Jeg er ikke synsk.
Derimod er jeg nok ret dum i skrivende stund, da jeg ikke kan sove efter en nattevagt..

Nåja.
Men følgende trick virker hvis man har to muligheder.
Tag et stort stykke papir. Fold det på midten og igen på den anden led. Papiret er nu delt op i 2x2 felter.
Øverst tager du fordele ved løsning A, og ulemper ved løsning A.
Nedenunder ulemper ved løsning B, fordele ved løsning B.
Det gør det bogstaveligt meget lettere at gennemskue hvor der er flest fordele og ulemper. Og nemmere at vægte fordele og ulemper imod hinanden.

Men, hvis du stadig ikke kan bestemme dig men har brug for en beslutning. Så har jeg et tankeeksperiment, som jeg selv bruger.
Tag en tegning. Vælg at hvis du slår 1-3, er det løsning A, slår du 4-6 er det løsning B. Du må ikke slå om.
Hvis du bare skal bruge en løsning, men ikke ved nok til at vælge, så kan man lige så godt lade terningerne vælge.
Ser man på terningen og tænker "nej, løsning A skal være hvis jeg slår 1-4", så kan du jo også virkeligheden godt finde ud af hvad du helst vil, du kan bare ikke lide at vælge fra. Og så har du ikke brug for terningen alligevel.

Alternative behandlere får penge for at lytte til folk. Jeg tvivler på, at du kan finde en som kan mere end at lytte og sige det til dig, som du beder om at høre.
Men folk der kender til de problemer, som gør at du vakler imellem flere muligheder er måske klogere at spørge. Så kan du måske selv vægte for og imod?
Hvad er det, som giver dig tvivl?

Du har så ret i alt det du skriver.. Kan godt se hvad du mener med at den alternative behandler hurtigt kan fornemme hvad vi egentlig helst vil, og at han/hun derfor kører med på dét spor - så pengene egentlig er lidt "spildte", udover at vi fik et ekstra skub i den retning vi ville.

 

Dine tricks og spørgsmål fik mig da også til at tænke yderligere over vores "problematik".

 

Jeg/vi er i tvivl af flere grunde.

Vi fraflyttede Randersomegnen i for-sommeren (min mand er født og opvokset dér), og er nu på en mellemstation hos mine forældre i Videbæk (vestkysten, godt 2 timers kørsel fra vores tidligere bopæl v. Randers).

Vi har altid tænkt at vi IKKE skal bo i Videbæk, og ej heller tilbage til Randers egnen.

Vi har derfor tænkt et sted midt imellem (fx. Silkeborg, Ikast, måske Viborg)... Vi har fået en søn - og det synes jeg også gør beslutningen sværere - for hvor vil vi gerne have at han skal vokse op henne?

Der har imidltertid vist sig problemer i at købe hus, da banken ikke er med på at låne os mere en 1.100.000 pt, da jeg er ledig.

Det har vi ikke kunnet finde noget for i vores foretrukne område.

 

Vi besøger indimellem Randersegnen, og byen hvor vi boede før, og hvor min mand K. er opvokset - dette fordi hans stedfar stadig bor der (i K's opvæksthjem) (K's mor er her ikke mere). K's stedfar har sin stedet til salg, og bor pt. hos sin kæreste, vi har derfor haft mulighed for at låne huset hver gang vi har været i omegnen.

Vi nyder at være tilbage i området, og jeg føler mig hjemme, selvom jeg ikke oprindeligt er derfra..

Det slog mig i weekenden, da vi netop var deroppe i huset, at "vi da bare kunne købe det", prisen ville være fin for os, og ejendommen er tilmed i flot stand, prisen taget i betragtning (til sammenligning med mange af de andre ejendomme vi har set).

MEN, så kommer alle tankerne jo.

 

Der er 2 timer+ til mine forældre i Videbæk.
Vi bor, som skrevet, hos dem (og min lillesøster) nu, og det kan godt være lidt trangt og "lidt for meget" nogengange - så jeg får følelsen af, at jeg ikke har noget imod at flytte til Randers egnen igen - men er det bare noget jeg føler nu, fordi jeg er i denne bo-sitation, og vil jeg senere hen fortryde, at være flyttet til Randers?

Jeg ved at mine forældre, og særligt min lillesøster ville blive lettere bedrøvede over det, hvis det var det valg vi to - dermed ikke sagt, at de skal have lov at bestemme det - men det fylder mine tanker meget.

Min bror bor i Århus, og fortsætter nok umiddelbart med det - det sammen tænker jeg at min lillesøster vil på sigt.

Så, så nervøs er jeg ikke for det, for vi har ikke langt til Århus fra Randers.
Så er der bare mine forældre - født og opvokset i Videbæk - bliver de boende i byen? For så skal vi for altid affinde os med kun at se dem indimellem, og at vores søn kun ser sine bedsteforældre sjældent. 2-3 gange ½ årligt, vil jeg skyde på.

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke, og dét at købe K's stedfars hus, er noget jeg tænker på, blot fordi det er nemt og fordi muligheden er der nu og her?

Alternativet er nemlig, at vi skal flytte i lejebolig de næste i hvert fald 2 år, og derfra håbe på at kunne købe noget (men hvor? ) Er det uvisheden, om hvor vi er om 2 år, der gør at jeg hellere tyer til at købe huset ved Randers? Vil jeg derfor senere fortryde det?

 

Vi har måttet opgive mange håb og drømme i denne proces, bl.a. har jeg lagt heste helt på hylden, både grundet tid og økonomi - det har jeg det egentlig fint med i hvert fald mens vi har små børn. Senere kunne det sagtens blive noget jeg tager op igen, der ville blot ikke være plads til heste, på K's stedfars ejendom - men den tid den sorg. Det er svært at finde ejendomme til 1.100.000 med nogenlunde jordtilliggende, hvis huset også skal være i ok stand, så vi må proritere - der er trods alt plads til et lille dyrehold med smådyr.

 

Vi kunne selvfølgelig finde en lejebolig som vi kunne holde ud at bo i de næste to år, til N. var færdig med dagpleje, og jeg forhåbentlig havde fået arbejde - og derfra se hvad der byder sig. Men det er om 2! år - (virker som en evighed, når man bare gerne vil videre, og få en fast rutine, og finde STEDET, hvor vores lille familie skal holde til for evigt).

Og så vil huset ved Randers være long gone - vil vi fortryde det.

 

Puha, en laaaaang smøre, med alle mulige forskellige tanker frem og tilbage. Forståeligt hvis det bliver for meget at læse

 

Jeg ved godt at ingen kan give mig svaret, andet end os selv, og vores mavefornemmelse, men hvor ér det svært, med sådan en stor beslutning.

Er det rigtig forstået, at I egentlig kan blive hvor I er nu i et godt stykke tid, så det haster ikke?

Er det rigtigt forstået, at det som belaster jer er fornemmelsen af et limbo? At alt er uafklaret?

I vil ikke blive i Vestjylland på sigt, men gerne indenfor overskuelig afstand fra familien?

Budgettet er lavt, men det skyldes at du midlertidigt er arbejdsløs?

Hm..
Var det en mulighed at snakke med din familie om hvor meget det betyder for dem reelt, om de skal køre i bil en time, halvanden eller to?
Er det din fiktive frygt eller er det en realitet, at der er meget stor forskel på hvor tit du vil se folk?

Hvad med dine jobmuligheder på sigt, og mandens, afhængig af hvilke egn?

Du har kun nævnt familie? Hvad med øvrige venner? Vil I fastholde venner fra da i boede i Randers hvis i bor andre steder?
Hvad har i af interesser? Hvad betyder egnen i bor på for jeres muligheder for at gøre de ting som gør jer glade - eller finde nye venner?

-
Var jeg jer, ville jeg overveje at leje hus et sted. Worst case: I kan flytte hurtigt uden at tabe andet end depositum og penge til flyttefolk. Så kan i prøve en egn af 3-24 måneder.
I kan ikke bo tæt på alle i holder af, så i skal lave et strategisk valg. Evt afprøve valget ved at bo til leje i området først.

Køber i huset i Randers skal i inden købet tale med folk, der altid har kendt stedet og sikre jer at de kan leve med, at I laver stedet om. Og i skal ikke forfalde til gamle roller eller gamle vaner ved at bo der - i skal ikke overtage de tankesæt og roller de gamle ejere havde, og jeg ved ikke om I kan undgå at blive mindet om dem, hvis i bor i det hus?

Det er hvad jeg tænker.