Jeg er en ældre dame, så da mine ungheste skulle tilrides, så skulle jeg ikke op på dem til en start - her ville jeg gerne have en lille let væver smidig pige til at gøre det
Jeg ville dog gerne selv have lidt hånd i hanke med det, fordi især min brune har et noget sensitivt sind.
Jeg valgt det nærliggende stutteri, hvor jeg påtænkte at hestene skulle stå om vinter, og så lavede jeg en aftale med dem.
De ville få betaling for to måneders tilridning, når de vurderede at hesten var klar til at jeg kunne komme op på dem, så skulle de sige til. Hvis hesten var klar efter kort tid, så skulle jeg den resterende tid af de to måneder have selskab når jeg red. Dvs at der skulle være en person i ridehallen, som så kunne få en kop kaffe e.l.
Begge heste var 4 år, longevant, sadelvant og trensevant da de blev afleveret.
Min sorte ollebolle var tilredet i løbet af 1,5 uge - der var han gående i alle tre gangarter, og så sød og rar, at de mente jeg nemt kunne ride den selv Så i 5 uger red jeg med selskab i hallen - og det var guld værd.
Min brune dv'er tabte helt sutten af at komme hjemmefra. Og stedet og jeg måtte tage en snak om "alternative måder" at hjælpe hesten til at forstå hvad det gik ud på.
Det tog 6 uger, så kunne jeg komme op - og så fik jeg to uger med selskab.
Jeg havde det super fint med, at jeg nemt kunne (og gjorde) kigge forbi dagligt - og jeg kom uanmeldt når jeg ville.
Jeg synes, at det kan være at presse citronen at sige, at på en måned så skal hesten være tilredet - hellere ligger en god buffer ind, så der ikke er det store pres på tilridningsstedet. Og jeg fik også en god tryghed ved at have selskab i starten, hvor jeg vidste at der ville være hjælp at få, hvis nu der skete noget. Fx var det en super hjælp i starten med galopanspring, at den normale longefører lige tog sin kaffekop, gik ind på midten af ridehuset og sagde "galop", mere skulle der ikke til et par gange, og så var galopanspring på plads.
Ved at du vælger et nærliggende sted, så kigger man forbi dagligt - ser hesten gå på fold - strigler og nusser med den dagligt - og ja har hånd i hanke med den daglige udvikling.
Generelt har jeg siden, når hestene er blevet sendt i træning ved min berider altid sagt, at hun bestemmer hvad der skal trænes, hvad hesten mangler eller bør lærer. Det har hun været rigtig glad for, for normalt afleveres heste med ordre på, at om en måned skal den gå la - og det er måske ikke det den kan.
Min dv'er fik en sjov træning første gang han var hos hende, som 4,5 års. Berideren syntes det var drønirriterende at han huggede efter biddet, lige indenfor de første 10 min af at man red. Så da hun jo fik fri hænder til hvad hun ville træne, ja så blev Caspian redet 15 min om morgenen og 15 min om eftermiddagen, for så var fokus at han ikke måtte hukke efter biddet. Som hun sagde gavnede det jo ikke at ride 30 min en gang dagligt, for det som skulle rettes skete kun lige i starten af ridningen
Og hun har da siden redet dem op til MA, så det var fint at give hende frie hænder
mvh Charlotte