Ork nej, din beskrivelse rammer plet hos mig.
Jeg hører netop også alt... Selv fodtrin fra en person nede på gaden! (jeg bor i lejlighed).
Det er som om jeg ikke kan lukke af for lydstimuli, eller stimuli i det hele taget, men lyd er værst.
Alt simpelthen, og det tager mit fokus/koncentration med det samme.
Jeg kan også ryge helt op i limningen over min overbos fjernsyn/radio/KONSTANTE HOSTEN og smækken med dørene.
Det er ikke altid lydene er høje - men de er der! Og jeg kan nogle gange få en hel vrede indeni. Jeg har Googlet og er kommet frem til, at det lyder som misophonia.
Det handler sjældent om, at lyden er så høj den gør ondt i ørerne. Det handler om at lyden ER der, og jeg ikke kan lukke af for den.
Jeg er typen der godt kan blve ret mættet af indtryk og af mennesker. Mit hjem er min base, hvor jeg slapper af, kobler af, og lader op.
Og det får jeg bare ikke lov til, når fx min overbo hører tv og de forvrængede menneskestemmer trænger ned til mig. Det suger al min energi, og forhindrer mig i at slappe af og lade op.
Det er dybt frustrerende. Min kæreste forstår heller ikke jeg kan være vågen en hel nat grundet "larm", som altså ikke nødvendigvis er høj, den er der bare.
Som dig har jeg heller ikke problemer med naturlyde, og faktisk generer biler mig ikke, HVIS det er en monoton, konstant baggrundsstøj, som det er i min lejlighed. Så kan det endda være beroligende. Men så snart der fx kommer en bus eller lastbil, eller der dyttes/gasses op, så hører jeg det meget tydeligt.
For mig er det især menneskelyde, altså stemmer, hosten, radio, tv, råben og skrigen, hvisken, raslen med poser osv.
Jeg kan også få det dårligt af råberi. Ikke altid nemt at bo i København så, når der er masser af råbende fulde mennesker på gaden i weekenderne. Får det helt dårligt, også selvom det er glade råb osv.
Nu har jeg lige boet på hostel i 11 dage i Wien (ja, det var forfærdeligt haha). Mange af de andre har sovet fantastisk og forstår SLET ikke jeg kan vågne/holdes vågen af "så lidt".
Vi snakker folk der går forbi ude på gangen, værelset ved siden af der råber/griner/snakker i telefon/hvisker, min roommate der skal op og tisse/drikke vand om natten, metrobyggeri om natten, osv. De har sovet trygt og godt, mens jeg har bandet de papirs-tynde vægge langt væk 
Selv bare det at nogen var igang med at låse sig ind på et andet værelse om natten. Dét kunne jeg høre, og blev nødt til at vente på at vedkommende var helt færdig med at låse op og lukke døren efter sig, så der igen var stille, før jeg kunne finde ro og prøve at sove igen. Kan ikke bare overhøre det.
Så nej du er absolut ikke ene. Selv små "ligegyldige" lyde tager mit fokus og min energi nogle gange.
Og enkelte af de rigtig slemme lyde, kan jeg føle vrede over. Der går en bølge af ubehag gennem min krop, hvis fx en varevogn kører forbi og hører radio så højt at lyden forvrænges ud til mig og jeg kan høre det. Puha. Der ændrer jeg decideret adfærd for at komme væk fra lyden.
Jeg laver også "modlyde" til min overbos lyde, fx tænder udsuge-dimsen i badeværelset, når jeg kan hører han står op (jep, han vækker mig når han træder ud på gulvet...). Det overdøver det værste af hans hoste-rutine og radio. Desværre tager det ikke vibrationerne i gulv og seng, når han smækker med de tre vanlige døre efter sig på vej ind i stuen.
Sandra, jeg føler med dig
Og inden nogen siger noget: man kan ikke gøre for man er sart! Og jeg har ikke tænkt mig at undskylde for det. Det ER ikke noget man selv vælger, for hold op hvor er det faktisk belastende at leve med. Og nej vi kan ikke "bare" lukke af for lydene i hovedet og så falde i søvn på 30 sekunder. Og nej, det er heller ikke fordi man er blevet for pussenusset som barn! For det er jeg på ingen måde blevet, faktisk har jeg været mest overladt til mig selv grundet min mors sygdom. Så det at være "sart" med fx lyd, er ikke noget man har fået proppet i hovedet fordi ens forældre har været for søde. For så havde jeg ikke haft det!
selvom færgeturen er superhyggelig.;-)
