Der er også den mulighed at tage et studenterkursus, der skal man være minimum 18 for at blive optaget. Det er så en studentereksamen på 2 år, så der er ikke plads til udskejelser.

Tak, men det tror jeg ikke helt ville være en optimal løsning for mig.. Jeg er ret sikker på, det ikke er i nærheden. Og det lyder som noget, der vil øge stressfaktoren, men det ved jeg selvfølgelig ikke

Min studentereksamen er en HF med delvis fjernundervisning. Du står for at tilrettelægge din egen læring - 100 % dit ansvar. For mig var det ikke en ubetinget god ting. Det gav selvfølgelig større fleksibilitet, men jeg har ofte meget lidt overskud (jeg har også diverse diagnoser), og så var der altså kun mig selv at bebrejde for ikke at lave mine ting eller læse op. Det er jeg virkelig dårlig til at håndtere.

Ville i hvert fald ønske nogen havde gjort mig opmærksom på dette dengang, jeg startede Jeg ved ikke, om det havde været bedre for mig med en anden ungdomsuddannelse. Synes du skal gøre op med dig selv om du kan holde til det pres det er, at du skal gennemføre en uddannelse, selvom der ikke er nogen timer at møde til eller noget socialt liv. Fordelen er, at har man et godt hoved og er dygtig bogligt, kan man spare uendeligt mange tavletimer, hvor man ellers skulle have siddet og kedet sig.

Ja, man kan godt komme ind efter SOSU Jeg vil kigge nærmere på, om der er et SOSU sted i nærheden.

Jeg kan måske ikke forstå at aldersforskellen er så stor en issue? Jeg har selv været nøjagtigt det samme sted. Jeg startede på gymnasiet som sproglig, da jeg var 15. 1½ år senere måtte jeg bare indse at det ikke var der jeg skulle være, jeg er ikke sprogligt begavet og var bare skoletræt med stort.

Så jeg tog et sabbatår, hvor jeg læste 9. klasses engelsk på VUC, for at få lagt en basis, som jeg følte at jeg manglede. Året efter læste jeg dansk, engelsk og matematik på 10. klassesniveau og fysik på 9. klasse, da jeg manglede en afsluttende eksamen i det fag.

Som 19-årig startede jeg så igen på gymnasiet, denne gang som matematiker. Jeg havde faktisk tilmeldt mig studenterkursus i første omgang, men havde forhørt mig om en speciel linie de havde på netop det gymnasium og da der blev en ledig plads, kontaktede de mig. Udover mig på knap 20, var der 3 på 18, resten var 15-16 år. Og det gik faktisk udemærket trods aldersforskellen.

Som foreslået i indlægget ovenfor, så var HF på enkeltfag/VUC måske en idé?

Problemet er bare, at hvis jeg tager enkeltfag, er jeg vel ikke SU berettiget? Man skal have 25 timer om ugen for at være SU berettiget, og huslejen skal jo betales.. Det lyder ellers som en glimrende idé

Omkring det med alder, så tror jeg mere, det er deres modenhedsniveau, der forstyrrer mig. Har ADHD og har rigtig svært ved at fokusere, når der er larmende mennesker overalt, og så skyder jeg bare skylden på mine relationsproblemer. Selvom mennesker i alle aldersgrupper kan være larmende.. oO

Jeg tror også hellere jeg vil have en HF at 'falde tilbage på', hvis alt ikke går efter planen, fremfor en SOSU.

Mange tak!

Kan det være muligt, at du bare er havnet i en dum klasse?

Jeg var selv 15 da jeg startede i gym, da jeg gik direkte videre fra folkeskolen. Vi var altså ikke larmende

Skal siges jeg kom i en rigtig god klasse! God stemning, ingen ballademagere osv. Der kunne være små-snak i krogende fra tid til anden, men det meste af tiden var der ro.

Jeg synes bare det er synd, hvis du skal gå glip af det sociale på gymnasiet. Jeg er selv introvert, og synes det er en, nogle gange, lidt for nem løsning bare at gøre alt derhjemme, uden andre. Men det er sundt at komme ud blandt andre, få noget social interaktion i hverdagen.

Så synes du skal genoverveje, om du kom i en "dum" klasse, og om der evt. er andre du kan komme i?

Derudover, at planlægge studie selv ER overraskende svært! Jeg er ret selvdisciplineret, selv-motiverende, laver altid mine ting, 12-taller i gym, læser altid og lave alle opgaver osv.

Da jeg så skulle skrive bachelor på uni, hvor man ligesom selv skal styre forløbet flere måneder frem, så var det en overraskende udfordring. Det kom faktisk bag på mig.

Så skal du lære selv, uden faste "rammer" sat op af andre, så skal du VIRKELIG have din selv-disciplin igang, og du skal være enormt stædig med at planlægge alt. Ellers kommer det til at sejle og man får skubbet tingene. Der skal planlægges hvad du skal læse/lave, hver dag.

Jeg håber du finder en løsning!

Jeg kan sætte mig helt ind i dine tanker. Jeg var en gang også i en klasse med 15-16 årlige som opførte sig som pattebørn. Kunne jeg slet ikke overskue. Det sociale i en klasse fylder altså også noget.

Jeg har taget HF på enkelt fag på VUC over 3 år. Jeg sammensatte hvert halve år, sammen med studievejlederen, mine fag Jeg fik SU under hele forløbet, men arbejdede også en gang om ugen.

Udover det tog jeg tre af mine fag på fjernstudie. Jeg mgl dog lidt selv disciplin, men bestod da de fag. Resten af fagene tog jeg på skolen. Det kan godt anbefales. Man har ingen fast klssse, men hold i stedet. Dansk A over to år og jeg tog engelsk A på mit 3. år og forhøjede så mine niveauer med det

Sybes du skal snakke med dem.

Hvis ud overvejer HF så er VUC og HF-enkelfag nok noget for dig.

Det lyder ikke særlig tiltalende måske, men det er en helt anden kultur. For det første så er man på hold - ikke i klasser.

Det giver selvfølgelig den bagside, at ting som studietur til udlandet, studentkørsel og des lige ikke eksisterer på samme måde, men vi havde da alligevel et fællesskab.

Desuden er folk mere modne og har man nogle udfordriner det min personlige oplvelse at VUC er bedre til at rumme det end mange andre stedet.

Her vælger mange, der ikke føler at de ellers passer ind nogle steder at søge hen og tage deres studentereksamen. Det er ofte en noget højere alder og man har ofte en anden baggrund.

Fjernstudie, Fagflex eller hvad det heddeer nu til dags er en studieform der kræver disciplin som en jægersoldat og at man aldrig har en rygrad som en regnorm.

Har man det, så fungerer det fint. Man er selv herre over at få lært det som man skal og det kræver virkelig selvdisciplin. På den anden side så lærer man at studere af det.

Min oplevelse af VUC var, at man er gearede på en anden måde til at håndtere studerende, der måske ikke passer ind så mange andre steder end man er noget andet sted.

Og man kan godt få gode karakter på VUC.

Jeg gik derfra med et gennemsnit på 10,4 (ny skala) og er i dag ved at bruge det til at blive kemi ingeniør.