler mest af alt om at finde en hestetype, man befinder sig godt på - og som samtidig er stor nok til, at man holder sig inden for i hvert fald de 15 %!

Billede

 

Jeg ville personligt føle mig for tung til langt de fleste ponyer, også de store ettere - måske med undtagelse af de kraftige og store fjord, haffere og store isheste.

 

At ride er ikke en menneskeret - vejer man (for) meget, så må man enten A, vælge en hest, der passer i højde og drøjde (her er det vel en god rettesnor at skele til undersøgelserne, som siger max 15 %, før hesten bliver udsat for usund belastning) eller B, tabe sig til man passer til den ønskede hest.

 

 

Til TS, jeg synes, du skulle kigge efter en hest på mindst 160, det kunne fint være en frieser eller måske en blanding med noget ponyrace, ellers måske en lille oldenborg? Jeg vil godt vædde med, at efter ganske kort tid vil du slet ikke føle, den er spor stor - man vænner sig lynhurtigt til størrelsen, for når man kender den ud og ind, så er det jo bare ens dejlige, skønne musse. Og så slipper du for at spekulere over, om du mon belaster den, slipper for bekymringer om I nu passer sammen, slipper for andre folks skæve blikke. Og heste over 160 fås også som nøjsomme typer med roligt gemyt og med masser af hårpragt, hvis det er sådanne egenskaber, du falder for ved ponyracerne?


 


Nu med

* Smukkedukken Grenanda *

 

 

Tidligere med

* Dakar Knudsgaard * Hidalgo * Lenzicco * Enzo * Palatino * Indian Kapella *

4
0
Svar på denne tråd
 
 hmmmmm
Forfatter: 
Dato:  30-11-2016 19:41

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse nogle af de originale publikationer om emnet. Er der nogen af jer, som har adgang til dem?

 

Jeg synes i øvrigt, at denne artikel giver en ganske god diskussion og oplysning ud over de firkantede procentregler:

www.thehorse.com/articles/14640/ beasts-of-burden

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Småfed eller ej
Forfatter: 
Dato:  30-11-2016 22:38

men Charlotte du holder jo netop dine heste i topform, som jeg kan vurdere, ellers kan de ikke det de kan, så ingen tvivl om at dine heste er langt stærkere end tilsvarende som kun bliver brugt til lidt skov en gang imellem.

 

Jeg pointerer netop at holdes hesten i god form, og har den rette bygning, så er der ingen tvivl om at den er stærkere end tilsvarende i dårlig form og derfor er %reglen ikke det eneste man kan gå efter.

 

Så jeg har på ingen måde skrevet at du mishandler dine heste ved at veje 85 kg, og er det det du ender med at få ud af mit indlæg, så tror jeg du skal overveje andre briller :D

 

Jeg skriver netop at alle hænger sig for meget i 10% når det egentlig som jeg læser artiklerne, er der hesten nærmest ikke belastes. Og så er der sørme langt fra 85 kg op til de 110 (120) inkl udstyr, som rammer 20% på (gætter jeg) Pinot :)

 

Men jeg synes så på ingen måde det er ok at købe en pony på 140 for at bruge den en gang i mellem i skoven, hvis man vejer hvad du vejer (eller hvad jeg vejer) når man sagtens kan få en hest der kan bære det uden øget risiko for slid.

 

Det jeg egentlig ville med mit indlæg var blot at man skal se på helheden og ikke blot hvad naboen gør. For havde jeg en kortrygget svagere hest, som jeg red on off på et par gange om ugen og ellers ikke lavede noget med, så ville den slides hurtigere med min overvægt på, end tilsvarende Pinot/Caspian, som er superlækre i form :)

 

Og Charlotte, hvis dit svar ikke var baseret på mit indlæg, så har jeg lige lånt lidt fra det og lånt omtale af dine smækre drenge for at understrege hvad jeg siger :D

 

Så man kan ikke sige at fordi han/hun/den/det kan ride den og den hest med den og den vægt, så kan jeg også. For hestetype, bygning og ikke mindst hvordan hesten holdes er i mine øjne lige så betydningsfuldt. Derimod at hesten går med ørerne fremme og virker glad er så i min optik ikke helt så godt et mål for om den kan holde til tingene eller ej, det giver et øjebliksbillede ja, men giver ikke et billede af om den får skavanker senere :)

 


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

2
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  01-12-2016 09:28

Trine (Faxa): Jeg har ikke rettet i nedenstående citat fra Charlotte:

 

"Skal vi gå efter 10% reglen, så kan TS samt hovedparten af danske og udenlandske ryttere tages os i hånden på jagt efter de store hesteracer på 850-1000 kg's kampvægt - ellers holder de jo ikke....."

0
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  01-12-2016 13:37

Jeg synes, du bliver for stor til en 1'er pony, når du vejer 75 kg. Ville vænne mig til tanken om en lidt større hest - det kan man sagtens :-) Jeg er selv kun 155 og vant til mindre heste og ponyer. Fik så part på en rød trakhenerhoppe på 167 i stg. Bagefter virkede alt andet småt :-D Og nu har jeg det fint med at håndtere de lidt større.

 


PAAtvaers

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lille hest
Forfatter: 
Dato:  01-12-2016 17:16

Trådstarter har engang haft en 1-er pony, nu tænker hun på en lille hest op til 155 cm. Jeg mener stadig, at der nok skulle findes tætbyggede heste i den højde (og for den sags skyld nogle få specielle ponyer), som kan rides af en rytter på 75 kg. Hvis hun foretrækker en let bygget hest, ja så har I fuldstændig ret i, at hun må se efter en højere hest. Det er vel en smagsag snarere end et spørgsmål om hestevelfærd. Ellers må i forklare mig, hvorfor højden snarere end drøjden skulle være så vigtig.

 

Hun (eller han) tænker sig at ride højst en times tid om dagen let dressur eller i skoven. Hun skriver ikke noget om at ride engang imellem.

Er en en lille times tid om dagen virkelig for lidt til at holde en hest i form til at bære sin rytter?

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kommer an på
Forfatter: 
Dato:  01-12-2016 18:21

En time om dagen bør absolut være nok, hvis det man forlanger vægtmæssigt ikke er for meget. Men ønsker man at presse hestens formåen til et maks, så er en times let dressur og lidt skovtur ikke nok i mine øjne, men det kommer vel an på hvad man forstår ved disse begreber.

 

Grunden til der også snakkes højde, er vel at uanset så er vægten på en høj hest større end på en lille en af samme kropsbygning :)

 

Så selvfølgelig kan der sikkert findes en tættere lavere hest, som kan bære trådstarter, men det er bare vigtigt at have dagsformen for øje. Grunden til jeg hænger mig i den er at jeg synes ofte dette spørgsmål kommer op og mange skriver at det kun er en gang i mellem/let man skal ride, og det betyder ikke at hesten så bedre kan holde til det :)


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for de mange gode kommentarer!
Forfatter: 
Dato:  08-12-2016 11:35

Tak for jeres kommentarer, de har givet mig et helt klart billede af hvilken hest jeg skal vælge; drømmehesten ser sådan ud : 155 høj af robust, men dog relativ ædel type, hoppe eller vallak, gerne ældre rideskolehest eller tidligere brugt til stævner ( type som frieser, oldenborger, skotsk højlandspony men ingen krav om rene blodlinier ). Ikke skadet eller syg. Stå helt stille ved opstigning og ellers nem at omgås. Trafiksikker. Den vil skulle stå opstaldet i en af de mange kvalitetsstalde heromkring, så den vil få et godt liv. Skulle nogen ligge inde med sådan en perle i max 2 timers kørselafstand fra Aarhus. Budget 12.000-15.000, så skal I være velkomne til at sende mig et link med foto eller gerne video til kimepe@hotmail.dk

0
1
Svar på denne tråd
 
 Pris og kvalitet?
Forfatter: 
Dato:  09-12-2016 22:41

 

Har du nogen som helst idé om hvad det koster at lave sådan en hest du efterspørger?

Jeg tvivler!


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

Happy wife, happy life

2
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  09-12-2016 23:52

Billede

 

Jeg har sådan en fætter her.. Jeg er 184 ifølge mit pas, og han er 167 ifølge mit stangmål.. Jeg ligger på omkring 92 kg..

Han vil nok passe meget godt med den type, du eftersøger.. (Er dog ikke til salg.. ;) )


Michael

GO FOR IT!!



1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider