Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Positiv tilridning.
Forfatter: 
Dato:  29-05-2016 09:07

Årh hvor synes jeg nærmest det er umuligt at finde et sted jeg har lyst til at sende min skønne hoppe hen i tilridning.

Jeg synes nærmest ikke jeg hører andet end skræk scenarier med heste der har haft virkeligt dårlige oplevelser i forhold til den første gang med rytter.

 

Jeg vil jo gerne en hest der bliver glad for at gå til ridning og hvor tvang og afstraffelse ikke er en del af tilridningsprocessen.

Kom med positive erfaringer, jeg har brug for at høre dem!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tilridning
Forfatter: 
Dato:  29-05-2016 09:32

ved ikke hvor i landet du er fra. Men stald thise i Odder i Østjylland er søde og sympatiske mennesker Henrik og christine thise. Eller astrid grøn therkelsen på Fyn.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  29-05-2016 10:45

Min gode erfaring er, at hvis man vil være sikker på, hvad der sker med den, så gør det selv

 

Jeg er netop igang med tilridning af min unghest, som jeg har brugt de sidste mange mdr på at gøre klar, (vi giver os god tid). Jeg fik en til at hjælpe mig hver gang, så jeg havde noget erfaring at trække på, en der kunne holde og longere, og en, der kunne hjælpe lidt med det hele :)

 

Det har været en super positiv oplevelse, og det er helt klart den måde, jeg ønsker at gøre det på en anden gang :) Min hest har været på hele vejen igennem, og han synes, det er rigtig fedt Der har på intet tidspunkt være utryghed / panik / angst /whatever, men kun ro og positiv fremgang :) Hihi, og lille Alberto ved slet ikke, hvad tvang og afstraffelse er Medmindre det kan indkluderes, når hans mor råber af ham henne fra boksen af, når han skraber bliv-hurtigt-færdig, mens jeg muger ud

 

Min erfaring er nu også, at det faktisk kan være en lidt stor mundfuld for dem, hvis det er en fremmed, der skal derop. Min er i hvert fald en meget sippet vallak, der helst ikke vil for megt med nogen, han ikke kender. Så ingen tvivl om, der var blevet knas der, hvis han var røget i tilridning, - men sådan er de jo heldigvis forskellige :)

 

Men hvis du ikke selv har tid / lyst til det, så kan jeg desværre ikke hjælpe, da jeg ikke selv har haft nogen i tilridning :( Men kan virkeligt godt forstå, det er svært. Der er SÅ mange, der bare gør det helt anderledes, end hvad man selv ønsker MEN de må være der :) Håber du finder et godt sted. Alt det bedste herfra, det er så spændende med de unge heste :)


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

4
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  29-05-2016 10:46

Og ved godt, det måske er lidt alternativt og anderledes, men hvad med sådan nogen som Blueberry Hill? Hestefornuft? :)

 

Der kan du være sikker på, hesten bliver vænnet til stille og roligt, og så kan du jo altid putte den ridning i, du ønsker, når den kommer hjem? :)


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Tvang og afstraffelse
Forfatter: 
Dato:  29-05-2016 12:36

Nu kommer det jo måske også lidt an på hvad der menes er tvang og afstraffelse

 

Jeg har tilredet heste på helt traditionel vis igennem mange år (og gør det stadig - nu dog med hjælp fra en yngre og mere mobil model til at kravle på ) Jeg mener altså ikke, at jeg på noget tidspunkt har udsat en af de +250 heste for decideret tvang eller afstraffelse - konsekvens JA, men det er noget HELT andet i min verden...

 

De fleste heste tager nu ganske positivt imod en traditionel tilridning (hvor man longere, lærer den stemmekommandoerne, gjord på, sadel på, bøjler ned, rytter op at ligge, rytter op at sidde, trække rundt, longere rundt, ride rundt alene) Langt de fleste heste kan i løbet af en uges tid (maks 15-20 min pr gang) nå at følge med i hovedet og gå afslappet rundt uden snor på i skridt og trav med lidt støtte fra jorden - de nemme når også at galopere lidt...

 

Mange gange er hestene heller ikke nær så sensitive/svære som ejeren selv synes - men mangler bare at forstå det helt basale, nemlig "bliv ved den der håndtere og hold fokus der" og det er her konsekvensen kommer ind (i øvrigt MEGET nemmere at udøve over for heste der ikke er ens egne )

 

Bedste råd herfra er at kontakte en berider/tilrider i nærheden og hør om det er ok at du kommer forbi og ser dem arbejde med tilridningsheste. Så kan du jo se om deres måde at arbejde på er noget du kan stå inde for. Det med at høre fra andre - og især hvad angår skrækhistorierne - er noget man skal passe meget på med, for de fleste fortællinger tager et tvist væk fra hvad der reelt er sket

 

I øvrigt så vil jeg vædde med at det er meget få der tilrider der tvinger hesten, for tvinger du den - så risikere du også at komme rigtig grumt til skade fordi den "brænder sammen" - og det er der nok alligevel ikke nogen der er interesserede i

 

Trine (Faxa)

 


9
0
Svar på denne tråd
 
 Optimalt tilred jeg selv.
Forfatter: 
Dato:  29-05-2016 18:29

 

Jeg tilred selv en sidste sommer og det havde jeg helt klart valgt igen hvis omstændighederne var de samme, men der er sket meget det sidste år. Jeg er blandet andet flyttet til en anden by og kender ikke lige en der har mulighed for at hjælpe mig.

Men når det så er sagt så kan det godt være jeg ender med selv at gøre det alligevel.

 

Trine, selv har jeg også altid arbejdet ud fra helt traditionel tilridning, Det var slet ikke et angreb på det, men når jeg så hører/læser om heste der er blevet bagsky, sår i munden, og paniske ved nærmelse af en saddel så bliver jeg virkeligt ked af det om hjertet og det er ikke noget min hest skal udsætte for nogensinde. (Selvfølgeligt er der er altid to sider af en sag, så det er ikke med ukritiske øjne jeg ser/læser/hører).

Min hoppe er bestemt ikke sensitiv, men utrolig stædig/snu og man skal kunne sige fra en gang imellem, men det kan i de forkerte hænder nok også trykke på nogle knapper, hvor man bare er ved at rive håret ud af hovedet på sig selv. (Sådan kan jeg selv have det med hende).

 

Det er rigtig fint at ringe rundt og tage ud at se, men jeg synes tit at når man kommer planlagt så er der pyntet lidt på det hele.

Dog ved jeg godt at lagt de fleste steder er helt fine folk med det hele i orden, synes bare kun jeg i øjeblikket hører om lidt uheldige situationer.

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 bagsky og utryg efter tilridning
Forfatter: 
Dato:  30-05-2016 09:10

Nu skal man ikke altid kun give den der rider til skylden. Jeg har redet en del til på helt traditionel vis. Ganske som Trine kort beskriver det.

 

Senest min egen 4-års (sidste år). Den er født hos mig og har ALDRIG været slået på eller tilsvarende. Alligevel blev den bagsky og sær efter vi havde ligget på den første gang. Det er gået over nu og den har heller aldrig panikket helt eller stukket af med rytter, men af de mange heste jeg har haft er dette den første der er blevet bagsky, jeg har intet anderledes gjort. den reagerede aldrig på sadel eller bøjler. men efter første gang der var en der havde ligget på den, så var bøjler ligepludselig det værste i verden og den trak bagparten spændt ind under sig ved opsadling. I dag er den glad ved både opsadling og ridning, den indparkerer ved skammel og man kan tage både tæppe og jakke af fra ryggen og spænde gjord.

 

For et par år siden red jeg til ved en avler. Der var fem heste og vi havde afsat to måneder til at få alle fem til at blive ridevandte i alle tre gangarter. Hestene var på samme hoppestamme, lidt forskellige mødre og fædre, opvokset sammen, 3-4 år, 4 hopper og en vallak. De kunne have grime på og trækkes med da vi startede. Den ene af hopperne var så sød og nem at den både kunne springes over lille spring og rides på tur efter to måneder. de to hopper og vallak kunne rides rundt i hallen alene i alle tre gangarter og man steg op som på en rutineret ridehest. Den sidste hoppe kunne man efter to måneder stadig kun skridte med trækker. Den var så bekymret for det der med at have rytter på at den blev helt lav i knæene og rystede over det hele første gang vi lænede os ind over den. Det pudsige var at denne hoppe var førehoppen i den lille flok. hun var COOL fra jorden, ikke bange for traktor eller plastik. I dag er hun jagthest og fungerer perfekt. Men det tog næsten 6 måneder at komme til at ride den på samme vis som de andre. Vi gjorde intet anderledes på den andet end at gå langsommere frem. Heldigvis var avler meget forstående for at det tog tid med den. Det er ikke altid de er det.

 

Jeg har også haft heste inde hvor jeg har måttet ringe til ejer/avler og fortælle at jeg simpelt hen ikke kan få den klar til 4-års championat fordi den var langsommere end gennemsnittet. Det er der mange der bliver sure over og bare gerne vil at man skynder sig noget mere. Hvis man skal leve af det, så bliver man nødt til at have tilfredse kunder, så der bliver man jo så ofte nødt til at få det til på en eller anden måde. JEg har aldrig skullet leve af det og har derfor ofte sendt hestene hjem. Men ejer vil sjældent betale hvis ikke hesten kan det ejer mener den skal kunne efter en måned.

 

Det var den anden side af historien, og lidt om forskellige heste. Hestene er forskellige og det handler ikke udelukkende om hvordan man rider til hvorvidt de er bagsky eller andet.

 


 



Med venstre hånd
Line

 

 

http://linebergmann.dk/ - CassiusCam

 

http://militaryhesten.dk

9
0
Svar på denne tråd
 
 Tja...
Forfatter: 
Dato:  30-05-2016 09:25

 

Husk, du er kunde i en butik ;-) Jeg tror, at rigtig mange eksempelvis vælger at sende deres hest en måned hos en berider/tilrider. Og så forventer de at få en færdig pakke med hjem. Så det er den vare, berideren/tilrideren udbyder. Og så er der nogle ting, som for nogle heste går lidt stærkt.

 

Men jeg er sikker på, at rigtig mange kun vil lytte og blive glade, hvis de får at vide, at det er okay, at hesten kan mindre - eller kan blive der i længere tid, hvis det er nødvendigt.

 

Jeg besøgte i lørdags den rytter/berider, som jeg formentlig vælger at sende min unghest til, når hun er klar. Jeg vil gerne selv vænne hende til rytter - men vil også gerne have, at der bliver lagt et ordentlig fundament. Dette valg er i den dyre ende - men jeg blev positivt overrasket over, at han kun rider de unge tre gange om ugen. Det er lige før, jeg kunne finde på at sige, at hvis han vurderer, at hun kan klare fire gange om ugen - så må han godt det ;-) Derudover var stemningen på stedet så rolig, at jeg vil føle mig helt tryg ved at sende min stjerne dertil :-D


Kh. Britt

 

med

den smukke welsh cob, Valhallas Abigail - kaldet Abby

og

hendes vidunderlige datter, Donwell Allegra (wpbr)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg er en....
Forfatter: 
Dato:  30-05-2016 09:35

Jeg er en ældre dame, så da mine ungheste skulle tilrides, så skulle jeg ikke op på dem til en start - her ville jeg gerne have en lille let væver smidig pige til at gøre det :-)

 

Jeg ville dog gerne selv have lidt hånd i hanke med det, fordi især min brune har et noget sensitivt sind.

 

Jeg valgt det nærliggende stutteri, hvor jeg påtænkte at hestene skulle stå om vinter, og så lavede jeg en aftale med dem.

De ville få betaling for to måneders tilridning, når de vurderede at hesten var klar til at jeg kunne komme op på dem, så skulle de sige til. Hvis hesten var klar efter kort tid, så skulle jeg den resterende tid af de to måneder have selskab når jeg red. Dvs at der skulle være en person i ridehallen, som så kunne få en kop kaffe e.l.

 

Begge heste var 4 år, longevant, sadelvant og trensevant da de blev afleveret.

Min sorte ollebolle var tilredet i løbet af 1,5 uge - der var han gående i alle tre gangarter, og så sød og rar, at de mente jeg nemt kunne ride den selv Så i 5 uger red jeg med selskab i hallen - og det var guld værd.

Min brune dv'er tabte helt sutten af at komme hjemmefra. Og stedet og jeg måtte tage en snak om "alternative måder" at hjælpe hesten til at forstå hvad det gik ud på.

Det tog 6 uger, så kunne jeg komme op - og så fik jeg to uger med selskab.

 

Jeg havde det super fint med, at jeg nemt kunne (og gjorde) kigge forbi dagligt - og jeg kom uanmeldt når jeg ville.

 

Jeg synes, at det kan være at presse citronen at sige, at på en måned så skal hesten være tilredet - hellere ligger en god buffer ind, så der ikke er det store pres på tilridningsstedet. Og jeg fik også en god tryghed ved at have selskab i starten, hvor jeg vidste at der ville være hjælp at få, hvis nu der skete noget. Fx var det en super hjælp i starten med galopanspring, at den normale longefører lige tog sin kaffekop, gik ind på midten af ridehuset og sagde "galop", mere skulle der ikke til et par gange, og så var galopanspring på plads.

 

Ved at du vælger et nærliggende sted, så kigger man forbi dagligt - ser hesten gå på fold - strigler og nusser med den dagligt - og ja har hånd i hanke med den daglige udvikling.

 

Generelt har jeg siden, når hestene er blevet sendt i træning ved min berider altid sagt, at hun bestemmer hvad der skal trænes, hvad hesten mangler eller bør lærer. Det har hun været rigtig glad for, for normalt afleveres heste med ordre på, at om en måned skal den gå la - og det er måske ikke det den kan.

Min dv'er fik en sjov træning første gang han var hos hende, som 4,5 års. Berideren syntes det var drønirriterende at han huggede efter biddet, lige indenfor de første 10 min af at man red. Så da hun jo fik fri hænder til hvad hun ville træne, ja så blev Caspian redet 15 min om morgenen og 15 min om eftermiddagen, for så var fokus at han ikke måtte hukke efter biddet. Som hun sagde gavnede det jo ikke at ride 30 min en gang dagligt, for det som skulle rettes skete kun lige i starten af ridningen :-)

Og hun har da siden redet dem op til MA, så det var fint at give hende frie hænder :-)

 

mvh Charlotte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Forskellige vinkler
Forfatter: 
Dato:  30-05-2016 14:21

Super fedt med så mange input og jeg tror mange af jer har ret i at mange oftes ikke så erfarne eller folk der vil have deres hest med til champinat eller lignende ikke tænker over at det er forskelligt hvor lang tid det tager fra hest til hest.

 

Men jeg har ikke på noget tidspunkt skrevet noget om hvorvidt det skulle tage 1 måned eller 5, jeg er faktisk enormt ligeglad bare der kan sidde en rytter på den og den er rimelig styrbar i skridt og trav.

 

Selvfølgeligt kan unoder eller utryghed komme af forskellige årsager det er jeg klar over. Min egen er f.eks. fuldstændig panisk for vandslanger, den har aldrig oplevet noget ubehageligt med en, men den bliver fuldstændig umulig hvis der er en vandslage i nærheden.

 

Jeg har heller ikke på noget tidspunkt været uenig i den traditionelle måde at gøre det på - det er sådan jeg selv vil forrtrække det. Men man kan ikke se sig udenom at chancen for at en hest bliver bagsky (f.eks) helt af sig selv uden der har været nogen former for dårlig oplevelse er meget lille, den er der, men den er ikke stor.

 

Derudover Britt så er det rigtig fint du har fundet et dejligt sted til din hest og et sted du er tryg ved at sende den hen, men der er altså brodne kar i hesteverdnen og jeg synes bare at lige nu hører jeg om mange, desværre. Men i øjeblikket er jeg også på udkig altså jeg undersøger alt hvad undersøges kan.

Men jeg tror bare at der er nogle steder hvor der foregår nogle andre ting bag de lukkede døre end når de ved ejeren af hesten står og kigger dem over skulderen.

 

Det kunne nemlig være super fedt med et sted der lå lige i nærheden, men er flyttet til århus og har kun min cykel så det er ikke så nemt at finde noget der ligger i cykel afstand eller med gode busforbindelser.

1
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider