Jeg husker ikke meget, vi hørte det bare over radioen på lejrtur med folkeskolen.
Jeg synes det er ambivalent, at amerikanerne puster denne dag gevaldigt op hvert år (Walmart har en "udstilling" med diverse pakker dåsesodavand, sat op som de to tårne, og selvfølgelig tilbud på disse sodavand), når de selv er med til at bombe andre mennesker i hovedet på daglig basis.
Det er meget tragisk for de mennesker, der døde.
Men det er sjovt, at det kun er synd for dem, og ikke alle de andre tragiske hændelser rundt omkring i verden hver eneste dag.
Jeg føler nogle gange man opfører sig som om, at USA er de eneste, der er blevet ramt.
Jeg vil virkelig ikke være kynisk omkring det... Men det kommer jeg bare lidt til at lyde som om, fordi jeg synes nettet flyder over af dette hvert år denne dag. Mens man pænt ignorerer de civile inkl. børn, der bombes i hovedet, fordi nogen syntes det var smart at starte mere krig.
Nej, jeg får sgu blandede følelser, så må folk synes jeg er en idiot. Det er ubeskriveligt frygteligt for dem, der døde, og dem, der overlevede, som nu skal leve med PTSD, samt skyldfølelse over, at de lever mens andre døde.
Jeg kan huske en udsendelse om, at de overlevende faktisk ikke fik nok hjælp i flere år efter hændelsen. Selvom de var så trængende. Det er frygteligt. Det er noget de skal kæmpe med resten af deres liv.