Min første tanke går i retning af, hvad blev der af jeres forelskelses fase? det er for mig sådan en fase hvor rod forbliver rod og man kun har øjne for hinanden, og denne fase må gerne vare min et halvt år.

Jeg tænker også at måske kan hans venner tilbyde at hjælpe med at etablere kælderen igen, hvis de ønsker at komme at hygge - spørg om om i skal invitere hans venner til at komme en weekend og hjælpe, så bliver det måske heller ikke så følsomt at rydde op, når der er flere om det. Hans venner skal også huske at det ikke bliver hygge som før i tiden, men en ny måde at hygge på.

Tænker det går lidt for hurtigt, og mener at så længe i ikke bor sammen må den være hans beslutning om huset skal omdekoreres, ryddes op mm. når og hvis du flytter ind syntes jeg at du kan begynde at sætte dit præg på tingene, det vil komme helt af sig selv hvis du ønsker at tage enkelte møbler og billeder med ind i boligen.

Jeg bor selv i en sammenbragt familie, min mand har 2 børn og dermed også et tæt samarbejde med sin ekskone, selv har jeg 3 børn og også en eks at samarbejde med - min mand kalder mig nogle gange hans ekskonens navn, men han er jo også bare en mand tænker jeg og vi starter begge med B. Min mand drager også omsorg for sin eks grundet de har børn sammen, han er en god mand, men det kan da også påvirke lidt ind i mellem, men så er han god til at forsikre mig om at han er min.

Jeg flyttede ind i min mands hjem og har over årerne fået indflydelse på interiør og omrokering af møbler, fjernet eksens efterladte genstande,ejendele.

Jeg tror din kæreste er færdig med sin eks og det er en blokering hos dig, jalousi der gør du ikke føler hans ord helt ind, hvis du ikke tager hans ord alvorligt hvordan vil en fremtid så evt tegne sig? stol på ham når han siger han er færdig med eksen.

Mit bedste råd lige nu, tag en dag af gangen i et stille og roligt tempo og sæt fokus på romantik og hygge sammen, nyd ham som han nu engang er og mærk om det er sådan en kæreste du ønsker eller du har lyst til at ændre ham og hans hjem, for så er det ikke sikkert han er manden i dit liv.

Blot lidt tanker herfra.

Hej,

Har du tænkt over, at din kæreste måske er af den slags, der aldrig selv tager initiativ til sådan noget som oprydning, nye billeder og den slags? Der findes rigtig mange mennesker (måske især mænd?), der ikke lægger mærke til støv, spindelvæv, rod, gamle billeder og sådan nogle ting. De SER det simpelthen ikke, selv om de er omgivet af det hele tiden.

Ud fra din kærestes venners kommentarer lyder det som om det altid har været sådan og som om det var eks-kæresten, der tog sig af de ting. De har jo åbenbart været ungdomskærester og måske flyttet lige fra forældrenes hjem over i eget, hvor hun tilsyneladende har taget sig af det huslige. Så har han måske ikke selv kunnet finde ud af at blive selvstændig på det område, da hun forlod ham.

Jeg tror ikke, du skal lægge noget særligt i alle "resterne" fra tidligere. Jeg tror snarere, at du skal acceptere, at din kæreste skal lære at være med til at skabe (og vedligeholde) JERES hjem, hvis/når du flytter ind. Hold op med at tænke - tal med ham

MVH

Jette

Mænd...

Jeg synes du har fået mange gode råd og betragtninger fra andre her.

Jeg har selv været igennem processen - flyttet ind hos ham, hvor eksen også havde boet. Har nu ikke været i tvivl om ham - men I Guder !!! hvor har han været træg med nogle ting.

Det har været en længere udviklingshistorie med ham og her 12-13 år efter kan han selv grine af sine gamle handlinger og holdninger.

Spørgsmålet er om du gider besværet...?

Her var der heldigvis ikke beskidt - han var da smart nok til at have rengøring på - en tilstand, som jeg ikke har fundet nødvendig korrigere på.

Jeg tror mange mænd er sådan. Min søsters ex havde ALLE hendes ting stående, og han "så" det ikke. Hun flyttede til en anden kæreste med det samme, og der var ingen romantik tilbage imellem dem, så selvom det var hende der gik, så var forholdet helt slut for dem begge. Hun var i øvrigt også ligeglad med alle tingene, så de havde været fra hinanden i 1½ år, før hun fik flyttet sit sidste tøj. Og der havde han også haft en anden kæreste på besøg i ½ år. Hun var heller ikke særlig glad for at der hang dametøj i klædeskabet... Men det betød nul og niks for ham, og han aner ikke hvad der er i halvdelen af skabene... Så for dem betød det ingenting, og det var kun et spørgsmål om at få tingene fordelt, på et eller andet tidspunkt, og det tog så ret lang tid før det tidspunkt kom

OMG, hvad gør en kvinde så nøjsom, at hun tror at hun fortjener dette?

i har været sammen i 7 måneder, hvor han som din kæreste burde være vild med dig og være over de der 4 års sørgefase.

At han siger et, men viser og gør noget helt andet, har vi faktisk et ord for : Gaslighting ( det kommer fra en filmklassiker hvor en kvinde ser en masse ting - sande- men hendes man bilder hende ind at hun er skør i hovedet, google gaslys, den er fed) Du ser jo alle tegnene, men nejnej, siger han, det er bare noget der sker i DIT hoved..

Det kan godt være at han siger at han er ovre hende, men han sidder der i deres fællles hus, med gamle billeder, tøj, møbler de har købt i IKEA og taler om "flashbacks". For det ikke skal være løgn er huset tilmed ulækkert pga manglende oprydning, som du , husmoderen/reboundkvinden kommer ind og ordner.

så kan det godt være at han siger at han vil dig, og er "ovre hende", men hvis alt anden peger i den anden retning, så synes jeg du skal løbe i en tredje retning og finde dig en mand som gider at støvsuge for at vise sit hus frem til den kvinde han er vildt forelsket i..

nu kender jeg dig jo slet ikke, kære TS-er- men du lyder for mig lidt som en kvinde som føler lidt for meget, elsker lidt for meget og tænker ALT for meget over tingene.

Du skriver at du ikke har lyst til at blive ked af det ved at miste ham- men du er jo allerede ked af det! har du i virkeligheden ikke lyst til at være alene og det er det, som gør dig ked af det?

Du higer og længes efter at blive elsket, måske så meget at du er mere forelsket i ideen om ham, end hvad han reelt er.

faktum er, at du lige med det samme, kunne mærke at x-kæresten hang i luften. At du så nærmest selv skulle til at muge ud efter hende, er fandme ikke i orden!

Det kan godt være at han måske er ovre hende- i så tilfælde er han bare luddoven og totalt initiativløs på det romantiske område. og så kan du sidde er i sofaen og bare længes efter noget, som aldrig kommer til at ske..Nogle mænd er bare sådanne typer, at de kun kan klare sig med en meget aktiv og driftig kvinde de kan læne sig op ad- nogle kvinder elsker en sofa kartoffel, som bliver på sin plads og gør hvad han for besked på.

Hvis du tænker efter, hvad er det så at du vil savne? altid at vente på, at noget skal ske? pakke hver eneste madkurv til picnic, bestille hver eneste biografbillet og arrangere hver eneste surprise-party? jeg tror du er forelsket i det potentiale du ser i ham, den mand han måske kunne blive. Men sådan spiller klaveret ikke- man må tage den elskede som han er.

Og hvis du allerede nu er træt af at skulle sparke ham igang, så forstil dig hvor træt du er af det om 1 år.

Hvis han virkelig er så vild og gal efter dig, så lad ham tage initiativet, lad ham ringe, invitere ud og selv rydde op. Sker det ikke, ja så tror jeg faktisk din forelskse er kølet af til den tid.

Jeg tænker lidt at det ikke er et spørgsmål om han gør noget forkert, men mere et spørgsmål om hvad du forventer?

Havde det været mig kunne jeg ikke være mere ligeglad med om der stadig var ting hos ham, og jeg ville selv tage initiativ ved en indflytning til at høre om hun ikke skulle have det tilbage.

Det behøver ikke betyde at han er doven, ikke elsker dig, ikke er romantisk eller hvad andre skriver. Han tænker bare anderledes, og det er ikke forkert, du og han skal bare finde ud af om jeres forventninger kan mødes, eller om du fra nu af altid er utilfreds og ked af det.

Jeg kan forstå at kvinder der forventer romantik i form af stearinlys, ryddeligt hjem og blomster kan se sig sur på en mand af den kaliber, men os der ikke engang husker vores bryllupsdage, hader blomster og synes det er mere romantisk at han muger ud ved hestene, og ikke nødvendigvis behøver at bo i et "bo bedre hjem" er ikke nødvendigvis kvinder der elsker initiativløse, uromantiske sofakartofler.

Så istedet for at fare i blækhuset og udråbe ham som doven (ikke dig ts) så tænk på at hvad der er ønskværdigt og normalt for den ene, er måske det modsatte for den anden, så det er ikke et spørgsmål om hvem der har ret i sin livsstil, men mere om man kan mødes på midten Så ts vil du ham med alt hvad det indebærer? Eller vil du lave ham om

Hos os har vi invisteret i rengøringshjælp fordi ingen af os gider, jeg ved jeg til tider tager mere slæb herhjemme, tilgengæld så muger han ud hver dag og passer hestene, mens jeg tager på ferie med ungerne feks. så hos os er der ikke milimeter-demokrati og er den ene utilfreds, ja så tager vi en snak. Bevares jeg gad godt han

var bedre til at rydde op, men det er han ikke og bliver det ikke, så enten lukker jeg øjnene og betaler rengøringsdamen lidt mere, gør det for ham eller også så flytter jeg fra ham fordi der ligger osteskorper på køkkenbordet, men mister så alt det fantastiske ved ham

Så længe der er flere plusser end minusser, ja så er han en keeper

Jeg tænker lidt at uanset, så er andre mennesker kun til låns for os, og jo mere man prøver at lave dem om, jo mere risikerer man at forkorte lånetiden. Så man har to valg, gå fra dem eller hvis man virkelig ikke vil det, så kan man kun lave sig selv om og acceptere de fejl partneren har. Vil partneren så ikke "give af sig selv" så må man ty til nummer 1, for uanset så har vi ikke magten eller retten til at lave andre om Og så må man acceptere at man ikke kan mødes på midten

Det er det jeg kalder gensidig respekt, at man ikke bevidst gør noget for at såre den anden. Og føler den ene part den anden sårer og den anden part slet ikke kan se det, ja så er det igen ikke hvem der har ret, men at livsstilene/forventningerne ikke kan mødes og så skal man overveje hvad man så ønsker

Selv tak Kan ikke lade være med at smile af den tommel ned, for jeg kan sagtens forestille mig typen der giver den

Det er rigtig surt at han siger et og gør noget andet, og der har du helt ret til at være skuffet, det har man nu altid, for uanset så er det en skuffelse hvis personen viser sig at være anderledes end forventet Det er ikke så meget det jeg anfægter

Jeg tror måske bare at han eventuelt ikke selv kan se det eller måske ikke er et sted i sit liv hvor han magter at gøre noget ved det, hvis han kan se det, og der bliver det rigtig svært for dig, fordi du kan risikere at forsøge at støtte en person, som i virkeligheden ikke magter at vende tilbage til det han gerne vil være.

Det kan også være han har et forblændet billede af sig selv, men så tror jeg ikke du ville finde ham så fantastisk, uden dog at kende nogen af jer.

Det der er svært er netop hvor grænsen går for "hvad man kan forvente" Egentlig, og det er svært at acceptere, så kan man ikke forvente noget af andre, heldigvis er man ofte sådan indrettet at man finder sammen med de mennesker, der ser ens på livet og dermed giver og tager lige meget. Men det gør dælme ondt i de situationer, som nu din, hvor man har lagt forventningerne frem, og den anden har bekræftet at de er enige, men de slet ikke indfries.

Selvfølgelig kan man så ikke sige sig fri for at være skuffet, men der mener jeg så igen at man kan forsøge som du gør, at tage snakken og se hvad han siger, men så må man også gøre op med sig selv at ligeså meget man SELV har "retten" til at tage en snak om hvad man forventer, lige så meget "ret" har den anden person til at vælge ikke at indfri det. Kan man komme frem til accept af dette, tror jeg meget vrede/tvivl forsvinder.

Jeg har selv lige været i en lidt anden situation, min eks der er biologisk far til min yngste og har fungeret som far i 11,5 år for den ældste (siden han var 1,5) har lige valgt at han ikke længere er far for den ældste. Det var en bitter pille at sluge, men uanset så er det hans RET at vælge sådan, og uanset hvad jeg siger og gør, så har han taget valget (og børnene er skadet). At der så er nogle konsekvenser for ham, som feks at hans samvær med den yngste begrænses, at hun jo trækker sig fra ham, er jo noget han må tage med. Men jeg har ikke brugt tid på at være vred særlig længe, eller skuffet, jeg har fokuseret på hvad JEG så kan istedet.

Det er lidt det jeg mener, vi kan trække hesten til truget men vi kan ikke bestemme (eller forvente) den drikker, men konsekvensen af det valg der nu tages (om det er os selv eller den anden part) må man jo gerne fortælle. Altså du er jo i din gode ret til at fortælle at du ikke kan se en fremtid med ham, med det engagement han lægger for dagen nu, ikke som trussel, men som reel fakta. Så bør han jo enten lægge sig i selen eller også har du svaret på om i har en fremtid eller i bare ikke passer sammen

Jeg håber det bedste, og håber for dig han blot har været i "en dårlig fase" men så må han jo melde det ud eller acceptere den konsekvens det så har

Kan ikke skrive noget, som ikke allerede er skrevet...

Men - hvordan mon det gik???