Mange tak for jeres inputs Jeg havde faktisk forventet, at der ville komme nogle svar a la "vær dog bare glad for at du har et arbejde", men det er faktisk meget rart at vide, at det ikke "bare er mig", og at andre har forståelse for min situation, så mange tak for det
Jeg har tænkt lidt over det med, at det jo ikke bliver første gang jeg møder, at nogen har en højere løn end mig, og det har jeg lidt taget til mig. Jeg havde en kollega i en anden afdeling, som for noget tid siden kom med en kæk bemærkning omkring det "forpulede" topskat - hvortil jeg så måtte svare, at det jo altså ikke var os alle, der betalte topskat! Men han er også 15 år ældre end mig, og så generer det mig ikke, når han har haft mange år i branchen.
Der er ingen tvivl om, at min højtlønnede kollega har haft en kæmpe fordel i forhold til, at han kom fra et fast job i samme branche, hvor han fik en ekstremt høj løn. Dvs. at han har i den grad haft noget at forhandle med - og kunne jo bare sige nej tak.
Som en anden skriver, så havde jeg ikke specielt meget at forhandle om, da jeg startede i virksomheden. Dels var jeg dengang uden andet job, og dels havde jeg da godt nok haft jobs, som var relevant for min uddannelse - men kun et enkelt i 6 måneder, som var relevant for branchen. Så på den facon har min vej til jobbet været mere "usikker" end hans. Han er gået direkte fra studiet og til et job i branchen, så det har selvfølgelig talt en del. Omend han stadig ikke aner en hylende fis om det job, som han nu besidder
Derfor er det nu alligevel bittert, når jeg har kæmpet for firmaet i 2½ år og har knoklet bare for at komme "derop", hvor jeg er nu. Faktisk tror jeg, at jeg er placeret på samme løn som de vil tilbyde en nyuddannet. De tilbyder nyuddannede i hans job 3.000 kr. mere om måneden end jeg får. Jeg tror, at de har sværere ved at finde nogen til den post, så det er måske "fair nok" jf. principperne i udbud og efterspørgsel. Men så føler jeg det også urimeligt, hvis de placerer mig på samme position som en nyuddannet.
Men jeg tænker lidt, at det er fordi min gamle chef virkelig ikke kunne lide mig. Firmaet er blevet opkøbt, og det er i den forbindelse, at jeg har fået skaffet mig et andet arbejde og en bedre løn. Det var en rodet tid, hvor jeg tog fat i ham, der så er min chef nu, og så sørgede han for at få mig "ind i sin stald". Jeg havde i den forbindelse et møde med en chef i det firma, som havde købt os, fordi hun så skulle vurdere, om jeg var egnet til jobbet (fordi han ikke har noget fagkendskab til mit job). Hun havde været med til de møder, hvor chefer fra både det gamle og det nye firma skulle afgøre, hvor vi skulle placeres (jeg var blevet tildelt en stilling svarende til mit gamle job), og hun var oprigtigt chokeret over at få at vide, at jeg havde en universitetsuddannelse, fordi de på disse møder havde talt om at sætte mig i et andet job, som ikke kræver at man har nogen uddannelse. Så hun sad og rystede på hovedet og var rigtig irriteret over, at de havde spildt deres tid, og at mit uddannelsesniveau aldrig var blevet nævnt. Det siger lidt om, at min gamle chef virkelig ikke så noget i mig.
Min gamle chef har udtalt ting såsom "ja jeg havde jo mine tvivl med dig, for det første halve år havde du jo bare havregrød oveni hovedet - men du er da kommet godt efter det!" - og det synes jeg siger temmelig meget......
Mit modsvar var, at det nok havde været lettere for mig at komme godt ind i jobbet, hvis jeg havde fået en ordentlig oplæring (det faldt sjovt nok ikke i særlig god jord ). Så måske har de placeret mig på en "start-løn", fordi de tænkte, at jeg ville være længe om at lære jobbet/ikke var så skarp eller hurtig. Min gamle chef har også direkte sagt, at en af mine gamle kollegaer, som jo var meget skarp og dygtig, hun havde været længe om at komme ind i mit nye job, så jeg ville jo nok være RIGTIG længe om at lære det. Tak siger man så
Jeg tror det er sådan, det hænger sammen, for jeg har lige haft en i øvrigt yderst behagelig MUS med min nye chef, og han nævnte flere gange, at jeg havde en god tro på mig selv. Det har jeg undret mig over, for jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Men måske kommer det fra, at min gamle chef jo nok har nævnt, at hun ikke mente, jeg var egnet til jobbet - hvilket hun i øvrigt også har sagt til mig flere gange. Hvis nu hun rent faktisk vidste hvad jeg lavede eller nogensinde havde set noget af mit arbejde, så kunne det være, hun vidste, hvad hun snakkede om. I aner ikke hvor stor en lettelse det er at komme væk fra hende!
Anyways, jeg er kommet frem til, at jeg bruger det kommende år på at "bevise mit værd". Jeg har ikke fået en ordentlig oplæring i det job, jeg havde, men på 1 år havde jeg mere styr på det hele end min kollega, som skulle have lært mig op, og som har været i jobbet i 7 år. Så jeg tager det helt roligt, og er ikke et sekund i tvivl om, at jeg bliver hamrende dygtig til det job også.
Og så har alt det tænkeri på løn, jobskifte osv. faktisk kun styrket mig i, hvor glad jeg er for mit nye job. Jeg synes det er rigtig spændende og udfordrende, og jeg kan virkelig mærke, hvor meget jeg efterhånden ved om mit felt, også som følge af de sidste 2½ års erfaring. Jeg ELSKER min nye chef, og jeg er virkelig tryg ved ham. Ovenpå 2½ år i favnen på "Cruella de ville", hvor man aldrig vidste hvornår man fik en overhaling, så er det virkelig rart med en chef, som bare er der. At the end of the day, så er det meget mere værd end al løn i hele verden. Men man skal da lige finde det der sted i sig selv, hvor man finder rigdommen i det, og det arbejder jeg på at holde fast i
Det blev en rigtig lang smørre, men mange tak for jeres inputs. Det har også været en god måde for mig at få bearbejdet både lønforskelle og det der med at slippe ud af kløerne på en chef, som man ikke kan med. Det tager også lidt tid at ryste det af sig