Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Ikke råd til hest??
Forfatter: 
Dato:  10-05-2016 14:05

Hej allesammen :)

Jeg står i den situation, at mine forældrer desværre ikke har råd til hest. Jeg er virkelig ked af det, da jeg har store ambitioner indenfor dressuren. Jeg er meget taknemlig for, hvad de har givet mig, og at jeg overhovedet kan få lov til at ride.

Jeg ved også godt, at de gerne ville kunne give mig en hest, og at hver gang jeg spørger, selvom jeg kender svaret, er de kede af, at de kun kan sige nej. Jeg må indse, jeg vi simplethen ikke har pengene.

Jeg vil så gerne have hest! Hver gang jeg tænker på det bryder jeg ud i tårer, og det er ikke fordi jeg "vil have en hest", og at "jeg skal have en hest!". Heste er min passion, og det jeg virkelig brænder for. Jeg vil meget gerne få et arbejde, så jeg kan betale for hesten, men der er ikke arbejde man kan få som 14-årige, der giver nok til en hest.

Min familie er på ingen måde fattige, men vi har ingen penge tilovers udover det, vi betaler nu.

 

Jeg ved godt, at mange af jer ikke synes, at man skal have hest som 14-årige, fordi man gerne vil ud og opleve ting. Jeg har tænkt over det, og jeg ved godt, at man vil gå glip af meget, men skidt værre med det, så må jeg gå glip af nogle fester, jeg overlever.

 

En ting jeg er så træt af er, at i den stald hvor jeg rider min part, er det som om, at de rige "styrer" stalden. De går rundt som om, de ejer stedet, de sviner os andre til, og ser os som "ukrudt" der bare skal væk. Det har ikke altid været sådan, men det er det desværre blevet, i de sidste par år.

 

Det var sådan at jeg havde fundet en lånehest, hvor vi ikke skulle betale så meget, så vi havde råd til det. Det var en gammel M-hest, der gik PSG. Hun var vidunderlig og dejlig, vi var et match. Der var en dag, hvor jeg skulle ride privat undervisning på hende, og en af privatrytterne så mig ride. (De var utrolig velhavne, og havde en top dressur pony), hun tog så hjem og snakkede med sin mor. Et par dage senere, gider ejeren af hesten ikke svare på mine beskeder. Jeg forstår ikke hvorfor, og er bange for, at jeg alligevel ikke skal låne hesten. Næste dag da jeg kommer i stalden, ser jeg hende privatrytteren ride på den hest, jeg skulle have lånt. Jeg er lidt forvirret, og får endelig fat på ejeren. Jeg spørger hende om hun synes jeg skal låne hesten (det skal lige siges, at de tidligere gange jeg havde redet på den, var ejeren meget glad for mit ridning), så siger hun, at hun ikke alligevel vil låne hesten ud. Jeg er selvfølgelig meget ked af det, da hesten var lige det jeg søgte.

Så en uge senere, får jeg at vide af en fra stalden, at hende privatrytteren skal låne den. Nå, jeg troede ikke den skulle lånes ud? Så får jeg at vide, at det var fordi, hun havde fået hendes mor til at snakke med ejeren, og de så havde sagt, at de ville betale meget mere for at låne hesten. Så grunden til at jeg ikke fik min drømmehest, var fordi de andre havde flere penge. Av, det gør ondt.

 

Jeg havde lige brug for, at komme ud med det.

0
2
Svar på denne tråd
 
 Min mening
Forfatter: 
Dato:  10-05-2016 15:12

Først og fremmest: Stop med at misunde folk, der har flere penge end dig!! Det får du alligevel ikke noget ud af (Det er kærligt ment)

Og tænk så............ før i tiden var der slet ikke nogen penge. Hvad gjorde man så?? Man byttede tjenester: Nåh, du er god til at hamre i flint?? Hvis jeg giver dig nogen af mine flotte skind, får jeg så 3 flintespyd??

Wauw, du er god til at brygge mjød. Hvis jeg får 2 liter, så får du en ko. (De har nok mest sagt: "Uhg uhg ugh ugh ho he nana grynt grynt hugh" men jeg oversatte lige )

Spørg privatrytterne, eller staldejer om du kan bytte din arbejdskraft til noget ridning?? Smæk en seddel op på opslagstavlen. Du kan muge, strigle, luk ind og ud fra fold, samle hestepære på fold, og alt det kedelige, som folk gerne vil betale sig fra. Så er det bare at bestemme valutaen: Ridetimer, lånehst eller part.
Grunden til at jeg startede med at skrive at du skal stoppe med at misunde er, at din udstråling bliver meget mere positiv, og dermed vil folk dig hellere, end hvis du er lidt mut eller indebrændt.

 

Held og lykke


VH Pernille

 

"Du er et spørgsmål, der endnu ikke er stillet"

 

Livet er for kort til at undgå Pernille

13
0
Svar på denne tråd
 
 Sådan har mange haft det
Forfatter: 
Dato:  10-05-2016 16:37

Hej TS,

 

Jeg tror, at laaangt de fleste ridepiger har haft det som dig. Jeg og alle mine veninder har ihvertfald. Vores forældre havde ikke råd til hest. De havde råd til 1 ugentlig ridetime på en elevhest på rideskole, ikke andet.

 

Hvad gør man så? Jo, man gør præcis ligesom Pernille foreslår. Man bliver hestepasser. Dvs. efter skole fra jeg var 10 år gammel passede jeg andres heste. De blev lukket på fold/fra fold, striglet, nusset, vasket ben, pudset sadletøj og der blev muget ud.

Nogle gange kunne jeg få lov til at skridte deres hest af efter endt ridning! (YES!) Andre gange, ja så så jeg bare til mens de andre red (det kan man faktisk også lære meget af).

De rigtig gode dage blev jeg ringet op om jeg ville ride en tur på deres hest. Det var SKØNT! Deres hest hyggede sig og jeg lærte en hulens masse.

 

At have hest gælder ikke kun om at ride, men man lærer alt det andet der er værd at vide (og der er meget) ved at passe andres heste.

 

Da jeg gik i 9. klasse kunne jeg købe min egen hest, mens jeg havde et fritidsjob ved siden af. Se det var rigtig skønt, men jeg tænker faktisk tit tilbage på den anden tid som værende rigtig rigtig skøn også. Jeg kunne stå timer og nusse med de andres heste. Og ejerne blev hurtigt meget glade for mig, da de vidste at deres heste blev passet godt på. Dette betød at de jo gerne ville have at jeg blev ved med at passe deres hest og derved fik jeg også lov til at ride lidt en gang i mellem. Ja, man får måske ikke lov til at ride hver dag, men lidt har altså også ret.

 

Op med humøret. Der vil altid være folk som har flere penge end dig, men derfor kan du faktisk godt blive uundværlig for dem! Du må bare se at få det bedste ud af din situation også kommer der et tidspunkt hvor du selv kan få råd til at anskaffe dig en hest.

 


"The Truth is, whereever you choose to be, it's the wrong place."

-C. Palahniuk.

12
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  10-05-2016 19:11

du skal nok få en hest - på et tidspunkt

 

jeg tror at alle i din alder har haft det sådan. jeg ville også bare have en hest. men som dig ja så havde vi hellere ikke ret mange penge, så den ene ridetime jeg havde råd til om ugen, var alt. Men så begyndte jeg at passe en til flere heste.

 

og så af en eller anden grund, og sådan tror jeg at mange får det i den periode, så når man når i slutningen af folkeskolen så får mange andre interesser (skole, drenge mm) og så bagefter læser man videre og igen sker der mange ting i ens liv, som gør at man ikke har så meget tid mere til hest.

siger ikke at alle gør det, men mange gør det.

 

jeg fik først min første hest for 15 år siden - altså da jeg var 26 år. her havde jeg arbejde, og kunne selv betale for det jeg havde lyst til. I dag har jeg to.

 

så ud og find en eller flere heste du kan passe. Og huske det er ikke bare ridningen som har med hest at gøre. har man egen hest så bruger man ikke kun tiden på at ride, men også at passe/strigle hesten, ordne boks mm.

du er ikke så gammel så du skal nok nå en masse i dit liv endnu



2
0
Svar på denne tråd
 
 fffffffffff
Forfatter: 
Dato:  11-05-2016 10:08

Man kan ikke få alt hvad man vil.

 

Sådan er det bare og slet ikke som 14 årig. Stik en finger i jorden, find dig en ny parthest at ride. Hjælp til i stalden og få rutine.

 

Du skal nok få dig en hest senere i livet, men lad nu være med at plage dine forældre om det. Det nytter heller intet og du får intet ud af det i sidste ende.

 

Det bedste for dig, lige nu er, at finde en sød parthest du kan fortsætte med til du har eget job og kan betale for din EGEN hest. Det er altså RIGTIG dyrt at have sin egen hest.

 

Rigtig, rigtig dyrt.

 

Jeg købte min første hest selv da jeg blev 18 år. Og jeg har fortrudt det rigtig meget. Jeg var slet ikke klar, men ville det - selvom mine forældre var meget skeptiske. Og de fik ret!!

 

Det var rigtig hårdt økonomisk. Jeg havde fuldtidsjob da jeg købte hesten og stadig var det rigtig hårdt økonomisk. Jeg boede også stadig hjemme. Jeg valgte at min uddannelse var vigtig og begyndte at studere og kom derfor på SU. Endnu slemmere med en hest og de tre år imens jeg studerede og havde hest ved siden har jeg endnu mere fortrudt og ville aldrig nogensinde gøre det igen eller anbefale andre det. Det bliver pludselig ikke en glæde at have hest når det eneste man tænker på er økonomien i sidste ende.

 

Jeg boede derfor hjemme til jeg var 25 år fordi jeg simpelthen ikke var økonomisk fri nok. Da jeg fyldte 24 år aflivede jeg hesten. Jeg elskede den hest højt over alt på jorden. Men der røg en sten fra mit hjerte den dag han var væk. Både fordi han konstant var skadet, havde et besværligt sind - men også fordi nu kunne jeg begynde at få en opsparing, flytte hjemme fra og få styr på min økonomi.

 

Nu er jeg 27 år og har stadig ikke egen hest. Jeg rider andres og træner andres heste pt og det vil jeg nok også gøre det næste år. Er flyttet hjemmefra og køber snart bil. Men vil gerne være 100 procent sikker på overskuddet i økonimien er der for det er bare SÅ vigtigt hvis man vil have glæde af hestehold. Ellers er økonomien noget man bekymre sig om.

 

Så ro på. Jeg ville da også have egen pony siden jeg var 8 år. Men sådan gik det ikke og jeg overlevede, fik parter og lærte en masse.


Følg mine blogindlæg på Hestegalleri.dk - HER

Dejlig allround vallak sælges: www.heste-nettet.dk/markedspladsen/ hest/vis/348154/

4
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  11-05-2016 11:02

Fortsæt med dit fritidsjob og spar op, mens du har part. Selvom et fritdsjob kun giver et par tusinde om måneden måske, så bliver det til en del på et par år, hvis du sætter pengene til side. Vær flittig, hjælpsom og pligtopfyldende i stalden overfor pensionærerne og sørg for at gå berideren til hånde, så vil gode oplevelser også komme din vej!

 

En dag får du råd til at købe hest selv. Og så starter de økonomiske bekymringer først! Det er ikke anskaffelsen af hesten, der er den største post i budgettet...

Jeg bruger 5-6.000 kr. om måneden på min hest, bare på de faste udgifter (opstaldning, foder, smed, undervisning, forsikring).

Oveni det kommer så helt uundværligt udstyr, tandlæge, kiropraktor, stævnedeltagelse osv... For ikke at tale om at jeg har måtte anskaffe mig bil for at kunne komme til og fra stalden, og den koster jo også en smule at have.

 

Jeg kan sagtens forstå dig. At have hest er det bedste i verden og det giver SÅ meget glæde!

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Ny part
Forfatter: 
Dato:  11-05-2016 12:15

Ud fra dit indlæg synes jeg, det ser ud som om du ikke længere trives på det sted, hvor du kommer.

 

Har du overvejet at få part på et andet sted?

3
0
Svar på denne tråd
 
 tjaøhm
Forfatter: 
Dato:  11-05-2016 13:15

Jeg vil også sige at - i det øjeblik man virkelig gerne vil have en hest, begynder man også at lægge mærke til at andre har råd til hest og det bliver meget tydeligt, der er forskel - så kan sagtens forstå du føler som du gør. Det gjorde jeg selv, da jeg var 11 og alle mine veninder på rideskolen begyndte at få deres egne ponyer eller "i det mindste" fik part. Jeg husker at jeg måtte dele part med min storesøster (og vi kunne bestemt ikke lide den samme type hest, så måtte gå en del på kompromis ) og jeg simpelthen blev så sur over når de andre børn ikke lige gad ride deres part den dag, eller stoppede ridningen efter 3 kvarter når de havde en time. Og da min bedste venindes yndlingsrideskolepony kom til salg og hendes forældre købte den til hende - nøj! Det kostede os venskabet. For pludselig syntes jeg bare hun var en dum og forkælet snob, som mængede sig med de andre, der også havde hest og selv følte jeg mig ikke "fin nok" i det selskab.

Men jeg tror faktisk, i bakspejlet, at det største problem var min misundelse og ikke hesteejernes opførsel. Det er slet ikke for at negligere dine følelser. Det er SÅ træls at hende den anden pige lavede det nummer. Men husk, at det ikke er alle, der er sådan.

 

Jeg kan love, at den dag, du får din egen hest, vil du stadig kunne få øje på forskelle i folks pengepung i stalden - godt nok har alle måske en hest, men så er du måske den eneste med en hest til 20.000 mens de andre rider i dyrt udstyr og får undervisning 2 gange om ugen på deres 90.000 kroner dyre M-hest. Man kan altid misunde og føle sig set ned på, for der vil højst sandsynligt altid være andre i stalden, der har flere midler til rådighed end én selv. Så det bedste råd jeg kan give er at nyde det du har, og ikke se så meget på det, andre har. Er sikker på du kan finde en god og billig part, når nu en lånehest var på tale. Det er i hvert fald lykkedes for mig da jeg red, også selvom jeg bor i landets dyreste område at holde hest :-)

 

Held og lykke.


PAAtvaers

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Tænker lidt
Forfatter: 
Dato:  11-05-2016 22:39

Jeg synes I er kommet med gode indlæg alle sammen :)

 

Jeg tænker lidt - lad være at plage dine forældre og lad være med at udtrykke din misundelse over for dem. Hvis jeg hørte på den slags hvis du var min datter ville jeg for det første nok blive ked af at jeg ikke kunne gi dig den sk... hest, for det andet gi dig et møgfald for at plage og være misundelig ;)

 

Du skal være glad for din forældreopbakning (som jeg læser det) og det viser du ved at være positiv og konstruktiv også overfor dem. Det kunne f.eks. være at du snakker med dem om at du forsger at få noget staldarbejde o.lign. Og når (ikke hvis men NÅR) at du så også deler din GLÆDE ved det med dine forældre.

 

Mht. den anden pige, der 'fik din hest' - det er måske mere hendes mor og ikke pigen selv? Måske er pigen egentlig sød nok hvis du bare snakker med hende? Måske kan du hjælpe med at strigle den lidt? Jeg ved jo ikke hvordan hverken pigen eller moderen er, men måske er pigen så uheldig, at det er hendes mor, der har ambitioner på datterens vegne. 'Nu har du fået part på den her fine hest - kan du SÅ komme igang med at vinde rosetter'.....

 

Det kan jo også være at klubben er blevet er snobbet sted, så skal du overveje om du vil flytte klub. Men du kunne også 'bide tænderne sammen', netop i en snobbet klub er der nok nogen, som ikke gider lave det snavsede kedelige arbejde og så er du klar :)

 

Endelig er der det langsigtede - for dig. 14 år, så tænker man ikke lige på det med uddannelse og arbejde laaaangt ude i fremtiden ;) Men tro mig, det at arbejde med heste og tage det ansvar på sig, være stabil og troværdig - det er noget du selv og andre vil påskønne om 4-5-6 år når du skal snuse til at få et arbejde.

 

Så rank ryggen, smil og vær stolt over at du har noget du brænder SÅ meget for.

 

Pøj pøj.

 


Mvh. Sanne

 

Pt. er det mest arbejde fra jorden .... INDE ;)

3
0
Svar på denne tråd
 
 Selvfølgelig må man være misundelig!
Forfatter: 
Dato:  11-05-2016 23:19

Selvfølgelig må man være misundelig

 

Åh! Hvor kan jeg huske, hvordan det var at være 14 år og inderligt ønske sig den hest. Åh, hvor kan jeg huske, hvor irriterende det var at stå på sidelinjen og se efter de, der havde forældre, der købte dem en pony, købte privat undervisning i lange baner og kørte poderne direkte til døren. Det var skide irriterende!

 

Mit råd er at søge væk fra rideskolerne og søge efter de lidt mindre stalde. Her kan man ofte få lov til at ride lidt mere uden at det koster en formue (og også have hest uden at det koster en formue).

 

Mine forældre havde også kun penge til én undervisningstime på rideskole. Jeg sparede selv op til en hest og købte en hest som 16 årig. Jeg brugte mine konfirmationspenge og havde 2 fritidsjob. Det var det bedste, da jeg endelig fik købt hesten, og det har givet mig så uendeligt meget.

 

Udover at det var en fed tid med hesten, så lærte jeg også uendeligt meget om økonomi, budgetlægning, tog stilling til forsikringer, valg af dyrlæge og ringede til smeden.

 

Jeg husker engang, hvor jeg stod i stalden og overhørte en diskussion imellem mor og datter, som gik på, om datteren skulle betale foder til hesten. Imens jeg stod med næsen i foderspanden henvendte moren sig til mig for at høre, om jeg betalte foder eller andet til min hest. Jeg glemmer aldrg hendes ansigtudtryk, da jeg fortalte, at jeg skam betalte det hele selv.

 

Det kunne da have været rart at have forældre, der havde råd til at købe hesten for mig, og som gad at kør mig frem og tilbage, men når jeg kigger tilbage i dag, så fik jeg egentligt noget andet med mig, der måske er langt mere værdigtfuldt på den lange bane


Don't tell me the sky is the limit
when there are footprints on the moon
...

5
0
Svar på denne tråd
 
 Prikprik
Forfatter: 
Dato:  16-05-2016 17:44

Kan godt forstå det hele.. MEN sådan er rideverdenen :) Og det kan man lige så godt vænne sig til. Hvor der er vilje er der vej, og det må man så holde fast i.

 

Folk der har mange penge bestemmer ofte mere - de lægger flere penge på stederne osv. MEN i en rideklub, betaler alle, og alle skal være der. Sådan er det. Alle skal behandles ordentligt både heste og ryttere.

 

Jeg har selv været i samme situation, og jeg var dødmisundelig på alle mine veninder, der begyndte at få hest omkring mig netop i den alder dér. Jeg ønskede mig KUN penge til hest i konfirmationsgave, men selv derefter havde jeg jo ikke råd til opstaldningen!

 

Som 15-årig købte jeg min egen hest. Jeg fandt mig et arbejde på et advokatkontor som piccoline, og havde så sparet nogle penge sammen fra bl.a. konfirmation til at købe selve hesten for. Jeg købte hest for 21.500,- og havde ham kun i handelsundersøgelse. Mine forældre lagde lidt til selve købet af ham, fordi de gerne ville hjælpe, - men herhjemme betaler man altså ikke flere tusinde kroner om måneden for hest. Det er simpelthen for vanvittigt! Bare fordi det er hest, er det altså ikke normalt at være så "forkælet". Prøv du lige at spørg dine ikke-hesteveninder, om de får for 4000,- om måneden + en ting til mellem 20 og 150 tusinde :)

 

Jeg kæmpede med, hvad jeg havde. Og er du gal, jeg har lært meget af min 20.000,- hest med handikap-problemer pga. sit bagben. Helt sindsygt. Og jeg vil også vove at påstå, jeg har lært mere end nogle af de piger, der bare får serveret en dyr hest :)

Billede

Før og efter. Ingen andre har været på ham, har selv lært ham alt. Og det var sgu en fed fornemmelse! :) Kan godt være, han ikke var en dyr herre, men han blev sgu dygtig til sidst!

 

Mistede ham sidste sommer, og købte nye hest kort efter, (selvom jeg ikke skulle have haft en). Jeg er nu 20 år gammel, fandt, købte, hentede selv min nye hest. Betaler selv alle former for opstaldning, kiropraktor, dyrlæge. Har selv tegnet forsikring. Jeg arbejder ikke lige pt. men læser på uni, og har så et supplerende SU-lån, indtil jeg kan finde noget arbejde ved siden af :)

 

Så det kan lade sig gøre :) Det kræver bare, man vil det. Og de dér "fine" heste er altså ikke nødvendige for at blive dygtig. Jeg har valgt en uddannelse, hvor jeg ved, jeg får råd til en dyr hest engang... og så kan jeg klare mig selv :) Mange af de piger, der får serveret en dyr hest med alt betalt får altså problemer, når det går op for dem, de selv skal betale engang :) Min erfaring er faktisk også, at flere af dem helt mister interessen... :( :)

 

Dermed PÅ INGEN MÅDE sagt at alle er sådan :) Det er sat på spidsen ift. det du selv siger :) Også fuldt ud respekt for dem, der har de muligheder og bruger dem godt, men det har i hvert fald ikke været muligt for mig :) Så jeg vælger selv at åbne for den mulighed i fremtiden ved at vælge en god uddannelse :)

 


*****

VH

ANNA OG CASINO ROYALE

 

2
1
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider