Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 PHP 5 Server på Ubuntu Linux
Forfatter: 
Dato:  07-10-2016 13:06

Kære Hestehoveder

 

Jeg har et problem med at få PHP5 sat op på min Ubuntu partition.

 

Jeg har kørt sudo apt-get update og sudo apt-get install apache2, og kørt en chmod 777 på var/www. Jeg kan gå serve mine .php filer på localhost, men det ser ud til, at PHP ikke er installeret. Jeg har prøvet at gøre dettte, men får en masse fejl i min $make test.

Er der nogen der har en nemmere løsning?

 

Mange hilsner,

Marc

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Marc
Forfatter: 
Dato:  07-10-2016 20:20

Hej Marc

Uha, det lyder ikke godt.

Måske du skulle få udstyret tjekket? Det skal jo passe til jer begge, for at I får et godt samarbejde.

Fungerer det stadig ikke, er det nok en god idé at få en kiropraktor ud, og evt. en omgang fysioterapi, så der kan blive løsnet op for alle skævheder og spændinger i apparatet. Altså under forudsætning af, at doktoren ikke har fundet nogen åbenlyse fejl og mangler, som kræver akut behandling.

Måske skal der opgraderes til en yngre model? Javist, det koster også noget, og den gamle kan jo stadig holde både dig og den nye med selskab, og bruges til en hyggetur i ny og næ.

Hvordan ser dine egne kompetencer ud? Kan det være, du skal have opfrisket noget lærdom? Og måske lægge vejen forbi en fysioterapeut, for det kan godt være, at du ikke bruger dig selv rigtigt, i forsøg på samarbejde med dyret.

Held og lykke med det.

Kærlig hilsen
Hestehovederne

8
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  07-10-2016 21:39

Enig med salvia.

 

Men jeg syntes også du bør kontakte en clairvoyant. Ikke alt kan klares med en kiropraktor eller en fysioterapeut.

 

Har du forresten Overvejet at skifte mus? Nogle computere fungere bare ikke med de gængse mus. Det kan også være at stikket til musen skal skiftes ud eller tjekkes for eventuelle spidser der så skal ordnes før du fortsætter.

 


"Halløj!" råbte Tigerdyret, og det lød pludseligt så nær ved, at Grislingen ville være sprunget op, hvis Plys ikke rent tilfældigt havde siddet på det meste af ham.


ATTEN'ZION

7
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  08-10-2016 11:52

Har du allokeret plads på din partition, overhovedet?

Ellers lyder det som et driverproblem.

 

Uanset hvad, synes jeg du skal have en PC-hvisker ud. Sidst jeg havde, fik jeg at vide der var mange problemer med min computer!

Du kan lige så godt begynde at lede efter barfods-trimmere og kiropraktor nu, det får du sikkert brug for, når vedkommende har talt med ånderne.

 

Men det er sikkert dig, der har gjort noget forkert. Det findes ingen dårlige computere, kun dårlige programmører. Måske skulle du få en underviser på. Helst en, der har redet mange internationale stævner. Eller altså, vundet mange internationale Countrer-Strike tourneringer, mener jeg.


Mvh. Sophie (:

 

"And those who were seen dancing

were thought to be insane

by those who could not hear the music".

- Friedrich Nietzsche

4
0
Svar på denne tråd
 
 Måske skal
Forfatter: 
Dato:  08-10-2016 13:16

Måske er det også bare tid til at du og din makker må skilles.

Jeg håber så, at du udviser ansvarlighed og selv tager ansvar for den gamle. Dvs får den aflivet. Ikke lade dig friste til at sende den videre til et "godt" hjem.

Man kan jo ikke vide sig helt sikker. Måske vil den blive misbrugt og yderligt misforstået hos en ny ejer. Evt ender op på et loppemarked eller genbrugsbutik.

 

Nej, tag ansvar for aflivning og destruktion og anskaf dig derefter en ny.


Mvh Tina

 

"Undervurder aldrig styrken af dumme mennesker i flok"

 

"When a lovedone becomes a memory,

memory becomes a treasure."

 

http://www.freec.dk/hermelinhaven

3
0
Svar på denne tråd
 
 hmm...
Forfatter: 
Dato:  10-10-2016 10:18

Jeg havde problemer med, at nogle mirror servere ikke var tilgængelige, og jeg fandt aldrig ud af hvorfor. Det var vildt irriterende. Jeg spurgte endda min kammerat, som er Arch-nørd.

 

Jeg ved rigtig mange har vildt god succes med "golden paste" (en blanding af gurkemeje, peber og olie - søg på Google). Det virker antiinflammatorisk, så det kan måske hjælpe, hvis du imod al forventning skulle døje med en virus. Det kan få selv rigtig gamle versioner op i gear igen! (Y)


Æblecidereddike skulle også være lidt af et vidundermiddel. Måske kan du få det lokket i din maskine?

 

Held og lykke!


Bissen

Forgive yourself for not knowing what you didn't know until you learned it

4
0
Svar på denne tråd
 
 askubunto.com
Forfatter: 
Dato:  10-10-2016 14:26

Hej Marc

Jeg synes du skal spørge inde på askubunto.com, der er nok større sandsynlighed for en anvendeligt svar

 

Nu skriver du ikke hvilken udgave af Ubunto det er du har kørende, for det er ikke alle versioner af Ubunto, der fungerer med php5.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-10-2016 15:33
Du har fået mange gode, brugbare råd, så jeg har kun en enkelt tilføjelse.
Hvordan er dit netværk? Vi ved jo alle, at en pc har det bedst i et netværk, den bryder sig ikke om at være alene.
Er du sikker på, at du er på det korrekte netværk? Nogle computere har det fint i større netværk, andre har det bedst i et lille, overskueligt netværk.

Det er efterår og vinteren nærmer sig, så det er på tide at give den et godt cover, den skulle jo nødig gå hen og fryse. Det gjorde min her forleden, hvilket betød, at jeg var nødt til at starte helt forfra. Det er et kæmpe arbejde, og noget man helst skal undgå.

Held og lykke med lille Ubuntu :-)

Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

5
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider