Jeg tog stilling til organdonation det sekund jeg blev 18.

Jeg er også af den holdning, at det er noget man bør være tilmeldt fra fødslen. Og hvis man er nok utilpas ved tanken, så sørger man selvfølgelig selv for at gå ind og melde sig fra.

Den med kæledyrene er dog spændende. Bor i lejlighed så har ingen selv, men det er da godt at overveje hvis man har.

Jeg har et lignende kort liggende i tasken, og en fast aftale med min allerbedsteste bedste ven, at han passer kattene, hvis jeg bliver indlagt eller lign.

Og så har jeg et skilt ved hoveddøren om, at der er levende dyr i lejligheden.

Jeg har ikke et donorkort i tasken. Jeg er dog tilmeldt. Mne jeg har et kort som fortæller hvad de skal gøre, når jeg stillet skoene. Evt venner må holde en lille højtidlighed over mig, og så skal jeg sendes express til Aarhus universitet, hvor de må save og skære og rode i mit hylster i et par år, imden de smider resterne ud. Efter 36+ år med type 1 diabetes, og en indtagelse af en større mængde medicin hver dag, så kunen det måske være interessant for videnskaben, at se hvordan jeg ser ud indvendig

Og så har jeg et armbånd i flere farver at skifte mellem, hvor der står: Type 1 Diabetes Insulin Dependent Medical Alert.

Jeg glemte: Nu hvor jeg er i behandling med blodfortyndende medicin, så har jeg også et kort i tasken med den oplysning.